Den særlige anklagemyndighed i Makedonien er klar med 17 nye anklageskrifter. VMRO-DPMNE-partiets og -regimets mænd og kvinder er især i søgelyset.
Den særlige anklagemyndigheds talskvinder, Lence Ristovska, Katica Janeva og Fatime Fetai, i silhuet – ikonisk i øjeblikkets Republikken Makedonien og for den politiske krise i Makedonien i det hele taget.
På et pressemøde i Skopje i dag har den særlige anklagemyndighed med chefanklager Katica Janeva i spidsen meddelt, at der nu vil blive rejst 17 sager som følge af myndighedens efterforskning. De forskellige sager er tidligere offentliggjort som undersøgelser, der alle har titler, der begynder med T.
Der er allerede tidligere rejst sager i relation til Zernovski-sagen samt i sagerne Transporter og Тврдина (som også omtales som ”Kalaja”, ”Fortesa” eller ”Fortress”). De er alle forklaret i artiklen Titanic, Tortur og TNT i Makedonien.
De nye sager er resten af T-sagerne, hvor dog to af sagerne er undtaget. Anklagemyndigheden har ifølge Janeva ikke nået at færdiggøre den meget komplekse sag om ulovlig partistøtte, som har navnet Talir. Efterforskningen af sagen fortsætter, og Katica Janeva antydede på pressemødet, at sagen formentlig er større end hidtil offentliggjort. Tabla (табла)-sagen er heller ikke færdiggjort, og også den er vokset, sagde Katica Janeva.
I sagerne Monster (Mordene ved Smilkovci-søen) og Sopot og i Martin Neskovski-sagen er der ikke rejst anklager, fordi det kræver aktivering af et vidnebeskyttelsesprogram og dermed samarbejde med myndigheder, som ikke ønsker at samarbejde. De må formodes fortsat at være loyale over for det gamle regime. Også det er forklaret i Titanic, Tortur og TNT i Makedonien.
Det var ventet, at Katica Janeva ville offentligøre anklageskrifterne netop nu, fordi myndighedens mandat til at rejse anklager under den gældende lovgivning udløber den 30. juni.
Den særlige anklagemyndighed
Den særlige anklagemyndighed har mandat til at rejse sager, der er relateret til aflytningsskandalen. Mandatet er lovfæstet, og det kom i stand som følge af Przhino-aftalen, der fulgte af aflytningsskandalen i 2015-2016. Selvom myndigheden fra den 1. juli ikke længere kan rejse sager af egen drift, har Katica Janevas folk fortsat mandat til at fortsætte efterforskningen. Mandatet er femårigt.
Janeva har gentagne gange opfordret parlamentet til at vedtage en forlængelse af mandatet. Det kræver dog 2/3 flertal i parlamentet, hvilket igen kræver stemmer fra VMRO-DPMNE. Eftersom topfolk i VMRO-DPMNE-partiet og -regimet i høj grad er blandt de potentielle kriminelle i aflytningsskandalen, er det ikke sandsynligt, at Janeva får forlænget mandatet ad den vej.
"Makedonien: Janeva klar med 17 sager imod det gamle regimes folk" blev sidst opdateret: 13. august 2019 af John Petersen
Det fyger fortsat med underforståede T-ord i de makedonske medier, hvor den særlige anklagemyndighed arbejder. Her er en guide.
Selv politibilerne i Republikken Makedonien er tilsyneladende erhvervet på ulovlig vis. Her en Skoda fra Porsche Macedonia DOOEL, som er den største leverandør i ”300”-sagen. Den er på arbejde i april 2016 i forbindelse med den kulørte revolution eller шарена револуција.
I 2016 kunne den særlige anklager (Специјално Јавно Обвинителство) i Republikken Makedonien løfte sløret for blandt andre sagerne Titanic, Tortur og TNT, som vi beskrev i en artikel af samme navn. I det nye år er endnu en række sager kommet til, som – den særlige anklagers vane tro – får titler, der begynder med T.
De nye sager hedder på makedonsk henholdsvis albansk Тенк eller Tank, Тарифа eller Tarifa, Труст eller Trust, Тотал eller Total, Тифани eller Tifani, Триста, Triqind eller bare 300, Табла eller Tabele, Талир eller Talir, Траекторија, Trajektorija eller på engelsk Trajectory, og endelig Тревник, Trevnik eller på engelsk Turf.
Og som overskriften antyder, er der ikke den ting, man ikke kommer omkring i de mange T-sager
Ministre køber ministerbil i smug
I bombe nummer 31, som blev offentliggjort den 13. maj 2015, kan man bl.a. høre to ministre diskutere indkøbet af en bil, som blot omtales ”M”. Stemmerne tilhører den daværende premierminister Nikola Gruevski (VMRO-DPMNE), som skal råde over fartøjet, og daværende politi- og indenrigsminister Gordana Jankuloska (VMRO-DPMNE), hvis ministerium skal købe den – for offentlige midler. Det foregår i 2012.
Bombe nummer 31 er en klynge af optagelser, der som den enogtredivte blev offentliggjort i den såkaldte aflytningsskandale. Den særlige anklagemyndighed går netop og udelukkende ind i sager, der kommer af aflytningsskandalen.
På optagelsen kan man høre, at ministrene vil hemmeligholde indkøbet og holde bilen skjult, indtil et lokalvalg har fundet sted. Det kan man godt forstå, for bilen koster – kan man også høre – 575.000 €, hvilket svarer til, hvad en gennemsnitsløn i den hvide del af Makedoniens økonomi vil kunne indbringe i løbet af cirka 150 år. Ikke just en vindersag blandt vælgerne.
Det vakte ikke mindre furore i befolkningen, da den nye politi- og indenrigsminister Oliver Spasovski (SDSM) for nyligt kunne fremvise den famøse ”M”, som viste sig at være en Mercedes-Maybach S600 Pullman Guard. Den var nemlig fuld af kattepoter og angiveligt også af ridser. Bilen er pansret, så det er formentlig derfor, sagen hedder Tank.
Men det er dog ingen af de dele, der gør indkøbet ulovligt. Den særlige anklager undersøger sagen, fordi reglerne om offentlige indkøb måske er blevet omgået. I overensstemmelse med ministrenes ønske er en embedsmand ifølge den særlige anklager måske blevet bedt om ulovligt at favorisere et bestemt bilmærke og dermed en bestemt importør. På grund af det eventuelle pres kan der også være tale om embedsmisbrug.
Snyd med indkøb af software
Som Tank-sagen blev også efterforskningen af Tarif-sagen offentliggjort i slutningen af januar. Den drejer sig, i lighed med mange af T-sagerne, om snyd i en sag om offentlige indkøb. Indkøbet gjaldt et ressourcestyringssystem (ERP-software) til det statsejede selskab ELEM, som driver kraftværker i Republikken Makedonien.
Syv embedsmænd er under mistanke for at have lempet en udbyder igennem, som senere fik ordren, selvom firmaet ikke levede op til udbudskriterierne. De syv er således mistænkt for embedsmisbrug.
Koks og cash i kulissen
Der er ikke noget, der hedder Trust på makedonsk. Ordet er lånt fra det amerikanske trust, som betyder kartel eller monopol. Kartellet, eller konsortiet, hvis ledelseslag er under mistanke i Trust-sagen, består af selskaberne Transmet DOO (Транс Мет), Sileks Nemetali DOOEL (Силекс Неметали Ст) og Vato DOO (Вато). Sammen har de i 2011 erhvervet en ordre på udvinding af koks fra Suvodol (Суводол) til brug for de makedonske kraftværker. Det er igen ELEM, der er ordregiver.
Den særlige anklager mistænker lederne for at have erhvervet ordren, selvom de ikke opfyldte udbudskriterierne. Angiveligt har de dokumenteret at indehave noget tekniske udstyr, som de reelt ikke havde. Dokumentationen er altså givetvis falsk.
I denne sag drejer det sig om en ordre i størrelsesorden 125 millioner DKK.
Den særlige anklagers hjemmel til at gå ind i sagen er tre af de aflyttede telefonsamtaler, der udgjorde aflytningsskandalen.
Kun den ene af samtalerne er blevet afspillet offentligt, formentlig i marts 2015, som en del af bombe nummer 14. I den samtale fortæller en stemme, der angiveligt tilhører daværende premierminister og fortsat partileder Nikola Gruevski (VMRO-DPMNE), til Vlatko Cingovski, at han skal hjælpe de rette til at få ordren. Cingovski er leder af kraftværket i Bitola (Monastir), som er et ELEM-foretagende, og blandt de – ifølge Gruevski-stemmen – rette ordretagere er Goran Ivanovski, som ejer tv-stationen Sitel.
Sitel er interessant, fordi det er en af de landsdækkende tv-stationer med højt seertal, der reelt var en del af VMRO-DPMNE-regimet, og som holdt det flydende. Det er desuden interessant, fordi Sileks Nemetali DOOEL i lighed med Sitel er et ”Džingo”-selskab. ”Džingo” er far til Goran Ivanovski. Familien ”ejer” også det lille såkaldte Socialistparti, som trods navnet var en del af VMRO-DPMNE-koalitionen. Koalitionen blev for cirka en måned siden afløst af en Socialdemokratisk (SDSM) ledet regering.
Dommere redder Kocan fra fængsel
Ejeren af Transmet DOO hedder Sead Kocan. På den særlige anklagers foranledning, udstedte retten i Skopje i marts 2017 en arrestordre på Kocan og de andre ledere i Trust-sagen. Herefter forsvandt Kocan. Den særlige anklager ønskede Kocan varetægtsfængslet, fordi han i frihed ville kunne påvirke sagens gang, fjerne beviser, påvirke vidner og så videre.
Men den 12. maj 2017 ophævede højesteret arrestordren på Kocan, som herefter rejste ind i Makedonien fra Serbien, uden at blive arresteret. De lokale medier fortæller, at han skulle på sygehuset med hjerteproblemer.
