Makedonien: Nikola Gruevski går af

Nikola Gruevski går af som leder af partiet og koalitionen VMRO-DPMNE. Det skriver flere troværdige medier i Republikken Makedonien. Landets politiske krise er dermed helt slut.

Der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i det nationalkonservative parti, VMRO-DPMNE, den 23. december. Ved den lejlighed vil der blive valgt en ny formand for partiet.

Omkring 1. december annoncerede Gruevski, at han ville søge sin afsked. Det skete i et interview til portalen Kurir, som dog ikke regnes for at være et troværdigt medie. Men i dag står det klart, at oplysningen holder vand. VMRO-DPMNE’s centralkomité har ifølge troværdige medier anerkendt Gruevskis afskedbegæring. Det skete på et møde i aftes.

Med Gruevskis afgang er den politiske krise i Republikken Makedonien for alvor bragt til ende. Gruevski var premierminister i perioden august 2006 til januar 2016, hvor han måtte gå af som følge af aflytningsskandalen. Han var dog fortsat landets reelle leder indtil maj i år, hvor en ny regering trådte til.

Nikola Gruevski
”Братучед, готови сме” eller ”Vi er færdige, fætter” står der på denne plakat fra demonstrationen 17. maj 2015, hvor målet var at presse daværende premierminister Nikola Gruevski fra bestillingen. Bag tremmerne er det premierministeren, hvis fætter, Saso Mijalkov, netop var gået af som leder af efterretningstjenesten. Det manglende bogstav hentyder til, at Gruevski har en talefejl.

Det var kommunalvalget i oktober, der lukkede dørene bag Nikola Gruevski. Det nuværende dominerende regeringsparti, Socialdemokraterne (SDSM), vandt en massiv sejr, som på umisforståelig vis signalerede, at befolkningen ville noget andet end Gruevski.

Allerede da valgresultatet forelå, tog Gruevski det fulde ansvar og antydede sin afgang. Få turde dog tro på, at han virkelig ville lade handling følge ord.

Aflytningsskandalen bragte Gruevski til fald

Nikola Gruevski er om nogen ansigtet, der symboliserer den politiske krise i Makedonien. Krisen begyndte, da SDSM i februar 2015 begyndte at offentliggøre aflyttede samtaler mellem blandt andre medlemmer af regeringstoppen.

Aflytningerne er oprindeligt – efter alt at dømme – beordret, sat i værk og foretaget af det regime, som Nikola Gruevski stod i spidsen for, hvorefter SDSM har fået fingre i dem. To sager ved domstolene i Makedonien handler om den ulovlige aflytning i sig selv, nemlig sagerne Target og Tvrdina eller Fortesa.

Aflytningsskandalen førte til bevægelsen Protestiram eller ProtestojPrzino- eller Przhino-aftalen og oprettelsen af den særlige anklagemyndighed under Katica Janeva, den kulørte eller farverige revolution,  valget den 11. december 2016, den albanske platformstormen på parlamentet og endelig regeringsskiftet og de efterfølgende retssager, som vi har beskrevet i Titanic, tortur og TNT i Makedonien og Sex, koks og politibiler i nye makedonske T-sager.

Når Gruevski nu trækker sig, tør folk for alvor tro på, at den politiske krise er forbi – for denne gang.

"Makedonien: Nikola Gruevski går af" blev sidst opdateret: 11. december 2017 af John Petersen
Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Makedonien: Nikola Gruevski går af

Makedonien og Bulgarien begraver stridsøksen

Bulgarien og Makedonien traf i sommer aftale om at stede de senere års kollisionskurs til hvile. Aftalen vil nu blive ratificeret, og en hindring for Makedoniens EU-medlemskab er fjernet.

Den bulgarske regering sendte den 7. november en aftale om godt naboskab med Republikken Makedonien til snarlig afstemning i parlamentet. Og i Makedonien har premierminister Zoran Zaev netop bebudet, at parlamentet dersteds vil skride til afstemning inden nytår. Det skriver landenes nyhedsbureauer om den aftale, der blev indgået af premierministrene i sommer.

Siden 2012 har Bulgarien stillet betingelser for Makedoniens eventuelle EU-medlemskab, som man fra da af altså ikke umiddelbart kunne støtte. Den relativt nye regering i Republikken Makedonien har forsøgt at leve op til betingelserne, hvilket i sommer førte til aftalen om godt naboskab. Aftalen blev underskrevet den 1. august i Skopje af premierministrene Boyko Borisov og Zoran Zaev.

