To EU-forløb skal hjælpe Republikken Makedonien ud af krisen

To initiativer skal hjælpe Republikken Makedonien ud af landets krise, der beskrives som politisk. EU vil mægle og levere eksperter.

Flere sammenfiltrede kriser hærger i øjeblikket Republikken Makedonien. Statens institutioner, som de er beskrevet i forfatningen, fungerer ikke efter hensigten. Det gælder med sikkerhed parlamentet, domstolene og præsidentembedet, men efter alt at dømme også den offentlige anklager. Som eventuel fjerde statsmagt er også de vigtigste medier sat ud af spillet.

Læs også: Pressefrihed på skrump i Makedonsk mediemorads
Læs også: Skopje kysser for public service

EU har tilbudt hjælp med at få løst de sammenfiltrede kriser.

I den ene ende af det krisekomplekset har den offentlige anklager med chefanklageren Marko Zvrlevski bedt om eksperthjælp fra EU.

I en anden del af komplekset har Europaparlamentarikere tilbudt sig som mæglere for at bringe de stridende makedonske politikere fra det nationalkonservative VMRO-DPMNE og det socialdemokratiske SDSM på talefod igen.

Sobranie boykottes

Parlamentet i Makedonien hedder Sobranie. Siden parlamentsvalget i foråret 2014 har SDSM boykottet arbejdet i Sobranie.

Partiet hævdede og hævder, at valgsvindel førte til sejren for den siddende regering, som består af VMRO-DPMNE og det største albanske parti, DUI. Derfor ønsker SDSM, at en overgangsregering skal bane vej for et nyt valg, hvis de skal tilbage til parlamentsarbejdet.

Lovgivningsarbejdet er naturligvis hæmmet af, at oppositionen ikke indtager de udvalgspladser, de er berettiget til, ligesom vedtagen lovgivning fremstår som relativt illegitim, når parlamentets næststørste parti ikke bidrager til arbejdet.

Den hærgende aflytningsskandale har blot bidraget til SDSM-politikernes opfattelse, at parlamentsarbejdet er absurd. Tolvte del i aflytningsskandalen, også kaldet bombe nummer 12, viste, at selv VMRO-DPMNE-politikerne er magtesløse overfor regimets top – om end villige magtesløse.

Kort før jul forlød det, at SDSM parlamentarikernes mandater ville blive annulleret som følge af deres fravær. Det skete dog ikke. Formentlig kunne parlamentsformand Trajko Veljanoski (VMRO-DPMNE) ikke samle det fornødne flertal for aktionen. De nødvendige albanske stemmer ønsker generelt ikke at involvere sig i en – som de ser det – intern makedonsk krise.

EU-Parlamentarikere skal mægle

Det første forsoningsmøde mellem repræsentanter for VMRO-DPMNE og SDSM vil finde sted i næste uge i Bryssel.

Mæglerne bliver sandsynligvis Ivo Vajgl (ALDE), Eduard Kukan (EEP), Richard Howitt (S&D) og udvidelseskommissæren Johannes Hahn. Vajgl er parlamentets fYRoM rapportør.

Makedonske medier har i den forløbne uge hævdet, at Europaparlamentet generelt mener, at oppositionen bør ophøre med boykotten og finde tilbage til parlamentsarbejdet. Makedonske medier kan dog generelt ikke regnes for uhildede. De er ofte en del af regimets instrumentel.

Elmar Brok (EPP), formand for Europaparlamentets udenrigsudvalg, mener således ifølge Indpendent.mk, at SDSM bør spille efter reglerne og ikke obstruere arbejdet i Sobranie.

Og Vajgl mener, ifølge både uafhængige og regeringsafhængige medier, at Makedonien selv må finde løsningen på den såkaldte politiske krise, og at det er de makedonske institutioner – herunder Sobranie og partierne – der skal finde en vej ud af krisen.

Selvom det i makedonske medier fremstår, som om hele misèren ligger i SDSMs fravær, hvilket sandsynligvis er en stramning af EU-parlamentarikernes synspunkter, så lægger samme parlamentarikere dog op til, at SDSM må tilbage i Sobranie.


Her deltager premierminister Gruevski i European People’s Partys (EPP) såkaldte summit i marts 2015. VMRO-DPMNE er associeret medlem af EPP, de konservative.
Photo by EPP – More pictures and videos: [email protected] 

Toiletpapirs afgørende betydning

Radmila Sekerinska har forsøgt at genopfriske EU-parlamentarikernes hukommelse, efter at de tilsyneladende talte om socialdemokratisk obstruktion og institutionelle løsninger. Sekerinska hører til SDSMs top og hun deltog selv i seminaret med Europaparlamentarikerne for SDSM:

Hun og andre SDSM-parlamentsmedlemmer blev den 24. december 2012 korporligt smidt ud af Sobranie i forbindelse med landets finanslovsdebat. Tilstedeværende journalister røg ud ved samme lejlighed. Det var udefra kommende civilklædte mænd, som udførte aktionen. De blev dog genkendt som indenrigsministerielle specialstyrker.

Også dengang bøjede SDSM sig efterfølgende for presset fra EU og indgik et kompromis. SDSM fandt modvilligt tilbage til parlamentsarbejdet, som man ellers havde boykottet siden udsmidningen.

Som modydelse blev der indgået en politisk aftale med VMRO-DPMNE. Aftalen indebar blandt meget andet, at en tværpolitisk komité skulle opklare hændelserne den 24. december og placere et ansvar.

Komitéen fandt frem til, at det var forfatningsstridigt at smide parlamentarikerne ud af Sobranie, men Ilija Dimovski, som sad i komitéen for VMRO-DPMNE, meddelte at betydningen af komiteens endelige rapport kunne sammenlignes med betydningen af toiletpapir.