En sådan ophævelse sker i et panel bestående af højesterets formand, Jovo Vangelovski, og fire andre dommere efter indstilling. I dette tilfælde kom indstillingen fra den almindelige offentlige anklagemyndighed, som således modarbejder den særlige anklagemyndighed. Både chefen for den almindelige anklagemyndighed Marko Zvrlevski og den nyligt – af regimet VMRO-DPMNE – udpegede højesteretsformand, Jovo Vangelovski, er fortsat loyale over for VMRO-DPMNE regimets mænd.
Ifølge Alsat M blev et flertal for at ophæve arrestordren etableret, ved at Vangelovski indsatte dommerne Stojkovska og Katevski i panelet i stedet for dommerne Nedelkova og Taseva. Vangelovski, Stojkovska og Katevski stemte således for ophævelsen, mens de albanske medlemmer Saiti og Arsllani stemte imod.
Flertallet mener ikke, at beviserne imod Kocan er tilstrækkelige til at kunne begrunde en varetægtsfængsling.
Som sædvanlig er der en forbindelse til medier, der virker eller virkede som interne kommunikationsafdelinger for partiet henholdsvis regimet VMRO-DPMNE. Kocan er nemlig ejer af TV Nova (Телевизија НОВА), der siden begyndelsen af 2016 har sendt landsdækkende tv. Transmet DOO er i øvrigt også blandt underleverandørerne til motorvejsprojektet mellem Kicevo (Kërçovë) og Ohrid, som også er i den særlige anklagers søgelys (se Trajectory-sagen nedenfor).
TV Nova bør ikke forveksles med det ældre Nova tv, som sender i Skopje.
Skolebyggeri uden offentlig udbud
Ifølge den særlige anklagemyndighed er der begrundet mistanke om, at skolebyggeri i landsbyen Zajas i 2016 blev godkendt uden om de offentlige udbudsregler. Den ansvarlige, direktøren for skolen Redzo Rusit Zajazi, har således muligvis gjort sig skyld i embedsmisbrug.
Det lokale firma Bauprof DOOEL er således angiveligt blevet begunstiget med en ordre i størrelsesorden 200.000 €, mens andre eventuelle udbyderes næser er forbigået.
Sagen omtales på engelsk som board, altså tavle, mens den som nævnt hedder henholdsvis Табла eller Tabele på makedonsk og albansk.
300 politibiler indkøbt ulovligt
Триста eller Triqind betyder 300 på makedonsk henholdsvis albansk. Tallet henviser til politi- og indenrigsministeriets køb og efterfølgende vedligeholdelse af nye politibiler i perioden 2008-2012. De blev indkøbt hos udbydere, hvis bud ikke var de laveste, mener den særlige anklager, som af samme grund undersøger sagen.
Ifølge myndigheden er der begrundet mistanke om, at en af daværende Politi- og Indenrigsminister Gordana Jankuloskas assistenter har misbrugt sit embede. Assistenten har ikke fulgt loven om offentlige udbud, men tværtimod givet ordren til udbydere, der ikke var billigst.
Differencen i pris lå på omkring ½ mio. €, ifølge den særlige anklager.
Redaktører undgår at betale skat
Total og Tiffany er relativt banale sager om skatteunddragelse, hvor de mistænkte eventuelt både har snydt med deres firmaers og deres personlige ”selvangivelser” i årene 2008-2015.
Sagen Total’s navn er givet med nogle af firmanavnene, som er Total Marketing Agencija DOOEL (Тотал маркетинг агенција), Total Marketing DOOEL (Тотал маркетинг), Mediamaks DOOEL (Медиамакс) og Total Media Centar DOOEL (Тотал медиа центар).
Men sagen er spektakulær, fordi ejer, leder eller tidligere ejer og leder af de nævnte firmaer er Dragan Pavlovic Latas. Latas er nyhedsredaktør på den landsdækkende, privatejede tv-station Sitel (se både ovenfor og nedenfor). Han er en særdeles kendt støtte af partiet og regimet VMRO-DPMNE og optræder f.eks. i bombe nummer 4, hvor han selv bruger ordet propaganda om sit virke.
Sammenlagt har Latas ifølge den særlige anklager undladt at betale skat af cirka 180.000 €, eller et beløb svarende til 42 årslønninger for en gennemsnitslønnet i den hvide del af den makedonske økonomi.
Tiffany er sådan set en mere korrekt titel på den anden sag, end det makedonske henholdsvis albanske Тифани eller Tifani. Sagen får nemlig sin titel fra nogle af de accessories, den mistænkte har indkøbt til angiveligt privat brug men på sine firmaers regning. Sagen er igen banal, mens det er personen, der er interessant.
Hun hedder Ivona Talevska og leder, eller har på de relevante tidspunkter været leder af, firmaerne Company for Communication and Consulting Smart Centar DOOEL (Друштво за комуникации и консалтниг Смарт Центар) og Company for Marketing and Propaganda Smart Group DOOEL (Друштвото за маркетинг и пропаганда Смарт Груп), der i denne sag har snydt med ”selvangivelsen”, ligesom Talevska angiveligt har snydt med sin egen.
Ivona Talevska er chefredaktør på dagbladet Vecer (Вечер). Talevski har sammenlagt, ifølge den særlige anklager, undladt at betale skat af godt 50.000 €
Sex og volumen i Tiffany og Total
Sagerne Tiffany og Total har et par ekstra dimensioner, der gør dem henholdsvis større og mere pikante. Det første kunne man fornemme af indledningen til den særlige anklagers pressemøde den 23. marts, mens det pikante vokser ud af folks almindelige sans for god underholdning.
På pressemødet sagde chefanklageren Katica Janeva, at hun og institutionen har den opfattelse, at Republikken Makedoniens skatteforvaltning så igennem fingre med, at ”fysiske og juridiske personer” skaffede sig materiel gevinst på bekostning af landets budget. Det må i sammenhængen læses, som om nogen bevidst tillod de nævnte redaktører at snyde i skat.
Det næste ligger i folkevidet. Talevska har en fortid som nyhedsoplæser hos Sitel, hvor hendes overordnede var Latas. Folk mener, at de to har været meget tætte, kan man sige. Den særlige anklager gav nogle eksempler på, hvilke private indkøb, de to mistænkte havde foretaget via deres firmaer, og som de altså burde have betalt af private penge.
Heriblandt var på Talevskas side blandt andet undertøj for 500 € og på Latas side to Magic Touch madrasser til 3080 €. Det er klart, at det har vakt en vis begejstring på de sociale medier og andetsteds.
Trevnik handler om byggeri uden byggetilladelse
Tre personer er under mistanke for i 2011 at have opført sommerhuse i Zelenikovo uden byggetilladelse. Byggeri uden byggetilladelse var tidligere på niveau med en parkeringsforseelse, idet uendeligt meget byggeri i Republikken Makedonien blev opført på forventet efterbevilling.
Der blev dog sat en stopper for den trafik med en lov om lovliggørelse af ulovligt byggeri for cirka syv år siden. Til gengæld for lovliggørelsen af det ulovlige, skulle der så slås hårdt ned på nyt ulovligt byggeri.
De tre personer er så ”uheldige” at have påbegyndt deres sommerhusbyggerier efter deadline, og den særlige anklagemyndighed har angiveligt satellitfotos med videre, der beviser det. En af de tre er – endnu engang – Sitel-nyhedsredaktøren Dragan Pavlovic Latas, ifølge en række lokale medier.
Zelenikovo er et attraktivt område sydøst for Skopje, hvor f.eks. ambassadører og den slags holder til.
Trevnik eller Тревник omtales på engelsk som Turf, altså tørv eller plæne eller noget i den retning, hvilket vel har at gøre med selve grundstykkerne.
Personlig vinding af ulovlig partistøtte
Talir, Талир eller Thaler, som sagen omtales på engelsk, betyder daler. Og det handler da også om penge. I sagen er forhenværende premierminister og fortsat partileder Nikola Gruevski (VMRO-DPMNE) den hovedmistænkte, fortalte den særlige anklagemyndighed den 22. maj.
Sagen har to dele, og de er indviklede, men de handler begge om ulovlig partistøtte. I den ene har partiet VMRO-DPMNE modtaget ulovlig partistøtte, som ifølge loven burde have været sendt retur eller – ifølge loven – sendt videre til statskassen til brug for godgørende formål. Det blev de ikke. Gruevski nedsatte ifølge den særlige anklager i stedet en gruppe, som skulle sørge for at hvidvaske pengene.
Den særlige anklager mener endog, at selvom pengene slutteligt – i hvert fald delvist – blev brugt til partiformål, så var Gruevskis motiv personligt. Han kunne med de illegale penge købe sig til større magt internt i partiet.
Næsten 5 mio. € blev gjort hvide, idet de af hvidvaskergruppen blev indbetalt i små kontante portioner fra forskellige lokale banker rundt omkring i landet. Hvidvaskergruppen benyttede lokale partimedlemmers navne som afsendere, uden at de lokale partimedlemmer kendte til det; alt ifølge den særlige anklager. Indbetalingerne blev registreret som donationer.
Anklageren mener, at nogle af disse penge blev brugt til køb af fast ejendom, men at de faste ejendomme ikke altid blev brugt til partirelaterede formål. Nogen må altså være blevet belønnet med faste ejendomme, hvilket – sammenholdt med den særlige anklagers ovenstående formodning – vel skulle sikre Gruevski en loyal skare internt i partiet, et klientel i klientellet, så at sige.
I alt 11 personer mistænkes i sagen om hvidvask og andre forbrydelser i årene 2009 til 2015.
Den anden del af Talir-sagen handler om partistøtte, der er givet af firmaet DG Beton AD (ДГ „Бетон“ АД). Beton er et kendt entreprenørfirma i Makedonien, som har masser af kontrakter med det offentlige. Blandt andet har Beton en stor del af entreprisen på projektet Skopje 2014, ligesom det i forvejen er indblandet i lyssky pengestrømme, som blev afsløret med aflytningsskandalen.
