Borgere i Republikken Makedonien vælger i dag borgmestre og byråd i landets 80 kommuner samt i hovedstaden Skopje.
Det sikre valgresultat. Op til valg bliver der som regel sat gang i synlige og billige offentlige arbejder, så den siddende borgmester kan få et par ekstra valgfjer i hatten. Således kan man være nogenlunde sikker på at se nymalede og -reparerede kommunale legepladser.
Firs kommuner samt borgere i hovedstaden Skopje kan i dag vælge nye borgmestre og nye byråd.
Borgerne stemmer direkte på borgmesterkandidater. Som oftest tilhører kandidaterne et parti, men ikke nødvendigvis. Borgmestervalget har eventuelt to runder. Hvor der ikke findes en overbevisende vinder (vistnok 51%) i dag, skal vælgerne den 29. oktober vælge imellem de to kandidater, der får de højeste stemmetal.
Byrådspladser fordeles proportionalt i forhold til stemmetal på partierne, og kandidater stiller op på partiers prioriterede lister. Der kan ikke stemmes på enkeltpersoner.
Storkommunen Skopje, eller “Skopje City”, dækker over de ni kommuner i hovedstaden. I disse kommuner skal vælgerne sætte kryds på fire stemmesedler, idet de også skal vælge en overborgmester og et storkommunalt råd. Magtfordelingen mellem storkommunen og de ni Skopje-kommuner er ordnet ved lov.
Korruption konserverer
Hver kommune har naturligvis sit drama og sine valgkampstemaer. Desværre handler det dog oftest om, hvem vælgerne regner for at være mindst korrupt, henholdsvis hvem der mest fordelagtigt kan tilbyde at korrumpere systemet på den enkelte vælgers vegne.
Det sidste kan naturligvis ikke nødvendigvis dokumenteres, men et eksempel på, hvordan det fungerer – i den milde ende – kunne være det følgende:
Storkommunen Skopje ledes af det nationalkonservative VMRO-DPMNE, som således også udpeger lederne af offentlige arbejdspladser som f.eks. byens vand- og varmeforsyning. Hvis VMRO-DPMNE taber storkommunen, så vil den nye borgmester udpege nye ledere. Længere nede i systemet er arbejdere og funktionærer eventuelt ansat af den gamle leder som følge af deres partitilhørsforhold. Hvis VMRO-DPMNE taber valget kan de således se frem til at miste status og arbejdsopgaver i organisationen, eller eventuelt at deres stilling bliver nedlagt.
Det er bl.a. på den baggrund, at vælgere ikke bare sådan flytter fra det ene parti til det andet.
Klientelismen, som det hedder, gælder også i den sektor, der kaldes privat.
Korruption opløser
Der er i udgangspunktet ingen særlig grund til at tro, at nogle partier er bedre end andre. Men langt de fleste kommuner ledes af VMRO-DPMNE, som på nationalt niveau har ledet landet fra 2006 og indtil slutningen af maj i år.
Det betyder selvfølgelig, at VMRO-DPMNE og juniorpartneren BDI har haft rig mulighed for at tjene deres respektive klienteller i alle disse år. Samtidigt er især Socialdemokraternes, SDSM‘s, parallelle ageren forud for 2006 muligvis gledet en smule ud af hukommelsen.
Reinhard Priebe i 2012, dengang direktør i EU-Kommissionens Generaldirektorat for Home Affairs. Nuværende leder af ekspertholdet bag Priebe-rapporterne. Foto (tilpasset): Security & Defence Agenda, Creative Commons Licens 2.0
I 2015 bad EU-Kommissionen et hold såkaldte ”senioreksperter” om at analysere institutionelle eller ”systemiske” problemer, som var blevet tydelige med aflytningsskandalen og den efterfølgende politiske krise i Makedonien. Spørgsmålet var og er, om landets institutioner lader sig styre af landets love, eller om der reelt er andre instanser. Eksperterne gav i den første Priebe-rapport en række anbefalinger.
Efter valget og siden regeringsskiftet i 2017 er den samme gruppe blevet bedt om at vurdere, om der er skred i tingene, og om deres egne anbefalinger fra 2015 er blevet fulgt. Eksperterne ledes af Reinhard Priebe, som er pensionist og tidligere direktør i EU-Kommissionen. Heraf navnet på rapporterne.
Den nye Priebe-rapport er dateret 14. september. Den indleder med at forklare, at der stort set og populært sagt ikke er sket en pind.
I 2015 forklarede Priebe-rapporten på baggrund af observationer, at magthaverne burde sætte magt bag landets love, fremfor at sætte magt bag at underminere dem.
I 2017 faldt det gamle regime, og selvom der er sket et regeringsskifte, og selvom det lykkedes at afskedige chefen for den offentlige anklagemyndighed, Marko Zvrlevski, så sidder det gamle regimes embedsmænd og –kvinder fortsat på deres poster i det øvrige retsvæsen.
Nogle har været aktive i at underminere landets love, mens andre har vendt døve øren til eller har ladet sig true til at føje magtens mænd og kvinder.
Det er på den baggrund, man må forstå den essentielle anbefaling, som medier i Makedonien da også har fæstnet sig ved: De ”politisk-influerede dommere bør …, hvor der foreligger beviser for et strafferetsligt ansvar, straffes for deres ugerninger.”
De politisk-influerede dommere arbejdede og beskytter fortsat “VMRO-regimet” under Nikola Gruevski, forstår man: ”Dette … er måske mere præcist at beskrive som den udøvende magts [den tidligere regerings, red] greb om retsvæsenet og den offentlige anklager.”
Priebe-eksperterne fæstner sig også ved, at ingen efter to år endnu er dømt i de mange T-sager, aflytningsskandalen kastede af sig. Faktisk er det end ikke lykkedes at få varetægtsfængslet Gruevski-regimets topfolk, fordi domstolene afviser den særlige anklagers ønsker.
Det er dog lykkedes at få inddraget en række pas, men de sigtede og anklagede rejser tilsyneladende alligevel ubesværet ind og ud af landet, hvilket i hvert fald for nogens vedkommende skyldes, at de som tidligere medarbejdere i sikkerhedstjenesten (UBK) råder over flere identiteter.
Ifølge Priebe-rapporten er det essentielt at få draget gerningsmændene til ansvar, fordi det modsatte skaber en opfattelse af straffrihed for den slags kriminalitet, der er beskrevet i Titanic, tortur og TNT i Makedonien og i Sex, koks og politibiler i nye makedonske T-sager. Foruden naturligvis den slags kriminalitet dommere og embedsmænd begår ved at tilsidesætte landets love.
Retsstatens institutioner skal kort sagt i gang med at forsvare retsstatsprincipperne, i stedet for det modsatte.
Priebe-rapporten detailbeskriver fiksfakserierne
Der er formentlig ingen i Makedonien, der er i tvivl om, at nogle dommere er korrupte. Men i lighed med Priebe går man også ud fra, at der dog findes anstændige dommere.
Ingen er heller i tvivl om, at visse fiksfakserier har været taget i anvendelse for at forhindre anstændige dommeres indblanding i sager, der kunne falde ud til Gruevski-regimets ugunst. De lokale medier har skrevet vidt og bredt om det.
Men den præcise karakter af bemeldte fiksfakserier er vist ikke tidligere beskrevet så tæt som i Priebe-rapporten. Det kan anbefales at studere rapporten, hvis man vil forstå den konfiguration, der fører til udmanøvrering af anstændige dommere, til at undgå aktivering af vidnebeskyttelsesprogrammet, og til fortsat at afvise den særlige anklagemyndigheds anmodninger.
"Ekspertgruppe: Dommere i Makedonien bør retsforfølges" blev sidst opdateret: 13. august 2019 af John Petersen
En mosaik med motiver fra albansk national historie blev 28. august afsløret på Skanderbeg-pladsen. Pladsen er under opførelse som led i Skopje 2014-projektet.
Cair Kommune er albansk-ledet af borgmesteren Izet Mexhiti fra partiet BDI (DUI).
Med afsløringen af en albansk mosaik på Skanderbeg-pladsen har albanerne eller BDI helt undtagelsesvist fået en flig af de midler og den – klare, men nok usammenhængende – ambition, der ligger bag Skopje 2014-projektet.
Mosaikken er udført af Pirro Milkani og Josif Dobroniku.
Mosaikkens hovedmotiv har den albanske nationalhelt Skanderbeg (Gjergj Kastrioti 1405-1468) som samlingspunkt. Motivet illustrerer sandsynligvis Lëzhe-ligaen, som var en alliance af feudalherrer, der gjorde oprør imod osmannerne. I den mytiske, nationale udgave gælder det, at Skanderbeg samlede albanerne til oprør imod osmannerne, eller måske endda tyrkerne.
Mother Teresa er uden sammenligning verdens mest kendte albaner. Hun blev født i Skopje i 1910 på et tidspunkt, hvor Skopje var provinshovedstad i Kosovo, som var en del af Det Osmanniske Rige.
Man bemærker det hærværk, der allerede er begået, i form af en sort klat maling. Hvis klatten er tænkt som en tilføjelse til hele mosaikken, er det naturligvis oplagt at tænke på makedonsk-nationale bagmænd. Men hvis klattens mål er Mother Teresa, peger det på en anden mulighed.
De fleste albanere i Skopje er muslimer. Det er således muligt at mene, at Mother Teresa er en katolsk figur, der af nationalt orienterede politikere (i dette tilfælde BDI) bliver påduttet det muslimske fællesskab. Og det synspunkt findes faktisk.
Når og hvis man som albaner i Makedonien prioriterer den muslimske identitet frem for den albanske, så er det ensbetydende med, at fællesskabet med Albanien må vige førstepladsen for fællesskabet med rene muslimske befolkninger, som f.eks. Tyrkiets. Det forhold giver naturligvis nogle muligheder for Tyrkiet.
