Ukendte motiver og få facts om kampe i Kumanovo

Tre politifolk er dræbt i kampene i Kumanovo mellem politi og en angivelig terrorgruppe, hvis motiver alle synes at kende, selvom ingen facts foreligger.

Makedonien flag

Pårørende og senere myndigheder har indtil nu bekræftet, at tre politifolk er dræbt i kampen mellem politi og en angivelig terrorgruppe i et beboelseskvarter i Kumanovo. Trods mange skriverier, er der endnu ingen bekræftede civile ofre.

Selvom alle mener, at nogen ønsker at destabilisere Republikken Makedonien, så foreligger der kun gætterier og myndighedernes kommunikation.

Gætterier, herunder især gætterier om en etnisk dimension, er naturligvis i sig selv egnede til at destabilisere Makedonien. Og myndighedernes troværdighed er som følge af aflytningsskandalen særdeles tvivlsom.

Ifølge politi- og indenrigsministeriet fik man et tip om, at en terrorgruppe ville angribe statslige mål, hvorefter man tidligt i morges kom gruppen i forkøbet. Siden har kampene stået på, mens helikoptere med en halv times mellemrum har bragt sårede til hospitalet i Skopje.

Foruden at der skulle være tale om en terrorgruppe, har politi- og indenrigsministeriet offentliggjort, at gruppen kommer fra et naboland, og at der er forbindelse til den gruppe, der for et par uger siden angiveligt angreb en politistation i det nærliggende Gosincë (Гошинце).

Alle og ingen kender motivet

Der foreligger ikke facts om, hvad motivet skulle være, havde terrorgruppen formået at gennemføre sit forehavende. Derimod meddeleler snart sagt alle, at målet har været at destabilisere Makedonien.

Oppositionen og andre uden for regeringspartiets kadrer, har allerede længe gættet på, at regimet ville forsøge at aflede opmærksomheden fra den politiske krise og aflytningsskandalen ved hjælp af en aktion som nu den i Kumanovo.

En konflikt, der lægger op til, at verden fortæller om genopblussede etniske uroligheder, er netop, hvad regimet har behov for. Det har oppositionen og andre længe sagt. Det giver regimet mulighed for at stå som genopretter af ro og orden.

Og det vil få verdens medier til i et endnu højere toneleje at skrive standardhistorien om de etniske uroligheder. Verden vil forstå, at Makedoniens hovedproblem er etniske uroligheder, mens oppositionen med aflytningsskandalen mildest talt har peget på andre og dybere problemer.

Omvendt har politi- og indenrigsministeriet og VMRO-DPMNE meddelt, at den angivelige terrorgruppes mål var at destabilisere Makedonien. Det svarer til, hvad regimet hele tiden har hævdet, at netop oppositionen var ude på med aflytningsskandalen. Regimet vil nu kunne sige, at der er et interessesammenfald mellem oppositionens og den angivelige terroristgruppes forehavender.

Det er ikke helt klart, hvilken interesse oppositionen skulle have i at destabilisere Makedonien. Oppositionen beskyldes for at arbejde for en udenlandsk sikkerhedstjeneste, men regimet har ikke sagt, hvilke interesser denne udenlandske sikkerhedstjeneste eventuelt måtte have.

Jokeren i foretagendet er, at det albanske DUI sådan set også er en del af regeringen. Partileder Ali Ahmeti har naturligvis svært ved at forblive i en regering, der skaber kunstige, inter-etniske konflikter, der går ud over albanerne, med det formål blot at beholde magten. Hvis det da er tilfældet.

Ja, faktisk er det problem nok, at det bliver opfattet sådan. Uanset, hvad sandheden måtte være. Og det bliver netop opfattet sådan af mange albanere – også og måske især uden for Makedonien. Derfor vurderes det også, at angrebet i Kumanovo har potentiale til at splitte albanerne og til at vælte Ali Ahmeti.

"Ukendte motiver og få facts om kampe i Kumanovo" blev sidst opdateret: 23. august 2017 af John Petersen
Dette indlæg blev udgivet i Makedonien og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Ukendte motiver og få facts om kampe i Kumanovo

  1. Spændende læsning

Skriv en kommentar