Fordi Beton i forvejen har kontrakter på offentlige entreprenørarbejder, må firmaet ikke samtidigt servicere partier som VMRO-DPMNE, forklarede den offentlige anklager. Men det skete alligevel, og med Nikola Gruevski som ansvarshavende.
Beton og VMRO-DPMNE indgik en fælles investeringskontrakt, som handlede om en fast ejendom. Ejendommen er vistnok VMRO-DPMNE’s nye hovedkvarter. I forbindelse med investeringskontrakten skulle Beton betale et beløb på cirka 2 mio. € til partiet. Hvad Beton egentlig skulle betale for er svært at forstå, og den særlige anklagers påstand er da også, at der reelt er tale om partistøtte. Når der er tale om partistøtte er det endnu engang ulovligt, fordi Beton har andre kontrakter på offentlige entreprenørarbejder.
I denne del af sagen er fem personer mistænkt for embedsmisbrug.
Returkommission og motorvejsbyggeri
Траекторија, Trajektorija eller på engelsk Trajectory betyder noget i retning af bane eller spor, og det henviser til byggeriet af motorveje fra Kicevo (Kërçovë) til Ohrid og fra Shtip til Miladinovci (E75) ved Skopjes lufthavn.
Ifølge den særlige anklager er der begrundet mistanke om, at fire embedsmænd i 2012-13 overtrådte deres beføjelser, da der blev indgået kontrakter med et kinesisk firma om at bygge motorvejsstrækningerne. De fire embedsmænd har ikke valgt det billigste bud på opgaven. Det er naturligvis et brud på loven om offentlige udbud, men det er ifølge den offentlige udbyder også et brud på kontrakten med långiveren til motorvejsprojektet. Långiver er en kinesisk bank.
Det makedonske budget er ifølge den særlige anklagemyndighed blevet belastet med omkring 1 mia. DKK i ekstra udgifter, fordi opgaven blev givet til den dyreste entreprenør.
Zoran Zaev (SDSM), den nye premierminister, som på tidspunktet for kontrakternes indgåelse naturligvis var i opposition, har hele tiden hævdet, at budgetterne er ude af proportion. De kunstigt høje budgetter er til for at skabe en margin for returkommission, mener Zaev.
Det er da også netop, hvad man kunne lytte sig til i bombe nummer 14, som blev afspillet for offentligheden i slutningen af marts 2015.
Motorvejsbyggerierne er i øvrigt gået i stå i løbet af juni 2017, fordi det kinesiske selskab skal bruge flere penge. Ekstraudgifterne skyldes fejl i projekteringen, som kineserne ikke mener at have ansvar for. Ifølge lokale medier skyldes det simpelthen at stregerne er slået forkert på et kort, hvorfor byggeriet er i gang de forkerte steder.
Uffe Gardel skriver i Berlingske den 5. juni om den flodbølge af løgne, der udgår fra Kreml-venlige medier. Det fremgår, at Danmark i mindre grad er mål for den Kreml-venlige propaganda, og at det skyldes mangel på klangbund i den danske offentlighed. Det er nok ikke helt retvisende.
Kreml-venlige skævvredne eller løgnagtige nyheder når nu nok alligevel til Danmark.
Danmark synes at være et lavt prioriteret område for Kreml-venlige mediers løgn og propaganda, skriver Uffe Gardel. Gardels vidne er bl.a. den estiske forsker Kristina Potapova. Der skal være ”en eller anden grad af fælles terræn mellem Rusland og det pågældende land”, hvis Kreml-medierne skal se en mulighed for at propagere i landet, forklarer Potapova, og man må forstå, at Danmark så er undtaget.
Det er sikkert helt rigtigt, men artiklen har en blind vinkel, som Berlingske Tidende desværre selv illustrerer i selv samme udgave den 5. juni. I en artikel om Republikken Makedoniens nye premierminister, Zoran Zaev, skriver Troels Heeger blandt meget andet, at Makedoniens nye opposition ”er rødglødende over Saevs beslutning om at udpege i alt ni ministre med rødder i det albanske mindretal…”
Det er forkert! Det er ikke derfor, oppositionen er vred. Der har været albanske ministre og partier i regeringen, så længe Republikken Makedonien har været selvstændig. Og de har tidligere regeret sammen med den nu nye opposition. Grunden til vreden er indviklet, men den er beskrevet andetsteds her på bloggen.
Men forsøget på at fremstille den politiske krise i Makedonien, som om den var udtryk for strid mellem de to store befolkningsgrupper, makedonere og albanere, strider imod fakta. Dette forkerte narrativ er blandt andet sat i søen af – voila – Kreml.
Og for nu lige at toppe ironien, så skriver Berlingskes Simon Kruse den 6. juni om Kremls spredning af misinformation om et Storalbanien in spe. Kruse har helt ret. Men det er blandt andet denne misinformation, der er lykkedes, når Berlingske den 5. juni kan fremstille den politiske krise i Makedonien, som om den var udtryk for stridigheder mellem de store befolkningsgrupper, albanerne og makedonerne.
Kreml har klangbund
Berlingske er langt fra alene om det etniske narrativ. Mange danske aviser skrev f.eks., at der i slutningen af maj var utilfredshed med valget af en albansk formand for Makedoniens parlament. Det er forkert. Man var utilfreds, men det var ikke, fordi manden, Talat Xhaferi, er albaner.
Der er tale om en særdeles giftig løgnehistorie, fordi den rent faktisk godt kunne være sand. Den etniske rivaliseren i Makedonien har konfliktpotentiale. Det er blot ikke det potentiale, der er kernen i den makedonske politiske krise, som den har udfoldet sig i de seneste par år. Det giftige ligger naturligvis i, at historien kan ende som en selvopfyldende profeti.
Den blinde vinkel i Gardels artikel består i, at de Kreml-venlige skævvredne eller løgnagtige nyheder jo alligevel når til Danmark. Her kan man så filosofere over, om en eventuel ”grad af fælles terræn mellem Rusland og det pågældende land”, altså Danmark, alligevel gør sig gældende? Hvorfor bliver Berlingske og andre ved med at gentage den evindelige historie om etniske stridigheder?
Regeringen Zaev vil retablere velfærdssystemer, retsstaten, retssystemet, og igen arbejde for NATO- og EU-medlemskab. En hæsblæsende uge i Makedonien.
Det er sjældent, det rigtig blæser i Skopje, Makedonien. Men i øjeblikket bliver det politiske landskab grundigt rusket af forandringens vinde. Kale, Skopje.
Efter blot en uge ved magten i Republikken Makedonien har regeringen Zoran Zaev annonceret et utal af reformer. Zaev sagde da også i sin tiltrædelsestale i parlamentet (Sobranie), at regeringen først og fremmest ville være en reformregering.
En del af reformerne går simpelthen ud på at retablere statens magt. I den foregående dekade gled staten så at sige staten af hænde, mens partiet VMRO-DPMNE under Nikola Gruevski overtog. Dermed blev statens institutioner og love i større eller mindre grad til blotte instrumenter for særinteresser i og omkring partiet VMRO-DPMNE og i nogen grad alliancepartneren BDI.
Mange af de i den sammenhæng nødvendige reformer er beskrevet i den såkaldte Priebe-rapport. Zaev har således annonceret, at netop Priebe-reformerne vil blive gennemført i løbet af to år. Også den nye justitsminister, Bilent Saliu, lænede sig i sin tiltrædelsestale op ad Priebe-rapporten. Saliu annoncerede, at det ville være justitsministeriel prioritering at bistå og kontrollere reformprocessen inden for retsvæsenet, med henblik på at genskabe borgernes tillid til retssystemet.
Zvrlevski på vej ud
Den offentlige anklagemyndigheds øverste chef hedder dog fortsat Marko Zvrlevski. Men han er sandsynligvis fortid inden længe. Zaev gjorde det klart allerede på dagen for magtovertagelsen (1. juni), at han gerne så Zvrlevski træde tilbage. Zvrlevski tog ikke konsekvensen af dette vink, og nogle dage senere indledte Zaev en afskedigelsessag imod ham.
Zvrlevski ry blev plettet af aflytningsskandalen, som efterlod det indtryk, at han fremfor at rejse sager i offentlighedens interesse måske snarere forhindrede det, i overensstemmelse med Gruevski-regimets interesser. BalkanInsight har for et par dage siden udgivet en oversigt over de sager, der kompromitter Zvrlevski.
Den særlige anklagemyndighed
Den nye regering Zaev ønsker at forlænge den særlige anklagemyndigheds mandat. Mandatet går ud på, at myndigheden kan rejse sager, der er relateret til den aflytningsskandale, der er baggrunden for regimets nylige fald.
En væsentlig del af valgkampen handlede om den særlige offentlige anklagemyndigheds (Специјално Јавно Обвинителство) fortsatte virke. Denne myndighed blev til som en del af den såkaldte Przhino-aftalen, og netop fordi man ikke kunne forlade sig på den almindelige offentlige anklagemyndighed og Zvrlevski.
VMRO-DPMNE ønskede ikke at forlænge denne institutions mandat, mens alle øvrige partier ville forlænge. Hvis anklagemyndigheden får lov at fortsætte, og hvis VMRO-DPMNE’s greb om domstolene kan bringes til ophør, så vil toppen af VMRO-DPMNE sandsynligvis ende i fængsel.
Det kræver 2/3 flertal i parlamentet at forlænge den særlige anklagers mandat, og mandatet løber snart ud. Det betyder, at VMRO-DPMNE’s opbakning er nødvendig for at forlænge mandatet. Som sagerne står netop nu vil den særlige anklager om kort tid ikke kunne rejse nye sager.
Men hvis det lykkes at fyre Zvrlevski, så er vejen muligvis banet for, at den særlige anklagemyndighed som institution kan fungere under den almindelige offentlige anklagemyndighed.
Den nye regering har også bebudet, at der skal oprettes en særdomstol, der alene skal tage sig af de sager, som den særlige anklagemyndighed har rejst. Det handler naturligvis om, at de eksisterende domstole i større eller mindre grad anses for fortsat at være i VMRO-DPMNE’s sold.
