Transportminister Mile Janakieski, politi- og indenrigsminister Gordana Jankuloska og chefen for det hemmelige politi, Saso Mijalkov, fratræder deres stillinger. Det meddeler flere makedonske medier her til aften.
Der foreligger ingen særlige begrundelser for, at to af Makedoniens topministre nu træder af. Men de har begge spillet absolutte hovedroller i den aflytningsskandale, der i de seneste tre måneder har rystet Nikola Gruevski’s regime.
Mijalkov har givet patriotiske grunde til sin afskedsbegæring. Han mener, det vil berolige oppositionen, at han går af.
En anden baggrund for fratrædelserne er den aktion, regimet i weekenden gennemførte i Kumanovo, hvor en gruppe bevæbnede mænd blev nedkæmpet midt i et boligkvarter. Aktionen kostede otte politifolk og fjorten fra gruppen af bevæbnede mænd livet. Læs om aktionen her, her og her.
USA, Frankrig, Italien, Storbritannien, Tyskland og EU udtrykte i dag massiv mistillid til Gruevski’s regime i Makedonien.
USA og EU har mistet tålmodigheden med Makedoniens premierminister Nikola Gruevski og hans regime. En endog meget klart formuleret mistillidserklæring blev i eftermiddags præsenteret for rullende kameraer i Skopje.
Afsendere var USA, Frankrig, Italien, Storbritannien, Tyskland og EU i fællesskab. US Ambassadør Jess L. Baily læste erklæringen op efter et møde med premierminister Gruevski, mens de øvrige ambassadører dannede bagtæppe.
Baggrunden for erklæringen er aflytningsskandalen, som i de seneste tre måneder har afsløret et regime, der efter alt at dømme og under dække af demokrati og forfatning, har gjort såvel domstole, offentlig anklager, medier, parlamentsmedlemmer. politi som lustrationskommission til instrumenter for en lille klikes magt.
Erklæringen er endog meget klar:
”We have specifically reiterated our concerns to the Prime Minister that his government has not made progress towards accounting for the many allegations of government wrongdoing arising from the disclosures. This continued inaction casts serious doubt on the Government of Macedonia’s commitment to the democratic principles and values of the Euro-Atlantic community. Continued failure to demonstrate this commitment with concrete action will undermine Macedonia’s progress towards EU and NATO membership.” [min fremhævning]
Erklæringen kommer umiddelbart efter en større politiaktion i weekenden, som angiveligt forhindrede et eller flere terroranslag i Makedonien. Aktionen har i de forløbne dage taget alles opmærksomhed i Makedonien.
Med ambassadørernes oplæsning er opmærksomheden nu tilbage på aflytningsskandalen og det ulmende oprør, der med adskillige folkelige bevægelser og oppositionspartiet SDSM (Socialdemokraterne) i en hovedrolle, blev afbrudt af aktionen i Kumanovo.
I dag og i morgen er der erklæret landesorg i Makedonien, hvor otte politifolk har mistet livet i kamp mod formodede terrorister.
Kampe i Republikken Makedonien har indtil nu kostet otte politifolk og 14 formodede terrorister livet. 37 er såret, heraf fire kritisk. En større politiaktion, som begyndte i går morges i Kumanovo, er slut.
Makedonien flager dermed på halv stang i dag og i morgen, hvor alle officielle arrangementer er aflyst.
UÇK-kendinge var med
Blandt de 14 er der ifølge politi- og indenrigsministeriet identificeret to. Ministeriets talsmand har også oplyst, at fem formodede ledere er gamle UÇK-kendinge (Ushtria Çlirimtare Kombëtare) fra 2001, selvom de er statsborgere i Kosovo.
UÇK (Ushtria Çlirimtare e Kosovës) i Kosovo, som i Danmark blev kendt som Kosovo Befrielseshær, brugte samme akronym, men de formodede ledere kæmpede i sin tid for UÇK Makedonien – i området omkring Lipkovo.
De offentliggjorte navne og øgenavne er Muhamed Krasniqi (”Malisheva”), Mirsad Ndresaj (”Kommandant NATO”), Sami Ukshini (”Kommandant Sokoli”), Beg Rizaj (”Kommandant Begu”) og Dim Shehu (”Juniku”). Kommandant NATO er den ene af de to identificerede døde.
Politi- og indenrigsministeriet har endnu ikke oplyst om eventuelle civile dødsfald.
Motiv og terrorplaner fortsat ukendte
Gruppen af formodede terrorister bestod af mindst 44 mænd, som satte sig til modværge, da politiet angreb. Mændene var altså bevæbnede, dræbte otte politifolk og havde givetvis andre onde hensigter. Men der foreligger endnu ikke oplysninger om, hvilke onde hensigter, der var tale om.
Den oplysning holder politi- og indenrigsministeriet fortsat for sig selv. Ifølge ministeren Gordana Jankuloska var det tillige tvingende nødvendigt at sætte ind i går morges, selvom de formodede terrorister befandt sig midt i et tæt beboet kvarter.
Flere af de fem angivelige ledere er kendt for, at de aldrig anerkendte Ohrid-aftalen, som skabte fred mellem de albanske oprørere og Makedoniens regeringsstyrker i 2001. Dermed må de formodes at være modstandere af Ali Ahmeti, som var leder af oprøret i 2001, underskrev Ohrid-aftalen, trak i civil og blev politiker. Ali Ahmeti og partiet DUI er en del af den nuværende regering.
Det er nærmest trivielt, at det kniber med i praktisere ånden og bogstavet i Ohrid-aftalen, som gav øgede rettigheder til albanerne. Derfor har det længe været frygtet, at alternative metoder ville blive taget i brug, når nu Ali Ahmeti ikke formåede at få Ohrid-aftalen gennemtvunget.
Et oprør med et sådant formål ville vinde sympati blandt Makedoniens albanere, selvom flertallet på nuværende tidspunkt ikke er til væbnede metoder. Men man kan udelukke, at netop de fem navngivne formodede terroristers ærinde var at gennemtvinge ånd og bogstav i Ohrid-aftalen. I hvert fald Kommandant NATO forbinder man derimod med ønsket om et Storalbanien eller et “naturligt Albanien”, hvilket undertiden refereres til som Illyrien eller Illirida.
