Elleve lister stiller op til parlamentsvalget i Makedonien

Et halvt hundrede partier stiller op til parlamentsvalget i Republikken Makedonien den 11. december. De er fordelt på elleve lister og talrige finur- og personligheder.

Valg i Republikken Makedonien og fede tider for outdoor reklamebranchen.
Valg i Republikken Makedonien og fede tider for outdoor reklamebranchen. Butel 25. november 2016. Foto: John Petersen

I Makedonien er der seks valgkredse, som hver leverer tyve parlamentsmedlemmer til Sobranie, som parlamentet hedder. Yderligere tre mandater kommer fra henholdsvis Asien-Australien, Nord- og Sydamerika, og Europa-Afrika. Der skal altså fordeles 123 mandater ved valget den 11. december. Omkring 50 partier gemmer sig bag listerne. Det er ikke alle listerne, der stiller op i alle kredse.

Liste 6 stiller endda kun op i kreds 6, som bl.a. rummer byerne Tetovo og Gostivar. Listen består også kun af et parti, nemlig PPD eller Partia për Prosperitet Demokratike. Partiet var indtil 2002 det store albanske parti, men den rolle blev erobret af BDI efter den væbnede konflikt i 2001. Partiet spås ikke mange chancer. Partiet var ikke repræsenteret i det netop opløste parlament.

Det var derimod det lille liberale parti, Либерална Партија, som udgør Liste 8. Partiets ene mandat har Roza Topuzovska-Karovska hidtil siddet på. Hun og partiet var dog en del af den Socialdemokratiske (SDSM) koalition, men nu stiller de liberale altså op for sig selv. Topuzovska-Karovska brød med SDSM i 2014. SDSM nægtede at anerkende valgresultatet i 2014 og boykottede så arbejdet i parlamentet fra den 10. maj. Men Topuzovska-Karovska gik solo og boykottede boykotten, så at sige.

Liste 11 er det venstreorienterede parti Левица, e Majta eller Levitsa, hvilket alt sammen med betyder venstre. Partiet er et nybrud i makedonsk politik. Det har været meget synligt i forbindelse med protestdemonstrationerne i de seneste to år – i 2015 markedsført som bevægelsen ”Jeg protesterer”, Протестирам eller Protestoj, og i 2016 som ”den kulørte revolution”.

Nummer to på listen i Skopje (kreds 1), Mariglen Demiri, har endda skaffet sig en miniberømmelse, eftersom han skal i retten for at have knust ruder i forbindelse med protestdemonstrationerne tidligere i år. Flere af de andre topfolk i bevægelsen har tilbragt tid i detentionen efter protestdemonstrationerne i 2015 og 2016.

Partiets platform ligner nogle af de venstreradikale bevægelser i det øvrige Europa: antinationalister, imod NATO men pro-EU, og man havde sympati for Syriza i Grækenland, indtil Tsipras bøjede sig for kreditorerne.

Przhino-partierne

De fire mest betydningsfulde partier i Makedonien indgik i sommeren 2015 den såkaldte Przhino-aftale. Den skulle vise vej ud af den politiske krise, som opstod med aflytningsskandalen og oppositionens boykot af parlamentsarbejdet. At der afholdes tidligt valg er en reminiscens af Przhino-aftalen.

Det er blevet kutyme, at regeringen dannes af en koalition, der består af partier fra et albansk og et makedonsk parti. Det albanske BDI og det makedonske VMRO-DPMNE har udgjort regeringsflertallet siden 2008, mens det albanske PDSh og makedonske SDSM har udgjort alternativet eller oppositionen. Przhino-partierne stiller alle op igen.

Mandatfordelingen mellem partierne i det netop opløste parlament var VMRO-DPMNE 61, SDSM 34, BDI 19, PDSh 7, mens RDK og GROM sad på de sidste to mandater.

VMRO-DPMNE urokkelig trods afsløringer

Liste 1 er koalitionen, der ledes af den tidligere og sandsynligvis også kommende premierminister Nikola Gruevski, som i øjeblikket formelt blot er formand for det nationalkonservative VMRO-DPMNE. Aflytningsskandalen har i de seneste to år udstillet, hvordan partiet og dets toppolitikere har gjort statens institutioner til instrumenter for egne interesser, og hvordan regimets toppolitikere tyr til kriminelle midler for at opnå deres mål.

Det er derfor ordet ”regime” formentlig er det mest dækkende om Makedoniens nuværende og måske også kommende styre. Regimets toppolitikere, herunder Gruevski, er da også i søgelyset hos den særlige anklager (Специјално Јавно Обвинителство) sammen med andre VMRO-DPMNE-topfolk. VMRO-DPMNE er, trods afsløringerne, fortsat associeret medlem af de europæiske kristendemokratiske parti, EPP, hvis eneste danske repræsentant i Europaparlamentet er Bendt Bendtsen.