Mosaikken illustrerer Prizren-ligaen, som den 10. juni 1878 blev indsvoret af ledere fra de albansk-dominerede provinser (vilayetter) i Det Osmanniske Rige. Prizren-ligaen er et skridt på vejen i en historisk læreproces for de albanske ledere.
På den ene side indså de, at de insisterede mere på Det Osmanniske Riges integritet end sultanen selv. På den anden side indså de, at hvis de ikke ville løbes over ende af de nye naboer, Bulgarien, Serbien, Montenegro og den knap så nye nabo Grækenland, måtte de være parate til at tage sagen i egen hånd.
Prizren-ligaen gav sig selv magt til at inddrive skat og til at etablere en hær.
I dette hus standardiserede man det albanske alfabet. Det skete på den såkaldte Manastir-kongres i 1908. Manastir er albansk, mens grækere og makedonere (i Republikken Makedonien) kalder byen henholdsvis Monastir og Bitola. Bitola ligger i dagens Republikken Makedonien.
Før 1908 blev albansk skrevet med adskillige alfabeter og endda en række varianter, herunder græske, latinske og tyrkisk-arabiske. Efter 1908 blev standarden en variation af det latinske alfabet.
Huset står fortsat i det centrale Bitola. I dag kaldes det alfabetets hus, og det rummer et museum for begivenheden.
Figurerne til højre er søskendeparret Hajrie og Halil. De er kendt fra dramaet af samme navne, Halili dhe Hajria, der handler om albaneres tapre kampe imod tyrkerne i 1700-tallet. I Montenegro! Dramaet er skrevet af Kolë Jakova i 1949, og det er siden 1960’erne blevet opført som ballet.
En række kendte forfattere, der skrev på albansk, har fundet plads på mosaikken omkring et levende lys. Blandt personerne er Hasan Prishtina og brødrene Sami og Naim Frashëri. I hvert fald Prishtina er dog mest kendt som politiker.
Den 28. november 1912, som der står på tavlen, er dagen for Albaniens uafhængighederklæring. Erklæringen blev til efter et år med oprør imod de osmanniske myndigheder og den efterfølgende start af den første Balkankrig.
Oprørene mod osmannerne, hvis rige var ved at smelte sammen med den gryende tyrkisk-nationale selvbevidsthed, var egentlig faldet heldigt ud for albanerne i første halvår af 1912. Osmannerne havde anerkendt en grad af selvstændighed for Vilayetet Albanien, men med udbruddet af den første Balkankrig i oktober kunne de albanske ledere se, at det ikke ville blive op til Det Osmanniske Rige at bestemme albanernes skæbne.
De krigsførende lande, Bulgarien, Serbien, Montenegro og Grækenland, regnede med at dele de albansk-dominerede områder imellem sig. Derfor kom den albanske selvstændighedserklæring. Denne gang hævdede man – overfor stormagterne, som i sidste end ville komme til at bestemme – at det albanske folk, som etnisk størrelse, havde ret til en stat.
Efter adskillige stormagtskonferencer og rettelser blev resultatet et uafhængigt Albanien, hvis grænser ikke fulgte etniske grænser, hvorfor der i dag fortsat er albanere i både Grækenland, Republikken Makedonien, Kosovo, Serbien og Montenegro.
Centralt i billedet står Ismail Qemali og Isa Boletini. Qemali var vært for den pan-albanske kongres den 28. november, som erklærede uafhængigheden. Han var også Albaniens første premierminister. Isa Boletini var en legendarisk kriger og leder fra Kosovo, som stormagterne endte med at give til Serbien.
Blandt personerne er Adem Jashari (1955-98) nederst til venstre og Jusuf Gërvalla (1943-82) nederst i midten. De er begge centrale figurer i bevægelsen for Kosovos selvstændighed.
Gërvalla var journalist, aktivist og forfatter, og arbejdede fra sit asyl i Vesttyskland for Kosovos selvstændighed. Han er fra før UÇK blev til, men han var stifter af organisationer, der senere førte til UÇK. Han blev snigmyrdet i Stuttgart, formentlig af jugoslaviske agenter.
Jashari var blandt stifterne af Kosovos befrielseshær UÇK, eller KLA med det engelske akronym. I Jugoslavien og Serbien gjaldt han som terrorist, og han blev dræbt af serbisk politi.
I sin helhed ser mosaikken sådan ud. Til højre for mosaikken står en rytterstatue af Skanderbeg. Til venstre ligger en parkeringsplads. Den nyanlagt plads ligger på første sal, så at sige, op ad trappen til højre i billedet. Den sokkellignende sag i forgrunden er det scenegulv, der blev benyttet ved mosaikkens offentliggørelse den 28. august.
"Skopje: Albansk mosaik præger nu Skanderbeg-pladsen" blev sidst opdateret: 13. august 2019 af John Petersen
Makedonske historiebøger bliver kritiseret med jævne mellemrum. Især af landets albanere og i forbindelse med skolestart. Lærebøgerne er tendentiøse og fulde af fejl, hævdes det. Men problemet er større, og det er altgennemtrængende.
Her på Petar Zdravkovski ”Penko”-skolen begynder skoleåret mandag morgen. På hver årgang er her både tyrkiske, albanske og makedonske klasser. Butel, Skopje, september 2017. Foto: John Petersen / TekstPetersen.
I Makedonien har man en sukkerkage, der kaldes Sheqerpare. Muslimerne spiser den i forbindelse med Bayram (Eid), men også de ortodokse kender den, og den findes sikkert også andre steder. Den er karakteristisk ved, at den bagte kage ved en bestemt temperatur overhældes med sukkervand, der ligeledes har en bestemt temperatur.
Når Sheqerpare lykkes er den luftig og ensartet i teksturen, selvom den er gennemvædet af sukkervand. Makedonsk historie er som Sheqerpare.
Skolen starter mandag
Mandag er der skolestart i Republikken Makedonien. Børn vender tilbage fra sommerferien, og nye årgange kommer til. De ældre årgange har historie som obligatorisk fag, og som kagens bund vil de om føje tid blive imprægneret med den historiske sukkerlage.
Mange skoler er delt, så albanere undervises om formiddagen og makedonere om eftermiddagen – eller omvendt. De lærer om udviklingstræk og karakteristika i verden, på Balkan og i Makedonien i bestemte perioder, som f.eks. tidlig middelalder, sen middelalder og så videre.
Lærebøgerne er præget af mytestof om makedoneres bedrifter og Makedoniens rolle som offer for fremmede magter. Og curriculum lægger ikke op til at stille spørgsmål, læse kilder, endsige at gå kritisk til stoffet. Det fortæller en større undersøgelse fra EUROCLIO med titlen ”A Key to Unlock the Past”.
Undersøgelsen er fra 2012, men curriculum og undersøgelsens pointer gælder fortsat i 2017, fortæller Mire Mladenovski. Mladenovski er lærer, formand for den makedonske historielærerforening og næstformand for den europæiske historielærerforening, EUROCLIO.
I årene efter Ohrid-aftalen (2001) er albanernes historie kommet med, men dét stof har samme mytiske karakter. Makedonere og albanere læser dog ikke nødvendigvis de samme kapitler i lærebøgerne: ”Som lærer kan du fravælge 10% af stoffet, og der er f.eks. én historie om makedonerne mellem første og anden verdenskrig, og en anden om albanerne mellem første og anden verdenskrig,” forklarer Mladenovski.
Den altgennemtrængende nationale sukkerlage sanktioneres i samfundets top, blandt landets ledende politikere og forskere.
Encyclopædien indeholdt nogle på det tidspunkt almindeligt kendte, men omdiskuterede og udokumenterede påstande, som nu blev præsenteret som fakta. En af dem var, at amerikanske og britiske agenter havde trænet de UÇK-folk, som startede det væbnede oprør i 2001.
Oplysningen var en del af en artikel forfattet af professorerne Tatjana Petrusevska og Svetomir Skaric. Ordlyden var sakset fra Wikipedia, som dog ikke var angivet som kilde. Det var derimod pressen generelt.
I september 2009 forklarede professor Petrusevska sig til dagbladet Dnevnik. Når påstanden blev flyttet ind i encyclopædien, var det for at give den autoritet, forklarede professoren. Forfatterne ønskede at præsentere et synspunkt om Vestens indblanding, der ifølge Petrusevska ikke var mainstream. Og når oplysningen stod at læse i et værk som encyclopædien, så ville encyclopædien jo fremover – frem for Wikipedia, eller angiveligt pressen – optræde som kilde, forklarede professoren.
For så vidt en tilståelsessag. Professorerne har ønsket at fabrikere en sandhed, frem for at præsentere en sandhed.
Adskillige artikler var til diskussion og især albanere i ind- og udland blev stødt over påstande, der ikke var dækning for i historiske kilder. Herefter blev encyclopædien trukket tilbage til revision.
Makedonsk historieskrivning skaber sandheder
Den går ikke hver gang, men ambitionen om at skabe opportune historiske sandheder er ifølge eksperter som Prof. Dr. Ulf Brunnbauer (2003), Regensburg, og Prof. Dr. Stefan Troebst (1983), Leipzig, ingen undtagelse i makedonsk historieskrivning – hverken i Republikken Makedonien (1991-) eller i den Socialistiske Republik Makedonien (1944-91).
Og Brunnbauer (2003) peger på, at der er kontinuitet i ambitionerne, ligesom de institutioner, der tager sig af angivelig historieforskning, er de samme, før og efter selvstændigheden i 1991.
Fokus er studier i den makedonske nation. De statsstøttede historieforskningsinstitutioner repræsenterer næsten udelukkende etnisk makedonske forskningsambitioner – og altså ikke albanske, landets anden store befolkningsgruppe.
Brunnbauers gennemgang af makedonsk historiografi er fjorten år gammel, men ifølge Mire Mladenovski kunne den næsten lige så godt have være skrevet i 2017.
At etablere en nation
De makedonske nationalhistorikere adskiller sig ikke fra så mange andre nationalhistorikere. Historien om makedonerne eller Makedonien følger Greimas aktantmodel, hvor den historiske konstant og aktør er enten folket eller den politiske enhed – i dette tilfælde Makedonien – som så går så grueligt meget ondt igennem, inden man når til nutidens statsdannelse.