Sørgelig timing
Dernæst vækker timingen undren. Aflytningsskandalen har sat et oprør i gang, som oppositionen formentlig forsøger at få til at kulminere den 17. maj.
Med et terrorangreb, og nu i stedet med en politiaktion, er fokus flyttet væk fra dette oprør. Det er et oprør, der har sympati langt ind i albanske kredse – også blandt Ali Ahmeti’s støtter. Undertiden har man den fornemmelse, at Ahmeti er den eneste, der ønsker at forblive i regeringskoalitionen.
Derfor benytter albanere og oppositionen sandsynligvis også i dag og i morgen til at sørge over de gamles UÇK-folks indblanding. Regimet står nu som genopretter af ro og orden. En fjer i hatten på Nikola Gruevski, som oppositionen gerne havde undværet. Sorg på et andet niveau, givetvis, men alligevel.
Det vil være vanskeligt at opdrive en albaner i Makedonien, der i øjeblikket ville kunne identificere sig med den sag, de fem måtte have haft. At dømme efter kommentarer på de sociale medier er stemningen en anden blandt eksilalbanere og albanere i andre lande.
"Makedonien sørger" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
Tre politifolk er dræbt i kampene i Kumanovo mellem politi og en angivelig terrorgruppe, hvis motiver alle synes at kende, selvom ingen facts foreligger.
Pårørende og senere myndigheder har indtil nu bekræftet, at tre politifolk er dræbt i kampen mellem politi og en angivelig terrorgruppe i et beboelseskvarter i Kumanovo. Trods mange skriverier, er der endnu ingen bekræftede civile ofre.
Selvom alle mener, at nogen ønsker at destabilisere Republikken Makedonien, så foreligger der kun gætterier og myndighedernes kommunikation.
Gætterier, herunder især gætterier om en etnisk dimension, er naturligvis i sig selv egnede til at destabilisere Makedonien. Og myndighedernes troværdighed er som følge af aflytningsskandalen særdeles tvivlsom.
Ifølge politi- og indenrigsministeriet fik man et tip om, at en terrorgruppe ville angribe statslige mål, hvorefter man tidligt i morges kom gruppen i forkøbet. Siden har kampene stået på, mens helikoptere med en halv times mellemrum har bragt sårede til hospitalet i Skopje.
Foruden at der skulle være tale om en terrorgruppe, har politi- og indenrigsministeriet offentliggjort, at gruppen kommer fra et naboland, og at der er forbindelse til den gruppe, der for et par uger siden angiveligt angreb en politistation i det nærliggende Gosincë (Гошинце).
Alle og ingen kender motivet
Der foreligger ikke facts om, hvad motivet skulle være, havde terrorgruppen formået at gennemføre sit forehavende. Derimod meddeleler snart sagt alle, at målet har været at destabilisere Makedonien.
Oppositionen og andre uden for regeringspartiets kadrer, har allerede længe gættet på, at regimet ville forsøge at aflede opmærksomheden fra den politiske krise og aflytningsskandalen ved hjælp af en aktion som nu den i Kumanovo.
En konflikt, der lægger op til, at verden fortæller om genopblussede etniske uroligheder, er netop, hvad regimet har behov for. Det har oppositionen og andre længe sagt. Det giver regimet mulighed for at stå som genopretter af ro og orden.
Og det vil få verdens medier til i et endnu højere toneleje at skrive standardhistorien om de etniske uroligheder. Verden vil forstå, at Makedoniens hovedproblem er etniske uroligheder, mens oppositionen med aflytningsskandalen mildest talt har peget på andre og dybere problemer.
Omvendt har politi- og indenrigsministeriet og VMRO-DPMNE meddelt, at den angivelige terrorgruppes mål var at destabilisere Makedonien. Det svarer til, hvad regimet hele tiden har hævdet, at netop oppositionen var ude på med aflytningsskandalen. Regimet vil nu kunne sige, at der er et interessesammenfald mellem oppositionens og den angivelige terroristgruppes forehavender.
Det er ikke helt klart, hvilken interesse oppositionen skulle have i at destabilisere Makedonien. Oppositionen beskyldes for at arbejde for en udenlandsk sikkerhedstjeneste, men regimet har ikke sagt, hvilke interesser denne udenlandske sikkerhedstjeneste eventuelt måtte have.
Jokeren i foretagendet er, at det albanske DUI sådan set også er en del af regeringen. Partileder Ali Ahmeti har naturligvis svært ved at forblive i en regering, der skaber kunstige, inter-etniske konflikter, der går ud over albanerne, med det formål blot at beholde magten. Hvis det da er tilfældet.
Ja, faktisk er det problem nok, at det bliver opfattet sådan. Uanset, hvad sandheden måtte være. Og det bliver netop opfattet sådan af mange albanere – også og måske især uden for Makedonien. Derfor vurderes det også, at angrebet i Kumanovo har potentiale til at splitte albanerne og til at vælte Ali Ahmeti.
"Ukendte motiver og få facts om kampe i Kumanovo" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
Makedonsk politi udfører i øjeblikket en aktion imod en angivelig terrorgruppe i Kumanovo. Den politiske krise er dermed flyttet ud af mediebilledet.
En større politistyrke har siden i morges bekriget en terroristgruppe fra et naboland, sagde talsmand for politi- og indenrigsministeriet, Ivo Kotevski, i en ultrakort pressebriefing for lidt siden. Han ønskede ikke at fortælle yderligere, fordi aktionen i Kumanovo ikke er afsluttet.
Allerede tidligt i morges viderebragte medierne videoklip af skyderier i Kumanovo og rygter om uskyldige civiles dødsfald. Især på de sociale medier har historier om albanske civile ofre cirkuleret heftigt.
Den angivelige ”terrorgruppe fra et naboland” sættes naturligt i forbindelse med det overfald på en politistation, som ifølge myndighederne fandt sted for et par uger siden.