Goce Delcevs sarkofag ved Sveti Spas
Premierministrene Borisov og Zaev lagde i sommer kranse ved Goce Delcevs sarkofag i forgården til Sveti Spas, Skopje. De tre cypresser henholdsvis de tre sten, som sarkofagen hviler på, symboliserer efter sigende Makedoniens tre dele: Pirin-Makedonien (i Bulgarien), Ægæisk Makedonien (i Grækenland) og Vardar-Makedonien (det nuværende Republikken Makedonien).

Bulgariens krav for støtte til Makedoniens EU-medlemskab var netop, at Republikken skulle gøre noget for at dyrke det gode naboskab, i stedet for at styrke bulgarskfjendtlige følelser.

Det har f.eks. vakt irritation i Bulgarien, at den tidligere nationalkonservative makedonske regering under Nikola Gruevski i 2011 lod Zar Samuel opstille på Makedonienpladsen, Plostad Makedonia, at statsfinansierede spillefilm om anden verdenskrig i Makedonien fremstiller fascister og nazisympatisører som et fænomen, der alene kom fra Bulgarien, at mindeplader over Mara Buneva bliver ødelagt med jævne mellemrum, og senest at en af det nu faldne regimes proselytter i Makedonien ødelagde et bulgarsk mindesmærke på bjerget Kaimakchalan.

Skolebøger skal skrives om

Aftalen om ”venskab, godt naboskab og samarbejde” har 14 artikler og en præambel. Artikel otte er nok den mest omtalte, for her aftaler man at etablere en multidisciplinær ekspertkommission, der skal se på historiske spørgsmål, der skaber splid mellem de to stater.

Ekspertkommissionens opgave er at beskrive historiske begivenheder og personer efter udelukkende videnskabelige kriterier, hvilket også betyder, at politikere i begge lande skal blande sig uden om.

Opgaven er dog bundet – og for så vidt politisk interessestyret – idet begivenheder og personer skal beskrives på en måde, så de kan tilhøre begge landes kultur og historie. Det vil betyde en ændring af blandt andet tekster i skolebøger, og i et interview til Alsat M antyder Zaev da også, at staten nu vil være forpligtet på at se nærmere på korpset af skolebogsforfattere.

Ambitionen beskrives allerede i præamblen. Den forbinder nemlig den aktuelle aftale med en tilsvarende aftale om en fælles ekspertkommission, der blev indgået allerede i 1999.

I Makedoniens albanske befolkningselement har der været murren, fordi skole- og andre bøger er fulde af fejl, når det angår beskrivelsen af albanerne, hvilket albanerne uden særlig effekt har klaget over i mange år. Albanerne udgør ca. 25% af indbyggerne i Republikken Makedonien, mens makedonerne udgår cirka 2/3.

Samarbejde på mange niveauer

Ambitionen om ikke at lade fortiden kaste for lange skygger er dog langt fra aftalens eneste element.

Parterne vil arbejde for, at blandt andet borgere og politikere i højere grad kan mødes på tværs af grænsen (artikel 4), at fremme fælles investeringer (artikel 5), turismesamarbejde (artikel 6), lettelse af told- og grænsebesvær for både person- og godstransport, fælles sports-, kultur- og andre dannelsesbegivenheder, forbedrede kommunikations- og trafikforbindelser (artikel 7) og mediesamarbejde (artikel 9).

Goce Delcev lægger (igen) krop til forbrødringen

Aftalen blev som nævnt underskrevet i Skopje den 1. august. Dagen forinden fik Borisov og Zaev tid kransenedlæggelse ved Goce Delcevs grav. Delcevs sarkofag står i gården til Sveti Spas.

Sveti Spas er en ortodoks kirke midt i Skopje, som er kendt for at ligge i kælderetagen, hvilket lægger op til at fortælle historien om, at osmannerne i deres tid ikke tolererede kirker, der var højere end moskéerne.

Goce Delcev er en af de ledende skikkelser i de bevægelser, der kæmpede for et frit Makedonien og Thrakien. Frit fra Det Osmanniske Rige, forstås. Han gælder i både Bulgarien og Makedonien som helt og frihedskæmper. Delcev blev i 1903 dræbt i en træfning med osmannisk politi i en landsby, der hed Banitsa. Den ligger i det nuværende Grækenland.

