Makedonske nationalister udfordrer fredsaftalen fra 2001

Ohrid-aftalen fra 2001 bringes i tvivl, når nationalkonservative og deres støtter på gaden forhindrer loven om sprogbrug i Republikken Makedonien. Makedonske oppositionspolitikere dyrker igen etniske modsætninger.

Velkommen til Kicevo Kommune
Velkomst til Kicevo Kommune på fire sprog. Kommunen er albansk domineret, så det står øverst, derefter makedonsk, engelsk og tyrkisk. Strazha (Стража), Republikken Makedonien. Foto: John Petersen.

Den nationalkonservative, makedonske opposition i VMRO-DPMNE, og således også demonstranter i Skopje, er imod lovforslaget om sprogbrug i Makedonien. Lovforslaget vil give brugen af det albanske sprog bedre betingelser i landets statslige institutioner. Det er VMRO-DPMNE imod, fordi det – angiveligt – udfordrer landets enhedslige karakter – eller ”unitary character”, som det hedder i den såkaldte Ohrid-aftale.

Sprogloven i parlamentet for tredje gang

Aktuelt er lovforslaget nået til tredje behandling i parlamentet. Det var enighed om ordlyden i lovforslaget, der banede vej for den siddende regering, så der står et veletableret flertal bag loven. Når loven skal ud i en tredje behandling, er det fordi præsident Gjorge Ivanov (VMRO-DPMNE) nægter at underskrive loven. Det har han ret til.

Præsidentens begrundelse er den ovenstående, at loven udfordrer landets enhedslige karakter og dermed – ifølge præsidenten – forfatningen. Præsidenten gør sig muligvis til forfatningsdomstol i sagen, men Ivanovs besynderlige dispositioner er hverdagskost, og præsidentens afvisning var ventet: den ligger i forlængelse af hans tidligere aktioner.

Er der flertal bag loven efter tredje behandling, har præsidenten ikke længere ret til at nægte at underskrive.

35.000 ændringsforslag udsætter tredje behandling

Derfor gør de nationalkonservative i VMRO-DPMNE alt for at forhindre, at det kommer så vidt. VMRO-DPMNE boykotter parlamentsarbejdet for tiden. De er nemlig sure over, at nogle af deres parlamentsmedlemmer og støtter er stillet for retten, hvilket skyldes at de medvirkede i stormen på parlamentet den 27. april sidste år.

Men partiet har nu givet sig selv dispensation fra dets egen boykot for at kunne forhindre, at lovforslaget kommer til afstemning. Det har partiet gjort ved at stille cirka 35.000 ændringsforslag til loven. Lovforslaget fylder cirka 4000 ord.

Det har foreløbig ført til en udsættelse af tredjebehandlingen på ubestemt tid, fordi parlamentets administration skal have tid til oversættelser og anden forberedelse.

Enhedskarakteren står ikke i modsætning til sprogloven

Ohrid-aftalen eller Ohrid Framework Agreement fra 2001 afsluttede den væbnede konflikt samme år. De albanske oprørere var imod den etno-nationalisme, der i 1991-forfatningen gjorde makedonerne til ejere af den makedonske stat, mens albanere og andre blot var tålte.

Som konsekvens heraf ønskede albanerne en føderalisering af landet eller autonomi for landets albansk dominerede områder. De fik ingen af delene. ”There are no territorial solutions to ethnic issues”, hedder det i Ohrid-aftalen. Det enhedslige præg – the ”unitary character” – består i Ohrid-aftalen i ikke at lade magtdeling følge etniske skel.

Men til Ohrid-aftalens basale principper hører også, at ”The multi-ethnic character of Macedonia’s society must be preserved and reflected in public life.”

Til udmøntningen af dette basale princip hører også aftaler om sprogbrug. Aftalen om sprogbrug består bl.a. i, at sprog der tales af flere end 20% af befolkningen også er officielle sprog i Makedonien – ud over makedonsk. Den del af aftalen fandt vej ind i den reviderede forfatning. Det betyder i praksis, at albansk er officielt sprog i Makedonien.

I Ohrid-aftalen er der altså ingen modsætning mellem statens enhedskarakter og det, at det albanske sprog nyder fremme via en lov om sprogbrug. Tværtimod.