Historien skal helst bibringe det indtryk, at folket og den politiske enhed, staten, er ældgamle aktører, som af den grund – må man gå ud fra – har legitim ret til (som minimum) nutidens statsdannelse, altså Republikken Makedonien.
I bestræbelserne på at bibringe det indtryk, er man senest nået til oldtidens Makedonien og oldmakedonerne (Alexander den Store døde i 323 f.Kr.), hvis riges hovedstæder var Pella og Vergina i det nuværende nordlige Grækenland. Bestræbelsen går på at vise, at nutidens Makedonien eller nutidens makedonere har mere til fælles med oldtidens makedonere end blot navnet.
I Grækenland mener man, at hele bestræbelsen bærer kimen til territoriale ambitioner på Grækenlands bekostning, hvilket er baggrunden for navnestriden, der igen forhindrer Republikken Makedoniens optagelse i NATO; foruden at historikere afviser bestræbelsen.
Tilsvarende har historikerne beskæftiget sig med middelalderen, hvor Zar Samuels rige (969-1018) blev omfortolket og gjort til et makedonsk rige. Det gjaldt ellers for at være en del af den bulgarske nationalhistorie – og gør det fortsat. Samuels rige havde hovedstad i Ohrid i den nuværende Republikken Makedonien, selvom Samuel for det meste opholdt sig på øer i Prespasøerne.
Makedonificeringen af Samuel er naturligvis ikke en vindersag i Bulgarien, hvor historikere i øvrigt afviser fortolkningen.
Også ”VMRO”-oprørerne i Det Osmanniske Rige i årene omkring år 1900 blev med historikernes mellemkomst til en autoriseret del af det moderne Makedoniens historie. I deres egen forståelse og i samtiden i øvrigt var den slavisktalende del af oprørerne ellers stort set bulgarer.
Den ældste generation af VMRO-oprørere kæmpede for at frigøre Thrakien og Makedonien fra Det Osmanniske Rige. Fremtidsvisionen var ikke nødvendigvis uafhængighed for disse områder, men eventuelt en større eller mindre tilknytning til det nys etablerede Bulgarien. Derfor er VMRO-oprørerne også helte i den bulgarsk-nationale historieskrivning, og derfor er ej heller denne omfortolkning problemfri.
Til forskel fra andre landes nationalhistorikere har makedonerne det uheld, at makedonernes forgængere stort set ikke kaldte sig makedonere før Anden Verdenskrig. Der findes fortsat ældre borgere i Makedonien, der hævder at kunne huske, at de før krigen bl.a. kaldte sig bulgarer.
Kagen skæres i grundbøgernes forfatterteams
Udviklingen af curriculum og altså også curriculum for historieundervisningen er intransparant, som det hedder i ”A Key to Unlock the Past”-rapporten. Der er ingen, der rigtigt ved, hvordan og som følge af hvilken politiske ”vejledning” arbejdet foregår, hedder det. I første omgang er det ligegyldigt, for ”de fleste historielærere er ikke velinformerede om ændringer i curriculum og procedurer.”
Men det afgørende led er de obligatoriske grundbøger. Ansvaret for at udpege grundbøgernes forfatterteams ligger formelt i Undervisningsministeriet, men ”Proceduren for at forfatte og publicere grundbøger er intransparent. For det meste er det akademiske historikere, der danner forfatterteams,” hvor dog ”De albanske forfattere har begrænset indflydelse på grundbøgernes overordnede koncept.”
Den ensartede tekstur i den historiske Sheqerpare er dog garanteret, også på dette niveau, viser rapporten:
”Det historiske curriculum er designet af en gruppe forfattere, nævnt i curriculum-dokumentet. Mange har længe været en del af denne proces. De fleste af dem agerer også grundbogsforfattere. Akademikerne er valgt som repræsentanter for samfundet af akademiske historikere, repræsenterende universiteter og Instituttet for national historie.” (!)
Start med spørgsmålene, ikke med svarene
Omkring skolestart er der hvert år kritik af stereotyper, der holdes i live i skolesystemet via lærebøgerne. Især omkring albanerne. Der er også helt gemene sjuskefejl.
Som det vist fremgår, er påstande, der hældes ud over de givetvis uskyldige skoleelever, heller ikke nødvendigvis hjemlet i grundigt kildearbejde, og historieforskning og undervisning er helt enkelt politiseret. Erkendelsen er interesseledet, som man siger.
Men problemet stikker netop dybere end misvisende lærebøger, hævder Mire Mladenovski. Den evigt tilbagevendende lærebogskritik ser f.eks. kun overfladen og ikke den altgennemtrængende sukkerlage. Det er fint nok at rette fejlene, men det er hele ambitionen med faget historie, der skal revideres, mener Mladenovski.
”Eleverne bør lære at analysere og opøve kritisk sans og kreativitet, i stedet for at reproducere viden efter princippet ”read and remember”,” siger Mladenovski.
Makedonien bør indarbejde i curriculum, at man vil danne ”fordomsfrie borgere med kritisk sans og indlevelsesevne,” fortsætter Mladenovski, som i EUROCLIO-regi har været med til netop at beskrive en sådan vision for Makedonien.
EUROCLIO’s ”multi-perspective vision” har i hvert fald et afgørende greb til forskel fra den nuværende ”read and remember-pædagogik”:
Eleverne skal læse kilder og lære at stille spørgsmål til kilderne. Det er spørgsmålene, de skal have serveret. Svarene skal de derimod selv øve sig i at finde og hjemle i kilderne, forklarer Mladenovski.
Det er ikke kun i lærebøgerne
Den Sheqerpare-agtige historie fejrer sig selv overalt – dog i mindre grad i de albansk-dominerede dele af landet.
Projektet Skopje 2014 er i de senere år blevet hældt ud over især hovedstaden i form at bygninger, facader, monumenter og statuer, der skal reflektere Makedoniens angivelige historie. Mest kendt er nok rytterstatuen af Alexander den Store på byens centrale plads.
Motorvejen E75 og Petrovec (Петровец) lufthavnen har også fået navn efter Alexander den Store, ligesom det gamle Vardar-stadion nu hedder Philip II Arena. Men der er meget mere end det.
Den 2. august fejrer man f.eks. Skt. Elias dag som Republikkens dag. Det var den dag Ilinden-opstanden i 1903 satte i gang. Ilinden-opstanden var en opstand imod de osmanniske herskere. Tankegangen er, at Republikken Makedonien har noget til fælles med de involverede VMRO-oprørere, hvis første generation etablerede sig 11. oktober 1893. Den dag er ligeledes national helligdag og fejres som revolutionsdag.
Det få år gamle VMRO-museum, eller officielt Museet for Kampen om Makedonien, i det centrale Skopje er også et resultat af den historiske Sheqerpare.
Adskillige partier, i øvrigt også i Bulgarien, rummer akronymet VMRO og demonstrerer dermed slægtskabet med oprørerne i Det Osmanniske Rige.
Gadenavne er skiftet ud i de senere år, hvilket turister i Makedonien undertiden har mærket. Det skortede nemlig på nye gadeskilte, mens man var hurtigere til at pille de gamle ned. Det er vist ved at være på plads efterhånden, men for blot få år siden kunne selv taxi-chauffører ikke hitte rede i, hvad der lå hvor.
Så Leninova i Skopje hedder ikke længere Leninova. Den hedder Aminta Treti, og beboerne i Debar Malo måtte for år tilbage i opslagsværkerne for at finde ud af, hvad Aminta III var for en størrelse. Han viste sig at være far til Philip II og således farfar til Alexander den Store.
Og så er der de af Kulturministeriet licenserede turistguides, som deler historierne med turisterne.
Og sådan kan man blive ved.
Fra ”read and remember” til stormen på parlamentet
Det visuelle univers, der omgav de lynetablerede GONGO‘er fra forårets demonstrationer foran parlamentet, vidner også om den altgennemtrængende historieforståelse. De demonstrationer, der endte med stormen på parlamentet den 27. april.
GONGO’erne bar faner med den gule Vergina-sol, som er et symbol fundet på Filip den Andens grav. Flere af de spritnye GONGO’er smykkede sig med de gamle VMRO-oprøreres varemærke, der typisk viser en krydset pistol og dolk samt en håndgranat og et kranium.
De viste, at de i demonstrationerne imod regeringsskiftet, og givetvis også i stormen på parlamentet, i deres selvforståelse stod i direkte kontinuitet med de kræfter, der – jævnfør den historiske Sheqerpare – i flere tusind år havde kæmpet for Makedonien og makedonerne mod mørke kræfter i ind- og udland.
Nogle af GONGO’erne havde endda udtrykt historieopfattelsen i deres formålsparagraffer, som lokale medier fik fat i og skrev om: de kæmpede for kontinuiteten i den makedonske historie, fra Alexander den Store og fremefter.
”De tror helt ærligt på det hele,” gestikulerer Mire Mladenovski lidt opgivende, ”for de har simpelthen ikke de færdigheder, en ordentlig historieundervisning kunne have givet dem,” siger Mladenovski og henviser igen til drømmen om et revideret curriculum, hvor kreativitet, kritisk sans og analyseevne er i højsædet.
Hvis makedonsk historie minder om en Sheqerpare, så kan man overveje, hvordan, og hvor lang tid det tager, igen at fjerne sukkerlagen, hvis det er det, man ønsker.
”Det kommer til at tage generationer,” siger Mladenovski. ”Det kommer desværre ikke i pilleform.”
Kilder:
Stefan Troebst Die bulgarisch-jugoslawische Kontroverse um Makedonien 1983
Ulf Brunnbauer Serving the Nation: Historiography in the Republic of Macedonia (FYROM) After Socialism” 2003.