Som bevis for, at Delcev var nedkæmpet, sendte politifolkene hans afhuggede hoved til den osmanniske guvernør i Thessaloniki. Hovedet blev aldrig siden fundet. Resten af liget blev bragt til Sofia i Bulgarien.

I slutningen af fyrrerne var en større forbrødring mellem det nys etablerede kommunistiske Jugoslavien henholdsvis Bulgarien i gang. Bulgarien havde på det tidspunkt forsøgt at erobre området, der dækker det nuværende Republikken Makedonien og mere til i over 50 år – blandt andet i både 1. og 2. verdenskrig. Den konflikt skulle slutte, mente de respektive kommunistpartier og ledere.

Lederne Tito og Dimitroff forhandlede en løsning på plads, som skulle skabe en Balkanføderation. Jugoslavien og Bulgarien skulle slås sammen, og den evige rivaliseren om det nuværende Republikken Makedonien blev overflødig.

Til ceremoniellet omkring forbrødringen hørte, at Bulgarien indvilligede i at sende Delcevs jordiske rester til Skopje, hvorfor Delcev minus hoved har hvilet i forgården til Sveti Spas siden 1946.

Balkanføderationen blev aldrig til noget, fordi Stalin syntes at balkanerne blev for selvstændige i deres ageren. Det førte til bruddet mellem Tito-Jugoslavien og Stalin den 28. juni 1948, mens Bulgarien på sin side valgte at følge Stalin og Kominform. Men Delcev blev naturligvis i Skopje, hvor han så endnu engang kunne anvendes som symbolsk bagtæppe for forbrødringen mellem Bulgarien og – denne gang i 2017 – Republikken Makedonien.

Symbolikken omkring den nye forbrødring er for så vidt i bogstavelig forstand hovedløs. Om det også i overført forstand er tilfældet, må afvente historiens gang og ikke mindst de historikere, der eventuelt engang får lov at beskrive historiens gang.

"Makedonien og Bulgarien begraver stridsøksen" blev sidst opdateret: 23. november 2017 af John Petersen
Udgivet i EU, Makedonien, Turist i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Makedonien og Bulgarien begraver stridsøksen

Sag om dræbte NATO-soldater i Makedonien starter forfra

To NATO-soldater og en tolk blev i 2003 dræbt af en mine i Sopot, Republikken Makedonien. Aflytningsskandalen har bekræftet, at dømte i sagen måske er uskyldige. Sagen går nu om.

Makedoniens flag

Den 23. april 2015 offentliggjorde de makedonske Socialdemokrater (SDSM) endnu en portion aflyttede samtaler i landets på det tidspunkt accelererende aflytningsskandale. Portionerne kaldtes ”bomber”, og denne var bombe nummer 25.

Bombe 25 indeholder en samtale mellem daværende chef for det hemmelige politi, Saso Mijalkov, og daværende Politi- og Indenrigsminister Gordana Jankuloska. Stemmerne diskuterer, hvad man skal stille op med Sopot-sagen. Det fremgår, at de to VMRO-DPMNE-topfolk er bevidste om, at de dømte er dømt uden reelle beviser.

En af følgerne af aflytningsskandalen var oprettelsen af den særlige anklagemyndighed (Специјално Јавно Обвинителство) som en parallel til landets almindelige anklagemyndighed. Den særlige anklagemyndighed kan overtage netop de sager, der følger af ”bomberne”, altså aflytningerne.

Det er netop samtalen mellem Jankuloska og Mijalkov, der hjemler den særlige anklagemyndigheds overtagelse af Sopot-sagen, som nu starter forfra. Chefanklager Katica Janeva fik sagen i juli 2017, og man bestræber sig nu på at fastlægge sagens fakta.

Det første retsmøde fandt sted den 18. oktober.

Sopot-sagen er kontroversiel på flere måder

Sagen fra landsbyen Sopot er kontroversiel. Det er den, fordi den er en af mange sager, der regnes for at være plantet eller ”monteret”, som man siger på disse kanter, og hvor uskyldige er blevet dømt ved hjælp af fabrikerede beviser – i dette tilfælde et vidneudsagn fremtvunget under tortur.