Etniske modsætninger tilbage i makedonsk politik

Det er vistnok muligt, at det verserende lovforslag giver mere til de ikke-makedonske sprog, i praksis albansk, end Ohrid-aftalen kræver. Det skal man være godt og vel jurist for helt at få hold på. Men det er ikke det argument, nationalisterne benytter.

De benytter argumentet, at statens enhedslige karakter – ”unitary character” – bringes i fare, og at dette skulle være i strid med såvel forfatning som Ohrid-aftalen. Men det er forkert.

Når makedonske nationalister alligevel benytter argumentet, er det naturligvis fordi det appellerer til, henholdsvis afspejler, befolkningens frygt for albanske føderale ideer eller måske endog et Storalbanien. Det er formentlig det, mange hører som modsætningen til ”unitary character”. Frygten opdyrkes, henholdsvis findes, i dele af den makedonske del af befolkningen, forstås.

Argumentet er naturligvis valgstrategisk og eventuelt i brug for at blokere for reformer i regeringens 3-6-9-plan, eller hvad man nu kan forestille sig. Men der er givetvis mange af nationalisterne, der mener det alvorligt, uagtet spin og strategi: at landets enhedslige karakter bringes i fare, hvis sprogloven bliver til virkelighed, uanset at ”unitary character” i Ohrid-aftalens forstand betyder noget andet.

Oppositionspolitikken etnificeres

Dermed udfordres fredsaftalen, Ohrid Framework Agreement, og de etniske skillelinjers betydning for makedonsk oppositionspolitik tager til. Man kan naturligvis gisne om, hvad den makedonsk-nationale oppositionspolitik vil føre til i den albanske del af befolkningen.

Konklusionen ligger jo lige for: at det måske var bedre, hvis albanerne fik selvstyre eller autonomi, selvom det er en position, der stort set har været opgivet siden den væbnede opstand i 2001 blev afsluttet med – netop – Ohrid-aftalen. Hvis den konklusion vinder indpas i den albanske del af befolkningen, begynder situationen at minde om situationen op til den væbnede opstand i 2001.

Der er dog en række forskelle, som gør situationen langt mindre dramatisk. Men der er også et element, der kan bidrage til yderligere at fremme etnificeringen af oppositionspolitikken, nemlig de højaktuelle forhandlinger i navnestriden med Grækenland. Det er set før i Makedonien.

Det makedonske befolkningselement i Makedonien udgjorde i 2002 omkring 2/3, mens albanerne udgjorde omkring 1/4. Tallene var allerede dengang meget usikre, og der har siden fundet en betydelig udvandring sted.

Litteratur

Ruffer, Ari: Macedonia’s Ohrid Framework Agreement Reexamined in Response to Internal and External Crises: Reason for Cautious Optimism on Europe’s Southeastern Border, Columbia Journal of Transnational Law vol.55/2.

Framework Agreement. Concluded at Ohrid, Macedonia. Signed at Skopje, Macedonia on 13 August 2001

"Makedonske nationalister udfordrer fredsaftalen fra 2001" blev sidst opdateret: 4. februar 2018 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Ohrid Framework Agreement | Tagget , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Makedonske nationalister udfordrer fredsaftalen fra 2001

Jul i Smogje

Skopje, Shkup, Üsküb, Skoplje, og hvad barnet nu alt sammen hedder, er hovedstad i Republikken Makedonien. Fra december er byen dog blevet verdensetter i luftforurening, så nu holder vi jul i Smogje.

Jul i SmogjeBarn med partikelfilter i Skopje. Turist i Makedonien? Filtrene kan købes hos Kares på Dame Gruev.

Fredag aften var det lillejuleaften i Makedonien, selvom det her hedder Kolede. Det var i det hele taget lillejuleaften i lande, der følger den julianske kalender, mens Jesus, i lande der som Danmark følger den gregorianske kalender, så at sige blev født for tidligt. Nuvel, det er vist ikke helt sådan det hænger sammen, men under alle omstændigheder er det bedst at blive født så sent på vinteren som muligt, skulle man træffe at lade sig føde på denne årstid i Skopje eller en anden større by i Makedonien.