De selv samme sociale medier svømmer over med advarsler fra borgere i Makedonien, såvel albanere som makedonere, at man ikke bør ”gå i fælden”. Regimet er angiveligt interesseret i at flytte fokus fra det oprør, der i de seneste dage har ulmet i Skopje. Det mere end antydes, at regimet selv står bag ”terrorgruppen” i Kumanovo.
Mens der fortsat er tvivl, om overfaldet på politistationen overhovedet har fundet sted, så er der dog ingen tvivl om, at der i øjeblikket står et mindre slag i Kumanovo. Hvem der bekriges, og om der er civile ofre, er uklart.
Myndighederne og hospitaler melder om sårede politifolk. USA’s ambassade mener at vide, at der er dødsfald.
"Politiaktion flytter fokus fra Makedoniens politiske krise" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
Oppositionsleder Zoran Zaev har annonceret stordemonstration den 17. maj i Skopje. Målet er klart. Regeringen må gå. Aflytningsskandalen fremmer Zaevs sag.
Photo by Sharon & Nikki McCutcheon
Det makedonske presseagentur, MIA, har en engelsk side. Det er ikke alle artikler, der bliver oversat til engelsk. Formentlig kun historier, redaktionen finder egnet for et engelsklæsende publikum.
Her til morgen kan man på engelsk læse, at operaen lørdag har premiere på Macbeth, at Republikken Makedoniens fodboldlandshold fastholder sin plads som nummer 105 på FIFA’s rangliste, og at to mænd har skudt og dræbt hinanden ude ved Tetovo. Kort efter middag kommer endnu en nyhed til, nemlig at kulturministeriet har igangsat et projekt, der skal munde ude i en antologi om makedonsk børne- og ungdomslitteratur.
Det er ikke et retvisende billede af situationen i Makedonien.
Følger man en smule med i makedonsk politik, vil man vide, at den spontane demonstration tirsdag aften og den opfølgende demonstration onsdag aften, kan være første skridt i retning af at vælte regimet.
Den såkaldte aflytningsskandale har i de seneste måneder udstillet for enhver, der vil lytte, at det makedonske regime er pilråddent. Jeg tror, det er ved at være nok for borgerne. Min fornemmelse er, at ketchuppen gør sig klar til at forlade flasken. Den spontane demonstration tirsdag aften, og de omkring 10.000, der fulgte op onsdag aften, er de første dråber.
Mordet på Martin Neskovski
Det er åbenbart også national politi-dag i dag. Og politi- og indenrigsminister Gordana Jankuloska har holdt en fin tale til ære for politifolkene, som MIA også sender ud til de engelsklæsende:”Politiet garanterer borgernes sikkerhed,” lyder overskriften, og nede i teksten kan man læse, at Jankuloska roser betjentene for, at de har været med til at afværge familietragedier og sådan.
Men altså! Den spontane demonstration foran regeringsbygningen tirsdag aften, havde udgangspunkt i en familietragedie med en betjent som gerningsmand og familien Neskovski som offer. Den 22-årige Martin Neskovski blev i sommeren 2011 tævet ihjel af Igor Spasov. Spasov var politimand i den specialstyrke, der hedder ”Tigrene”. Efterfølgende begik Martins far selvmord. I forgårs var både Martins mor og bror med i den spontane demonstration foran regeringsbygningen.
Martin var i Skopje centrum den 6. juni 2011 for at fejre VMRO-DPMNE’s valgsejr. Spasov var på arbejde og passede på ministrene. Spasov skal i retten have forklaret, at Martin var på vej op på scenen, hvorfra sejrende talte, og det udløste de dødbringende slag.
I sommeren 2011 udløste mordet spontane demonstrationer i juni og juli. Især unge mennesker reagerede imod politivold. Et lyspunkt var, at unge albanere og makedonere demonstrerede side om side. Demonstrationerne blev koordineret via hashtagget #martin og Twitter fik på den måde et gennembrud i Makedonien.
Regimet hævdede først, at det ikke kendte noget til sagen. Senere hævdede man blot at have fundet en død narkoman på en bænk. Desværre for politiet og regimet var der vidner, så i længden kunne man ikke opretholde løgnen.
Bombe 29 udløser uroligheder
I Makedonien hærger aflytningsskandalen. Oppositionslederen Zoran Zaev og Socialdemokraterne er på en eller anden måde kommet i besiddelse af et svimlende antal lydoptagelser, der indeholder telefonaflytninger. Aflytningsskandalen har foldet sig ud siden 9. februar, hvor Zaev afspillede den første samling lydfiler. Hver af samlingerne kaldes en bombe. Det er blevet til 29 bomber indtil nu, og den 30. er netop ved at gå af.
Tirsdag sprang bombe nummer 29. I samtalerne kan man høre, hvordan regimets folk i 2011 først forsøger at dække over mordet. Dernæst, da der ikke er nogen vej uden om, forsøger man at tørre hele skylden af på politimanden Spasov. Man diskuterer også, hvad man skal sige til medierne. Et forslag er, at man kan forsøge at hævde, at politimanden var socialdemokrat, mens Martin jo var tilhænger af VMRO-DPMNE. Det var faktisk en historie, der cirkulerede i sommeren 2011.
Ellers går øvelsen ud på at holde regimet fri for skyld, mens al skyld skal falde på Spasov. I sommeren 2011 hævdede premierminister Nikola Gruevski netop over for offentligheden, at Spasov ikke var på arbejde og derfor handlede som privatperson. I optagelserne kan man høre, at det ikke passer. Spasov handlede i embeds medfør. Man kan også høre, at Gruevski beder Jankuloska om at gå ud i offentligheden og sige det samme.
Samtalerne involverer, foruden de stemmer, der angiveligt tilhører Nikola Gruevski og politi- og indenrigsminister Jankuloska, også premierministerens stabschef Martin Protuger, lederen af det hemmelige politi, Saso Mijalkov, og indenrigsministerens talsmand Ivo Kotevski.
Bombe 29 var således én ud af tre forventeligt kontroversielle bomber. De tre kontroversielle bomber er formentlig tænkt som optakt til og udløser af en stordemonstration, som Zoran Zaev har indkaldt til den 17. maj. Der er ingen tvivl om målet. Man ønsker at vælte regeringen, og Zaev dunker ivrigt på ketchupflaskens bund.