I Republikken Makedoniens nuværende situation, efter at VMRO-DPMNE-regimet blev bragt til fald i maj, regnes det netop for afgørende, at borgernes tillid til retssystemet bliver styrket. Retsvæsenet er ifølge den nye regerings såkaldte 3-6-9-plan et prioriteret område. Den således bundne opgave er at skabe tillid til retssystemet blandt borgerne. Det kan godt være, det ikke bliver perfekt – som f.eks. udenrigsminister Nikola Dimitrov har ladet forstå – men man skal i hvert fald op på et højere tillidsniveau end det nuværende.

Hertil kommer, at de dømte i Sopot-sagen er albanere. Albanerne er i cirka 100 år blevet forskelsbehandlet i varierende grad af landets forskellige regimer, så de besidder i forvejen en nedarvet skepsis, når det kommer til tillid til Makedoniens makedonsk-dominerede, offentlige institutioner – som f.eks. politi og retsvæsen. Albanerne udgør cirka 25% af befolkningen i Republikken Makedonien.

I Sopot-sagen blev oprindeligt 12 albanske landbyboere dømt skyldige i NATO-soldaterne og tolkens død. Hvis Sopot-sagen er plantet, så er der naturligvis åbent for ikke blot alverdens spekulationer: Hvem står bag minen? Hvem udførte udåden? Hvad er motivet? Når udfaldet er, at eventuelt uskyldige albanere bliver dømt, så er der også åbnet for følgende spekulation: Hvem og hvilket formål tjener det, at albanere står tilbage i skurkerollen?

Og spekulationer har naturligvis lystigt cirkuleret i alle årene siden 2003, og det er også tilfældet i Kumanovo-sagen, i den såkaldte Monster-sag og i flere andre sager, hvor albanere, der muligvis er uskyldige eller kun delvist skyldige, reelt kan være blotte syndebukke eller statister i et ukendt spil.

Når det er en udfordring at etablere tillid til retssystemet blandt landets borgere, så er det en endog endnu større udfordring at etablere selv samme tillid blandt landets albanske borgere. De cirkulerende spekulationer er naturligvis gift for Republikken Makedonien, fordi de blot bærer ved til mistillidens bål.

Derfor er det også umuligt fortsat at lade Sopot-sagen hvile og de dømte rådne op i fængslerne. Der må en troværdig retssag til, og selv med en sådan er der risiko for, at besøgelsestiden allerede er forbi.

Træghed i Sopot-sagen

I marts 2003 havde NATO fortsat en fredsbevarende styrke i Makedonien, efter den væbnede konflikt i 2001. De to polske soldater, der omkom ved Sopot, var en del af missionen.

De albanske landsbyboere blev dømt i 2010, hvorefter de albanske partier klagede over dommen. Der blev nedsat et udvalg i parlamentet, som skulle undersøge sagen. Udvalget kom frem til, at sagen ikke var foregået efter bogen, hvorefter en domstol besluttede, at sagen skulle gå om. Men der skete ikke noget. Det var i 2011.

Reelt handlede det om, at sagen var hængt op på et enkelt vidne, og dette vidne havde ifølge eget udsagn forklaret sig under tortur. Vidnet hedder Ramadan Bajrami.

Efter bombe 25 og de såkaldte Przhino-aftaler, der betød oprettelse af den særlige anklagemyndighed, kom der igen skred i sagen. Det gik dog trægt med at få overdraget sagen fra den almindelige anklagemyndighed, hvilket er noget ”de offentlige anklageres råd” skal godkende. Her vægrede formanden Petar Anevski sig ved at overdage sagen, hvilket formentlig må ses som led i det gamle regimes – altså regimet VMRO-DPMNE under Nikola Gruevski – forsøg på at beskytte sig selv ved hjælp af fortsat loyale klienter i retssystemet.

Den særlige anklagemyndighed bad om at få sagen overdraget i november 2016, og det lykkedes som nævnt af få den udleveret i juli 2017.

"Sag om dræbte NATO-soldater i Makedonien starter forfra" blev sidst opdateret: 16. november 2017 af John Petersen
Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Sag om dræbte NATO-soldater i Makedonien starter forfra

Alexander den Store må måske forlade Skopje

Turister, der vil se Republikken Makedoniens kulturkanon i Skopje 2014-gevandter, skal snart afsted. Såvel Alexander den Store som Filip II må væk, forudser en arbejdsgruppe udpeget af regeringen.