Klaus Bjerre Historieundervisning og national-building i Ex-Jugoslavien 2012
Joke van der Leeuw-Roord A Key to Unlock the Past 2012
Interview med Mire Mladenovski April 2017
"Om historie i Republikken Makedonien" blev sidst opdateret: 26. april 2025 af John Petersen
Den særlige anklagemyndighed i Makedonien er klar med 17 nye anklageskrifter. VMRO-DPMNE-partiets og -regimets mænd og kvinder er især i søgelyset.
Den særlige anklagemyndigheds talskvinder, Lence Ristovska, Katica Janeva og Fatime Fetai, i silhuet – ikonisk i øjeblikkets Republikken Makedonien og for den politiske krise i Makedonien i det hele taget.
På et pressemøde i Skopje i dag har den særlige anklagemyndighed med chefanklager Katica Janeva i spidsen meddelt, at der nu vil blive rejst 17 sager som følge af myndighedens efterforskning. De forskellige sager er tidligere offentliggjort som undersøgelser, der alle har titler, der begynder med T.
Der er allerede tidligere rejst sager i relation til Zernovski-sagen samt i sagerne Transporter og Тврдина (som også omtales som ”Kalaja”, ”Fortesa” eller ”Fortress”). De er alle forklaret i artiklen Titanic, Tortur og TNT i Makedonien.
De nye sager er resten af T-sagerne, hvor dog to af sagerne er undtaget. Anklagemyndigheden har ifølge Janeva ikke nået at færdiggøre den meget komplekse sag om ulovlig partistøtte, som har navnet Talir. Efterforskningen af sagen fortsætter, og Katica Janeva antydede på pressemødet, at sagen formentlig er større end hidtil offentliggjort. Tabla (табла)-sagen er heller ikke færdiggjort, og også den er vokset, sagde Katica Janeva.
I sagerne Monster (Mordene ved Smilkovci-søen) og Sopot og i Martin Neskovski-sagen er der ikke rejst anklager, fordi det kræver aktivering af et vidnebeskyttelsesprogram og dermed samarbejde med myndigheder, som ikke ønsker at samarbejde. De må formodes fortsat at være loyale over for det gamle regime. Også det er forklaret i Titanic, Tortur og TNT i Makedonien.
Det var ventet, at Katica Janeva ville offentligøre anklageskrifterne netop nu, fordi myndighedens mandat til at rejse anklager under den gældende lovgivning udløber den 30. juni.
Den særlige anklagemyndighed
Den særlige anklagemyndighed har mandat til at rejse sager, der er relateret til aflytningsskandalen. Mandatet er lovfæstet, og det kom i stand som følge af Przhino-aftalen, der fulgte af aflytningsskandalen i 2015-2016. Selvom myndigheden fra den 1. juli ikke længere kan rejse sager af egen drift, har Katica Janevas folk fortsat mandat til at fortsætte efterforskningen. Mandatet er femårigt.
Janeva har gentagne gange opfordret parlamentet til at vedtage en forlængelse af mandatet. Det kræver dog 2/3 flertal i parlamentet, hvilket igen kræver stemmer fra VMRO-DPMNE. Eftersom topfolk i VMRO-DPMNE-partiet og -regimet i høj grad er blandt de potentielle kriminelle i aflytningsskandalen, er det ikke sandsynligt, at Janeva får forlænget mandatet ad den vej.
"Makedonien: Janeva klar med 17 sager imod det gamle regimes folk" blev sidst opdateret: 13. august 2019 af John Petersen
Det fyger fortsat med underforståede T-ord i de makedonske medier, hvor den særlige anklagemyndighed arbejder. Her er en guide.
Selv politibilerne i Republikken Makedonien er tilsyneladende erhvervet på ulovlig vis. Her en Skoda fra Porsche Macedonia DOOEL, som er den største leverandør i ”300”-sagen. Den er på arbejde i april 2016 i forbindelse med den kulørte revolution eller шарена револуција.
I 2016 kunne den særlige anklager (Специјално Јавно Обвинителство) i Republikken Makedonien løfte sløret for blandt andre sagerne Titanic, Tortur og TNT, som vi beskrev i en artikel af samme navn. I det nye år er endnu en række sager kommet til, som – den særlige anklagers vane tro – får titler, der begynder med T.
De nye sager hedder på makedonsk henholdsvis albansk Тенк eller Tank, Тарифа eller Tarifa, Труст eller Trust, Тотал eller Total, Тифани eller Tifani, Триста, Triqind eller bare 300, Табла eller Tabele, Талир eller Talir, Траекторија, Trajektorija eller på engelsk Trajectory, og endelig Тревник, Trevnik eller på engelsk Turf.
Og som overskriften antyder, er der ikke den ting, man ikke kommer omkring i de mange T-sager
Ministre køber ministerbil i smug
I bombe nummer 31, som blev offentliggjort den 13. maj 2015, kan man bl.a. høre to ministre diskutere indkøbet af en bil, som blot omtales ”M”. Stemmerne tilhører den daværende premierminister Nikola Gruevski (VMRO-DPMNE), som skal råde over fartøjet, og daværende politi- og indenrigsminister Gordana Jankuloska (VMRO-DPMNE), hvis ministerium skal købe den – for offentlige midler. Det foregår i 2012.
Bombe nummer 31 er en klynge af optagelser, der som den enogtredivte blev offentliggjort i den såkaldte aflytningsskandale. Den særlige anklagemyndighed går netop og udelukkende ind i sager, der kommer af aflytningsskandalen.
På optagelsen kan man høre, at ministrene vil hemmeligholde indkøbet og holde bilen skjult, indtil et lokalvalg har fundet sted. Det kan man godt forstå, for bilen koster – kan man også høre – 575.000 €, hvilket svarer til, hvad en gennemsnitsløn i den hvide del af Makedoniens økonomi vil kunne indbringe i løbet af cirka 150 år. Ikke just en vindersag blandt vælgerne.
Det vakte ikke mindre furore i befolkningen, da den nye politi- og indenrigsminister Oliver Spasovski (SDSM) for nyligt kunne fremvise den famøse ”M”, som viste sig at være en Mercedes-Maybach S600 Pullman Guard. Den var nemlig fuld af kattepoter og angiveligt også af ridser. Bilen er pansret, så det er formentlig derfor, sagen hedder Tank.
Men det er dog ingen af de dele, der gør indkøbet ulovligt. Den særlige anklager undersøger sagen, fordi reglerne om offentlige indkøb måske er blevet omgået. I overensstemmelse med ministrenes ønske er en embedsmand ifølge den særlige anklager måske blevet bedt om ulovligt at favorisere et bestemt bilmærke og dermed en bestemt importør. På grund af det eventuelle pres kan der også være tale om embedsmisbrug.
Snyd med indkøb af software
Som Tank-sagen blev også efterforskningen af Tarif-sagen offentliggjort i slutningen af januar. Den drejer sig, i lighed med mange af T-sagerne, om snyd i en sag om offentlige indkøb. Indkøbet gjaldt et ressourcestyringssystem (ERP-software) til det statsejede selskab ELEM, som driver kraftværker i Republikken Makedonien.
Syv embedsmænd er under mistanke for at have lempet en udbyder igennem, som senere fik ordren, selvom firmaet ikke levede op til udbudskriterierne. De syv er således mistænkt for embedsmisbrug.
Koks og cash i kulissen
Der er ikke noget, der hedder Trust på makedonsk. Ordet er lånt fra det amerikanske trust, som betyder kartel eller monopol. Kartellet, eller konsortiet, hvis ledelseslag er under mistanke i Trust-sagen, består af selskaberne Transmet DOO (Транс Мет), Sileks Nemetali DOOEL (Силекс Неметали Ст) og Vato DOO (Вато). Sammen har de i 2011 erhvervet en ordre på udvinding af koks fra Suvodol (Суводол) til brug for de makedonske kraftværker. Det er igen ELEM, der er ordregiver.
Den særlige anklager mistænker lederne for at have erhvervet ordren, selvom de ikke opfyldte udbudskriterierne. Angiveligt har de dokumenteret at indehave noget tekniske udstyr, som de reelt ikke havde. Dokumentationen er altså givetvis falsk.
I denne sag drejer det sig om en ordre i størrelsesorden 125 millioner DKK.
Den særlige anklagers hjemmel til at gå ind i sagen er tre af de aflyttede telefonsamtaler, der udgjorde aflytningsskandalen.
Kun den ene af samtalerne er blevet afspillet offentligt, formentlig i marts 2015, som en del af bombe nummer 14. I den samtale fortæller en stemme, der angiveligt tilhører daværende premierminister og fortsat partileder Nikola Gruevski (VMRO-DPMNE), til Vlatko Cingovski, at han skal hjælpe de rette til at få ordren. Cingovski er leder af kraftværket i Bitola (Monastir), som er et ELEM-foretagende, og blandt de – ifølge Gruevski-stemmen – rette ordretagere er Goran Ivanovski, som ejer tv-stationen Sitel.
Sitel er interessant, fordi det er en af de landsdækkende tv-stationer med højt seertal, der reelt var en del af VMRO-DPMNE-regimet, og som holdt det flydende. Det er desuden interessant, fordi Sileks Nemetali DOOEL i lighed med Sitel er et ”Džingo”-selskab. ”Džingo” er far til Goran Ivanovski. Familien ”ejer” også det lille såkaldte Socialistparti, som trods navnet var en del af VMRO-DPMNE-koalitionen. Koalitionen blev for cirka en måned siden afløst af en Socialdemokratisk (SDSM) ledet regering.
Dommere redder Kocan fra fængsel
Ejeren af Transmet DOO hedder Sead Kocan. På den særlige anklagers foranledning, udstedte retten i Skopje i marts 2017 en arrestordre på Kocan og de andre ledere i Trust-sagen. Herefter forsvandt Kocan. Den særlige anklager ønskede Kocan varetægtsfængslet, fordi han i frihed ville kunne påvirke sagens gang, fjerne beviser, påvirke vidner og så videre.