Regimets synspunkt er, at optagelsernes indhold er uvigtigt, mens det er vigtigt, at Zaev – ifølge regimet – har fået optagelserne fra en udenlandsk efterretningstjeneste, som er ude på at destabilisere Makedonien. Regimet forholder sig ikke til indholdet, men siger dog ind imellem, at indholdet er klippet, redigeret og kreeret. Det har man også sagt denne gang.
Imens denne artikel er blevet til, har MIA meddelt det engelsklæsende publikum, at turismen i Makedonien vil øges med 10 % i 2015, og at centralbanken forventer vækstrater på 4,1 og 4,4 % i de næste to år.
Medier, der ikke er en del af regimets klientel, har berettet om en politimand, der gik over til demonstranterne, at en pensioneret politichef opfordrer flere politifolk til at følge efter, at Pendarovski ser momentet som et spørgsmål om at gå til vesten eller til Rusland, at oppositionens top deltog i demonstrationen i går, at demonstrationerne også har bredt sig til Prilep og Bitola (Monastir), at Martins mor nægtede at tale med Gruevki, med mindre pressen og demonstranterne måtte være med, at ikonet Kezarovski deltog i demonstrationen tirsdag, Lajm sammenligner med begivenhederne på Majdan-pladsen i Kiev og fortæller også, at 3G og 4G nettet var nede under demonstrationen tirsdag.
Gymnasieelever ligger i protestlejr foran Undervisningsministeriet i Skopje. De er imod regeringens eksterne eksaminer, men kæmper også imod regimets logik.
Gymnasieeleverne Mila Simovska & Blagoja Kamchevski, Journalistparken, Skopje, 3. maj 2015.
Egentlig er sagen ligetil. Makedoniens regering har indført supplerende eksternt kontrollerede eksaminer for gymnasieelever. Eksaminerne gør i større eller mindre omfang gymnasielærernes bedømmelser til pynt, mens regimet gennemfører prøver uafhængigt af gymnasielærerne.
Dét er de aktionerende gymnasieelever utilfredse med. Men de fokuserer udelukkende på, at ekstra eksaminer er ekstra byrder, og at regeringens eksterne multiple choice tests ikke gør nogen gavn. De siger ikke det åbenbare: at regeringen er i færd med at fratage gymnasielærerne den magt, der følger med, når man har kompetencen til at bedømme elevernes faglige formåen.
Når det sidste er åbenbart, er det fordi regimet populært sagt har lagt staten ind under partiet VMRO-DPMNE og premierminister Nikola Gruevski selv. Det tyder i hvert fald aflytningsskandalen på. Den skandale, der fortsat folder sig ud i Makedonien. Den offentlige anklager, domstolene, de dominerende medier i Makedonien, parlamentet, lustrationskommissionen og politiet er efter alt at dømme blevet til regimets blotte instrumenter.
Selvfølgelig spørger gymnasieeleverne sig selv, om de eksterne eksaminer er endnu et skridt ad den vej.
”Men vi vil ikke på den måde blande os i politik,” siger Gorgi Stavrik, som er medlem af de aktionerende gymnasieelevers PR-gruppe. ”Vi fokuserer på at få regeringen til at opgive de eksterne eksaminer og et nyt koncept for afslutningsprøven, som også er på vej. Og det vil ikke lykkes, hvis vi indgår i det større politiske spil, hvor vi kan blive beskyldt for at gå oppositionens ærinde.”
Det upolitiske er politisk
Men den politisk neutrale position, Gorgi og gymnasieeleverne insisterer på, er naturligvis politisk, når regimet ikke anerkender den. Og det gør regimet netop ikke.
Undervisningsminister Abdilaqim Ademi (DUI) og regimets dominerende massemedier hævder, at elevernes er manipuleret af oppositionen.
I lighed med NGOer og oppositionspartier bliver eleverne regnet for lig med oppositionspartiet SDSM, og de bliver kaldet ”Sorosoider”, hvilket i regimets logik er et skældsord. Udtrykket henviser til George Soros, hvis fonde finansierer eller har finansieret en stor del af den gamle østblok og Jugoslaviens civilsamfund.
Soros er inspireret af Karl Poppers idé om pluralistiske, åbne samfund, hvor civilsamfund og folkelige bevægelser som integrerede med- og modspillere regnes for positive og nødvendige. Netop den idé har Gruevskis regime ikke sans for. Soros-finansierede aktiviteter betyder i regimets ordbog noget nær en fremmed magts indblanding. ”Hvis du ikke er med os, så er du imod os,” synes at være logikken.
Overfor en sådan logik, kan man nok så meget hævde, at man hverken tager stilling for eller imod regeringen. Positionen findes ikke. Og insisterer man alligevel på at den findes, så bliver det politisk.
Symboler forbudt
Eleverne har opslået et regelsæt på et træ i parken. Alkohol er bandlyst, man skal rydde op efter sig, den slags. Men man kan også se, at eleverne har forbudt hinanden at lufte politiske, etniske og nationale symboler.
Eleverne har opslået et regelsæt på et træ i parken.
”Det er fordi vi vil undgå intern splid blandt eleverne. Vi vil ikke identificeres med politiske partier eller uvedkommende sager,” siger Gorgi.
Det kunne selvfølgelig godt ses som noget positivt, hvis EU-flaget optrådte sammen med statens og albanernes flag og f.eks. bøsser og lesbiskes symbol og så videre, forklarer Gorgi.
”Men det er nok desværre mere sandsynligt, at det ville komme til strid imellem os. Og hvem ville kunne bebrejde os det, vi har jo aldrig lært om tolerance.”
Ude på pladsen, hvor stemmerne kun taler for sig selv, kan man dog godt få en mere fyldig forklaring på forbuddet imod at lufte symboler. Blandt de aktionerende er Blagoja Kamchevski, som forklarer det således:
Hvis vi lufter forskellige nationale, politiske, religiøse eller andre symboler, så vil det bekræfte regeringen i, at vi blot er manipuleret af oppositionen:
”Regeringen vil os for lidt, og oppositionen vil os for meget,” fastslår Blagoja.