I forlængelse af de systemiske udfordringer i justitsvæsenet har regeringen tillige annonceret, at nyvalg af dommere er i vente, og at der skal ske lovændringer i forhold til efterretningstjenesternes virke. Det lægger Priebe-rapporten i øvrigt også op til.
Skopje 2014 sat i bero
Det spektakulære nationalistiske manifest, Skopje 2014, der består af et utal af bygninger og monumenter i Skopje og forstæder, er et gedigent hadeobjekt for den nye regering og dets vælgere – samt mange andre i ind- og udland.
Især i Skopje spørger borgerne naturligvis, hvad der skal ske med de mange bygninger, facader og monumenter, nu hvor regimet er faldet? Zaev har i første omgang ladet forstå, at man ikke vil bruge penge på at rage det hele ned igen. Regeringen lægger op til, at der skal tænkes grundigt over sagen, men at igangværende byggeri bliver sat i bero.
Det kommer til at efterlade en endog meget synlig, halvfærdig betonkonstruktion midt i floden Vardar i Skopjes absolutte centrum, hvor man som led i Skopje 2014-projektet, er i færd med at opføre et gigantisk pariserhjul.
Tilsyneladende kommer to mindre elementer i Skopje 2014-projektet dog til at lade livet.
VMRO-DPMNEs hovedkvarter hører til de mange strukturer, der er opført i Skopje 2014-stilen. Den er opført med en balkon over hovedindgangen, hvis bærende konstruktion rækker ud på VMRO-torvet. Denne konstruktion er opført ulovligt og skal rives ned, mener Skopje Centrum-borgmesteren Andrej Zernovski. Og han har gentaget kravet i ugens løb.
Omkring Statsministeriet blev der i 2015 opført et solidt hegn, som for mange symboliserede et VMRO-DPMNE-regime, der lukkede sig om sig selv. Zaev har tidligere annonceret, at i hvert fald dette hegn vil blive fjernet, så folk igen kan få adgang til det lille anlæg omkring Statsministeriet.
Der er også stor diskussion om selve Statsministeriet, som er en af de bygninger, der er blevet pakket ind i flamingo (eller et lignende opskummet materiale) og dermed fået helt nyt udseende. Mange så gerne, at arkitekten Peter Mulickovski’s modernistiske bygning – oprindeligt den kommunistiske centralkomités bygning– igen blev en synlig i bybilledet.
Den nye regeringsdannelse rummer, foruden Socialdemokratiet (SDSM) og ”koalitionen albanernes alliance”, også BDI. BDI er det største albanske parti, og det var formelt set også en del af det flertal, som lod Skopje 2014 opføre. Ikke desto mindre kan man roligt regne med, at også BDI og dets vælgere ville være glade for at slippe af med Skopje 2014-planen.
Grækenland er, som det nok er bekendt, imod, at ordet Makedonien indgår i Republikken Makedoniens navn, hvorfor den i FN midlertidigt anerkendte betegnelse for staten er ”the former Yugoslav Republic of Macedonia”.
Der skal findes et kompromis med Grækenland, hvis Republikken Makedonien skal være medlem af NATO og EU. Grækenland har vetoret i begge organisationer. Der har været iskoldt om emnet i de senere år, hvilket er ret indlysende, fordi VMRO-DPMNE netop høster stemmer på at være kompromisløs i sammenhængen.
Den nye udenrigsminister, Nikola Dimitrov, er allerede blevet inviteret til Grækenland for at genoptage samtalen de to lande imellem. Som minimum er kulden altså i aftagende, og man må formode, at den nye regering Zaev går til opgaven med en hensigt om rent faktisk at løse problemet.
Her er Dimitrovs baggrund interessant. Han og hans familie er nemlig en kendt VMRO-DPMNE-familie. Men Dimitrov sprang fra VMRO-DPMNE i forbindelse med aflytningsskandalens afsløringer. Man aner en tanke med, at en gammel VMRO-DPMNE-kending er blevet udpeget til udenrigsminister i en Socialdemokratisk ledet regering:
Hvis der på et tidspunkt kommer et kompromis med Grækenland, vil der formentlig også komme en folkeafstemning om republikkens eventuelle nye navn. At bøje sig for Grækenland er i udgangspunktet upopulært. Derfor er der stemmer i at være på tværs. SDSM er ikke interesseret i stå alene med snavs på hænderne, mens VMRO-DPMNE endnu engang løber med de populistiske point. Og samtidigt vil det være nødvendigt at appellere også til traditionelle VMRO-DPMNE-stemmer, når det engang kommer til en folkeafstemning.
Måske er Dimitrov netop manden med den rette baggrund, når alt dette skal sikres?
De albanske dagsordener
Der er påfaldende stille omkring de albanske dagsordener og alle de ønsker til regeringsprogrammet, som albanerne formulerede i den albanske platform (der som følge af regimets vellykkede kommunikationsindsats i hele verden blev omtalt som Tirana-platformen).
Det er dog ikke så underligt, for mange af ønskerne i den albanske platform er ikke så forskellige fra Priebe-rapportens anbefalinger. Regeringen har dog omtalt, at den vil foreslå juridiske løsninger for at styrke brugen af det albanske sprog.
Partiet BESA, som er albansk, og som valgte ikke at træde ind i regeringen, er allerede begyndt at presse på for at få genrejst sagerne Monster og Sopot. Her er der tale om virkelige stinkere i det makedonske justitsvæsen, og det er sager, som alle albanere og mange makedonere ønsker at få kastet lys over.
Et kerneelement for alle albanere er opnåelse af fuld lighed i overensstemmelse med Ohrid-aftalen. Ohrid-aftalen eller Ohrid Framework Agreement er den aftale, der afsluttede den væbnede konflikt i 2001. Aftalen er endnu ikke efterkommet, selvom der altid udpeges en vice-premierminister til formålet. Gennemførelse af Ohrid-aftalen er punkt ét i den albanske platform.
Den nye vice-premierminister for Ohrid-aftalen hedder Hazbi Lika og er fra BDI. Han er kendt for at være i opposition til BDI-partileder Ali Ahmeti og for at forsvare ”kommandanterne” – altså de gamle albanske krigere i den væbnede konflikt. Han mener ikke, partiet har kæmpet hårdt nok for at få gennemført Ohrid-aftalen, siden den blev indgået. Men nu sidder han altså selv med ansvaret.
Eksterne tests af skoleelever ophører straks
Regimet under VMRO-DPMNE indførte for et par år siden supplerende eksternt kontrollerede eksaminer for gymnasieelever. De gjorde i større eller mindre omfang gymnasielærernes bedømmelser til pynt.
Det system blev øjeblikkeligt annulleret af den nye regering, fordi årets eksterne prøver skulle have været begyndt i den forgangne uge.
Den nye undervisningsminister, Renata Deskoska, nåede i ugens løb at love radikale reformer på uddannelsesområdet på alle niveauer og at annullere indførelsen af det såkaldte Cambridge-system.
Sundhedslovændringer allerede i næste uge
Den nye sundhedsminister hedder Arben Taravari. Taravari har i den forgangne uge annonceret, at der komme ændringer i sundhedslovgivningen, og at det begynder allerede i næste uge.
Lovændringerne betyder investeringer, især på decentrale sygehuse, lover ministeren. Ændringerne vil føre til øget beskæftigelse af medicinsk personale, mens hospitalernes ikke længere skal have økonomidirektører.
Taravari mener ikke at et relativt fattigt land som Makedonien kan tillade sig at bruge penge på økonomidirektører. Taravari er selv læge, og han har i øvrigt tænkt sig at fortsætte med at arbejde som læge, mens han er minister.
Sundhedssystemet er i de flestes øjne i en aldeles jammerlig forfatning.
Storvask i politi- og indenrigsministeriet
I alle ministerier og statslige institutioner i øvrigt foregår der netop nu en massiv udskiftning af især ledere og mellemledere. Det er normalt på disse kanter, at det ikke kun er ministeren men store dele af det administrative personale, der bliver udskiftet. Posterne bliver fordelt i forhold til de regerende partiers størrelse.
Oliver Spasovski er ny politi- og indenrigsminister. I hans ministerium er der lagt op til yderligere storvask, idet mange af ministeriets folk regnes for at stå i det gamle regimes tjeneste, frem for at være loyale over for landets love.
Det blev især klart med angrebet på parlamentet den 27. april. Adskillige politifolk er i ugens løb blevet suspenderet fra tjenesten, idet de var med til at gennemføre, koordinere eller ignorere angrebet. De lokale medier omtaler det som ”afpolitisering” af ministeriet.
Politichefen, Mitko Cavkov, tog sin afsked umiddelbart før regeringsskiftet. Han udmærkede sig ved ikke at være tilgængelig for den fungerende minister, da angrebet på parlamentet fandt sted. Det regnes ikke for at være et tilfælde, hvilket den fungerende minister, Agim Nuhiu, gjorde tydeligt opmærksom på. Det varede usandsynlig længe, før politiet greb in over for de ”utilfredse borgeres” storm på parlamentet.
Regeringen Zoran Zaev vil bestå af BDI, ”koalitionen albanernes alliance” og den nye regeringschefs egen socialdemokratiske koalition. Det blev klart søndag, da bevægelsen BESA sprang i målet.
Vi har ikke noget billede af Zaev og hans kabinet. Men her er et af en fugl fra Eva Keramik ved Rude Strand. Fuglen gik i tusind stykker i det største af jordskælvene i Skopje, den 11. september 2016. Den kunne ikke flyve. Men nu er skårene klinket, og Fugl Fønix står igen på sin hylde og holder øje med de sorte bjerge i nord.
Den socialdemokratisk (SDSM) ledede koalition (Liste 4) med 49 mandater og partiet BDI (Liste 3) med 10 mandater bliver kernen i den nye regering i Makedonien. De får følge af den lille, relativt nye koalition ”albanernes alliance” (Liste 7), som bidrager med afgørende tre mandater. Regeringen Zaev råder således over et knebent parlamentsflertal, nemlig 62 mandater ud af 120 mulige.