Men den 12. maj 2017 ophævede højesteret arrestordren på Kocan, som herefter rejste ind i Makedonien fra Serbien, uden at blive arresteret. De lokale medier fortæller, at han skulle på sygehuset med hjerteproblemer.
En sådan ophævelse sker i et panel bestående af højesterets formand, Jovo Vangelovski, og fire andre dommere efter indstilling. I dette tilfælde kom indstillingen fra den almindelige offentlige anklagemyndighed, som således modarbejder den særlige anklagemyndighed. Både chefen for den almindelige anklagemyndighed Marko Zvrlevski og den nyligt – af regimet VMRO-DPMNE – udpegede højesteretsformand, Jovo Vangelovski, er fortsat loyale over for VMRO-DPMNE regimets mænd.
Ifølge Alsat M blev et flertal for at ophæve arrestordren etableret, ved at Vangelovski indsatte dommerne Stojkovska og Katevski i panelet i stedet for dommerne Nedelkova og Taseva. Vangelovski, Stojkovska og Katevski stemte således for ophævelsen, mens de albanske medlemmer Saiti og Arsllani stemte imod.
Flertallet mener ikke, at beviserne imod Kocan er tilstrækkelige til at kunne begrunde en varetægtsfængsling.
Som sædvanlig er der en forbindelse til medier, der virker eller virkede som interne kommunikationsafdelinger for partiet henholdsvis regimet VMRO-DPMNE. Kocan er nemlig ejer af TV Nova (Телевизија НОВА), der siden begyndelsen af 2016 har sendt landsdækkende tv. Transmet DOO er i øvrigt også blandt underleverandørerne til motorvejsprojektet mellem Kicevo (Kërçovë) og Ohrid, som også er i den særlige anklagers søgelys (se Trajectory-sagen nedenfor).
TV Nova bør ikke forveksles med det ældre Nova tv, som sender i Skopje.
Skolebyggeri uden offentlig udbud
Ifølge den særlige anklagemyndighed er der begrundet mistanke om, at skolebyggeri i landsbyen Zajas i 2016 blev godkendt uden om de offentlige udbudsregler. Den ansvarlige, direktøren for skolen Redzo Rusit Zajazi, har således muligvis gjort sig skyld i embedsmisbrug.
Det lokale firma Bauprof DOOEL er således angiveligt blevet begunstiget med en ordre i størrelsesorden 200.000 €, mens andre eventuelle udbyderes næser er forbigået.
Sagen omtales på engelsk som board, altså tavle, mens den som nævnt hedder henholdsvis Табла eller Tabele på makedonsk og albansk.
300 politibiler indkøbt ulovligt
Триста eller Triqind betyder 300 på makedonsk henholdsvis albansk. Tallet henviser til politi- og indenrigsministeriets køb og efterfølgende vedligeholdelse af nye politibiler i perioden 2008-2012. De blev indkøbt hos udbydere, hvis bud ikke var de laveste, mener den særlige anklager, som af samme grund undersøger sagen.
Ifølge myndigheden er der begrundet mistanke om, at en af daværende Politi- og Indenrigsminister Gordana Jankuloskas assistenter har misbrugt sit embede. Assistenten har ikke fulgt loven om offentlige udbud, men tværtimod givet ordren til udbydere, der ikke var billigst.
Differencen i pris lå på omkring ½ mio. €, ifølge den særlige anklager.
Redaktører undgår at betale skat
Total og Tiffany er relativt banale sager om skatteunddragelse, hvor de mistænkte eventuelt både har snydt med deres firmaers og deres personlige ”selvangivelser” i årene 2008-2015.
Sagen Total’s navn er givet med nogle af firmanavnene, som er Total Marketing Agencija DOOEL (Тотал маркетинг агенција), Total Marketing DOOEL (Тотал маркетинг), Mediamaks DOOEL (Медиамакс) og Total Media Centar DOOEL (Тотал медиа центар).
Men sagen er spektakulær, fordi ejer, leder eller tidligere ejer og leder af de nævnte firmaer er Dragan Pavlovic Latas. Latas er nyhedsredaktør på den landsdækkende, privatejede tv-station Sitel (se både ovenfor og nedenfor). Han er en særdeles kendt støtte af partiet og regimet VMRO-DPMNE og optræder f.eks. i bombe nummer 4, hvor han selv bruger ordet propaganda om sit virke.
Sammenlagt har Latas ifølge den særlige anklager undladt at betale skat af cirka 180.000 €, eller et beløb svarende til 42 årslønninger for en gennemsnitslønnet i den hvide del af den makedonske økonomi.
Tiffany er sådan set en mere korrekt titel på den anden sag, end det makedonske henholdsvis albanske Тифани eller Tifani. Sagen får nemlig sin titel fra nogle af de accessories, den mistænkte har indkøbt til angiveligt privat brug men på sine firmaers regning. Sagen er igen banal, mens det er personen, der er interessant.
Hun hedder Ivona Talevska og leder, eller har på de relevante tidspunkter været leder af, firmaerne Company for Communication and Consulting Smart Centar DOOEL (Друштво за комуникации и консалтниг Смарт Центар) og Company for Marketing and Propaganda Smart Group DOOEL (Друштвото за маркетинг и пропаганда Смарт Груп), der i denne sag har snydt med ”selvangivelsen”, ligesom Talevska angiveligt har snydt med sin egen.
Ivona Talevska er chefredaktør på dagbladet Vecer (Вечер). Talevski har sammenlagt, ifølge den særlige anklager, undladt at betale skat af godt 50.000 €
Sex og volumen i Tiffany og Total
Sagerne Tiffany og Total har et par ekstra dimensioner, der gør dem henholdsvis større og mere pikante. Det første kunne man fornemme af indledningen til den særlige anklagers pressemøde den 23. marts, mens det pikante vokser ud af folks almindelige sans for god underholdning.
På pressemødet sagde chefanklageren Katica Janeva, at hun og institutionen har den opfattelse, at Republikken Makedoniens skatteforvaltning så igennem fingre med, at ”fysiske og juridiske personer” skaffede sig materiel gevinst på bekostning af landets budget. Det må i sammenhængen læses, som om nogen bevidst tillod de nævnte redaktører at snyde i skat.
Det næste ligger i folkevidet. Talevska har en fortid som nyhedsoplæser hos Sitel, hvor hendes overordnede var Latas. Folk mener, at de to har været meget tætte, kan man sige. Den særlige anklager gav nogle eksempler på, hvilke private indkøb, de to mistænkte havde foretaget via deres firmaer, og som de altså burde have betalt af private penge.
Heriblandt var på Talevskas side blandt andet undertøj for 500 € og på Latas side to Magic Touch madrasser til 3080 €. Det er klart, at det har vakt en vis begejstring på de sociale medier og andetsteds.
Trevnik handler om byggeri uden byggetilladelse
Tre personer er under mistanke for i 2011 at have opført sommerhuse i Zelenikovo uden byggetilladelse. Byggeri uden byggetilladelse var tidligere på niveau med en parkeringsforseelse, idet uendeligt meget byggeri i Republikken Makedonien blev opført på forventet efterbevilling.
Der blev dog sat en stopper for den trafik med en lov om lovliggørelse af ulovligt byggeri for cirka syv år siden. Til gengæld for lovliggørelsen af det ulovlige, skulle der så slås hårdt ned på nyt ulovligt byggeri.
De tre personer er så ”uheldige” at have påbegyndt deres sommerhusbyggerier efter deadline, og den særlige anklagemyndighed har angiveligt satellitfotos med videre, der beviser det. En af de tre er – endnu engang – Sitel-nyhedsredaktøren Dragan Pavlovic Latas, ifølge en række lokale medier.
Zelenikovo er et attraktivt område sydøst for Skopje, hvor f.eks. ambassadører og den slags holder til.
Trevnik eller Тревник omtales på engelsk som Turf, altså tørv eller plæne eller noget i den retning, hvilket vel har at gøre med selve grundstykkerne.
Personlig vinding af ulovlig partistøtte
Talir, Талир eller Thaler, som sagen omtales på engelsk, betyder daler. Og det handler da også om penge. I sagen er forhenværende premierminister og fortsat partileder Nikola Gruevski (VMRO-DPMNE) den hovedmistænkte, fortalte den særlige anklagemyndighed den 22. maj.
Sagen har to dele, og de er indviklede, men de handler begge om ulovlig partistøtte. I den ene har partiet VMRO-DPMNE modtaget ulovlig partistøtte, som ifølge loven burde have været sendt retur eller – ifølge loven – sendt videre til statskassen til brug for godgørende formål. Det blev de ikke. Gruevski nedsatte ifølge den særlige anklager i stedet en gruppe, som skulle sørge for at hvidvaske pengene.
Den særlige anklager mener endog, at selvom pengene slutteligt – i hvert fald delvist – blev brugt til partiformål, så var Gruevskis motiv personligt. Han kunne med de illegale penge købe sig til større magt internt i partiet.
Næsten 5 mio. € blev gjort hvide, idet de af hvidvaskergruppen blev indbetalt i små kontante portioner fra forskellige lokale banker rundt omkring i landet. Hvidvaskergruppen benyttede lokale partimedlemmers navne som afsendere, uden at de lokale partimedlemmer kendte til det; alt ifølge den særlige anklager. Indbetalingerne blev registreret som donationer.
Anklageren mener, at nogle af disse penge blev brugt til køb af fast ejendom, men at de faste ejendomme ikke altid blev brugt til partirelaterede formål. Nogen må altså være blevet belønnet med faste ejendomme, hvilket – sammenholdt med den særlige anklagers ovenstående formodning – vel skulle sikre Gruevski en loyal skare internt i partiet, et klientel i klientellet, så at sige.
I alt 11 personer mistænkes i sagen om hvidvask og andre forbrydelser i årene 2009 til 2015.
Den anden del af Talir-sagen handler om partistøtte, der er givet af firmaet DG Beton AD (ДГ „Бетон“ АД). Beton er et kendt entreprenørfirma i Makedonien, som har masser af kontrakter med det offentlige. Blandt andet har Beton en stor del af entreprisen på projektet Skopje 2014, ligesom det i forvejen er indblandet i lyssky pengestrømme, som blev afsløret med aflytningsskandalen.