En anden supplerer og siger, at hvis albanernes flag optrådte i lejren, så ville medierne gøre alt for at skabe en konflikt. De ville skrive, at vi er ude på at udløse de etniske spændinger i landet, og at vi gør det på oppositionens vegne.
Regeringen vil gerne have spændinger, for det tager opmærksomheden væk fra krisen, siger han, og begynder at forklare om aflytningsskandalen.
Det ubetydelige får betydning
Der er cirka 25 telte i Journalistparken og vel cirka 150 gymnasieelever til stede tirsdag aften. Flere cirkulerer ud og ind, så måske er det samlede antal større. Det er nu på anden uge, at gymnasieeleverne overnatter i parken foran Undervisningsministeriet.
Blagoja står sammen med Mila Simovska, som uagtet kampen imod eksterne eksaminer er meget begejstret for stemningen og sammenholdet blandt eleverne.
”Vi er som en stor familie, og vi foretager os ting sammen og etablerer kontakter, som peger fremad,” siger Mila. Det er noget helt nyt blandt gymnasieelever i Makedonien, at vi mødes på tværs på den her måde, forklarer hun: ”Jeg holder for eksempel workshops om origami, og det har jo ikke noget med sagen at gøre, men pludselig er der tid til at mødes om noget andet, mens vi venter på ministerens reaktion.”
Bag en afskærmning i tusmørket holder cirka 50 elever et stående møde. Et åbent telt ligger lidt i forgrunden med to teltstænger plantet helt ude på en flisebelagt parksti. Der sidder en tre-fire stykker i teltet og samler på underskrifter og sympatitilkendegivelser fra de forbipasserende.
Rundt omkring sidder studerende sammen og hver for sig. De spiller skak og drikker kaffe, spiser daggamle gevrek, snakker, ryger og roder med papir, plakater, tusch, soveposer og ternede tæpper, og forbereder sig på endnu en nat i parken.
Tre-fire stykker sidder i teltet og samler på underskrifter og sympatitilkendegivelser fra de forbipasserende. Gymnasieelevernes Plenum, Journalistparken, Skopje, den 3. maj 2015.
Gymnasieelevernes Plenum
De aktionerende gymnasieelever arbejder under titlen Gymnasieelevernes Plenum eller Средношколски Пленум. De har allerede i marts og april gennemført demonstrationer i flere byer. I en periode boykottede de undervisningen, og det gør de nu igen.
Gymnasieelevernes Plenum er en ad hoc bevægelse med en flad struktur. Man organiserer sig i grupper, der varetager bestemte opgaver; eksempelvis PR-gruppen, som er nævnt oven for.
"Makedoniens gymnasieelever imod et mangehovedet uhyre" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
En handel i 2011 mellem Makedoniens regeringspartier udløste amnesti til krigsforbrydere. Nu beklikkes premierminister Gruevskis patriotisme.
Premierminister Nikola Gruevskis patriotisme beklikkes som følge af en politisk studehandel, der gav amnesti til mulige albanske krigsforbrydere. Photo by EPP – More pictures and videos: [email protected]
Aflytningsskandalen i Makedonien fortsætter for fuld styrke. Skandalen falder i såkaldte politiske ”bomber”, hvoraf nummer 18 sprang den 6. april. Bombe 18 viste, hvordan der i 2011 blev indgået en angiveligt upatriotisk og ulovlig, men i hvert fald kontroversiel politisk handel mellem de to regeringspartier, det albanske DUI (eller BDI) og det makedonske VMRO-DPMNE. Det er hård valuta i hænderne på oppositionen.
Premierminister Nikola Gruevski var i 2011 direkte involveret i at indgå en aftale, der gav amnesti til en række mulige krigsforbrydere. Eftersom de mulige krigsforbrydere uden tvivl var albanere, var amnestiet naturligvis ikke den nationalistiske, makedonske premierministers opfindelse. Aftalen var en del af forhandlingerne om at indgå i regeringskoalitionen efter valget i 2011, og kravet om amnesti kom fra albansk side, fra regeringspartneren DUI.
Amnestiloven var ikke forenelig med Makedoniens internationale forpligtelser. Det lyder som en fantastisk afsløring at have, hvis man ønsker at kaste skygge over de ansvarlige; DUI’s leder Ali Ahmeti og VMRO-DPMNE’s leder Gruevski. Men spillet har et par ekstra sløjfer i Makedonien.
Gruevskis patriotiske maske
For det første er det en gammel nyhed, at amnestiet stred mod internationale forpligtelser. Det er allerede længe blevet kritiseret af Amnesty International, Helsinki-komitéen og andre, der interesserer sig for de efterladte og ofrene for forbrydelserne. Kritikkens adressat måtte formelt set være Sobranie, parlamentet, som vedtog amnestiet, mens Gruevski bedyrede, at han intet havde med sagen at gøre.
Allerede dengang gik rygtet, at det måtte være en del af en politisk handel mellem Ahmeti og Gruevski. Og det er så netop det, bombe 18 efter alt at dømme dokumenterer.
Benyttes det så til at klandre Ahmeti henholdsvis Gruevski for at have medvirket til en ulovlighed? Nej! Det der interesserer er, at Gruevski har handlet upatriotisk, når han har medvirket til at lade albanske formodede krigsforbrydere slippe.
Derfor var det, i præsentationen og omtalen af bombe nummer 18, netop Gruevskis upatriotiske rolle, der blev fokuseret på. Patriotismen er blot en falsk maske, som nu vil falde, profeterede Zoran Zaev i sin foromtale af bombe 18.
Ahmetis rolle synes at blive opfattet som nærmest naturlig og derfor ukontroversiel. Det hænger sammen med, at albanerne – formentlig med urette – opfattes som en trussel imod statens integritet. Som upatriotiske per definition. Og det hænger igen sammen med, at få har forestillingsevner, der rækker ud over nationalstatstanken, hvilket jo også er et kendt fænomen i Grundtvigs Danmark.