Her lægger smoggen sig nemlig om vinteren, en tæt, gråbrun dyne, der lugter af brændeovn, krematorium, koks, dagens ret og lidt til, og som tillige er fuld af vistnok lugtfrie mikropartikler. Og de sidste er jo som bekendt sundhedsskadelige.

Partikelforurening udtrykkes i mikrogram per kubikmeter, og det er her Skopjes verdensrekord kommer ind i billedet. I december nåede man nemlig et forureningsniveau, der både overskred grænseværdierne og hvad verdens øvrige forurenede storstæder kunne præstere.

I det centrale Skopje havde man således en periode på ni dage, hvor grænseværdierne for PM10 og PM2.5-partikler var overskredet med en faktor seks, altså for fx PM10-partikler over 300 mg/m3. Den 14. december var der endda målinger på over 600 mg PM10-artikler per m3 i Skopje-kommunen Karposh og ved Kyril & Metodius Universitetet.

Grænseværdien for PM10-partikler er 50 mg/m3.

Der findes flere apps, der tager data fra målestationerne i de forskellige kommuner, og som lægger dem ind i en forståelig grafik med fx grønne, gule og røde niveauer. Her er en af dem, МојВоздух (MinLuft). Den viser AQI-værdien i forstaden Lisiche (Лисиче) fredag aften.

Irrationelle julelege

I det protestantiske Danmark har kleresiet for vane at skumme fløden af rationalismen og gøre den til et produkt af Luthers logik, mens man samtidigt gør den kristne verdens irrationelle sider til udslag af rationalisme. Det er sikkert klogt, men de kristnes lillejuleaften i Skopje er i hvert fald ikke udslag af rationel tænken – og man kan i øvrigt heller ikke opdrive fløde i år.

Lillejuleaften fejres nemlig med bål i gaderne. Og ild er netop en af kilderne til luftforureningen. Det er svært at blive klog på, hvor meget der skyldes hvilke forureningskilder, men der er så nogenlunde enighed om, at brændeovne og åben ild (hjemløse) er den ene synder, mens biler er en anden og fabrikker og byggepladser en tredje.

Og dertil kommer urbaniseringen, der – som markedsliberalisterne siger – gør kagen større.

Den makedonsk-ortodokse kirke er ikke så vild med den måde at fejre lillejuleaften på, selvom man ved bålet indtager solide mængder af dejlig, traditionel mad og brændevin. Ifølge kirken er den slags lillejuleaften nemlig en invasiv art, der stammer nordfra. Nordfra er Serbien. Som bekendt vil den serbisk-ortodokse kirke ikke anerkende den makedonsk-ortodokse kirkes selvstændighed, og sådan har man sine julelege.

Sjov med fjernvarme

Der er faktisk et fjernvarmenet i Skopje, hvilket burde kunne eliminere brugen af brændeovne og affaldsfyr. Især hvis fjernvarmeværkerne bliver gasfyrede.

Men for år tilbage har mange fravalgt fjernvarme, fordi man anså fjernvarmeværkerne for at snyde med både regninger og leveringer. Altså ikke nødvendigvis varme i rørene, når der var koldt, og eventuelt regninger, der skulle dække andet end varmeregningen.

Dertil kom, at der blev afregnet per boligblok, og at den enkelte radiator ikke nødvendigvis kunne skrues op og ned. Det var tænd eller sluk, så åbne vinduer var en enkel måde at regulere varmen på.

I moderne lejligheder er der måler per lejlighed, men de, der i sin tid fravalgte fjernvarme, har uheldigvis også fjernet installationerne – radiatorerne. Det var nemlig et krav, hvis man ville slippe for regningen; derfor brugen af elvarme, brænde og alt brændbart i vintersæsonen.

Modernisering af fjernvarmesystemet er i gang, men gasforsyningen er ikke på plads. Det er under alle omstændigheder en langsigtet del af løsningerne på smog-problemet.

Russerne vil gerne levere gas til Makedonien, men det er blevet forhindret af bl.a. EU og USA’s sanktioner mod Rusland. Da den amerikanske ambassade i Makedonien i december efterlyste ideer til, hvordan luftforureningen i Skopje kunne nedbringes, var den russiske ambassade ikke sen til i et tweet at foreslå russisk gas.