Alexander den Store på Plostad Makedonija
Alexander den Stores tilstedeværelse i Skopje forstyrrer forholdet til Grækenland; en forstyrrelse der fortættes i navnestriden. Billedet er fra fejringen af Republikken Makedoniens 20 års uafhængighed i 2011. Plostad Makedonija, Skopje. Foto: John Petersen

Projektet Skopje 2014 har i de seneste 5-10 år givet det centrale Skopje et helt nyt visuelt udtryk. Monumenter, facader og bygninger i en ubestemmelig kridhvid stilart dominerer nu centrum, mens især rytter- og andre statuer også breder sig i de øvrige bydele. Kenzo Tanges berømte brutalistiske Skopje, skulle nogen træffe at kunne huske noget så arkitektnørdet, er efterhånden pakket godt af vejen.

Den relativt nye regering har bebudet, at den vil omgøre så meget som muligt, mens en arbejdsgruppe under Kulturministeriet er sat til at analysere projektet. Arbejdsgruppen koordineres af en af Skopje 2014-projektets mest bitre kritikere, arkitekten Miroslav Grchev, som er blevet citeret i lokale medier i den forløbne uge.

Ifølge medierne forudser Grchev, at en række monumenter må falde.

Alexander den Store må vige for euroatlantisk integration

Skopje 2014’s helt igennem kontroversielle karakter er beskrevet i Skopjes Sønderrivende sammenhængskraft. Især Grækenland har taget projektet fortrydeligt op, fordi dele af projektet søger at identificere nutidens Republikken Makedonien med oldtidens Makedonien, som i græske øjne er græsk og – igen ifølge græsk selvopfattelse – alene står i kontinuitet med det moderne Grækenland.

Identifikationen bærer for Grækenland kimen til makedonsk irredentisme, hvilket igen er grunden til, at Grækenland modsætter sig Republikken Makedoniens medlemskab af NATO og EU.

Helt konkret er den ubeskedent dimensionerede rytterstatue på Skopjes centrale plads, Plostad Makedonija, et irritationsmoment i Grækenland. Den forestiller Alexander den Store på Bukefalos, selvom den officielt hedder ”kriger til hest”. Og på en piedestal på den anden side af broen står endda Filip II i bronze og hilser i retning af sin store søn.

”De står i vejen for vore strategiske beslutninger, den Euroatlantisk integration, og de holder vores skæbne i hænderne,” forklarer Grchev om monumenterne over oldmakedonerne i et interview til Alsat M.

Grchev forklarer, at de burde fjernes som de første, men at det af forskellige grunde nok bliver ”Kjoseto” (Andon Llazov-Janev) foran retsbygningen og det ufærdige Mother Teresa monument, der først bliver fjernet. Han lægger endvidere op til, at 90% af de opførte Skopje 2014-strukturer bør fjernes, fordi de er opført ulovligt.

Arbejdsgruppens anbefalinger bliver sendt til regeringen, der tager endeligt stilling

"Alexander den Store må måske forlade Skopje" blev sidst opdateret: 9. november 2017 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Skopje 2014, Turist i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Alexander den Store må måske forlade Skopje

Kezarovski til dommere: ”Hvad vil I sige til jeres forsvar?”

I 2013 blev den makedonske journalist Tomislav Kezarovski dømt, men nu er han indirekte blevet frikendt. Dommernes rolle ser betænkelig ud, og det blev de og den offentlige anklager mindet om fredag via Kezarovskis Facebook-profil.

Tomislav Kezarovski 20. januar 2015
Her ses Tomislav Kezarovski til en demonstration i Skopje, Makedonien, den 20. januar 2015. Han fik til alles, inklusive sin egen, overraskelse udgang samme dag, så han endte med at deltage i demonstrationen, der som mål havde at få Kezarovski løsladt og frikendt. Foto: Vanco Dzambaski, Creative Commons 2.0 Licens.

Der blæser nye politiske vinde i Republikken Makedonien. Om en retssag i Veles har noget med det at skaffe, står hen i det uvisse. Men resultatet af retssagen er, at Kezarovskis uskyld er åbenbar. Det skriver Filip Stojanovski på Global Voices. Den protesterende offentlighed havde i 2015 sandsynligvis ret i, at Kezarovski blev dømt, fordi han kom VMRO-DPMNE-regimet på tværs.