På den baggrund er Socialdemokraterne naturligvis ikke tilbøjelige til at afslutte den nuværende boykot. SDSM mener at have forladt Sobranie som konsekvens af Makedoniens krise. Ikke omvendt. Her er de tilsyneladende uenige med Europaparlamentarikerne – som minimum i makedonske mediers udlægning af sagen – og naturligvis også med regimet i Makedonien.

Også EU’s udvidelseskommissær, Johannes Hahn, har appelleret til, at landets egne institutioner finder en løsning på krisen. Dette kommissionssynspunkt blev også fremført, efter aflytningsskandalen var begyndt at rulle.

Præsident Ivanov og premierminister Gruevski er naturligvis enige med Hahn i den sag.

Zvrlevskis nøglerolle i Republikken Makedonien

EU-kommissionens årlige status over Makedoniens modenhed til EU-medlemskab nævner ”selektiv justits” og problemer med pressefriheden som svage punkter.

Kommissionens ord er kun blevet bekræftet, i takt med at aflytningsskandalen har foldet sig ud. Republikken Makedoniens institutioner fungerer ikke i overensstemmelse med forfatningens hensigter, og almindelige retsstatsprincipper er sat ud af kraft.

Afsløringerne har fået adskillige til at bebude sagsanlæg imod de ministre og statsembedsmænd, der ifølge aflytningerne begår forskellige lovbrud.

Alene SDSM har bebudet mindst 21 sagsanlæg.

Stojanche Angelov vil lægge sag an mod direktøren for landets offentligt ejede public service tv-kanal, MTV-direktør Goran Petreski, fordi han ikke informerer befolkningen om aflytningsskandalen.

Makedoniens valgkommission har haft valgsvindelen på dagsordenen, siden aflytningsskandalen offentliggjorde koreografien bag valgene i 2013 og 2014. Kommissionen blev enig med sig selv om, at den ikke har kompetence til at gøre noget ved sagen. Det er op til den offentlige anklager at se på det.

Og så har en af NGOerne, formentlig Transparency, bebudet, at man vil genoptage sagen imod finansminister Stavreski, som at dømme efter bombe nummer 2 blev afvist af domstolene.

Optagelserne i bombe nummer 2 gengiver angiveligt Stavreski i samtale med politi- og indenrigsminister Jankuloska. Samtalen fremstår som om Jankuloska har fikset en sag for Stavreski, så han får tiltalefrafald i nogle kriminelle forhold. Jankuloska har tilsyneladende udvirket tiltalefrafaldet hos Marko Zvrlevski.

Marko Zvrlevski er i dag chef for Makedoniens offentlige anklagemyndighed. Zvrlevski har afvist, at han skulle have medvirket til noget ulovligt.

På Zvrlevskis bord ligger også sagerne imod Socialdemokraternes leder Zoran Zaev, den tidligere efterretningschef Zoran Verusevski og to-tre angivelige medsammensvorne. De er eller vil blive sigtet for lovovertrædelser i forbindelse med offentliggørelsen af bomberne. Det lå klart allerede inden bomberne gik af.

Interessant er også det ”råd”, som den offentlige anklager udsendte, da aflytningsskandalen begyndte. Myndighederne gjorde medierne opmærksom på, at det kunne være ulovligt at viderebringe bombernes indhold.

NGOen CIVIL, Helsinkikomitéen, journalisternes sammenslutning og deres fagforening hævdede til gengæld, at den offentlige anklager var uden lovhjemmel i sit forsøg på at bremse journalisterne. Og den amerikanske ambassade opfordrede Zvrlevski til at være mere præcis om, hvad det eventuelt kunne være ulovligt.

De regeringstro medier holdt sig til ”rådet”, mens f.eks. de private, albanske medier Alsat M og Lajm viderebringer optagelserne, som ligger på YouTube. Links cirkulerer naturligvis lystigt på de såkaldte sociale medier.

Zvrlevski er Gruevskis stopklods

Den 4. marts meddelte EU’s udenrigschef Federica Mogherini, at EU ville være villig til at mægle mellem parterne.

Herefter har Marko Zvrlevski ifølge flere medier skrevet til EU og bedt om ekspertbistand til at forfølge de mange sager på hans bord. Ideen er, at international assistance kan medvirke til at genskabe tilliden i befolkningen til statens institutioner – herunder den offentlige anklager – og de domme, der i fremtiden måtte blive resultatet af de mange sager.

Premierminister Gruevskis stormøde i Trajkovski-hallen den 15. marts blev blandt andet brugt til at forberede regimets tilhængere på denne EU-indblanding.

Greuvski sagde, at EU-eksperterne var velkomne, når de blot ikke havde det sidste ord.

Desuden forberedte han sine tilhængere og alle, der lyttede med, på en lille detalje. Zoran Zaev og SDSMs krav om en overgangsregering, der skal forberede et nyvalg, er fortsat no go i Gruevskis verden. Skulle det dog alligevel komme så vidt, så ville VMRO-DPMNE ikke kunne sidde i en sådan overgangsregering, sagde altså Gruevski.

SDSM har ved mange lejligheder klart tilkendegivet, at Marko Zvrlevski er nødt til at trække sig, hvis det hele skal bringe mening. Partiets tillid til Zvrlevski er ikke-eksisterende.

"To EU-forløb skal hjælpe Republikken Makedonien ud af krisen" blev sidst opdateret: 12. januar 2018 af John Petersen
Dette indlæg blev udgivet i EU, Makedonien, Politisk krise i Makedonien 2015-2017 og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar