Jorden brænder under Makedoniens magthavere

Makedoniens absolutte top har gennemført et setup på en politisk modstander i 2011. Det er indholdet i den tredje ”bombe”, som blev udløst i Skopje fredag. Denne gang ryster regimet.

Den tredje i serien af politiske bomber, som nu med jævne mellemrum detoneres i Makedonien, er alvorlig for regimets magthavere. Hvis bombens indhold ikke kan afvises, vil det muligvis bringe regimet til fald.

Bomberne består af telefonsamtaler, som er aflyttet og optaget, og som nu afspilles for offentligheden. Det er oppositionspartiet SDSM og dets leder Zoran Zaev, der ad uvisse veje har fået fingre i optagelserne. Partiet afspillede den tredje bombe på et pressemøde fredag klokken 14.00

Læs også: Zaev har en bombe til Makedonien
Læs også: Socialdemokratisk selvmordsbombe annonceret fredag
Læs også: Behersket reaktion på makedonsk aflytningsskandale

Stemmerne i fredagens bombe eller lydoptagelse tilhører angiveligt chef for det hemmelige politi, Saso Mijalkov, indenrigs- og politiminister Gordana Jankuloska, premierministerens kabinetschef Martin Protuger, nyhedsredaktør Dragan Pavlovic Latas fra tv-stationen Sitel og Emil Stojmenov, som ejer tv-stationen Kanal 5.

Står optagelserne til troende, så var arrestationen af Ljube Boskoski i 2011 resultat af et setup. Setup’et blev planlagt af det hemmelige politi i samarbejde med medierne i Makedonien. Det er tydeligvis Mijalkov og Jankuloska, der instruerer mediefolkene i, hvad der skal med ud i nyhederne, mens Mijalkov har sikret, at et stort pengebeløb vil blive fundet i Boskoskis bil ved arrestationen. Boskoski skal anklages for at modtage ulovlig partistøtte.


Valgplakater med Politi- og indenrigsminister Gordana Jankuloska. Billederne er falmet og uvenlige tilføjelser er gjort siden valgkampen i foråret 2014.

Efter arrestationen høres Jankuloska diskutere, hvornår man mest praktisk kan sparke Boskoskis tilhængere ud af offentlige stillinger. Hun lover også at forhindre en gruppe Boskoski- sympatisører i at nå frem til Skopje. De er på vej i busser for at demonstrere deres utilfredshed med arrestationen.

Ljube Boskoski var politi- og indenrigsminister under den væbnede konflikt i Makedonien i 2001. Hans folk dræbte adskillige civile albanere, hvorfor han blev stillet for krigsforbryderdomstolen i Haag. Han blev løsladt på grund af manglende beviser imod hans person, og gik efter sin hjemkomst ind i politik. Først hørte han til premierminister Gruevskis støtter, men senere startede han sit eget parti.

De fleste har stadig arrestation i 2011 på nethinden. Boskoski blev fængslet for at have modtaget 100.000 EUR i ulovlig partistøtte, og han blev arresteret med hele beløbet i sin bil. Det er denne arrestation, man angiveligt hører de telefonerende koreografere.

Boskoski er givetvis ingen engel. Men er optagelserne ægte, så overskrider regimets topfolk formentlig en grænse med dette setup. Regimet er i denne sag simpelthen værre, end folk havde forestillet sig.

Bomberne den 9. og 15. februar

Hvis gårsdagens bombe overraskede folk, så var det modsatte tilfældet med de to første bomber. Den første såkaldte bombe sprang mandag den 9. februar, og den anden ramte landet i søndags.

Søndagsbomben indeholdt fem elementer, som muligvis ville have chokeret en dansk offentlighed, men den informerede offentlighed i Skopje blev langt fra rystet. Optagelserne viste, hvad alle mente at vide i forvejen. Og der er, så vidt overtegnede kan se, heller ingen, der benægter eller betvivler ægtheden af optagelserne.