Foruden VMRO-DPMNE består koalitionen af Socijalisticka Partija na Makedonija, Demokratska Partija na Srbite, Demokratska Partija na Srbite vo Makedoninja, Sojus na Romite od Makedonija, Partija na Pravdata, Graganska opcija za Makedonija (GROM), Stranka na Demokratska Aktsija na Makedonija, Partija na Vlasite od Makedonija, Partija sa Integratsija na Romite, Rabotnitshko Semjodelska Partija na Republika Makedonija, Trajno Makedonsko Radikalno Obedinuvanje, Makedonska Aktsija, Nova Liberalna Partija, Partija na Obedineti Demokrati na Makedonija, Makedonska Alijansa, Demokratska Partija na Turtsite na Makedonija, VMRO Demokratska Partija, Demokratska Bosnjatshka Partija, Demokratska Partija na Romite, Socijaldemokratska Unija, Romi Obedineti od Makedonija, Sojus na Titovi Levi Sili, Obedineta Partijas a Ednakvost na Romite, Dvishenje na Natsionalno Ednistvo na Turtsite, Demokratski Sili na Romite.

Bag det førstnævnte socialistiske parti står Dzingo, som også er en af de såkaldte Gazdas eller mediemoguler, der via massemedierne holder regimet flydende. Partiet er ikke socialistisk i nogen udbredt forstand.

GROM, som undertiden også forkortes COM, sad i det nu opløste parlament med et enkelt mandat, men Stevco Jakimovskis parti stiller nu op sammen med VMRO-DPMNE. Jakimovski er ellers bykonge i Skopje-kommunen Karposh, hvor han med GROM fejer både VMRO-DPMNE og SDSM af banen.

Srbite, Romite, Vlasite, Turtsite og Bosnjatshka er henholdsvis serbere, roma, vlakker, tyrkere og bosnjakker, som således i hvert fald af navn er repræsenteret i koalitionen.

På VMRO-DPMNE’s kandidatliste er den krigsforbryderdømte Johan Tarculovski.

Valgkampagnen begyndte officielt den 21. november. VMRO-DPMNE begyndte per tradition i Ohrid, hvor Gruevski slog tonen an. Oppositionsleder Zoran Zaev er ifølge Gruevski i gang med at skære staten i småstykker. Zaev vil – ifølge Gruevski – føderalisere Makedonien, gå på kompromis i navnestriden med Grækenland og gøre hele Makedonien tosproget. Føderalisering betyder her, at de albanske dele af landet eventuelt får mere at skulle have sagt eller måske endda autonomi. Desuden fastholdt Gruevski, at Zaevs ”bomber” eller aflytningsskandalen, Kumanovo-affæren og protestdemonstrationerne blot var dele af et samlet anslag imod landet.

Således satser Gruevski på den traditionelt sikre konspiration og nationalisme.

SDSM vil leve i Makedonien

Liste 4 er den socialdemokratiske koalition. Socialdemokraterne har akronymerne SDMS og LSDM på henholdsvis makedonsk og albansk.

Foruden SDSM består koalitionen af Nova Socijaldemokratska Partija, Liberalno Demokratska Partija, Partija za Dvishenje na Turtsite vo Makedonija, Nova Alternativa, Demokratski Sojus na Vlasite od Makedonija, Cprska Stranka vo Makedonija, Partija za Ekonomski Promeni, Partija na Obedineti penzioneri i Gragjani na Makedonija, Partija za Evropska Idnina, Alijansa za Pozitivna Makedonija, Demokratska Obnova na Makedonija (DOM), Srpska Napredna Stranka vo Makedonija og Partija za Tselosna Emantsipatsija na Romite.

Som det er tilfældet hos VMRO-DPMNE, så er en række mindretalsbefolkninger repræsenteret i koalitionen. I det mindste af navn. Der er således tyrkere, vlakker, serbere og roma, ligesom bl.a. det lille grønne parti DOM under Liljana Popovska, som tidligere har været i koalition med VMRO-DPMNE. Liljana Popovska er dog blevet presset til at opgive sit eget kandidatur, fordi hendes brud med VMRO-DPMNE anses for at være kommet alt for sent.

Partija za Evropska Idnina er Fijat Tsanoskis parti. Tsanoski optræder som offer i aflytningsskandalen. Han fik på premierminister Nikola Gruevskis foranledning jævnet en nys opført ejendom med jorden af politiske grunde. Sådan lyder det i hvert fald i aflytningsskandalens femte såkaldte ”bombe”, som sprang omkring 1. marts 2015.

SDSM slår i valgkampen naturligvis på, at regimet med VMRO-DPMNE og Nikola Gruevski i spidsen har diskvalificeret sig selv. Det blev tydeligt med aflytningsskandalen. Men SDSM har også vist sig mere imødekommende over for albanernes ønsker – især i forhold til brug af det albanske sprog.