Og der er yderligere et krydderi på sagen: Ahmeti var nemlig en af de mulige forbrydere i sagen ”KLA Leadership”, der altså endte uden en retslig afgørelse.
Parlamentet skal sidde med lorten
Lytter man til bombe 18 står det klart, at partnerne i regeringen, der blev etableret efter valget i 2011, slog en handel af, som gav amnesti til krigsforbrydere i fire sager. Handelen blev indgået af Gruevski og Ahmeti, forstår man på optagelserne.
De fire sager var blevet returneret fra Haag, hvor krigsforbrydertribunalet ikke mente at være det kompetente organ i netop disse sager. Herom senere.
Man forstår også, at VMRO-DPMNE’s top forsøgte at tørre aftalen af på parlamentet. Amnestiet skulle trumfes igennem via en udvidet fortolkning af en allerede eksisterende amnestilov. Forslaget, der indeholdt denne udvidelse, skulle stemmes igennem i Sobranie, Republikken Makedoniens parlament.
”Det må ikke se ud, som om det kommer fra os,” siger en stemme, der angiveligt tilhører politi- og indenrigsminister Gordana Jankuloska i en samtale med angiveligt Biljana Briskovska. Briskovska rådgiver Gruevski i juridiske spørgsmål.
Problemet er især en oplysning, der kommer fra Briskovska-stemmen, nemlig at forslaget om udvidet amnesti er ulovligt. Man kan ikke give amnesti i de sager, der returneres fra Haag. Makedonien er forpligtet til selv at forfølge sagerne retsligt. Men problemet er også, at det vil være svært at få VMRO-DPMNE-parlamentarikerne til at stemme for amnestiet. Herefter instruerer Jankulovska-stemmen i, hvordan lovteksten skal sløres, så det ikke helt tydeligt fremgår, hvad det egentlig handler om.
Øvelsen går ud på at sikre, at VMRO-DPMNE-medlemmerne i den nye regering – eller i hvert fald Gruevski selv – fremstår som uskyldsrene patrioter, mens parlamentet skal sidde med lorten.
En stor del af optagelserne i bombe 18 afslører da også, at VMRO-DPMNE -parlamentarikerne – herunder endda Jankuloska selv – er særdeles vanskelige at mobilisere for den nødvendige afstemning. Men det lykkedes.
Fakta om forbrydelserne
I 2002 går Krigsforbrydertribunalet i gang med fem sager fra Republikken Makedonien. Sagerne får de følgende engelske titler: ”NLA Leadership”, ”Mavrovo Road Worker”, ”Lipkovo Water Reserve”, ”Ljuboten” og ”Neprošteno”.
Sagen fra Ljuboten fører til dom over Johan Tarculovski, men de fire øvrige sager bliver returneret til Makedonien i 2008. Krigsforbrydertribunalet mener ikke at være det rette organ til at forfølge sagerne.
Det er herefter Makedoniens forpligtelse selv at gå videre med sagerne. Det sker ikke. ”Neprošteno”-sagen gik godt nok i gang, men den blev af politiske grunde hele tiden udsat. I juli 2011 vedtog parlamentet i Makedonien så at udvide fortolkningen af amnestiloven fra 2002. Således blev sagerne efterfølgende annulleret og henlagt.
”Neprošteno”-sagen handlede om et antal makedoneres forsvinden. De blev angiveligt bortført af UÇK Makedonien (NLA), tortureret og efterfølgende myrdet. De vistnok 12 makedonere skal herefter være blevet begravet på ukendte steder i området omkring Neprošteno.
”Mavrovo Road Workers” handler om en gruppe vejarbejdere, som under den væbnede konflikt i 2001 blev bortført, mishandlet, seksuelt misbrugt og truet på livet, inden de blev sluppet fri igen. Også disse forbrydelser hævdes UÇK Makedonien (NLA) at stå bag.
”Lipkovo Water Reserve” blev under den væbnede konflikt lukket et par gange af angiveligt etniske albanere. Det efterlod cirka 70.000 mennesker i byen Kumanovo uden vand i månedsvis.
”NLA Leadership” handler om det hierarkiske ansvar for en række kriminelle handlinger, der blev begået af de albanske oprørere under den væbnede opstand i 2001. Her var ledelsen af UÇK Makedonien (NLA), inklusive den nuværende leder af partiet DUI, Ali Ahmeti, i søgelyset.
Om Ali Ahmetis motiv
På Wikileaks kan man se, hvilke grunde Ahmeti og en række andre albanske ledere angiver, for ikke at lade sagerne går for retten i Makedonien. Den ene grund er, at det vil være at åbne Pandoras æske, hvilket betyder fare for genopblussen af etniske uroligheder. Den anden grund er, at albanerne ikke tror på en fair rettergang i Republikken Makedonien.
Aflytningsskandalen siden februar 2015 har så til overmål vist, at albanerne har ret i deres skepsis overfor retssystemet. Det var også den amerikanske ambassades synspunkt i 2009, kan man se i nævnte Wikileak.
Ali Ahmeti og de øvrige albanere kan naturligvis have andre og flere grunde, som ikke fremgår af denne Wikileak.
Politi- og indenrigsministeriet i Makedonien hævder, at der natten til tirsdag fandt et terrorangreb sted i Gosincë (Гошинце) nær grænsen til Kosovo. Cirka fyrre bevæbnede, uniformerede og maskerede mænd skal angiveligt have overmandet de tjenestegørende på byens politistation. Tre af fire politifolk blev angiveligt bagbundet, afvæbnet, filmet under seancen og måtte herefter høre på politiske budskaber, hvorefter mændene forsvandt.
Overfaldsmændene skal have sagt, at politimændene ville blive dræbt, hvis de vendte tilbage for at bemande politistationen, at de ønskede deres egen stat, og at de ikke anerkendte Ohrid-aftalen. Ohrid-aftalen afsluttede den væbnede albanske opstand i 2001.
De angivelige terrorister bar ifølge politifolkene UÇK-symboler. Politi- og indenrigsministeriet mener, at de fyrre har krydset grænsen og kommer fra Kosovo. Talsmanden talte angiveligt gebrokkent makedonsk, mens lederen kun talte albansk.