Fordi Beton i forvejen har kontrakter på offentlige entreprenørarbejder, må firmaet ikke samtidigt servicere partier som VMRO-DPMNE, forklarede den offentlige anklager. Men det skete alligevel, og med Nikola Gruevski som ansvarshavende.
Beton og VMRO-DPMNE indgik en fælles investeringskontrakt, som handlede om en fast ejendom. Ejendommen er vistnok VMRO-DPMNE’s nye hovedkvarter. I forbindelse med investeringskontrakten skulle Beton betale et beløb på cirka 2 mio. € til partiet. Hvad Beton egentlig skulle betale for er svært at forstå, og den særlige anklagers påstand er da også, at der reelt er tale om partistøtte. Når der er tale om partistøtte er det endnu engang ulovligt, fordi Beton har andre kontrakter på offentlige entreprenørarbejder.
I denne del af sagen er fem personer mistænkt for embedsmisbrug.
Returkommission og motorvejsbyggeri
Траекторија, Trajektorija eller på engelsk Trajectory betyder noget i retning af bane eller spor, og det henviser til byggeriet af motorveje fra Kicevo (Kërçovë) til Ohrid og fra Shtip til Miladinovci (E75) ved Skopjes lufthavn.
Ifølge den særlige anklager er der begrundet mistanke om, at fire embedsmænd i 2012-13 overtrådte deres beføjelser, da der blev indgået kontrakter med et kinesisk firma om at bygge motorvejsstrækningerne. De fire embedsmænd har ikke valgt det billigste bud på opgaven. Det er naturligvis et brud på loven om offentlige udbud, men det er ifølge den offentlige udbyder også et brud på kontrakten med långiveren til motorvejsprojektet. Långiver er en kinesisk bank.
Det makedonske budget er ifølge den særlige anklagemyndighed blevet belastet med omkring 1 mia. DKK i ekstra udgifter, fordi opgaven blev givet til den dyreste entreprenør.
Zoran Zaev (SDSM), den nye premierminister, som på tidspunktet for kontrakternes indgåelse naturligvis var i opposition, har hele tiden hævdet, at budgetterne er ude af proportion. De kunstigt høje budgetter er til for at skabe en margin for returkommission, mener Zaev.
Det er da også netop, hvad man kunne lytte sig til i bombe nummer 14, som blev afspillet for offentligheden i slutningen af marts 2015.
Motorvejsbyggerierne er i øvrigt gået i stå i løbet af juni 2017, fordi det kinesiske selskab skal bruge flere penge. Ekstraudgifterne skyldes fejl i projekteringen, som kineserne ikke mener at have ansvar for. Ifølge lokale medier skyldes det simpelthen at stregerne er slået forkert på et kort, hvorfor byggeriet er i gang de forkerte steder.
Uffe Gardel skriver i Berlingske den 5. juni om den flodbølge af løgne, der udgår fra Kreml-venlige medier. Det fremgår, at Danmark i mindre grad er mål for den Kreml-venlige propaganda, og at det skyldes mangel på klangbund i den danske offentlighed. Det er nok ikke helt retvisende.
Kreml-venlige skævvredne eller løgnagtige nyheder når nu nok alligevel til Danmark.
Danmark synes at være et lavt prioriteret område for Kreml-venlige mediers løgn og propaganda, skriver Uffe Gardel. Gardels vidne er bl.a. den estiske forsker Kristina Potapova. Der skal være ”en eller anden grad af fælles terræn mellem Rusland og det pågældende land”, hvis Kreml-medierne skal se en mulighed for at propagere i landet, forklarer Potapova, og man må forstå, at Danmark så er undtaget.
Det er sikkert helt rigtigt, men artiklen har en blind vinkel, som Berlingske Tidende desværre selv illustrerer i selv samme udgave den 5. juni. I en artikel om Republikken Makedoniens nye premierminister, Zoran Zaev, skriver Troels Heeger blandt meget andet, at Makedoniens nye opposition ”er rødglødende over Saevs beslutning om at udpege i alt ni ministre med rødder i det albanske mindretal…”
Det er forkert! Det er ikke derfor, oppositionen er vred. Der har været albanske ministre og partier i regeringen, så længe Republikken Makedonien har været selvstændig. Og de har tidligere regeret sammen med den nu nye opposition. Grunden til vreden er indviklet, men den er beskrevet andetsteds her på bloggen.
Men forsøget på at fremstille den politiske krise i Makedonien, som om den var udtryk for strid mellem de to store befolkningsgrupper, makedonere og albanere, strider imod fakta. Dette forkerte narrativ er blandt andet sat i søen af – voila – Kreml.
Og for nu lige at toppe ironien, så skriver Berlingskes Simon Kruse den 6. juni om Kremls spredning af misinformation om et Storalbanien in spe. Kruse har helt ret. Men det er blandt andet denne misinformation, der er lykkedes, når Berlingske den 5. juni kan fremstille den politiske krise i Makedonien, som om den var udtryk for stridigheder mellem de store befolkningsgrupper, albanerne og makedonerne.
Kreml har klangbund
Berlingske er langt fra alene om det etniske narrativ. Mange danske aviser skrev f.eks., at der i slutningen af maj var utilfredshed med valget af en albansk formand for Makedoniens parlament. Det er forkert. Man var utilfreds, men det var ikke, fordi manden, Talat Xhaferi, er albaner.
Der er tale om en særdeles giftig løgnehistorie, fordi den rent faktisk godt kunne være sand. Den etniske rivaliseren i Makedonien har konfliktpotentiale. Det er blot ikke det potentiale, der er kernen i den makedonske politiske krise, som den har udfoldet sig i de seneste par år. Det giftige ligger naturligvis i, at historien kan ende som en selvopfyldende profeti.
Den blinde vinkel i Gardels artikel består i, at de Kreml-venlige skævvredne eller løgnagtige nyheder jo alligevel når til Danmark. Her kan man så filosofere over, om en eventuel ”grad af fælles terræn mellem Rusland og det pågældende land”, altså Danmark, alligevel gør sig gældende? Hvorfor bliver Berlingske og andre ved med at gentage den evindelige historie om etniske stridigheder?
Regeringen Zaev vil retablere velfærdssystemer, retsstaten, retssystemet, og igen arbejde for NATO- og EU-medlemskab. En hæsblæsende uge i Makedonien.
Det er sjældent, det rigtig blæser i Skopje, Makedonien. Men i øjeblikket bliver det politiske landskab grundigt rusket af forandringens vinde. Kale, Skopje.
Efter blot en uge ved magten i Republikken Makedonien har regeringen Zoran Zaev annonceret et utal af reformer. Zaev sagde da også i sin tiltrædelsestale i parlamentet (Sobranie), at regeringen først og fremmest ville være en reformregering.
En del af reformerne går simpelthen ud på at retablere statens magt. I den foregående dekade gled staten så at sige staten af hænde, mens partiet VMRO-DPMNE under Nikola Gruevski overtog. Dermed blev statens institutioner og love i større eller mindre grad til blotte instrumenter for særinteresser i og omkring partiet VMRO-DPMNE og i nogen grad alliancepartneren BDI.
Mange af de i den sammenhæng nødvendige reformer er beskrevet i den såkaldte Priebe-rapport. Zaev har således annonceret, at netop Priebe-reformerne vil blive gennemført i løbet af to år. Også den nye justitsminister, Bilent Saliu, lænede sig i sin tiltrædelsestale op ad Priebe-rapporten. Saliu annoncerede, at det ville være justitsministeriel prioritering at bistå og kontrollere reformprocessen inden for retsvæsenet, med henblik på at genskabe borgernes tillid til retssystemet.
Zvrlevski på vej ud
Den offentlige anklagemyndigheds øverste chef hedder dog fortsat Marko Zvrlevski. Men han er sandsynligvis fortid inden længe. Zaev gjorde det klart allerede på dagen for magtovertagelsen (1. juni), at han gerne så Zvrlevski træde tilbage. Zvrlevski tog ikke konsekvensen af dette vink, og nogle dage senere indledte Zaev en afskedigelsessag imod ham.
Zvrlevski ry blev plettet af aflytningsskandalen, som efterlod det indtryk, at han fremfor at rejse sager i offentlighedens interesse måske snarere forhindrede det, i overensstemmelse med Gruevski-regimets interesser. BalkanInsight har for et par dage siden udgivet en oversigt over de sager, der kompromitter Zvrlevski.
Den særlige anklagemyndighed
Den nye regering Zaev ønsker at forlænge den særlige anklagemyndigheds mandat. Mandatet går ud på, at myndigheden kan rejse sager, der er relateret til den aflytningsskandale, der er baggrunden for regimets nylige fald.
En væsentlig del af valgkampen handlede om den særlige offentlige anklagemyndigheds (Специјално Јавно Обвинителство) fortsatte virke. Denne myndighed blev til som en del af den såkaldte Przhino-aftalen, og netop fordi man ikke kunne forlade sig på den almindelige offentlige anklagemyndighed og Zvrlevski.
VMRO-DPMNE ønskede ikke at forlænge denne institutions mandat, mens alle øvrige partier ville forlænge. Hvis anklagemyndigheden får lov at fortsætte, og hvis VMRO-DPMNE’s greb om domstolene kan bringes til ophør, så vil toppen af VMRO-DPMNE sandsynligvis ende i fængsel.
Det kræver 2/3 flertal i parlamentet at forlænge den særlige anklagers mandat, og mandatet løber snart ud. Det betyder, at VMRO-DPMNE’s opbakning er nødvendig for at forlænge mandatet. Som sagerne står netop nu vil den særlige anklager om kort tid ikke kunne rejse nye sager.
Men hvis det lykkes at fyre Zvrlevski, så er vejen muligvis banet for, at den særlige anklagemyndighed som institution kan fungere under den almindelige offentlige anklagemyndighed.
