Sprogloven i Makedonien er vedtaget

I dag er loven om sprogbrug i Republikken Makedonien blevet endeligt vedtaget. Loven betyder, at det albanske sprog i højere grad skal kunne benyttes i statslige institutioner.

Sprogbrug i Republikken Makedonien
Lovudkastet til den nu vedtagne lov banede vej for et nyt regeringsflertal i Republikken Makedonien, efter valget i december 2016. Loven ligestiller i højere grad brugen af albansk og makedonsk i landets offentlige sektor.

Det er i dag lykkedes parlamentsformand Talat Xhaferi at bringe loven om sprogbrug til afstemning i Sobranie – Republikken Makedoniens parlament . Det var lovens tredje og endelige behandling. Tredjebehandlingen var nødvendig, fordi præsident Gjorge Ivanov nægtede at underskrive loven efter andenbehandlingen.

Loven blev vedtaget med 64 stemmer fra den oprindelige regeringskonstellation bestående af socialdemokrater, SDSM, Albanernes Alliance (inklusive RDK) og BDI (DUI) samt de albanske partier uden for regeringen, BESA og PDSh (DPA).

Parlamentet har 120 medlemmer, og 109 var tilstede.

Potentielt kan regeringskonstellationen for tiden mønstre over 70 stemmer, fordi nogle af grupperingerne på decembervalgets tabende side, altså den nationalkonservative VMRO-DMPNE-koalition, har skiftet side.

Behandling er så meget sagt

Det nationalkonservative VMRO-DPMNE deltog ikke i lovens første- og andenbehandling. VMRO-DPMNE boykotter parlamentsarbejdet. Partiet er utilfreds med, at flere af dets parlamentsmedlemmer står anklaget for medvirken til stormen på parlamentet den 27. april.

En meget konkret brøde er, at parlamentsmedlemmerne simpelthen åbnede dørene for deres egne tilhængere, som længe havde holdt sig parat på pladsen foran parlamentet. De stormede derpå parlamentet. Eftersom det findes optagelser fra parlamentets overvågningskameraer, og eftersom det er blevet udsendt i en uendelighed, er der dog knapt tvivl om parlamentsmedlemmernes medvirken.

Mellem anden- og tredjebehandlingen af loven om sprogbrug, har VMRO-DPMNE givet sig selv dispensation fra dets egen boykot. Det gjorde partiet for at kunne stille cirka 35.000 ændringsforslag til lovforslaget, der ellers kun består af omkring 4000 ord. Med en rigid fortolkning af parlamentets forretningsorden ville det betyde, at afstemningen kunne udsættes i det uendelige.

Da Xhaferi i dag satte lovforslaget til afstemning for tredje gang skete det uden at behandle de 35.000 ændringsforslag. Man fraveg altså den rigide læsning af parlamentets forretningsorden. Mange bifalder naturligvis, at Xhaferi på den måde sætter en stopper for VMRO-DPMNE’s obstruktion af lovarbejdet, men det rokker ikke ved, at der er stor uenighed, om der er hjemmel for denne måde at gennemføre tredjebehandlingen på.

Præsidenten har ikke mandat til at stoppe loven efter tredjebehandlingen. Den kan dog bringes for forfatningsdomstolen.

Ifølge VMRO-DPMNE er loven hverken i overensstemmelse med forfatningen eller Ohrid-aftalen (Ohrid Framework Agreement), mens andre mener, at loven fuldbyrder Ohrid-aftalen.

Lovens fremtid er usikker

I praksis vil loven naturligvis kun blive fulgt, hvis statens institutioner følger loven. Hvis der i statslige institutioner er modstand imod loven, så vil loven naturligvis kun blive fulgt, hvis der ligger en trussel om sanktioner, når loven brydes.

Kort sagt: hvis det gamle regimes folk fortsat sidder på nøglepositioner i de statslige institutioner – altså hele den magt, der er opbygget som en parallel magt til staten i Gruevski’s regimes tid –, og hvis domstolene i lige måde følger den parallele magt frem for landets love, så bliver loven i praksis ikke til noget.

Det frygter især de stemmer, der tænker i liberalt-demokratiske baner med vestlige lande som forbillede. Og så naturligvis under ét, Makedoniens albanere.

Gruevski forsøgte at skabe ballade

Tredjebehandlingen blev udsendt direkte på forskellige kanaler. Efter den almindelige afstemning skulle loven også til afstemning jævnfør den såkaldte Badinter-princip.  Imellem afstemningerne entrerede det gamle regimes førstemand, tidligere premierminister Nikola Gruevski, podiet – og skærmbillederne – , for meget kontant at bede Xhaferi om at afbryde samlingen.

Nogle af de lokale medier skriver, at sikkerhedsvagterne forhindrede et håndgemæng imellem formand Xhaferi og Gruevski. Og det var netop sådan, det så ud.

Badinter-princippet betyder, at der, ud over absolut flertal, skal være flertal for et lovforslag blandt begge de dominerende befolkningsgrupper – altså både blandt albanernes og blandt makedonernes repræsentanter. I praksis er det en bestemmelse, der giver albanere vetoret, hvorfor afstemningen i forbindelse med loven om sprogbrug var en ren formalitet.

"Sprogloven i Makedonien er vedtaget" blev sidst opdateret: 14. marts 2018 af John Petersen
Dette indlæg blev udgivet i Makedonien, Ohrid Framework Agreement og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.