Bevægelsen BESA (Liste 10) meddelte på et pressemøde søndag eftermiddag, at man ikke ønskede at træde ind i regeringen. BESA krævede for sin deltagelse en skriftlig aftale om visse principper af de eventuelle regeringspartnere. Det gjaldt en aftale om at påbegynde en diskussion om at ”redefinere” Republikken Makedonien og om konsensusbaseret beslutningstagen i regeringen, sagde formand Bilall Kasami. Det første krav handler om forfatningsændringer i retning af albansk ligestilling.
Regeringsflertallet er på papiret svagt, men det er ikke sikkert, det virkelig forholder sig sådan. Selvom det kun kræver ganske få overløbere at frarøve Zaev det spinkle flertal, så er det vanskeligt at forestille sig, at BESA på et tidspunkt vil tillade den nye regering at vælte.
Uviljen imod alternativet, den nationalkonservative VMRO-DPMNE-koalition, er for stor, må man formode. I BESA er man netop stolte af at have hjulpet Makedonien af med netop det partis regime. Også det sagde Kasemi direkte på pressekonferencen.
BESA har fem mandater. Yderligere et lille albansk parti, PDSh, har to mandater.
Navnene på de nye ministre bliver omtrent som følger, hvis man skal tro på mediernes mere eller mindre anonyme kilder. Regeringen er regering, når parlamentet (Sobranie) en bloc har bekræftet den. Det forventes at ske meget snart – måske allerede tirsdag [det holdt stik, ny regering i Makedonien med 62 mandater, tilføjet 23:52, 31/5].
De individuelle ministerkandidater bliver i øjeblikket tjekket af sikkerhedstjenesterne. Som følge heraf er det sandsynligt, at nogle af navnene bliver trukket tilbage igen.
Zoran Zaev, premier (SDSM-koalitionen) Hazbi Lika, vice-premier, Ohrid Framework Agreement (BDI) Bujar Osmani, vice-premier, europæisk integration (BDI) Oliver Spasovski, politi- og indenrigs (SDSM-koalitionen) Radmila Sekerinska, forsvar (SDSM-koalitionen) Bilent Saliu, justits (BDI) Nikola Dimitrov, udenrigs (SDSM-koalitionen) Dragan Tevdovski, finans (SDSM-koalitionen) Kreshnik Bekteshi, økonomi (BDI) Renata Deskoska, uddannelse (SDSM-koalitionen) Goran Sugarevski, transport og anlæg (SDSM-koalitionen) Arben Taravarin, sundhed (albanernes alliance) Sadula Duraku, miljø (BDI) Ljupco Nikolovski, landbrug (SDSM-koalitionen) Mila Carova, social og arbejde (SDSM-koalitionen) Damjan Mancevski, informationssamfund (SDSM-koalitionen) Robert Alagjozovski, kultur (SDSM-koalitionen) Suhejl Fazliu, decentralisering (albanernes alliance) Edmond Ademi, uden portefølje (SDSM-koalitionen) Koco Angjushev, uden portefølje (SDSM-koalitionen) Ramiz Merko, uden portefølje (BDI)
Der er yderligere et antal (2-3-4) ministre uden portefølje [tilføjet 31/5]
Efter måneders obstruktion: Makedoniens Præsident Gjorge Ivanov har i dag givet Socialdemokraternes leder Zoran Zaev i opdrag at forsøge at danne regering.
Republikken Makedoniens kommende regering vil sandsynligvis bestå af BDI og SDSM samt et eller flere små albanske partier. Regeringskonstellationen af Socialdemokrater i SDSM (rosen) og tidligere albanske oprørere i BDI (pistolerne) fandtes også i 2002-2004 og fik øgenavnet “Guns N’ Roses”. Derfor cirkulerer ovenstående grafik i øjeblikket igen på de sociale medier.
Republikken Makedoniens anden ”dronningerunde” er nu effektiv. Ved middagstid blev Zoran Zaev (SDSM) betroet opgaven at forsøge at danne regering. I Makedonien er det præsidenten, Gjorge Ivanov (VMRO-DPMNE), der stiller opgaven, og som siden 1. marts har afvist at give mandat til Zaev.
Makedonien har været uden regering siden 11. december, hvor valget fandt sted.
Overdragelsesceremonien blev vist på flere tv-kanaler i landet og rummede et noget usædvanligt optrin.
Nationalteater à la Macédonie
Den symbolske overdragelse fandt sted i præsidentboligen og til ceremoniellet hørte denne gang det højst usædvanlige, at både Ivanov og Zaev erklærede, at de to væsentligste forhindringer for overdragelsen af mandatet nu var borte.
Usædvanligt, fordi forhindringerne ifølge Zaevs nye flertal er skabt af regimet selv. Zaev måtte således tage del i, hvad der for ham må være rent skuespil for at få overdraget mandatet.
Tilsvarende måtte Ivanov lade som om, at der var sket en ændring i forhold til de angivelige forhindringer. Men den væsentligste ændring er, at Ivanov er blevet mildere stemt. Og de mildere signaler kom, efter at USA’s Hoyt Yee havde aflagt ham besøg.
Tilbage står, at Ivanov fik gennemtrumfet, at det i offentligheden ser ud som om, præsidenten har beføjelser til at vetoe bestemte politikker. Altså, at Makedonien i nogen grad er overgået fra et rent parlamentarisk til et – i hvert fald delvist – præsidentielt system. Det indtryk i offentligheden er man sandsynligvis nødt til at få gjort op med på et tidspunkt.
Ivanov giver sig, Xhaferi arbejder
Den første forhindring var, at Ivanov skulle modtage et brev fra den nye parlamentsformand, før han kunne udpege en ny mandatar (en ”kongelig undersøger”, som man siger i Danmark). Det var ikke muligt, al den stund den nye parlamentsformand endnu ikke var valgt. Når der ikke var valgt en parlamentsformand skyldtes det, at den fungerende parlamentsformand Trajko Veljanoski (VMRO-DPMNE) aldrig tillod de nyvalgte parlamentsmedlemmer at nå til dette punkt på dagsordenen.
Majoriteten blandt de nyvalgte parlamentsmedlemmer tog den 27. april sagen i egen hånd og valgte en ny parlamentsformand, Talat Xhaferi (BDI). Dette valg førte til, at VMRO-DPMNE-tilhængere stormede parlamentet (Sobranie), hvilket på ingen måde var uventet.
Skridtet, at vælge ny formand uden om den almindelige dagsorden i parlamentet, kom sent. Det gjorde det, netop fordi man i det nye flertal var ret sikre på, at regimet ville benytte lejligheden til at skabe en situation, der kunne føre til eksempelvis undtagelsestilstand. Og fordi man var sikre på, at VMRO-DPMNE-regimet ville fortolke valget af ny parlamentsformand som en ulovlighed, der måtte stoppes.
VMRO-DPMNE og det gamle regime ser fortsat valget af Talat Xhaferi som en ulovlighed, og indtil flere initiativer er i gang for at indklage valget til forfatningsdomstolen. Forfatningsdomstolen regnes for at være en del af regimet selv.
USA, EU, vestlige lande, NATO og så videre var dog hurtige til at anerkende valget af Talat Xhaferi, og man kunne også konstatere, at Xhaferi rent faktisk fik udleveret nøglerne til kabinettet. Xhaferi er således i arbejde.
Og selvom Ivanov er VMRO-DPMNE’s mand, så mener han altså at formaliteten, der forhindrede overdragelsen af mandatat – brevet fra en ny parlamentsformand – nu er på plads. Ivanov anerkender således Xhaferi.
Slør med slør på giver måske arbejdsro
Den anden forhindring bestod i, at Ivanov krævede, at Zaev skulle afsværge den fællesalbanske platform, hvis han ville have mandatet. Efter Hoyt Yee’s besøg blev det bastante krav formuleret i lidt mildere vendinger: Zaev skulle dokumentere, at den nye regering ville holde sig inden for forfatningen og fastholde Republikken Makedoniens unitære karakter.
En sådan, skriftlig, erklæring leverede Zaev så før ceremonien hos præsidenten. For en sikkerheds skyld læste Zaev erklæringen op, før han blev overdraget mandatet. Og derfor er indholdet kendt.
Her på bloggen har vi tidligere forklaret, at der kun er problemer med den fællesalbanske platform, hvis man fortolker mere ind i den, end der rent faktisk står i den. Det mener det nye flertal også, og derfor var det relativt let for Zaev at give den garanti, som præsidenten ønskede sig.
I brevet til præsidenten skrev og sagde Zaev således, at ingen platform, erklæring eller lignende, der udfordrede Republikken Makedoniens unitære karakter, forfatning, suverænitet, uafhængighed eller territorial integritet ville danne basis for den kommende regering.
Dette gjorde det muligt for eksempelvis det makedonske nyhedsbureau, MIA, at udsende et telegram, der hævder at Zaev har afvist (”reject”) den fællesalbanske platform, selvom der reelt ikke er noget i platformen, der udfordrer forfatningen med videre.
Zaev kan altså gå tilbage til de albanske partier, der ønsker at arbejde for punkterne i den fællesalbanske platform, og lade platformen indgå i arbejdet med at udarbejde et regeringsprogram, som der er flertal bag. Der er ikke, og der har sandsynligvis aldrig været et problem af den karakter, som regimet har hævdet.
Fra torsdag den 27. april, hvor regimets tilhængere stormer Republikken Makedoniens parlament til onsdag eftermiddag den 3. maj.
Der er tomt foran parlamentet (Sobranie) fredag den 28. april klokken 19.00. Jeg hører, at regimets tilhængere nu står foran EU-repræsentationen. Skopje, Makedonien.
Torsdag den 27. april
Vi ser nyheder sent om eftermiddagen. Forstår, at parlamentsformand Trajko Veljanoski (VMRO-DPMNE) lukker dagens møde, men at parlamentets ældste vil fortsætte mødet med punkt fire, valg af ny parlamentsformand. Flertallet indstiller og vælger tidligere forsvarsminister og officer Talat Xhaferi (BDI), som aflægger ed.