Den nye regering har også bebudet, at der skal oprettes en særdomstol, der alene skal tage sig af de sager, som den særlige anklagemyndighed har rejst. Det handler naturligvis om, at de eksisterende domstole i større eller mindre grad anses for fortsat at være i VMRO-DPMNE’s sold.
I forlængelse af de systemiske udfordringer i justitsvæsenet har regeringen tillige annonceret, at nyvalg af dommere er i vente, og at der skal ske lovændringer i forhold til efterretningstjenesternes virke. Det lægger Priebe-rapporten i øvrigt også op til.
Skopje 2014 sat i bero
Det spektakulære nationalistiske manifest, Skopje 2014, der består af et utal af bygninger og monumenter i Skopje og forstæder, er et gedigent hadeobjekt for den nye regering og dets vælgere – samt mange andre i ind- og udland.
Især i Skopje spørger borgerne naturligvis, hvad der skal ske med de mange bygninger, facader og monumenter, nu hvor regimet er faldet? Zaev har i første omgang ladet forstå, at man ikke vil bruge penge på at rage det hele ned igen. Regeringen lægger op til, at der skal tænkes grundigt over sagen, men at igangværende byggeri bliver sat i bero.
Det kommer til at efterlade en endog meget synlig, halvfærdig betonkonstruktion midt i floden Vardar i Skopjes absolutte centrum, hvor man som led i Skopje 2014-projektet, er i færd med at opføre et gigantisk pariserhjul.
Tilsyneladende kommer to mindre elementer i Skopje 2014-projektet dog til at lade livet.
VMRO-DPMNEs hovedkvarter hører til de mange strukturer, der er opført i Skopje 2014-stilen. Den er opført med en balkon over hovedindgangen, hvis bærende konstruktion rækker ud på VMRO-torvet. Denne konstruktion er opført ulovligt og skal rives ned, mener Skopje Centrum-borgmesteren Andrej Zernovski. Og han har gentaget kravet i ugens løb.
Omkring Statsministeriet blev der i 2015 opført et solidt hegn, som for mange symboliserede et VMRO-DPMNE-regime, der lukkede sig om sig selv. Zaev har tidligere annonceret, at i hvert fald dette hegn vil blive fjernet, så folk igen kan få adgang til det lille anlæg omkring Statsministeriet.
Der er også stor diskussion om selve Statsministeriet, som er en af de bygninger, der er blevet pakket ind i flamingo (eller et lignende opskummet materiale) og dermed fået helt nyt udseende. Mange så gerne, at arkitekten Peter Mulickovski’s modernistiske bygning – oprindeligt den kommunistiske centralkomités bygning– igen blev en synlig i bybilledet.
Den nye regeringsdannelse rummer, foruden Socialdemokratiet (SDSM) og ”koalitionen albanernes alliance”, også BDI. BDI er det største albanske parti, og det var formelt set også en del af det flertal, som lod Skopje 2014 opføre. Ikke desto mindre kan man roligt regne med, at også BDI og dets vælgere ville være glade for at slippe af med Skopje 2014-planen.
Grækenland er, som det nok er bekendt, imod, at ordet Makedonien indgår i Republikken Makedoniens navn, hvorfor den i FN midlertidigt anerkendte betegnelse for staten er ”the former Yugoslav Republic of Macedonia”.
Der skal findes et kompromis med Grækenland, hvis Republikken Makedonien skal være medlem af NATO og EU. Grækenland har vetoret i begge organisationer. Der har været iskoldt om emnet i de senere år, hvilket er ret indlysende, fordi VMRO-DPMNE netop høster stemmer på at være kompromisløs i sammenhængen.
Den nye udenrigsminister, Nikola Dimitrov, er allerede blevet inviteret til Grækenland for at genoptage samtalen de to lande imellem. Som minimum er kulden altså i aftagende, og man må formode, at den nye regering Zaev går til opgaven med en hensigt om rent faktisk at løse problemet.
Her er Dimitrovs baggrund interessant. Han og hans familie er nemlig en kendt VMRO-DPMNE-familie. Men Dimitrov sprang fra VMRO-DPMNE i forbindelse med aflytningsskandalens afsløringer. Man aner en tanke med, at en gammel VMRO-DPMNE-kending er blevet udpeget til udenrigsminister i en Socialdemokratisk ledet regering:
Hvis der på et tidspunkt kommer et kompromis med Grækenland, vil der formentlig også komme en folkeafstemning om republikkens eventuelle nye navn. At bøje sig for Grækenland er i udgangspunktet upopulært. Derfor er der stemmer i at være på tværs. SDSM er ikke interesseret i stå alene med snavs på hænderne, mens VMRO-DPMNE endnu engang løber med de populistiske point. Og samtidigt vil det være nødvendigt at appellere også til traditionelle VMRO-DPMNE-stemmer, når det engang kommer til en folkeafstemning.
Måske er Dimitrov netop manden med den rette baggrund, når alt dette skal sikres?
De albanske dagsordener
Der er påfaldende stille omkring de albanske dagsordener og alle de ønsker til regeringsprogrammet, som albanerne formulerede i den albanske platform (der som følge af regimets vellykkede kommunikationsindsats i hele verden blev omtalt som Tirana-platformen).
Det er dog ikke så underligt, for mange af ønskerne i den albanske platform er ikke så forskellige fra Priebe-rapportens anbefalinger. Regeringen har dog omtalt, at den vil foreslå juridiske løsninger for at styrke brugen af det albanske sprog.
Partiet BESA, som er albansk, og som valgte ikke at træde ind i regeringen, er allerede begyndt at presse på for at få genrejst sagerne Monster og Sopot. Her er der tale om virkelige stinkere i det makedonske justitsvæsen, og det er sager, som alle albanere og mange makedonere ønsker at få kastet lys over.
Et kerneelement for alle albanere er opnåelse af fuld lighed i overensstemmelse med Ohrid-aftalen. Ohrid-aftalen eller Ohrid Framework Agreement er den aftale, der afsluttede den væbnede konflikt i 2001. Aftalen er endnu ikke efterkommet, selvom der altid udpeges en vice-premierminister til formålet. Gennemførelse af Ohrid-aftalen er punkt ét i den albanske platform.
Den nye vice-premierminister for Ohrid-aftalen hedder Hazbi Lika og er fra BDI. Han er kendt for at være i opposition til BDI-partileder Ali Ahmeti og for at forsvare ”kommandanterne” – altså de gamle albanske krigere i den væbnede konflikt. Han mener ikke, partiet har kæmpet hårdt nok for at få gennemført Ohrid-aftalen, siden den blev indgået. Men nu sidder han altså selv med ansvaret.
Eksterne tests af skoleelever ophører straks
Regimet under VMRO-DPMNE indførte for et par år siden supplerende eksternt kontrollerede eksaminer for gymnasieelever. De gjorde i større eller mindre omfang gymnasielærernes bedømmelser til pynt.
Det system blev øjeblikkeligt annulleret af den nye regering, fordi årets eksterne prøver skulle have været begyndt i den forgangne uge.
Den nye undervisningsminister, Renata Deskoska, nåede i ugens løb at love radikale reformer på uddannelsesområdet på alle niveauer og at annullere indførelsen af det såkaldte Cambridge-system.
Sundhedslovændringer allerede i næste uge
Den nye sundhedsminister hedder Arben Taravari. Taravari har i den forgangne uge annonceret, at der komme ændringer i sundhedslovgivningen, og at det begynder allerede i næste uge.
Lovændringerne betyder investeringer, især på decentrale sygehuse, lover ministeren. Ændringerne vil føre til øget beskæftigelse af medicinsk personale, mens hospitalernes ikke længere skal have økonomidirektører.
Taravari mener ikke at et relativt fattigt land som Makedonien kan tillade sig at bruge penge på økonomidirektører. Taravari er selv læge, og han har i øvrigt tænkt sig at fortsætte med at arbejde som læge, mens han er minister.
Sundhedssystemet er i de flestes øjne i en aldeles jammerlig forfatning.
Storvask i politi- og indenrigsministeriet
I alle ministerier og statslige institutioner i øvrigt foregår der netop nu en massiv udskiftning af især ledere og mellemledere. Det er normalt på disse kanter, at det ikke kun er ministeren men store dele af det administrative personale, der bliver udskiftet. Posterne bliver fordelt i forhold til de regerende partiers størrelse.
Oliver Spasovski er ny politi- og indenrigsminister. I hans ministerium er der lagt op til yderligere storvask, idet mange af ministeriets folk regnes for at stå i det gamle regimes tjeneste, frem for at være loyale over for landets love.
Det blev især klart med angrebet på parlamentet den 27. april. Adskillige politifolk er i ugens løb blevet suspenderet fra tjenesten, idet de var med til at gennemføre, koordinere eller ignorere angrebet. De lokale medier omtaler det som ”afpolitisering” af ministeriet.
Politichefen, Mitko Cavkov, tog sin afsked umiddelbart før regeringsskiftet. Han udmærkede sig ved ikke at være tilgængelig for den fungerende minister, da angrebet på parlamentet fandt sted. Det regnes ikke for at være et tilfælde, hvilket den fungerende minister, Agim Nuhiu, gjorde tydeligt opmærksom på. Det varede usandsynlig længe, før politiet greb in over for de ”utilfredse borgeres” storm på parlamentet.
Regeringen Zoran Zaev vil bestå af BDI, ”koalitionen albanernes alliance” og den nye regeringschefs egen socialdemokratiske koalition. Det blev klart søndag, da bevægelsen BESA sprang i målet.
Vi har ikke noget billede af Zaev og hans kabinet. Men her er et af en fugl fra Eva Keramik ved Rude Strand. Fuglen gik i tusind stykker i det største af jordskælvene i Skopje, den 11. september 2016. Den kunne ikke flyve. Men nu er skårene klinket, og Fugl Fønix står igen på sin hylde og holder øje med de sorte bjerge i nord.