Uafhængige klassiske og sociale medier tror ikke på historien.
Umisforståelig satire: UÇK-symbolet er blevet til et UÇG-symbol, hvor G’et står for Gruevski. De albanske ørne er udskiftet med løverne fra premierminister Gruevskis nationalkonservative VMRO-DPMNE-parti. Symbolet cirkulerer på de sociale medier.
Mistillid for fuld skrue
”Gruevskis Befrielseshær tager ansvaret for angrebet,” lyder så overskriften på en satirisk artikel fra det politiske ugemagasin Fokus. Nikola Gruevski er premierministeren og beskyldningen er til at forstå: Gruevski står selv bag angrebet, mere end antyder Fokus.
Videre hedder det i artiklen, som illuderer at være en meddelelse fra befrielseshæren, at man er stolt af med angrebet at være med til at vende opmærksomheden væk fra de angreb, som seljakken Zaev dagligt retter imod Gruevski.
Her hentyder Fokus til de såkaldte politiske bomber, der med Zoran Zaev som afsender, fortsat springer i landets aflytningsskandale. Ordet seljak er nedsættende, og hentyder til, at politi- og indenrigsminister Gordana Jankuloska benyttede dette ord om sin kollega, transportminister Mile Janakieski i en af de offentliggjorte lydoptagelser. Det betyder noget i nærheden af bondejok.
”På politistationen fandt vi nogle små mennesker, dækket af JNA-tæpper, som efter at vi bandt deres hænder med … en slags sort mekanisme, vi … gav en fem-seks slag, hvilket jo kun er en forseelse og ikke en forbrydelse,” hedder det videre i artiklen.
Med de ”små mennesker” hentyder Fokus til en samtale om de makedonsktalende, albanske statsborgere, som af regimet hyres til at stemme ved valgene i Makedonien. I en samtale, hvor stemmerne angiveligt tilhører politi-og indenrigsminister Jankuloska og Gruevskis kabinetchef Martin Protuger, kalder Jankuloska de hyrede for ”små mennesker”.
JNA var den Jugoslaviske hær. Bemærkningen hentyder igen til en af optagelserne i aflytningsskandalen, hvor to stemmer jamrer over landets uansvarlige finansielle situation. I den forbindelse falder der en bemærkning om, at mens regimet øder midler bort på overflødige projekter, så benytter landets politistationer fortsat sengetøj fra Jugoslavien-tiden.
Stemmerne tilhører angiveligt finansminister Zoran Stavreski og politi- og indenrigsminister Jankuloska.
Den sorte mekanisme hentyder til en samtale, hvor det diskuteres, hvordan man åbner og lukker en stjålet valgurne. Stemmerne tilhører angiveligt transportminister Janakieski og chefen for det hemmelige politi, Saso Mijalkov. Endelig hentyder de fem-seks slag til en optagelse, hvor man planlægger et fysisk overfald på Skopjes centrumborgmester Andrej Zernovski. En stemme, der angiveligt tilhører Gruevski forklarer, at borgmesteren bør tilføjes en fem-seks slag, og hvordan gerningsmanden vil slippe for straf.
Og artiklen fortsætter på samme måde med hentydninger til, hvordan Roma skal ”trækkes i ørerne” og hvordan nogen ”ender i en grøft et sted”, og til Gruevskis penge i Belize, og hvad der ellers er blevet sagt i de mange optagelser.
Flere reaktioner
Fokus er naturligvis ikke det eneste medie, der har dækket sagen. Men Fokus udmærker sig ved at være et af få makedonsk-sprogede medier, der ikke er en del af regimets klientel, og som således har en uafhængig redaktion.
Derfor cirkulerer netop Fokus’ artikel på de sociale medier, og det samme gør et væld af tilsvarende sarkastiske udlægninger af sagen.
Det store makedonske oppositionsparti, SDSM, har med rene ord meddelt, at de regner den angivelige terrorhandling for at være fup. De mener, regimet selv har arrangeret det. Motivet er ifølge SDSM at fjerne opmærksomheden fra aflytningsskandalen, som truer med at vælte regimet.
Såvel SDSM som Fokus bakkes op af veteraner fra den væbnede konflikt i 2001. Tv-stationen Telma havde i aftesStojanche Angelov og Abedin Zumberi i studiet. Angelov deltog på makedonsk side og Zumberi på albansk side i konflikten. Zumberi var kommandant i Makedoniens UÇK anno 2001 og bor i netop Gosincë-området. Hverken Zumberi eller Angelov tror på (oprindeligt link, http://www.lajm.net/angelov-sulmin-e-kane-kryer-persona-te-panjohur-duke-keqperdorur-emrin-e-uck-se.html, red), at UÇK i Kosovo eller Makedonien har noget med sagen at gøre.
De lokale i Gosincë har ifølge tv-stationen Alsat M ikke bemærket noget. De tror ikke på, der er sket et terrorangreb. Byen er beboet af albanere. Alsat M er albansk ejet og er ikke en del af regimets klientel.
I det tilfælde, at der virkelig er foregået et angreb på politistationen, så udgør det naturligvis i sig selv et problem, hvis befolkningen ikke tror på det.
"Teaterterror i Makedonien?" blev sidst opdateret: 4. juni 2020 af John Petersen
Aflytningsskandale bekræfter politisering af Makedoniens lustrationsproces. Politiske modstandere stemples tilsyneladende som kommunistiske meddelere.
Den 19. i rækken af politiske bomber i Makedoniens aflytningsskandale blev onsdag udløst i Bitola. Aflytningerne blev som sædvanlig præsenteret på en pressekonference af Zoran Zaev, lederen af Socialdemokraterne (SDSM) i Makedonien.
Denne gang viser aflytningerne, at også lustrationskommissionen er et blot instrument i hænderne på regimet. Aflytningsskandalen har tidligere vist, at det samme er tilfældet med domstolene, parlamentet, medierne, og den offentlige anklager.