Tænker, at nu gør de det. Løber risikoen. At de er modige. Siden valget den 11. december har VMRO-DPMNE-parlamentarikerne snik-snakket i parlamentet (Sobranie), for at forhindre, at man skulle kunne nå til punktet om valg af ny formand. Veljanoski har tilladt de endeløse taler. Regimet med partiformand Nikola Gruevski (VMRO-DPMNE) i spidsen har truet med ”alle midler”, hvis parlamentsflertallet får alt for gode ideer.
Xhaferi og Zoran Zaev, SDSM-formand og leder af flertalskoalitionen, går fra planarsalen til presserummet, hvor journalisterne venter. De begynder, vi ser det live. Live-sessionen bliver afbrudt af breaking news: regimets tilhængere fra pladsen foran parlamentet vælter ind via hovedporten. Vi ser porten udefra og ind, live. Der er nu også adskillige live-optagelser fra plenarsalen. Kameraet udenfor følger med regimets ”folk” ind i foyeren, hvor det peger på den store trappe.
Vi ser, at regimets tilhængere med lethed passerer kæden af politifolk på trappen. Jeg tænker, at også politimændene må være regimets folk. Blandt strømmen af mennesker bærer nogle elefanthuer. De passerer med særlig lethed politimændene, både ind og ud.
Tager til sprogundervisning som vanligt. Får en tekstbesked, at jeg ikke skal køre igennem centrum på vej hjem, situationen er endnu ikke under kontrol. Politiet ser ud til at holde sig væk fra parlamentet og lade balladen leve. Omkring 21.45 banker en person på døren til undervisningslokalet. Vi skal tage hjem, siger manden, som har fået besked fra politiet. Der er udgangsforbud fra klokken ti, siger han. Tager hjem og ringer til Kirsten, at jeg alligevel ikke kan komme forbi, men at jeg vil komme næste morgen.
Hjemme kører det hele non-stop på tv. Vi ser Zoran Zaev med blodet løbende fra hovedet, ned over ansigtet og ned på den ellers lyse skjorte. Og vi ser, hvordan SDSMs næstformand Radmila Sekerinska, bliver rykket i de røde krøller af en ældre mand, så hun ligger vandret i luften. Formanden for Reform-PDSh, Ziadin Sela, er kommet alvorligt til skade, hedder det.
Jeg får en BBC-nyhed tilsendt af en ven, læser, og tænker, at end ikke BBC har styr på tingene. Skriver bistert tilbage, at også de danske medier i morgen vil skrive en historie om etniske modsætninger.
Jeg lægger Stop vrøvlet om Makedonien ud på Facebook igen. Det kunne jo være, at nogen fik øje på sagens sammenhæng.
I løbet af natten når Gruevski tilbage fra sit ophold i Wien, og han giver oppositionen, parlamentsflertallet, ansvaret for overfaldet på oppositionen.
Fredag den 28. april
Jeg kører ned til Shanti Hostel, hvor Flakkebjerg Efterskole logerer. Jeg forklarer dem, at der er roligt nu, og at jeg tror, der bliver ved med at være roligt, men at regimet muligvis kan finde på at erklære landet i undtagelsestilstand, og at de vel så vil rulle det militære isenkram ud i gaderne. Fortæller dem, at der er annonceret nye demonstrationer, og at de bare skal holde sig ude af det. Hjælper dem med at købe mad ind. De skal ud til Shutka.
Ævler mig ind på en lokal makedoner og spørger, om det kan blive værre end undtagelsestilstand? Han fortæller, at regimet måske vil opføre et scenario a la det i Kumanovo for et par år siden. Hvis regimet på en eller anden måde kan gøre albanerne vrede og få dem til at overreagere, kan regimet vende det til sin fordel, siger han.
Kører hjem igen.
Præsident Gjorge Ivanov inviterer partiledere til møde, men både Zaev og Ali Ahmeti (BDI) afviser. Zaev svarer hånligt, om Ivanov forestiller sig at holde møde på hospitalet, hvor Sela ligger? Og Ahmeti siger, at Ivanov er en del af problemet, ikke en del af løsningen.
SDSM og Zaev gør det klart, at de regner regimet for at stå bag stormen på parlamentet.
Indenrigsminister Agim Nuhiu (BDI) meddeler, at han ønsker at træde tilbage. Han er kun midlertidig minister, fordi den egentlige minister automatisk træder tilbage, når der har været valg. Herefter passer vice-ministeren, nemlig Nuhiu, biksen, indtil en ny minister træder til. Det er ikke lykkedes Nuhiu at forhindre politisk indblanding i politistyrkens gøren og laden, siger han, med tydelig henvisning til politichefen Mitko Cavkov og navns nævnelse oven i købet.
Jeg tænker, at det er en strategisk tilbagetræden. I forvejen er der vel ingen i Makedonien, der tror på, at politichefen, Cavkov, i sidste ende refererer til Nuhiu. Alle regner jo med, at Cavkov er Gruevskis mand. Det må være en tilbagetræden, der skal få udenlandske medier til at vågne op, tænker jeg.
Cavkov holder også pressemøde og laver en stråmand på Nuhiu. Cavkov synes, det er urimeligt at rette anklager imod politifolkene, som gjorde et godt stykke arbejde torsdag aften, siger han.
Om aftenen skal der være afskedsmiddag med Flakkebjerg-eleverne på Pelister. Jeg diskuterer med Kirsten, om det er en god idé, for parlamentet ligger tæt på Pelister og imellem Pelister og Shanti Hostel, hvor eleverne bor. Vi bliver enige om, at som det ser ud nu, skal det nok gå.
Om aftenen er der ingen demonstranter ved parlamentet. Jeg hører, at regimetilhængerne nu befinder sig foran EU-repræsentationen. Efter middagen spørger eleverne, om jeg vil gå med dem derover. De vil gerne se, hvordan sådan noget ser ud. Der er ingen demonstranter, kun kampklædte betjente. Går forbi bygningen med en gruppe elever, de gyser ved synet af en maskinpistol.
Kører hjem.
Hører sent om aftenen, at såvel EU som USA anerkender valget af den nye parlamentsformand.
Artan Grubi (BDI) og Muhamed Zeqiri (SDSM) fortæller i Click Plus på kanalen tv21, hvad de oplevede torsdag aften i parlamentet. De siger, at nogen inde i parlamentet åbnede hovedporten i parlamentsbygningen for regimets tilhængere. De siger ikke hvem, men henviser til, at overvågningskameraerne har billederne. Og de fortæller, hvem der slog hvem.
De har hørt, at sundhedsministeren Nikola Todorov (VMRO-DPMNE) sørgede for at få smuglet Sela og Sekerinska ud af parlamentsbygningen og videre til hospitalet iført henholdsvis en politiuniform og en sygeplejerskekittel. De håber det passer, siger de.
Og de peger på Vladimir Georgiev, en anden VMRO-DPMNE-parlamentariker, som forsøgte at holde regimetilhængerne og voldsmændene væk fra Zaev.
Måske er der trods alt sprækker i det ellers så fast sammentømrede VMRO-DPMNE-regime, tænker jeg.
Lørdag den 29. april
Vi gør rent, og jeg læser løbende de danske mediers dækning af stormen på parlamentet. De fleste trykker Ritzaus telegram og fortæller altså den sædvanlige etniske historie. Jyllands-Posten har bedre styr på, hvad konflikten egentlig handler om.
Møder Jon og Kasper om eftermiddagen, som er cyklet helt fra Danmark og netop er ankommet fra Prizren i Kosovo. Fortæller lidt om, hvilken situation de er havnet i og får lidt kaffe og Rakija, og de siger, de hellere må cykle videre. De skal til Asien.
Der er roligt på Makedonien-pladsen og alle andre steder, jeg passerer.
Kører hjem klokken 17.00
Læser DRs artikel, hvor Christian Axboe Nielsen hævder, at det hykleriske EU har skiftet kurs til ”nationalisternes”, altså VMRO-DPMNE-regimets, fordel. Må skrive til ham og spørge, om han mon forveksler Kurz og Orban i Østrig og Ungarn med hele EU, og hvor han får øje på kursskiftet?
Søndag den 30. april
Kigger mig omkring i byen med familien. Alt er roligt på de centrale pladser. Hoyt Yee fra det amerikanske udenrigsministerium er i byen. Venter i spænding, om han kan gøre en forskel.
Mandag den 1. maj
Trækker stikket og kører på rulleskøjter med arvingen ved Trajkovski-hallen.
Ser Præsident Ivanovs ejendommelige pressemeddelelse om aftenen, efter mødet med Hoyt Yee. Ivanov beder tilsyneladende USA om hjælp til at overkomme det juridiske problem, at Xhaferi-valget er ulovligt. Tænker, at det lyder som et tilbagetog. Men Ivanov fastholder også, at Zaev skal levere solid dokumentation for, at hans politiske program vil holde sig inden for forfatningen og statens enhedspræg (unitary state). Det var mere logisk, om regimet og Ivanov kunne dokumentere, at der er et problem, tænker jeg.
Tirsdag den 2. maj
Læser Foueres synspunkt på BalkanInsight, og at han – ligesom jeg – undrer sig over Kurz. Fouere regner det for en selvfølgelighed, at regimet står bag stormen, og at regimetilhængerne er købt og betalt.
TV21 skriver, at VMRO-DPMNE måske vil holde sit eget parlamentsmøde i dag, fortsat med Veljanoski som formand, mens sæsonens første hollandske turister ifølge Alsat lander i Ohrid.
Gruevski fastholder, at valget af Xhaferi er ulovligt. Antonio Milososki siger for VMRO-DPMNE, at den præcedens, der er skabt med valget af Xhaferi, er uacceptabel, og at valget blot vil forlænge den politiske krise.