Meget morsomt. Og i aften er det juleaften.

"Jul i Smogje" blev sidst opdateret: 11. januar 2018 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Turist i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Jul i Smogje

Makedonien: Nikola Gruevski går af

Nikola Gruevski går af som leder af partiet og koalitionen VMRO-DPMNE. Det skriver flere troværdige medier i Republikken Makedonien. Landets politiske krise er dermed helt slut.

Der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i det nationalkonservative parti, VMRO-DPMNE, den 23. december. Ved den lejlighed vil der blive valgt en ny formand for partiet.

Omkring 1. december annoncerede Gruevski, at han ville søge sin afsked. Det skete i et interview til portalen Kurir, som dog ikke regnes for at være et troværdigt medie. Men i dag står det klart, at oplysningen holder vand. VMRO-DPMNE’s centralkomité har ifølge troværdige medier anerkendt Gruevskis afskedbegæring. Det skete på et møde i aftes.

Med Gruevskis afgang er den politiske krise i Republikken Makedonien for alvor bragt til ende. Gruevski var premierminister i perioden august 2006 til januar 2016, hvor han måtte gå af som følge af aflytningsskandalen. Han var dog fortsat landets reelle leder indtil maj i år, hvor en ny regering trådte til.

Nikola Gruevski
”Братучед, готови сме” eller ”Vi er færdige, fætter” står der på denne plakat fra demonstrationen 17. maj 2015, hvor målet var at presse daværende premierminister Nikola Gruevski fra bestillingen. Bag tremmerne er det premierministeren, hvis fætter, Saso Mijalkov, netop var gået af som leder af efterretningstjenesten. Det manglende bogstav hentyder til, at Gruevski har en talefejl.

Det var kommunalvalget i oktober, der lukkede dørene bag Nikola Gruevski. Det nuværende dominerende regeringsparti, Socialdemokraterne (SDSM), vandt en massiv sejr, som på umisforståelig vis signalerede, at befolkningen ville noget andet end Gruevski.

Allerede da valgresultatet forelå, tog Gruevski det fulde ansvar og antydede sin afgang. Få turde dog tro på, at han virkelig ville lade handling følge ord.

Aflytningsskandalen bragte Gruevski til fald

Nikola Gruevski er om nogen ansigtet, der symboliserer den politiske krise i Makedonien. Krisen begyndte, da SDSM i februar 2015 begyndte at offentliggøre aflyttede samtaler mellem blandt andre medlemmer af regeringstoppen.

Aflytningerne er oprindeligt – efter alt at dømme – beordret, sat i værk og foretaget af det regime, som Nikola Gruevski stod i spidsen for, hvorefter SDSM har fået fingre i dem. To sager ved domstolene i Makedonien handler om den ulovlige aflytning i sig selv, nemlig sagerne Target og Tvrdina eller Fortesa.

Aflytningsskandalen førte til bevægelsen Protestiram eller ProtestojPrzino- eller Przhino-aftalen og oprettelsen af den særlige anklagemyndighed under Katica Janeva, den kulørte eller farverige revolution,  valget den 11. december 2016, den albanske platformstormen på parlamentet og endelig regeringsskiftet og de efterfølgende retssager, som vi har beskrevet i Titanic, tortur og TNT i Makedonien og Sex, koks og politibiler i nye makedonske T-sager.

Når Gruevski nu trækker sig, tør folk for alvor tro på, at den politiske krise er forbi – for denne gang.

"Makedonien: Nikola Gruevski går af" blev sidst opdateret: 20. december 2017 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Politisk krise i Makedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Makedonien: Nikola Gruevski går af

Makedonien og Bulgarien begraver stridsøksen

Bulgarien og Makedonien traf i sommer aftale om at stede de senere års kollisionskurs til hvile. Aftalen vil nu blive ratificeret, og en hindring for Makedoniens EU-medlemskab er fjernet.