Gammel sag frikender Kezarovski

Kezarovski er dømt for at have afsløret identiteten på et beskyttet vidne. Sagen, hvori det beskyttede vidne optræder, handler om mordet på den 57-årige Lazar Milosevski. Mordet fandt sted i 2005. Tre år senere anholdt politiet tre mistænkte, som under hele sagen fastholdt, at de var under falsk anklage. De var blevet udpeget af Zlatko Arsovski, det beskyttede vidne, som i begyndelsen af 2013 pludselig ændrede sin forklaring. Han hævdede at være blevet truet af politiet til at vidne falsk. De anklagede blev løsladt.

Tomislav Kezarovski blev herefter anklaget for at have afsløret Zlatko Arsovskis identitet. Ifølge anklager kunne offentligheden, ud fra en artikel Kezarovski havde skrevet i 2008, slutte sig til Arsovskis navn. Det samme kunne de mordanklagede – ifølge anklageren –, og herefter trak Arsovski sit vidneudsagn tilbage.

Kezarovski selv har en ganske anden forklaring på, hvorfor regimet ville have ham fængslet.

Kezarovski blev dømt 4½ års fængsel i efteråret 2013 efter at have været tilbageholdt siden sin anholdelse i maj samme år. Han appellerede herefter sagen, som trak længe ud, inden dommen blev konfirmeret men straffen nedsat. Dommens offentliggørelse trak også ud, indtil den blev kendt i januar 2015. Der var stor international opmærksomhed om dommen, indtil Zaevs længe annoncerede “bomber” og den politiske krise tog al opmærksomhed fra februar 2015.

Men sagen fra Veles, som nu er afsluttet, er netop sagen om mordet på Lazar Milosevski. Og den faldt ud til Kezarovskis fordel. Domstolen anerkender nemlig, at Arsovski vidnede falsk, og han til det formål var hyret af det hemmelige politi. Kezarovskis konklusion i den aktuelle Facebook-opdatering er således, at domstolen i Veles anerkender, at regimet fældede dom over Kezarovski, ikke for at beskytte ideen om beskyttede vidner, men for at beskytte sig selv.

Den oven for omtalte politiske krise er foreløbig mundet ud i et regeringsskifte, og helt aktuelt diskuterer eksperter om og hvordan dommere og offentlige anklagere bør stå til ansvar for deres eventuelle medskyld i politiske domme med videre.

Kezarovski udfordrer dommere og anklager

Kezarovskis Facebook-opdatering kan findes i Filip Stojanovskis artikel på Global Voices, både i den oprindelige makedonske version, skrevet med latinske bogstaver, og i engelsk oversættelse. Den slutter således:

”Og nu, offentlig anklager fru Lile Stefanova, hvad skal vi gøre nu? Og nu, dommere fru Tanja Mihajlova, hr. Goko Ristov og fru Diana Gruevska-Ilievska, hvad skal vi gøre nu? Hvad vil I sige til jeres forsvar?” (min oversættelse).

Flere af navnene er kendte fra sager, som den særlige anklagemyndighed (Специјално Јавно Обвинителство) har rejst eller forsøgt at rejse som følge af aflytningsskandalen. I disse sager har dommere ageret stopklodser for sagernes fremdrift.

"Kezarovski til dommere: ”Hvad vil I sige til jeres forsvar?”" blev sidst opdateret: 5. november 2017 af John Petersen
Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien, Medier i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Kezarovski til dommere: ”Hvad vil I sige til jeres forsvar?”

Terrordomme i Makedonien nærer mistilliden til retssystemet

Torsdag faldt der terrordomme i Kumanovo-sagen i Republikken Makedonien. Offentligheden efterlades med fortsat mistillid til domstolene og flere spørgsmål end svar.

Kumanovo i maj 2015
Kvarteret Lagja e Trimave (albansk) eller Диво Насеље (makedonsk) i Kumanovo, Makedonien, i maj 2015. Begge stednavne er uofficielle. Foto: Ian Bancroft. Creative Commons 2.0 Licens.

Et virvar af kriminalsager med politiske over- og undertoner verserer ved de makedonske domstole. Mange sager er affødt af landets aflytningsskandale og efterfølgende politiske krise, mens andre har verseret i længere tid.

Læs også: Titanic, Tortur og TNT i Makedonien
Læs også: Sex, koks og politibiler i nye makedonske T-sager

I en af sagerne faldt der dom torsdag. 33 fik domme for at medvirke til terror. De dømte udkæmpede eller medvirkede til det slag, der stod den 9.-10. maj 2015 i en forstad til byen Kumanovo. Slagets anden part var politistyrker, som ifølge myndighedernes kommunikation dengang, var på stedet for at komme et terrorangreb i forkøbet.