Den socialdemokratisk (SDSM) ledede koalition (Liste 4) med 49 mandater og partiet BDI (Liste 3) med 10 mandater bliver kernen i den nye regering i Makedonien. De får følge af den lille, relativt nye koalition ”albanernes alliance” (Liste 7), som bidrager med afgørende tre mandater. Regeringen Zaev råder således over et knebent parlamentsflertal, nemlig 62 mandater ud af 120 mulige.
Bevægelsen BESA (Liste 10) meddelte på et pressemøde søndag eftermiddag, at man ikke ønskede at træde ind i regeringen. BESA krævede for sin deltagelse en skriftlig aftale om visse principper af de eventuelle regeringspartnere. Det gjaldt en aftale om at påbegynde en diskussion om at ”redefinere” Republikken Makedonien og om konsensusbaseret beslutningstagen i regeringen, sagde formand Bilall Kasami. Det første krav handler om forfatningsændringer i retning af albansk ligestilling.
Regeringsflertallet er på papiret svagt, men det er ikke sikkert, det virkelig forholder sig sådan. Selvom det kun kræver ganske få overløbere at frarøve Zaev det spinkle flertal, så er det vanskeligt at forestille sig, at BESA på et tidspunkt vil tillade den nye regering at vælte.
Uviljen imod alternativet, den nationalkonservative VMRO-DPMNE-koalition, er for stor, må man formode. I BESA er man netop stolte af at have hjulpet Makedonien af med netop det partis regime. Også det sagde Kasemi direkte på pressekonferencen.
BESA har fem mandater. Yderligere et lille albansk parti, PDSh, har to mandater.
Navnene på de nye ministre bliver omtrent som følger, hvis man skal tro på mediernes mere eller mindre anonyme kilder. Regeringen er regering, når parlamentet (Sobranie) en bloc har bekræftet den. Det forventes at ske meget snart – måske allerede tirsdag [det holdt stik, ny regering i Makedonien med 62 mandater, tilføjet 23:52, 31/5].
De individuelle ministerkandidater bliver i øjeblikket tjekket af sikkerhedstjenesterne. Som følge heraf er det sandsynligt, at nogle af navnene bliver trukket tilbage igen.
Zoran Zaev, premier (SDSM-koalitionen) Hazbi Lika, vice-premier, Ohrid Framework Agreement (BDI) Bujar Osmani, vice-premier, europæisk integration (BDI) Oliver Spasovski, politi- og indenrigs (SDSM-koalitionen) Radmila Sekerinska, forsvar (SDSM-koalitionen) Bilent Saliu, justits (BDI) Nikola Dimitrov, udenrigs (SDSM-koalitionen) Dragan Tevdovski, finans (SDSM-koalitionen) Kreshnik Bekteshi, økonomi (BDI) Renata Deskoska, uddannelse (SDSM-koalitionen) Goran Sugarevski, transport og anlæg (SDSM-koalitionen) Arben Taravarin, sundhed (albanernes alliance) Sadula Duraku, miljø (BDI) Ljupco Nikolovski, landbrug (SDSM-koalitionen) Mila Carova, social og arbejde (SDSM-koalitionen) Damjan Mancevski, informationssamfund (SDSM-koalitionen) Robert Alagjozovski, kultur (SDSM-koalitionen) Suhejl Fazliu, decentralisering (albanernes alliance) Edmond Ademi, uden portefølje (SDSM-koalitionen) Koco Angjushev, uden portefølje (SDSM-koalitionen) Ramiz Merko, uden portefølje (BDI)
Der er yderligere et antal (2-3-4) ministre uden portefølje [tilføjet 31/5]
Efter måneders obstruktion: Makedoniens Præsident Gjorge Ivanov har i dag givet Socialdemokraternes leder Zoran Zaev i opdrag at forsøge at danne regering.
Republikken Makedoniens kommende regering vil sandsynligvis bestå af BDI og SDSM samt et eller flere små albanske partier. Regeringskonstellationen af Socialdemokrater i SDSM (rosen) og tidligere albanske oprørere i BDI (pistolerne) fandtes også i 2002-2004 og fik øgenavnet “Guns N’ Roses”. Derfor cirkulerer ovenstående grafik i øjeblikket igen på de sociale medier.
Republikken Makedoniens anden ”dronningerunde” er nu effektiv. Ved middagstid blev Zoran Zaev (SDSM) betroet opgaven at forsøge at danne regering. I Makedonien er det præsidenten, Gjorge Ivanov (VMRO-DPMNE), der stiller opgaven, og som siden 1. marts har afvist at give mandat til Zaev.
Makedonien har været uden regering siden 11. december, hvor valget fandt sted.
Overdragelsesceremonien blev vist på flere tv-kanaler i landet og rummede et noget usædvanligt optrin.
Nationalteater à la Macédonie
Den symbolske overdragelse fandt sted i præsidentboligen og til ceremoniellet hørte denne gang det højst usædvanlige, at både Ivanov og Zaev erklærede, at de to væsentligste forhindringer for overdragelsen af mandatet nu var borte.
Usædvanligt, fordi forhindringerne ifølge Zaevs nye flertal er skabt af regimet selv. Zaev måtte således tage del i, hvad der for ham må være rent skuespil for at få overdraget mandatet.
Tilsvarende måtte Ivanov lade som om, at der var sket en ændring i forhold til de angivelige forhindringer. Men den væsentligste ændring er, at Ivanov er blevet mildere stemt. Og de mildere signaler kom, efter at USA’s Hoyt Yee havde aflagt ham besøg.
Tilbage står, at Ivanov fik gennemtrumfet, at det i offentligheden ser ud som om, præsidenten har beføjelser til at vetoe bestemte politikker. Altså, at Makedonien i nogen grad er overgået fra et rent parlamentarisk til et – i hvert fald delvist – præsidentielt system. Det indtryk i offentligheden er man sandsynligvis nødt til at få gjort op med på et tidspunkt.
Ivanov giver sig, Xhaferi arbejder
Den første forhindring var, at Ivanov skulle modtage et brev fra den nye parlamentsformand, før han kunne udpege en ny mandatar (en ”kongelig undersøger”, som man siger i Danmark). Det var ikke muligt, al den stund den nye parlamentsformand endnu ikke var valgt. Når der ikke var valgt en parlamentsformand skyldtes det, at den fungerende parlamentsformand Trajko Veljanoski (VMRO-DPMNE) aldrig tillod de nyvalgte parlamentsmedlemmer at nå til dette punkt på dagsordenen.
Majoriteten blandt de nyvalgte parlamentsmedlemmer tog den 27. april sagen i egen hånd og valgte en ny parlamentsformand, Talat Xhaferi (BDI). Dette valg førte til, at VMRO-DPMNE-tilhængere stormede parlamentet (Sobranie), hvilket på ingen måde var uventet.
Skridtet, at vælge ny formand uden om den almindelige dagsorden i parlamentet, kom sent. Det gjorde det, netop fordi man i det nye flertal var ret sikre på, at regimet ville benytte lejligheden til at skabe en situation, der kunne føre til eksempelvis undtagelsestilstand. Og fordi man var sikre på, at VMRO-DPMNE-regimet ville fortolke valget af ny parlamentsformand som en ulovlighed, der måtte stoppes.
VMRO-DPMNE og det gamle regime ser fortsat valget af Talat Xhaferi som en ulovlighed, og indtil flere initiativer er i gang for at indklage valget til forfatningsdomstolen. Forfatningsdomstolen regnes for at være en del af regimet selv.
USA, EU, vestlige lande, NATO og så videre var dog hurtige til at anerkende valget af Talat Xhaferi, og man kunne også konstatere, at Xhaferi rent faktisk fik udleveret nøglerne til kabinettet. Xhaferi er således i arbejde.
Og selvom Ivanov er VMRO-DPMNE’s mand, så mener han altså at formaliteten, der forhindrede overdragelsen af mandatat – brevet fra en ny parlamentsformand – nu er på plads. Ivanov anerkender således Xhaferi.
Slør med slør på giver måske arbejdsro
Den anden forhindring bestod i, at Ivanov krævede, at Zaev skulle afsværge den fællesalbanske platform, hvis han ville have mandatet. Efter Hoyt Yee’s besøg blev det bastante krav formuleret i lidt mildere vendinger: Zaev skulle dokumentere, at den nye regering ville holde sig inden for forfatningen og fastholde Republikken Makedoniens unitære karakter.
En sådan, skriftlig, erklæring leverede Zaev så før ceremonien hos præsidenten. For en sikkerheds skyld læste Zaev erklæringen op, før han blev overdraget mandatet. Og derfor er indholdet kendt.
Her på bloggen har vi tidligere forklaret, at der kun er problemer med den fællesalbanske platform, hvis man fortolker mere ind i den, end der rent faktisk står i den. Det mener det nye flertal også, og derfor var det relativt let for Zaev at give den garanti, som præsidenten ønskede sig.
I brevet til præsidenten skrev og sagde Zaev således, at ingen platform, erklæring eller lignende, der udfordrede Republikken Makedoniens unitære karakter, forfatning, suverænitet, uafhængighed eller territorial integritet ville danne basis for den kommende regering.
Dette gjorde det muligt for eksempelvis det makedonske nyhedsbureau, MIA, at udsende et telegram, der hævder at Zaev har afvist (”reject”) den fællesalbanske platform, selvom der reelt ikke er noget i platformen, der udfordrer forfatningen med videre.
Zaev kan altså gå tilbage til de albanske partier, der ønsker at arbejde for punkterne i den fællesalbanske platform, og lade platformen indgå i arbejdet med at udarbejde et regeringsprogram, som der er flertal bag. Der er ikke, og der har sandsynligvis aldrig været et problem af den karakter, som regimet har hævdet.
Vi anvender cookies og andet godt til at huske Deres data. Disse data deles undertiden med tredjepart. Er De indforstået med det og vore øvrige brugsvilkår? JaNejLæs først detaljerne
Privatlivspolitik, cookies og brugsvilkår
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