Den bulgarske regering sendte den 7. november en aftale om godt naboskab med Republikken Makedonien til snarlig afstemning i parlamentet. Og i Makedonien har premierminister Zoran Zaev netop bebudet, at parlamentet dersteds vil skride til afstemning inden nytår. Det skriver landenes nyhedsbureauer om den aftale, der blev indgået af premierministrene i sommer.

Siden 2012 har Bulgarien stillet betingelser for Makedoniens eventuelle EU-medlemskab, som man fra da af altså ikke umiddelbart kunne støtte. Den relativt nye regering i Republikken Makedonien har forsøgt at leve op til betingelserne, hvilket i sommer førte til aftalen om godt naboskab. Aftalen blev underskrevet den 1. august i Skopje af premierministrene Boyko Borisov og Zoran Zaev.

Goce Delcevs sarkofag ved Sveti Spas
Premierministrene Borisov og Zaev lagde i sommer kranse ved Goce Delcevs sarkofag i forgården til Sveti Spas, Skopje. De tre cypresser henholdsvis de tre sten, som sarkofagen hviler på, symboliserer efter sigende Makedoniens tre dele: Pirin-Makedonien (i Bulgarien), Ægæisk Makedonien (i Grækenland) og Vardar-Makedonien (det nuværende Republikken Makedonien).

Bulgariens krav for støtte til Makedoniens EU-medlemskab var netop, at Republikken skulle gøre noget for at dyrke det gode naboskab, i stedet for at styrke bulgarskfjendtlige følelser.

Det har f.eks. vakt irritation i Bulgarien, at den tidligere nationalkonservative makedonske regering under Nikola Gruevski i 2011 lod Zar Samuel opstille på Makedonienpladsen, Plostad Makedonia, at statsfinansierede spillefilm om anden verdenskrig i Makedonien fremstiller fascister og nazisympatisører som et fænomen, der alene kom fra Bulgarien, at mindeplader over Mara Buneva bliver ødelagt med jævne mellemrum, og senest at en af det nu faldne regimes proselytter i Makedonien ødelagde et bulgarsk mindesmærke på bjerget Kaimakchalan.

Skolebøger skal skrives om

Aftalen om ”venskab, godt naboskab og samarbejde” har 14 artikler og en præambel. Artikel otte er nok den mest omtalte, for her aftaler man at etablere en multidisciplinær ekspertkommission, der skal se på historiske spørgsmål, der skaber splid mellem de to stater.

Ekspertkommissionens opgave er at beskrive historiske begivenheder og personer efter udelukkende videnskabelige kriterier, hvilket også betyder, at politikere i begge lande skal blande sig uden om.

Opgaven er dog bundet – og for så vidt politisk interessestyret – idet begivenheder og personer skal beskrives på en måde, så de kan tilhøre begge landes kultur og historie. Det vil betyde en ændring af blandt andet tekster i skolebøger, og i et interview til Alsat M antyder Zaev da også, at staten nu vil være forpligtet på at se nærmere på korpset af skolebogsforfattere.

Ambitionen beskrives allerede i præamblen. Den forbinder nemlig den aktuelle aftale med en tilsvarende aftale om en fælles ekspertkommission, der blev indgået allerede i 1999.

I Makedoniens albanske befolkningselement har der været murren, fordi skole- og andre bøger er fulde af fejl, når det angår beskrivelsen af albanerne, hvilket albanerne uden særlig effekt har klaget over i mange år. Albanerne udgør ca. 25% af indbyggerne i Republikken Makedonien, mens makedonerne udgår cirka 2/3.

Samarbejde på mange niveauer

Ambitionen om ikke at lade fortiden kaste for lange skygger er dog langt fra aftalens eneste element.

Parterne vil arbejde for, at blandt andet borgere og politikere i højere grad kan mødes på tværs af grænsen (artikel 4), at fremme fælles investeringer (artikel 5), turismesamarbejde (artikel 6), lettelse af told- og grænsebesvær for både person- og godstransport, fælles sports-, kultur- og andre dannelsesbegivenheder, forbedrede kommunikations- og trafikforbindelser (artikel 7) og mediesamarbejde (artikel 9).

Goce Delcev lægger (igen) krop til forbrødringen

Aftalen blev som nævnt underskrevet i Skopje den 1. august. Dagen forinden fik Borisov og Zaev tid kransenedlæggelse ved Goce Delcevs grav. Delcevs sarkofag står i gården til Sveti Spas.