I den forbindelse er det interessant, at SDSM har Muhamed Zeqiri på kandidatlisten. Han var tidligere chefredaktør på den albanske tv-kanal Alsat-M., og han forlod posten, fordi han ikke ville favorisere BDI i nyhedsdækningen.

SDSM’s valgslogan slår et tema an, som bekymrer snart sagt alle i Makedonien, og som givetvis skal få vælgerne til at vælge noget andet end VMRO-DPMNE:”Vi har planer om at leve i Makedonien” lyder ordene. Det henviser til, at i 100.000-vis af især unge er flyttet udenlands. Det kan dårligt bortforklares, at især unge mennesker vælger Makedonien fra. Alle har det tæt inde på livet.

PDSh konkurrerer med BDI

Det albanske PDSh, eller DPA med det makedonske akronym, vil af med BDI, eller DUI med det makedonske akronym. PDSh, som står for Partia Demokratike Shqiptare, er Liste 2. BDI, som står for Bashkimi Demokratik për Integrim, er Liste 3. BDI blev i sin tid dannet af bl.a. UÇK-”kommandanter” fra den væbnede konflikt i 2001. Lederen Ali Ahmeti er en af dem.

De albanske partier varetager albanske interesser. Også i deres selvforståelse. Derfor står den politiske strid i den albanske lejr hovedsageligt om, hvem der bedst varetager albanernes interesser. Det er svært at gennemskue, om og i hvilket omfang, der også er ikke-nationale uoverensstemmelser på spil.

BDI er den albanske partner i den nuværende regering. Det betyder, at de øvrige albanske partier – herunder PDSh – holder BDI fast på det medansvar, der følger med at indgå i regeringen. Det er for eksempel et almindeligt synspunkt blandt albanere – og i øvrigt også blandt mange makedonere-, at en række retssager og domme over albanere har været skueprocesser. Det gælder for eksempel i sagen om mordene ved Smilkovci-søen.

Når og hvis der er tale om skueprocesser, hvor politiministeriet og domstolene blot er en del af teatret, så har BDI i princippet et medansvar, som de øvrige albanske partier holder BDI fast på.

I forbindelse med den årlige markering af Ohrid-aftalen benytter albanerne lejligheden til at dyrke uenighederne. Og eftersom BDI er i regering, så er det BDI, der har ansvaret for – angiveligt – at lade stå til i forhold til albanernes rettigheder.

Nye albanske konstellationer

For de nye albanske partier gælder det samme. De er utilfredse med, at BDI ikke i tilstrækkelig grad varetager albanernes interesser. Men dertil kommer, at de nye partier samler en utilfredshed op, som retter sig mod både PDSh og BDI. De gamle partier bliver simpelthen regnet for at være for korrupte. Eller, hvis man – som mange – fortolker lidt mindre romantisk: der er for få, der får glæde af gevinsten ved korruptionen.

Liste 7 er ”koalitionen albanernes alliance”, som består af Reform-PDSh, Uniteti og dele af RDK. Reform-PDSh er samlet om borgmesteren i Struga, Ziadin Sela, mens Uniteti er samlet om Gezim Ostreni fra Debar, som er UÇK-veteran fra den væbnede konflikt i 2001. RDK, som står for Rilindja Demokratike Kombëtare, havde et enkelt mandat i det netop opløste parlament.

Sela og Reform-PDSh er udbrydere fra PDSh

Sela taler ofte om, at Makedonien må blive en bi-national stat, eller om kantonisering eller om føderalisering. Det er ikke helt klart, hvordan noget sådant i praksis skal foldes ud, og man må da heller ikke forestille sig, at den albanske alliance har en lønnet stab, der sidder og definerer teori og praksis omkring føderalisering. Kritikere af partierne vil netop vide, at der er tale om enmandspartier.

Men de er dog med sikkerhed uenige med Ali Ahmeti (BDI), som højt og tydeligt har opfordret albanere til at glemme alt om føderalisering efter etniske linjer, da det bliver umuligt at fastlægge de territoriale grænser.

Alliancen spås at få plads i parlamentet.

Liste 10 er BESA. Besa betyder noget i nærheden af ed. Det er et begreb i albansk kultur, som er tungt ladet af historie, etik, skik og brug. BESA blev stiftet i 2014 af en gruppe yngre intellektuelle.

BESA rummer alle de allerede nævnte kanter i forhold til de etablerede partier PDSh og BDI. Dertil kommer, at partiet fremstår som et generationsopgør. Især yngre mænd synes at tilslutte sig et opgør, der muligvis afspejler, at man har fået nok af de lidt ældre albanske mænd og deres uigennemtrængelige netværk af gensidige tjenester.

Formand er den kun 31-årige Bilall Kasami fra Tetovo.