Onsdag den 3. maj
Hører, at Xhaferi er blevet accepteret i administrationen. Han har tilsyneladende fået nøglen til kabinettet. Han vil nu bede Ivanov overdrage regeringsdannelsen til parlamentets flertal, siger han et sted. Ivanov har i ifølge forfatningen ti dage til formålet.
Tvivler på, at det kommer til at ske. Ved 16.00-tiden kalder Gruevski valget af Xhaferi diktatorisk, på sin Facebook profil.
Flygtningelejren Tabanovtse på grænsen mellem Serbien og Makedonien fik mandag besøg af elever fra Flakkebjerg Efterskole.
Flakkebjerg Efterskole besøger flygtningelejren i Tabanovtse (Табановце) sammen med en træt lyseblå tank. Fotos: John Petersen.
Flakkebjerg-elever med linjefaget ”global” besøger i denne uge Republikken Makedonien, og mandag gik turen til grænsebyen Tabanovtse (Табановце). Byen huser den såkaldte Tabanovtse Transit Camp, som er opstået, hvor jernbanen krydser ingenmandslandet mellem Makedonien og Serbien.
Tabanovtse Transit Camp er trods navnet nu en opholdslejr, efter at landene på Balkanruten lukkede grænserne i foråret 2016. Omkring 40 flygtninge eller andre migranter opholdt sig mandag i lejren.
”Vi er her for at besøge Makedonien, og placeringen på Balkanruten er en af de mange facetter i dette land, som vi gerne vil give vore elever med,” fortæller Kirsten Bruun, som leder globallinjen.
Eleverne skal finde ud af så meget som muligt, når de nu er i lejren, forklarer Kirsten Bruun videre, ”men vi ved, at professionelle interviews er for professionelle”.
Fælles spisning, sport og leg er derfor blandt midlerne, når hun og kollegerne forsøger at skabe rum for uformelle samtaler mellem migranter og elever.
Elever fra Flakkebjerg Efterskole og migranter spiller Number Kubb, Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.Elever fra Flakkebjerg Efterskole og migranter spiller volleyball, Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.Det blev til en kort painting workshop, før de vagthavende uniformer af uvisse årsager pludselig lukkede programmet. Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.Fælles spisning i Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017. Elever fra Flakkebjerg Efterskole og nogle af lejrens yngre beboere.Efterskoleelever fra Flakkebjerg på rundtur i Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.Da strømmen af migranter toppede, stod tusinder af togene lige her, og Tabanovtse Transit Camp opstod. Siden kom der pigtråd, sanitetsstation, internationale hjælpeorganisationer, beboelsescontainere, legestue til børnene og masser af muskuløse mænd i politi- og andre uniformer. 24. april 2017.Efterskoleelever fra Flakkebjerg på rundtur i Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017. Magnus Spodsberg (th) fra Flakkebjerg Efterskole taler med Mohammad fra Syrien. Mohammad viser sig at være en slags skulptør, og han har, med kone og barn, opholdt sig i lejren i syv måneder. Familien har ingen bestemt destination, de vil bare nordpå. Fælles spisning, Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.Martin Dinesen (th) fra Flakkebjerg Efterskoler kommer hurtigt på talefod med flere migranter. Én er fra Vestsahara og vil finde arbejde i Europa. Han er omkring de 50, og har været i lejren i syv måneder. En anden er fra Irak, hvor hans kone og familie er blevet dræbt af en bilbombe. Han er cirka 40 år gammel. Han har en datter med på rejsen og et billede af konen i lommen. Fælles spisning, Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.
Flakkebjerg Efterskole står i kontakt med NGO’en Legis, som spiller en stor rolle i hjælpearbejdet i forhold til flygtninge og andre migranter. Det er Legis, der har hjulpet med skolens program i Tabanovtse, og ikke mindst har Legis hjulpet med de nødvendige tilladelser i forbindelse med besøgets afvikling.
"Flakkebjerg på Balkanruten" blev sidst opdateret: 13. august 2019 af John Petersen
Republikken Makedonien holdt valg den 11. december. Der var to valgkampstemaer. Det nationalkonservative VMRO-DPMNE tabte på begge distancer, men vil ikke slippe magten. Resten er vrøvl.
Efter næsten to års politisk krise i Makedonien gik borgerne den 11. december til valg. Krisen skyldes, at regeringskoalitionen, som bestod af det nationalkonservative, makedonske VMRO-DPMNE og det albanske BDI, i løbet af 2015 blev afsløret i diverse kriminelle forhold og i reelt set at have afviklet magtens tredeling, domstolenes uafhængighed og meget mere.
For forståelsens skyld kan man med fordel se bort fra BDI og blot regne med, at det er en kreds af topfolk i VMRO-DPMNE under ledelse af Nikola Gruevski, der reelt udgjorde og udgør regimet.
Der er endnu ikke faldet domme i de ovenstående forhold. Eftersom det var tydeligt, at den offentlige anklager ikke var fri af regimets magt, blev der etableret en særlig offentlig anklagemyndighed (Специјално Јавно Обвинителство). Myndigheden kom i stand som følge af pres fra EU og USA. Og det samme gjorde valget. Det hele blev nedfældet i den såkaldte Przhino-aftale.
Valgkampen handlede om den særlige anklager og om albanerne
Afsløringerne af regimet blev naturligvis benyttet i valgkampen. Alternativet til de nationalkonservative er Socialdemokratiet, SDSM. SDSM ønskede selvfølgelig, at valgkampen skulle handle om det ”løbende statskup”, som VMRO-DPMNE havde begået i sine cirka ti år ved magten.
SDSM ville lade den særlige anklager fortsætte arbejdet og eventuelt også oprette en særdomstol, fordi den almindelige offentlige anklager og domstolene står i et afhængighedsforhold til VMRO-DPMNE, beviseligt eller formodentlig. Hvis den særlige anklager får lov at fortsætte arbejdet, så vil VMRO-DPMNE’s topfolk med stor sandsynlighed ende i fængsel.
VMRO-DPMNE ville hverken lade den særlige anklager fortsætte eller oprette en særdomstol.
Det var til at forudse, at SDSM ikke nødvendigvis kunne vinde et valg, blot fordi VMRO-DPMNE stod bag de ovennævnte forbrydelser. Det hænger sammen med klientelismen, de ufrie medier, gammelt nag, monopol på historieforskning og mere endnu.
SDSM fik brug for albanske stemmer, og det var sandsynligvis derfor, man slog ind på en kurs, der i højere grad imødekom de albanske borgere. Det er selvfølgelig også muligt, at SDSM er blevet overbevist om, at albanernes krav er rimelige, retfærdige eller begge dele.
Hvorom alting er, så blev SDSM ved valget det parti, der tiltrækker flest albanske stemmer! Det er en virkelig stor nyhed i makedonsk sammenhæng.
VMRO-DPMNE greb begærligt dette nye valgtema, og forsøgte naturligvis at nedtone al snak om forbrydelser. Zoran Zaev, SDSM’s leder, blev udstillet som landsforræder, fordi han ville give indrømmelser til albanerne. Det handlede især om sprogkrav. Ikke om anerkendelse, for det albanske sprog er allerede anerkendt. Albanernes krav er snarere, at staten skal lade handling følge ord.
VMRO-DPMNE førte kampagner, der gav indtryk af, at albansk skulle indføres overalt, at bøder kunne følge, hvis man ikke kunne sproget, at pensionister ikke ville kunne få udleveret deres medicin, hvis de ikke beherskede albansk osv. Desuden ville Zaev angiveligt føderalisere eller kantonisere landet. Reelt ligger der i den beskyldning, at Zaev vil åbne sluserne for et kommende Storalbanien. Hverken SDSM eller de albanske partier går dog ind for kantonisering endsige et Storalbanien. Undtagelsen er ”den albanske alliance”, der har talt for kantonisering og som opnåede tre mandater ved valget – ud af 120.
Fire albanske partier fik mandater ved valget den 11. december. De går alle ind for, at den særlige anklager skal fortsætte sit arbejde. De går selvsagt også ind for, at albanernes krav bør imødekommes. Derfor er der flertal uden om VMRO-DPMNE uanset, hvordan man gør regnebrættet op. Også selv om VMRO-DPMNE fortsat er parlamentets største parti.
Den albanske platform
Valget faldt ud på en måde, der gjorde de albanske mandater afgørende, selvom det største albanske parti, BDI, blev straffet af vælgerne og halveret. De ville dog kunne spilles ud imod hinanden, hvis de stod splittet, hvilket ikke ville tjene de synspunkter, alle albanske partier deler.
Derfor gav de albanske partier hinanden håndslag på, at de alle kompromisløst ville kæmpe for den såkaldte albanske platform, uanset hvilke albanske partier, der måtte danne flertal med enten SDSM eller VMRO-DPMNE.
Den albanske platform indeholder syv punkter og diverse underpunkter.
Det første punkt handler om at implementere Ohrid-aftalen og forfatningen. Det er altså aftaler, der allerede er indgået, og hvor de albanske partier ønsker, at deres kommende regeringspartner skal holde aftalerne. Hvis man ser bort fra formuleringer, der lægger op til et kompromis, et punkt der af albanerne selv er blevet nedtonet, og et underpunkt, der kræver en forfatningsændring – hvilket kræver to tredjedeles flertal i parlamentet, og som således ikke kan være en forudsætning for at indgå i en flertalsregering –, så står nogle underpunkter tilbage, der kun vanskeligt kan fortolkes som alvorligt kontroversielle.
Det mest omdiskuterede er som nævnt det albanske sprogs plads i Republikken Makedonien. Det er allerede sådan, at albansk benyttes på lige fod med makedonsk på kommunalt niveau, når over 20% af borgerne er albanere. Men albanerne ønsker – og her henviser de til forfatningen –, at man også skal kunne benytte albansk i de statslige institutioner.
Det vil i princippet sige, at en albansk-talende borger i den østlige del af landet (hvor der næsten kun tales makedonsk) i en statslig institution, f.eks. en sundhedsklinik, skal kunne benytte albansk. Men det er et meget tænkt eksempel. Det vil også sige, at en albansk-talende borger i den vestlige del af landet (hvor der tales albansk) i en sundhedsklinik skal kunne benytte albansk, og at den statslige sundhedsklinik således skal kunne servicere borgerne på deres eget sprog – og også ansætte albansktalende. Det er et realistisk eksempel på, hvad det er, de albanske partier kræver.