Sveti Spas er en ortodoks kirke midt i Skopje, som er kendt for at ligge i kælderetagen, hvilket lægger op til at fortælle historien om, at osmannerne i deres tid ikke tolererede kirker, der var højere end moskéerne.

Goce Delcev er en af de ledende skikkelser i de bevægelser, der kæmpede for et frit Makedonien og Thrakien. Frit fra Det Osmanniske Rige, forstås. Han gælder i både Bulgarien og Makedonien som helt og frihedskæmper. Delcev blev i 1903 dræbt i en træfning med osmannisk politi i en landsby, der hed Banitsa. Den ligger i det nuværende Grækenland.

Som bevis for, at Delcev var nedkæmpet, sendte politifolkene hans afhuggede hoved til den osmanniske guvernør i Thessaloniki. Hovedet blev aldrig siden fundet. Resten af liget blev bragt til Sofia i Bulgarien.

I slutningen af fyrrerne var en større forbrødring mellem det nys etablerede kommunistiske Jugoslavien henholdsvis Bulgarien i gang. Bulgarien havde på det tidspunkt forsøgt at erobre området, der dækker det nuværende Republikken Makedonien og mere til i over 50 år – blandt andet i både 1. og 2. verdenskrig. Den konflikt skulle slutte, mente de respektive kommunistpartier og ledere.

Lederne Tito og Dimitroff forhandlede en løsning på plads, som skulle skabe en Balkanføderation. Jugoslavien og Bulgarien skulle slås sammen, og den evige rivaliseren om det nuværende Republikken Makedonien blev overflødig.

Til ceremoniellet omkring forbrødringen hørte, at Bulgarien indvilligede i at sende Delcevs jordiske rester til Skopje, hvorfor Delcev minus hoved har hvilet i forgården til Sveti Spas siden 1946.

Balkanføderationen blev aldrig til noget, fordi Stalin syntes at balkanerne blev for selvstændige i deres ageren. Det førte til bruddet mellem Tito-Jugoslavien og Stalin den 28. juni 1948, mens Bulgarien på sin side valgte at følge Stalin og Kominform. Men Delcev blev naturligvis i Skopje, hvor han så endnu engang kunne anvendes som symbolsk bagtæppe for forbrødringen mellem Bulgarien og – denne gang i 2017 – Republikken Makedonien.

Symbolikken omkring den nye forbrødring er for så vidt i bogstavelig forstand hovedløs. Om det også i overført forstand er tilfældet, må afvente historiens gang og ikke mindst de historikere, der eventuelt engang får lov at beskrive historiens gang.

"Makedonien og Bulgarien begraver stridsøksen" blev sidst opdateret: 23. november 2017 af John Petersen
Udgivet i EU, Makedonien, Turist i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Makedonien og Bulgarien begraver stridsøksen

Sag om dræbte NATO-soldater i Makedonien starter forfra

To NATO-soldater og en tolk blev i 2003 dræbt af en mine i Sopot, Republikken Makedonien. Aflytningsskandalen har bekræftet, at dømte i sagen måske er uskyldige. Sagen går nu om.

Makedoniens flag

Den 23. april 2015 offentliggjorde de makedonske Socialdemokrater (SDSM) endnu en portion aflyttede samtaler i landets på det tidspunkt accelererende aflytningsskandale. Portionerne kaldtes ”bomber”, og denne var bombe nummer 25.

Bombe 25 indeholder en samtale mellem daværende chef for det hemmelige politi, Saso Mijalkov, og daværende Politi- og Indenrigsminister Gordana Jankuloska. Stemmerne diskuterer, hvad man skal stille op med Sopot-sagen. Det fremgår, at de to VMRO-DPMNE-topfolk er bevidste om, at de dømte er dømt uden reelle beviser.

En af følgerne af aflytningsskandalen og den efterfølgende politiske krise i Makedonien var oprettelsen af den særlige anklagemyndighed (Специјално Јавно Обвинителство) som en parallel til landets almindelige anklagemyndighed. Den særlige anklagemyndighed kan overtage netop de sager, der følger af ”bomberne”, altså aflytningerne.