BESA har i den politiske krise gjort sig bemærket ved først at afvise at tage del i de etnisk blinde Протестирам/Protestoj-massedemonstrationer i 2015. Tværtimod organiserede man en ren albansk protestdemonstration den 13. juni 2015. De etnisk blinde og brede demonstrationer blev anset for at være en fælde, fordi man fejlagtigt kunne komme til at tro, at albanere havde fælles sag med makedonerne.

BESAs kritikere mener, at de monoetniske, albanske protester er en foræring til makedonske nationalister, som blot bliver bekræftet i deres nationalisme med modsat fortegn.

Senere er BESA blødt noget op. Man erklærede på et tidspunkt, at man nu støttede alle protester imod regimet – altså også de multietniske eller etniske blinde demonstrationer.

BESA støttede også den albanske demonstration den 9. maj 2016 i anledning af ét års dagen for domfældelsen i forbindelse med Smilkovci-mordene. Demonstranterne regner de dømte albanere for at være uskyldige.

BESA går ind for at omdefinere den makedonske stat. Det betyder, at man vil have indlejret albanske rettigheder i forfatningen på lige fod med makedonerne. Det betyder også, at man vil have mere, end albanerne fik med Ohrid-aftalen efter den væbnede konflikt i 2001.

BESA spås et gennembrud ved valget.

BESA bliver beskyldt for at være finansieret af Tyrkiets præsident Erdogan. Kasami har afvist, at det skulle være tilfældet.

Partier, som vil være Gruevski i stedet for Gruevski

Liste 5 er en koalition, der kalder sig ”forandring og retfærdighed”, промени и правда med tilføjelsen трет блок eller ”den tredje blok”. Koalitionen består af fire partier og ønsker at fremstå som et alternativ til de to store makedonske blokke eller koalitioner, der ledes af henholdsvis det nationalkonservative VMRO-DPMNE (Liste 1) og det Socialdemokratiske SDSM (Liste 4). Koalitionen blev til i løbet af efteråret.

De fire partier er Demokratisk Union eller Демократски Сојуз, ФРОДЕМ, ДЕМОС og arbejderpartiet МОРО. Kendte ansigter er lederen Pavle Trajanov, som var politi- og indenrigsminister i 1998-99, Jove Kekenovski, som bl.a. har været borgmester i Skopje i ´90erne – dengang for VMRO-DPMNE – og Slobodan Bogoeski, som er tidligere chef for det hemmelige politi (UBK). Både Bogoeski og Trajanov er i øvrigt involveret i Magyar Telekom-affæren.

Partiet går ind for en særdomstol i et særligt departement, som skal tage sig af den særlige anklagers sager. Den særlige anklager, Katica Janeva, har ansvar for alle de sager, der kom ud af aflytningsskandalen i 2015. Dette antyder den egentlige kant i forhold til regimet under ledelse af VMRO-DPMNE og dets formand, eks-premierminister Gruevski. En særdomstol for området vil gøre det vanskeligere for de ansvarlige, ved hjælp af regimets indflydelse på de eksisterende domstole, at unddrage sig ansvar for deres eventuelle ugerninger.

Tre kendte profilerer Liste 9, som kalder sig ”Koalitionen VMRO for Makedonien”, nemlig Ljubco Georgievski, Stojanche Angelov og Ljube Boskoski.

Georgievski er Gruevskis forgænger på posten som formand for VMRO-DPMNE. Han var premierminister i perioden fra 1998 til 2002, altså under den væbnede konflikt med de albanske oprørere, mens Tito-veteranen Kiro Gligorov fortsat var præsident.

Georgievskis politi- og indenrigsminister var Ljube Boskoski. Boskoski blev efter den væbnede opstand i 2001 anklaget for krigsforbrydelser sammen med Johan Tarculovski. Mens Tarculovski blev dømt i Haag, klarede Boskoski frisag. Selvom Boskoski var Tarculovskis overordnede kunne hans ansvar for krigsforbrydelserne ikke bevises.

Boskoski er også manden, hvis brutale anholdelse udgør indholdet i ”bombe 3” i aflytningsskandalen.

Stojanche Angelov gjorde sig i 2015 bemærket med sine kyssende protestdemonstranter foran tv-bygningen. Angelov er veteran fra den væbnede konflikt i 2001, på de makedonske myndigheders side, og har rang af generalmajor i politiets særlige styrker. I 2015 gjorde Angelov sig yderligere bemærket, idet han før Kumanovo-affæren fandt sted, havde spået dens komme, og at det var VMRO-DPMNE-regimet selv, der stod bag.

"Elleve lister stiller op til parlamentsvalget i Makedonien" blev sidst opdateret: 12. januar 2018 af John Petersen
Dette indlæg blev udgivet i Makedonien, Ohrid Framework Agreement, Politisk krise i Makedonien 2015-2017 og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.