Lustrationskommissionen er nedsat ved lov og har til opgave at identificere, hvem der samarbejdede med det hemmelige politi i Jugoslavien-tiden og faktisk helt op til 2006, hvor den nuværende premierminister Nikola Gruevski kom til magten. Det hemmelige politi forfulgte bl.a. personer på baggrund af deres afvigende politiske holdninger. Det samme synes nu at være tilfældet med lustrationskommissionen.
Bitola-bomben indeholder for eksempel samtalende stemmer, der angiveligt tilhører tidligere udenrigsminister Antonio Milososki (VMRO-DPMNE) og lustrationskommissionens formand Tome Adziev. I samtalen beder Milososki om, at dommer Dragan Bileski bliver skammet ud som meddeler. Det vil gøre ham inhabil som dommer. Han skaber tilsyneladende problemer for Milososki.
Lustrationsprocesser i øst- og centraleuropæiske lande er født kontroversielle, og det er også tilfældet i Makedonien. Kommissionen er ofte blevet beskyldt for blot at forfølge politiske modstandere. Det nye er, at der nu er mere solid dækning for beskyldningen.
Men! Som det har været tilfældet med de tidligere ”bomber” i aflytningsskandalen, så gælder det også denne gang, at afsløringen ikke er nogen overraskelse.
Den nuværende lustrationskommission er nedsat af et snævert flertal i parlamentet, eftersom oppositionen med SDSM i spidsen boykotter parlamentsarbejdet og dermed heller ikke har været med til at nedsætte den aktuelle kommission. Partiet ønskede heller ikke at stille med kandidater til kommissionen, da nye medlemmer skulle vælges ind i 2014.
Allerede før boykotten, i 2012, trak SDSM dog to komitémedlemmer ud af arbejdet, fordi de mente komitéens resultater var under indflydelse af regeringen.
Adziev har ved tidligere lejligheder afvist beskyldningerne som udokumenterede.
I begyndelsen af 2014 meddelte Adziev, at lustrationskommissionen også havde hjemmel til at undersøge præsidentkandidaterne. Det var kontroversielt af flere grunde. En af grundene var, at lustrationskommissionens mandat på det tidspunkt var løbet ud. Adziev så anderledes på det. Den nu fungerende lustrationskommission blev først senere nedsat og fik sin lovhjemmel på plads.
Det er uvist, om Adzievs meddelelse havde nogen betydning for præsidentvalget. De kandidater, der valgte at stille op, blev godkendt af Adziev og hans lustrationskommission.
Politiske ofre?
For et par uger siden blev Jadranka Kostova, chefredaktøren for det politiske ugemagasin FOKUS, hængt ud som kollaboratør. FOKUS er et af meget få makedonske medier, hvis redaktion regnes for uafhængig af regimet.
Det førte til en mindre demonstration foran den bygning, hvor lustrationskommissionen holder til. Demonstrerende journalister hævdede, at kommissionens erklæring om Kostova blot var et forsøg på at bringe kritiske stemmer til tavshed.
I efteråret gik det ud over historikeren Ivan Katardziev, som nu er næsten 90 år gammel. Han skulle angiveligt have informeret Tito’s hemmelige politi om historiestuderende, der kom fra Pirin-Makedonien – altså den del af Makedonien, der ligger i Bulgarien. Katardziev har benægtet.
Katardziev har kritiseret regimets rehabilitering af nogle af de revolutionære fra Det Osmanniske Riges tid, sådan som det er foregået med projektet Skopje 2014. I Jugoslavien-tiden havde man ikke regnet revolutionære for at være en del af historien, når de historisk set arbejdede for et mere eller mindre bulgarsk Makedonien, og som sådan ikke var en del af Den Socialistiske Republik Makedoniens historie.
Makedoniens aflytningsskandale
Oppositionsleder Zoran Zaev og SDSM har siden den 9. februar detoneret en række politiske bomber. Bomberne er i realiteten telefonaflytninger, som Zaev og Socialdemokraterne på en endnu ukendt måde er kommet i besiddelse af.
Der er på nuværende tidspunkt afspillet nitten portioner af aflyttede telefonsamtaler for offentligheden, hvoraf den oven for beskrevne er den seneste. Afspilningerne finder sted på pressemøder, som Socialdemokraterne indkalder. I starten fandt møderne sted i Skopje, men nu ligger møderne spredt rundt i Republikken Makedonien.
Aflytningsskandalen viser i korthed et gennemkorrupt regime, der har kontrol over alle væsentlige samfundsinstitutioner, herunder domstolene, den offentlige anklager, parlamentet og de vigtigste medier.
Bomberne elleve til 18 er endnu ikke omtalt her på bloggen. De omhandler blandt meget andet regimets chikane af private firmaer (11), regimets klemme på VMRO-DPMNE parlamentsmedlemmer (12), premierministerens magtmisbrug i forbindelse med erhvervelse af privat ejendom (13), korruption i forbindelse med motorvejsbyggeri (14), korruption i forbindelse med det hemmelige politis indkøb (15), og en politisk kontroversiel studehandel, der giver amnesti til mulige albanske krigsforbrydere (18).
Uanset indholdet af bomberne eller optagelserne, så spekuleres der meget i, hvem der har forsynet SDSM med optagelserne. Zoran Zaev hævder, at de kommer fra Makedoniens egen efterretningstjeneste, mens regimet med Nikola Gruevski i spidsen hævder, at en udenlandsk tjeneste står bag. Ifølge Gruevski skulle motivet være at destabilisere Makedonien.
Konspirationsteorier har altid floreret en masse på Balkan. Denne gang er konspirationsteorierne jo dog ikke helt grebet ud af den blå luft, for nogen har jo lavet optagelserne, og nogen har jo lækket dem til Zoran Zaev og Socialdemokraterne. Og de, som har optaget og lækket telefonsamtalerne, har naturligvis også et motiv.
Adskillige retssager er under forberedelse som følge af aflytningsskandalen.
Vi anvender cookies og andet godt til at huske Deres data. Disse data deles undertiden med tredjepart. Er De indforstået med det og vore øvrige brugsvilkår? JaNejLæs først detaljerne
Privatlivspolitik, cookies og brugsvilkår
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