Det er netop samtalen mellem Jankuloska og Mijalkov, der hjemler den særlige anklagemyndigheds overtagelse af Sopot-sagen, som nu starter forfra. Chefanklager Katica Janeva fik sagen i juli 2017, og man bestræber sig nu på at fastlægge sagens fakta.

Det første retsmøde fandt sted den 18. oktober.

Sopot-sagen er kontroversiel på flere måder

Sagen fra landsbyen Sopot er kontroversiel. Det er den, fordi den er en af mange sager, der regnes for at være plantet eller ”monteret”, som man siger på disse kanter, og hvor uskyldige er blevet dømt ved hjælp af fabrikerede beviser – i dette tilfælde et vidneudsagn fremtvunget under tortur.

I Republikken Makedoniens nuværende situation, efter at VMRO-DPMNE-regimet blev bragt til fald i maj, regnes det netop for afgørende, at borgernes tillid til retssystemet bliver styrket. Retsvæsenet er ifølge den nye regerings såkaldte 3-6-9-plan et prioriteret område. Den således bundne opgave er at skabe tillid til retssystemet blandt borgerne. Det kan godt være, det ikke bliver perfekt – som f.eks. udenrigsminister Nikola Dimitrov har ladet forstå – men man skal i hvert fald op på et højere tillidsniveau end det nuværende.

Hertil kommer, at de dømte i Sopot-sagen er albanere. Albanerne er i cirka 100 år blevet forskelsbehandlet i varierende grad af landets forskellige regimer, så de besidder i forvejen en nedarvet skepsis, når det kommer til tillid til Makedoniens makedonsk-dominerede, offentlige institutioner – som f.eks. politi og retsvæsen. Albanerne udgør cirka 25% af befolkningen i Republikken Makedonien.

I Sopot-sagen blev oprindeligt 12 albanske landbyboere dømt skyldige i NATO-soldaterne og tolkens død. Hvis Sopot-sagen er plantet, så er der naturligvis åbent for ikke blot alverdens spekulationer: Hvem står bag minen? Hvem udførte udåden? Hvad er motivet? Når udfaldet er, at eventuelt uskyldige albanere bliver dømt, så er der også åbnet for følgende spekulation: Hvem og hvilket formål tjener det, at albanere står tilbage i skurkerollen?

Og spekulationer har naturligvis lystigt cirkuleret i alle årene siden 2003, og det er også tilfældet i Kumanovo-sagen, i den såkaldte Monster-sag og i flere andre sager, hvor albanere, der muligvis er uskyldige eller kun delvist skyldige, reelt kan være blotte syndebukke eller statister i et ukendt spil.

Når det er en udfordring at etablere tillid til retssystemet blandt landets borgere, så er det en endog endnu større udfordring at etablere selv samme tillid blandt landets albanske borgere. De cirkulerende spekulationer er naturligvis gift for Republikken Makedonien, fordi de blot bærer ved til mistillidens bål.

Derfor er det også umuligt fortsat at lade Sopot-sagen hvile og de dømte rådne op i fængslerne. Der må en troværdig retssag til, og selv med en sådan er der risiko for, at besøgelsestiden allerede er forbi.

Træghed i Sopot-sagen

I marts 2003 havde NATO fortsat en fredsbevarende styrke i Makedonien, efter den væbnede konflikt i 2001. De to polske soldater, der omkom ved Sopot, var en del af missionen.

De albanske landsbyboere blev dømt i 2010, hvorefter de albanske partier klagede over dommen. Der blev nedsat et udvalg i parlamentet, som skulle undersøge sagen. Udvalget kom frem til, at sagen ikke var foregået efter bogen, hvorefter en domstol besluttede, at sagen skulle gå om. Men der skete ikke noget. Det var i 2011.

Reelt handlede det om, at sagen var hængt op på et enkelt vidne, og dette vidne havde ifølge eget udsagn forklaret sig under tortur. Vidnet hedder Ramadan Bajrami.