Etnisk splittelse er ikke årsag, men eventuelt konsekvens
I den første ”dronningerunde” efter valget fik VMRO-DPMNE’s leder, Nikola Gruevski, i opdrag at forsøge at danne flertal. Mandatet overdrages i Makedonien af præsidenten, som er VMRO-DPMNE-mand, Gjorge Ivanov. Nikola Gruevski forsøgte nu at danne regering med partneren siden 2008, BDI. BDI mødte naturligvis op med den albanske platform, men man kunne ikke komme til enighed.
Ifølge BDI var det ikke platformens første punkt, der forhindrede en videreførelse af en regering bestående af VMRO-DPMNE og BDI. Det ville også være mærkeligt. Man skal fortolke noget mere ind i det, hvis man vil gøre det til et problem. Men det er præcist, hvad VMRO-DPMNE-regimet siden har gjort – hvilket giver ekko i medier og blandt eksperter i hele verden.
Det egentlige problem, ifølge albanerne, lå i det tredje punkt, hvor den albanske platform indeholder krav om, at den særlige anklagemyndighed skal fortsætte sit virke, og ”Fuld opklaring af spørgsmålene omkring retssager som ”Sopot”, ”Brodec”, ”Monster” (Smilkovci-mordene), og ”Kumanovo”, ved hjælp af en undersøgelseskommission eller en uafhængig international instans.” Det er sager, hvor albanere muligvis er ofre for justitsmord, og hvor regimet regnes for i en eller anden grad at stå bag. De fleste albanere og mange makedonere tager dette for givet.
Det var dette punkt, med den særlige anklagemyndigheds fortsatte virke, der ifølge BDI fik Nikola Gruevski til at opgive mandatet og herefter fortsætte valgkampens antialbanske retorik via klientellet på gader og stræder, medier i ind- og udland og formentlig igen internationale public affairs bureauer.
Den næste ”dronningerunde” er foreløbig ikke blevet til noget. Præsident Gjorge Ivanov nægter at give SDSM’s Zoran Zaev i opdrag at forsøge at finde et flertal, hvis ikke Zoran Zaev først offentligt afsværger den albanske platform. Det er et krav, som er kommet til, imellem første og anden ”dronningerunde”. Ivanov er kommet til at mene, og her flugter han med den øvrige VMRO-DPMNE’s genoptagne retorik, at den albanske platform vil splitte landet.
Det ser således ud til, at regimet er parat til at skabe en varig konflikt mellem albanere og makedonere, med det formål at undgå fængselsstraffe for regimets topfolk. Denne konflikt er således ikke årsagen til noget som helst, som udenlandske eksperter – i forlængelse af VMRO-DPMNE-regimets kommunikationsstrategi – ynder at fremstille sagen. Den er tværtimod konsekvensen!
Vrøvl og endda utidigt vrøvl
Det er meget let at skrive en historie om etniske uroligheder på Balkan, som – kunne man formulere det – ”i århundreder har skabt uro på halvøen,” og et eller andet sted i svadaen bliver en ”krudttønde” nævnt og så videre.
Det er også let at fremstille de balkanske folk som uskyldige ofre, som i århundreder har været legetøj for stormagters og naboers interesser og tilfældige grænsedragninger. Og det er let at gøre forståeligt, at ligegyldigt, hvor store forbrydelser de lokale magtmænd begår, så er det alle mulige andres skyld.
Der er bestemt noget om snakken i bestemte perioder, og hvad angår bestemte Balkan-stater. Men! Makedonien i dag er Makedonien i dag. Hvis man begiver sig ud i ovennævnte standardsvada, når og hvis man vil oplyse om den helt aktuelle situation i Makedonien, så går man regimets ærinde.
Årsagen til den politiske krise i Makedonien er ikke etnisk, og det er det rene kuk at bruge den nuværende politiske situation i Makedonien som eksempel på, at det er dags at diskutere grænseændringer, således som angivelige eksperter (Less) og politikere (Rohrabacher) for tiden gør det. Og det er vildledende, hvis man lader beskrivelsen af den aktuelle situation gå op i, hvem og hvilke stormagter, der forsøger at stabilisere eller destabilisere Makedonien eller dets regime, eller om den Europæiske Union har fejlet ved henholdsvis at være for meget eller for lidt til stede.
—
Det er ønskeligt, at Republikken Makedonien bliver en stat, der i højere grad matcher de vestlige demokratier. Det er naturligvis det forudsatte mål i denne kommentar.
Det makedonske befolkningselement i Makedonien udgjorde i 2002 omkring 2/3, mens albanerne udgjorde omkring 1/4. Tallene var allerede dengang meget usikre, og der har siden fundet en betydelig udvandring sted.
"Stop vrøvlet om Makedonien" blev sidst opdateret: 13. august 2019 af John Petersen
”Stemmer skal vejes, ikke tælles”, sagde en græsk konge engang, og præsident Gjorge Ivanov i Republikken Makedonien synes at mene det samme. De albanske mandater er fundet for lette, fordi de – ifølge Ivanov – arbejder for en fremmed magt, det vil sige Albanien.
Der er ingen dokumentation for påstanden, men der er nogle forhold, der er egnet til at skabte frygt for, at der kan være noget om snakken. For det første turer russiske propagandamedier som sædvanligt frem med beskyldninger om storalbanske ambitioner og så videre, mens f.eks. skandinaviske og andre regioners medier stort set ikke dækker Makedonien.
Dernæst blev mødet, som konkluderede den albanske platform, holdt i Tirana og havde Albaniens premierminister Edi Rama som vært. Og endelig fører Edi Rama sig frem på Twitter og andetsteds med udsagn, som nok kan være sande, men som blot er egnet til at skabe mistro i verdensopinionen. Edi Ramas fremturen er formentlig baggrunden for en amerikansk pressemeddelelse i går. Hvis man læser indenad står der omtrent: hold din mund!
Hvad siger de makedonske albanere egentlig til det?
Ifølge Izet Mexhiti er det spin
I aftes var Izet Mexhiti på tv. Han er borgmester i Skopje-kommunen Cair og en af næstformændene i det albanske BDI. Han forklarede, at VMRO-DPMNE i den første ”dronningerunde” tilsluttede sig præcis de samme albanske krav, som SDSM nu har tilsluttet sig. Og det kan endda dokumenteres, for det findes på papir, sagde Mexhiti. Og forklaringen var ikke ny. Albanerne har sagt det, siden den første ”dronningerunde” blev opgivet.
Der var en enkelt undtagelse, men den kan ikke på nogen måde kaldes etnisk eller albansk betinget: VMRO-DPMNE ville ikke gå med til at forlænge den særlige anklagers (Специјално Јавно Обвинителство) mandat. Den særlige anklagers virke udspringer af landets politiske krise og den såkaldte Przhino-aftalte, som igen skyldes aflytningsskandalen. Den særlige anklager vil med stor sandsynlighed sende toppen af VMRO-DPMNE-regimet i fængsel, hvis hun får lov at gøre sit arbejde færdigt.
Konklusionen er indlysende. Når Ivanov (VMRO-DPMNE) afviser flertallet med SDSM i spidsen, så er begrundelsen falsk – uagtet at Ivanov efter alt at dømme også er på kant med landets forfatning. Ifølge Mexhiti.
Tirana var tænkt som neutralt område
Men hvorfor blev mødet, hvor den albanske platform blev til, holdt i Tirana? Og hvorfor tog repræsentanter fra Kosovo og Albanien del i mødet? Det har BDI’s formand – ligeledes på tv – forklaret:
Et af de nye albanske partier i Makedonien, BESA, er i den grad modstandere af BDI og formanden Ali Ahmeti. De anerkender ikke BDI og Ali Ahmetis lederskab i den albanske lejr. Og det gik BESA til valg på. Derfor ville BESA ikke acceptere en invitation til et møde, hvis invitationen kom fra BDI. Der skulle andre værter til. Man fik hjælp i Tirana. Initiativet kom, ifølge Ahmeti, fra Ahmeti selv. Han ringede til Edi Rama og bad denne om at invitere og være vært for mødet. Simpelt.
Allerede på det tidspunkt kendte albanerne udmærket til omkostningerne. Man var fuldt ud klar over, at det ville give Rusland og VMRO-DPMNE mulighed for at spinne på ”Tirana”, og det viste sig også at holde stik. Der blev talt åbent om det blandt ganske almindelig borgere.
Makedonien står uden regering efter valget
Den såkaldte albanske platform, som forener de fire albanske partier i Makedonien, blev – som nævnt – til på et møde i Tirana. Når platformen blev til, var det fordi et samlet udspil naturligvis ville stille albanerne stærkere i en forhandlingssituation. Og forhandlingssituationen var netop konteksten, for Makedonien skal have en ny regering efter valget den 11. december.
Ivanovs argument er, at Zaev går en fremmed stats ærinde. Hermed mener han Albanien. I realiteten beskylder Ivanov Zaev og det nye flertal for forræderi. En imødekommelse af den albanske platform vil være et første skridt i retning af en opløsning af Makedonien, mener Ivanov.
Ivanov kan selvfølgelig mene, hvad han vil, men som præsident har han – ifølge samtlige eksperter uden for regimets magt – ikke beføjelser til at vetoe et flertals politik, og han har ikke fremlagt dokumentation for, at Albanien skulle have duttet de albanske partier en bestemt politik på.
"Narrativet om et Storalbanien: hvad siger Makedoniens albanere egentlig selv?" blev sidst opdateret: 13. august 2019 af John Petersen
Vi anvender cookies og andet godt til at huske Deres data. Disse data deles undertiden med tredjepart. Er De indforstået med det og vore øvrige brugsvilkår? JaNejLæs først detaljerne
Privatlivspolitik, cookies og brugsvilkår
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