Slaget efterlod cirka tyve døde kombattanter, hvoraf de otte var politifolk.

Slaget gik verden rundt i medierne og blev – jævnfør myndighedernes kommunikation – beskrevet som etnisk betinget og terrorrelateret. I Makedonien var slaget eller noget lignende derimod ventet, fordi myndighederne havde en interesse i at aflede opmærksomheden fra landets politiske krise. Man troede simpelthen, allerede inden det skete, at et bestillingsarbejde af den art var under opsejling.

Det illustreredes meget tydeligt i en sag, der senere blev fusioneret med Kumanovo-sagen. Tre uger forinden slaget i Kumanovo var en politistation i Gosincë (Гошинце) nemlig, ifølge myndighederne, blevet stormet af maskerede mænd. Klassiske og sociale medier troede ikke en døjt på historien og lagde ikke skjul på det.

Selvom det snart blev klart, at slagets hovednavne var UÇK-veteraner fra Makedonien og Kosovo, hvilket umiddelbart taler for, at myndighedernes kommunikation havde noget for sig, er der fortsat tvivl, om der var tale om et bestillingsarbejde. For at sige det mildt.

Retssystemets parti

Man kan roligt regne med, at torsdagens dom vil blive anket. Forsvaret har i retten og over for medierne tydeligt gjort opmærksom på, at beviserne imod de nu dømte er utilstrækkelige.

Og det er ikke blot familier og venner til de nu dømte, der regner retssystemet for partisk i sagen. Zoran Zaev, Makedoniens premierminister siden maj 2017, har i den seneste valgkamp talt for, at sagen bør gå om. Det samme har lederen af partiet BDI, Ali Ahmeti, som nu er regeringspartner med Zaevs Socialdemokrater (SDSM). Ahmeti sagde det allerede kort efter Kumanovo-slaget, selvom BDI også var regeringspartner i den foregående regering, som rådede over politistyrkerne.

De taler begge for, at en ny retssag bør søge international assistance.

Til kritikeres formodning, om at retssagen har været en skueproces og at slaget i Kumanovo er udtryk for et bestillingsarbejde, hører også, at bagmændene skal findes i toppen af partiet VMRO-DPMNE, som med Nikola Gruevski i spidsen regerede i 11 år indtil maj i år. Hvis kritikerne har ret, er det dette regime, nogle dommere fortsat er loyale overfor.

Læs også: Ekspertgruppe: dommere i Makedonien bør retsforfølges

Sagen er fortsat sløret

De 33 dømte har medvirket til, at 8 politifolk mistede livet, og de har kæmpet et veritabelt to-dages slag mod politistyrker i et beboelsesområde i Kumanovo. Det er jo sådan set brandulovligt, uanset om deres afbrudte forehavende eventuelt var et bestillingsarbejde.

At de dømte er skyldige, er der således næppe tvivl om. Spørgsmålet i den makedonske offentlighed er snarere, hvad de er skyldige i, og eventuelt hvem der står bag. Det er således ikke indlysende, hvorfor de torsdag blev dømt for terror.

Dernæst spøger det fortsat i offentligheden, at Stojanche Angelov, før Kumanovo-slaget fandt sted, havde spået dets komme, og at det var VMRO-DPMNE-regimet selv, der stod bag. Han henviste til kilder i den serbiske efterretningstjeneste. Angelov er veteran fra den væbnede konflikt i 2001, på de makedonske myndigheders side, og har rang af generalmajor i politiets særlige styrker.

Forsvaret ønskede at indkalde Angelov som vidne, men det afviste dommeren.

Og endelig er det fortsat uklart, hvorfor Politi- og indenrigsminister Gordana Jankuloska og chefen for det hemmelige politi, Saso Mijalkov, måtte gå af umiddelbart efter Kumanovo-slaget. Nogle vil hævde, at det var USA og en række EU-lande, der umiddelbart efter Kumanovo-slaget pressede daværende premierminister Nikola Gruevski til at fyre de to. Det er sikkert rigtigt, men dette pres må der jo så også have været en grund til.

De havde jo dog, i regimets selvforståelse, netop nedkæmpet en terrorgruppe.

"Terrordomme i Makedonien nærer mistilliden til retssystemet" blev sidst opdateret: 3. november 2017 af John Petersen
Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Terrordomme i Makedonien nærer mistilliden til retssystemet