Makedonien og Bulgarien begraver stridsøksen

Bulgarien og Makedonien traf i sommer aftale om at stede de senere års kollisionskurs til hvile. Aftalen vil nu blive ratificeret, og en hindring for Makedoniens EU-medlemskab er fjernet.

Den bulgarske regering sendte den 7. november en aftale om godt naboskab med Republikken Makedonien til snarlig afstemning i parlamentet. Og i Makedonien har premierminister Zoran Zaev netop bebudet, at parlamentet dersteds vil skride til afstemning inden nytår. Det skriver landenes nyhedsbureauer om den aftale, der blev indgået af premierministrene i sommer.

Siden 2012 har Bulgarien stillet betingelser for Makedoniens eventuelle EU-medlemskab, som man fra da af altså ikke umiddelbart kunne støtte. Den relativt nye regering i Republikken Makedonien har forsøgt at leve op til betingelserne, hvilket i sommer førte til aftalen om godt naboskab. Aftalen blev underskrevet den 1. august i Skopje af premierministrene Boyko Borisov og Zoran Zaev.

Goce Delcevs sarkofag ved Sveti Spas
Premierministrene Borisov og Zaev lagde i sommer kranse ved Goce Delcevs sarkofag i forgården til Sveti Spas, Skopje. De tre cypresser henholdsvis de tre sten, som sarkofagen hviler på, symboliserer efter sigende Makedoniens tre dele: Pirin-Makedonien (i Bulgarien), Ægæisk Makedonien (i Grækenland) og Vardar-Makedonien (det nuværende Republikken Makedonien).

Bulgariens krav for støtte til Makedoniens EU-medlemskab var netop, at Republikken skulle gøre noget for at dyrke det gode naboskab, i stedet for at styrke bulgarskfjendtlige følelser.

Det har f.eks. vakt irritation i Bulgarien, at den tidligere nationalkonservative makedonske regering under Nikola Gruevski i 2011 lod Zar Samuel opstille på Makedonienpladsen, Plostad Makedonia, at statsfinansierede spillefilm om anden verdenskrig i Makedonien fremstiller fascister og nazisympatisører som et fænomen, der alene kom fra Bulgarien, at mindeplader over Mara Buneva bliver ødelagt med jævne mellemrum, og senest at en af det nu faldne regimes proselytter i Makedonien ødelagde et bulgarsk mindesmærke på bjerget Kaimakchalan.

Skolebøger skal skrives om

Aftalen om ”venskab, godt naboskab og samarbejde” har 14 artikler og en præambel. Artikel otte er nok den mest omtalte, for her aftaler man at etablere en multidisciplinær ekspertkommission, der skal se på historiske spørgsmål, der skaber splid mellem de to stater.

Ekspertkommissionens opgave er at beskrive historiske begivenheder og personer efter udelukkende videnskabelige kriterier, hvilket også betyder, at politikere i begge lande skal blande sig uden om.

Opgaven er dog bundet – og for så vidt politisk interessestyret – idet begivenheder og personer skal beskrives på en måde, så de kan tilhøre begge landes kultur og historie. Det vil betyde en ændring af blandt andet tekster i skolebøger, og i et interview til Alsat M antyder Zaev da også, at staten nu vil være forpligtet på at se nærmere på korpset af skolebogsforfattere.

Ambitionen beskrives allerede i præamblen. Den forbinder nemlig den aktuelle aftale med en tilsvarende aftale om en fælles ekspertkommission, der blev indgået allerede i 1999.

I Makedoniens albanske befolkningselement har der været murren, fordi skole- og andre bøger er fulde af fejl, når det angår beskrivelsen af albanerne, hvilket albanerne uden særlig effekt har klaget over i mange år. Albanerne udgør ca. 25% af indbyggerne i Republikken Makedonien, mens makedonerne udgår cirka 2/3.

Samarbejde på mange niveauer

Ambitionen om ikke at lade fortiden kaste for lange skygger er dog langt fra aftalens eneste element.

Parterne vil arbejde for, at blandt andet borgere og politikere i højere grad kan mødes på tværs af grænsen (artikel 4), at fremme fælles investeringer (artikel 5), turismesamarbejde (artikel 6), lettelse af told- og grænsebesvær for både person- og godstransport, fælles sports-, kultur- og andre dannelsesbegivenheder, forbedrede kommunikations- og trafikforbindelser (artikel 7) og mediesamarbejde (artikel 9).

Goce Delcev lægger (igen) krop til forbrødringen

Aftalen blev som nævnt underskrevet i Skopje den 1. august. Dagen forinden fik Borisov og Zaev tid kransenedlæggelse ved Goce Delcevs grav. Delcevs sarkofag står i gården til Sveti Spas.

Sveti Spas er en ortodoks kirke midt i Skopje, som er kendt for at ligge i kælderetagen, hvilket lægger op til at fortælle historien om, at osmannerne i deres tid ikke tolererede kirker, der var højere end moskéerne.

Goce Delcev er en af de ledende skikkelser i de bevægelser, der kæmpede for et frit Makedonien og Thrakien. Frit fra Det Osmanniske Rige, forstås. Han gælder i både Bulgarien og Makedonien som helt og frihedskæmper. Delcev blev i 1903 dræbt i en træfning med osmannisk politi i en landsby, der hed Banitsa. Den ligger i det nuværende Grækenland.

Som bevis for, at Delcev var nedkæmpet, sendte politifolkene hans afhuggede hoved til den osmanniske guvernør i Thessaloniki. Hovedet blev aldrig siden fundet. Resten af liget blev bragt til Sofia i Bulgarien.

I slutningen af fyrrerne var en større forbrødring mellem det nys etablerede kommunistiske Jugoslavien henholdsvis Bulgarien i gang. Bulgarien havde på det tidspunkt forsøgt at erobre området, der dækker det nuværende Republikken Makedonien og mere til i over 50 år – blandt andet i både 1. og 2. verdenskrig. Den konflikt skulle slutte, mente de respektive kommunistpartier og ledere.

Lederne Tito og Dimitroff forhandlede en løsning på plads, som skulle skabe en Balkanføderation. Jugoslavien og Bulgarien skulle slås sammen, og den evige rivaliseren om det nuværende Republikken Makedonien blev overflødig.

Til ceremoniellet omkring forbrødringen hørte, at Bulgarien indvilligede i at sende Delcevs jordiske rester til Skopje, hvorfor Delcev minus hoved har hvilet i forgården til Sveti Spas siden 1946.

Balkanføderationen blev aldrig til noget, fordi Stalin syntes at balkanerne blev for selvstændige i deres ageren. Det førte til bruddet mellem Tito-Jugoslavien og Stalin den 28. juni 1948, mens Bulgarien på sin side valgte at følge Stalin og Kominform. Men Delcev blev naturligvis i Skopje, hvor han så endnu engang kunne anvendes som symbolsk bagtæppe for forbrødringen mellem Bulgarien og – denne gang i 2017 – Republikken Makedonien.

Symbolikken omkring den nye forbrødring er for så vidt i bogstavelig forstand hovedløs. Om det også i overført forstand er tilfældet, må afvente historiens gang og ikke mindst de historikere, der eventuelt engang får lov at beskrive historiens gang.

"Makedonien og Bulgarien begraver stridsøksen" blev sidst opdateret: 23. november 2017 af John Petersen
Dette indlæg blev udgivet i EU, Makedonien, Turist i Makedonien og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.