Efter bombe 25 og de såkaldte Przhino-aftaler, der betød oprettelse af den særlige anklagemyndighed, kom der igen skred i sagen. Det gik dog trægt med at få overdraget sagen fra den almindelige anklagemyndighed, hvilket er noget ”de offentlige anklageres råd” skal godkende. Her vægrede formanden Petar Anevski sig ved at overdage sagen, hvilket formentlig må ses som led i det gamle regimes – altså regimet VMRO-DPMNE under Nikola Gruevski – forsøg på at beskytte sig selv ved hjælp af fortsat loyale klienter i retssystemet.

Den særlige anklagemyndighed bad om at få sagen overdraget i november 2016, og det lykkedes som nævnt af få den udleveret i juli 2017.

"Sag om dræbte NATO-soldater i Makedonien starter forfra" blev sidst opdateret: 11. januar 2018 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Politisk krise i Makedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Sag om dræbte NATO-soldater i Makedonien starter forfra

Alexander den Store må måske forlade Skopje

Turister, der vil se Republikken Makedoniens kulturkanon i Skopje 2014-gevandter, skal snart afsted. Såvel Alexander den Store som Filip II må væk, forudser en arbejdsgruppe udpeget af regeringen.

Alexander den Store på Plostad Makedonija
Alexander den Stores tilstedeværelse i Skopje forstyrrer forholdet til Grækenland; en forstyrrelse der fortættes i navnestriden. Billedet er fra fejringen af Republikken Makedoniens 20 års uafhængighed i 2011. Plostad Makedonija, Skopje. Foto: John Petersen

Projektet Skopje 2014 har i de seneste 5-10 år givet det centrale Skopje et helt nyt visuelt udtryk. Monumenter, facader og bygninger i en ubestemmelig kridhvid stilart dominerer nu centrum, mens især rytter- og andre statuer også breder sig i de øvrige bydele. Kenzo Tanges berømte brutalistiske Skopje, skulle nogen træffe at kunne huske noget så arkitektnørdet, er efterhånden pakket godt af vejen.

Den relativt nye regering har bebudet, at den vil omgøre så meget som muligt, mens en arbejdsgruppe under Kulturministeriet er sat til at analysere projektet. Arbejdsgruppen koordineres af en af Skopje 2014-projektets mest bitre kritikere, arkitekten Miroslav Grchev, som er blevet citeret i lokale medier i den forløbne uge.

Ifølge medierne forudser Grchev, at en række monumenter må falde.

Alexander den Store må vige for euroatlantisk integration

Skopje 2014’s helt igennem kontroversielle karakter er beskrevet i Skopjes Sønderrivende sammenhængskraft. Især Grækenland har taget projektet fortrydeligt op, fordi dele af projektet søger at identificere nutidens Republikken Makedonien med oldtidens Makedonien, som i græske øjne er græsk og – igen ifølge græsk selvopfattelse – alene står i kontinuitet med det moderne Grækenland.

Identifikationen bærer for Grækenland kimen til makedonsk irredentisme, hvilket igen er grunden til, at Grækenland modsætter sig Republikken Makedoniens medlemskab af NATO og EU.

Helt konkret er den ubeskedent dimensionerede rytterstatue på Skopjes centrale plads, Plostad Makedonija, et irritationsmoment i Grækenland. Den forestiller Alexander den Store på Bukefalos, selvom den officielt hedder ”kriger til hest”. Og på en piedestal på den anden side af broen står endda Filip II i bronze og hilser i retning af sin store søn.

”De står i vejen for vore strategiske beslutninger, den Euroatlantisk integration, og de holder vores skæbne i hænderne,” forklarer Grchev om monumenterne over oldmakedonerne i et interview til Alsat M.

Grchev forklarer, at de burde fjernes som de første, men at det af forskellige grunde nok bliver ”Kjoseto” (Andon Llazov-Janev) foran retsbygningen og det ufærdige Mother Teresa monument, der først bliver fjernet. Han lægger endvidere op til, at 90% af de opførte Skopje 2014-strukturer bør fjernes, fordi de er opført ulovligt.

Arbejdsgruppens anbefalinger bliver sendt til regeringen, der tager endeligt stilling

"Alexander den Store må måske forlade Skopje" blev sidst opdateret: 9. november 2017 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Skopje 2014, Turist i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Alexander den Store må måske forlade Skopje