Der er i Makedonien ikke vandtætte skotter mellem den udøvende og den dømmende magt. Det hævder EU-kommissionen, hver gang den udtaler sig om landets mulige EU-medlemsskab. Borgere flest er ikke i tvivl om, at EU-kommissionen har ret. De selv samme mener dog ikke nødvendigvis, at det gør Makedonien forskellig fra EU-landene.

Derfor var det ingen overraskelse og heller ikke nødvendigvis oprørende, da søndagsbomben indeholdt optagelser, der viste, at det netop forholder sig sådan.

En af optagelserne viser, hvordan en stemme, der angiveligt tilhører politi- og indenrigsminister Jankuloska, er i byen for et medlem af det juridiske råd, nemlig Lina Petrovska. Jankuloska vil have justitsministeren, Mihajlo Manevski, som angiveligt er den anden stemme på optagelsen, til at øve indflydelse på højesteret. Her har Petrovskas bror nemlig en sag kørende. Petrovska har noget at handle med. Det juridiske råd, som hun sidder i, har nemlig magt til at udpege dommere. Og ifølge samtalen er det netop Petrovska, der sikrer, at regimet har de dommere, det vil have.

En anden optagelse viser angiveligt finansminister Stavreski i samtale med politi- og indenrigsminister Jankuloska. Samtalen fremstår som om Jankuloska har fikset en sag for Stavreski, så han får tiltalefrafald i nogle kriminelle forhold. Jankuloska har tilsyneladende udvirket tiltalefrafaldet hos Marko Zvrlevski, som i dag er chef for Makedoniens anklagemyndighed.

I en tredje optagelse er stemmerne angiveligt politi- og indenrigsminister Jankuloska og borgmesteren i Prilep, Marjan Risteski. Borgmesteren bliver bedt om at bekræfte, at en kandidat til en post som dommer i appelretten er regimets mand.

Og så er der en optagelse, hvor de samtalende angiveligt er nyhedsredaktør Dragan Pavlovic Latas fra tv-stationen Sitel, som også optrådte ovenfor, og dommer ved appeldomstolen Filimena Manevska. Pavlovic beder om hjælp til at skabe personlig kontakt til en dommer i appelretten, som åbenbart bliver ved med at afvise hans sager.

At retfærdighed er til salg, og at valgenes vindere ikke blot vinder den lovgivende og udøvende magt, men eventuelt også den dømmende, det har langt mindre nyhedsværdi i Skopje, end det ville have i Danmark. Uanset om det passer.

På endnu en optagelse kan man angiveligt høre Mijalkov indpiske overfor og vicepremierminister Musa Xhaferi, at stillingen som højesteretsdommer er en post, der tilhører regeringspartiet VMRO-DPMNE. Xhaferi er på vildspor, når han udfordrer denne ”regel”, og han opfordres til at konsultere sin partiformand, Ali Ahmeti.

Zvrlevski har i medierne benægtet det forhold, som optagelserne indikerer at han er involveret i. Vistnok ingen af de øvrige har kommenteret på søndagsbomben.

Begrænset rækkevidde

Det er i virkeligheden meget at hævde, at søndagsbomben ”ramte landet” som jeg gjorde ovenfor. Mange får deres informationer fra massemedier, som ikke fungerer efter publicistiske idealer, og som er en del af klientellet omkring regeringspartiet VMRO-DPMNE. Er indholdet i gårsdagens bombe korrekt, så bekræfter det netop dette.

Zoran Zaev, med partiet SDMS, er i sin egen forståelse naturligvis ved at redde landet fra at ende i totalitarisme, men dette budskab når kun i mindre grad ud. VMRO-DPMNE, hvis budskaber når bredt ud, omtaler Zaev som en kupmager, der ikke vil Makedonien det godt, og som står i ledtog med fremmede magter.

Skulle nogle af mediemogulerne få ideer om og råd til at overgå til publicistisk praksis, så kan også de konstatere, at de nok først skal omtale det telefonisk, når de er parate til at dele planerne.

"Jorden brænder under Makedoniens magthavere" blev sidst opdateret: 10. marts 2018 af John Petersen
Dette indlæg blev udgivet i Makedonien, Medier i Makedonien, Politisk krise i Makedonien 2015-2017 og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar