Makedonsk ugemagasin spidder nationalkonservativt-russisk narrativ

Det politiske magasin FOKUS offentliggør kontroversielt papir i Makedonien og udfordrer endnu engang det russisk-nationalkonservative narrativ og den copy/pastende verdenspresse – hvis altså dokumentet er ægte.

Varmluftsballoner eller Hot Air Balloons af Advantage Lendl på en CC 2.0 Licens
Varmluftsballoner eller Hot Air Balloons af Advantage Lendl på en CC 2.0 Licens

Det politiske ugemagasin FOKUS har i den forgangne uge offentliggjort en aftale mellem det nationalkonservative VMRO-DPMNE og det albanske BDI (DUI). Magasinet har ”sikret sig” aftalepapiret, som det hedder. Papiret er på albansk, hvis man skal tro billedledsagelsen på magasinets hjemmeside.

Aftalen stammer fra den første ”dronningerunde” efter valget i december 2016, hvor regimet under VMRO-DPMNE og BDI, og lederne Nikola Gruevski henholdsvis Ali Ahmeti, forsøgte at finde et nyt, fælles regeringsgrundlag.

Det mislykkedes, og efterfølgende dannede BDI i stedet regering sammen med Socialdemokraterne, SDSM, og Koalitionen Albanernes Alliance.

VMRO-DPMNE bøjede sig for de albanske krav

Papiret viser, at det nationalkonservative VMRO-DPMNE var klar til at tilslutte sig en række af punkterne i den albanske platform.

Det er den platform, der i de VMRO-DPMNE-sympatiserende eller ligefrem -afhængige dele af de makedonske medier, i Rusland og derfor også i den lidt ”hurtige” del af vestlig presse, hedder Tirana-platformen. Titlen ”Tirana-platformen” giver det indtryk, at de makedonske albaneres bestræbelser er udtryk for initiativer, der udgår fra Tirana, hvilket igen spiller på frygten blandt makedonerne for et Storalbanien.

I sin egenforståelse udtrykker den albanske platform en mere prosaisk fortælling, end det drama en storalbansk ambition lægger op til. Albanerne i Makedonien kæmper med platformen for, at den såkaldte Ohrid-aftale eller Ohrid Framework Agreement skal overholdes og at betingelserne for medlemskab af EU og NATO skal opfyldes.

Papiret viser, at aftaleparterne var enige om en ny sproglov, at der skulle rejses en debat om Republikken Makedoniens symboler, at nabostridighederne – med Bulgarien og Grækenland – skulle løses, og herunder at aftaleparterne skulle have en fælles tilgang til at løse navnestriden med Grækenland. Og mere endnu fra den albanske platform.

Det strider imod, hvordan det nationalkonservative parti har markedsført sig selv i tiden efter bruddet med BDI. Efter bruddet repræsenterede den albanske platform alt ondt. Præsident Gjorge Ivanov (VMRO-DPMNE) krævede endog, at mandataren i ”anden dronningerunde”, Zoran Zaev, skulle afsværge Tirana-platformen, som den albanske platform nu blev omtalt. Det krav blev ikke stillet til præsidentens partifæller, da de fik mandatet i første ”dronningerunde”.

I øjeblikket hævder VMRO-DPMNE, at den sproglov, der i sidste uge blev endeligt vedtaget i parlamentet, er forfatningsstridig, at den strider imod Ohrid-aftalen, og man har endog meddelt, at man ikke anerkender loven – selvom der står et flertal bag. Den nu vedtagne sproglov er naturligvis fremsat af den nuværende SDSM-dominerede regering, hvis valgkamp – i modsætning til VMRO-DPMNE – netop gik ud på at komme albanerne i møde.

VMRO-DPMNE har til gengæld været bemærkelsesværdigt afdæmpet i forhold til de aktuelle forhandlinger om at løse navnestriden med Grækenland.

VMRO-DPMNE var imod den særlige anklagemyndighed

Albanerne har sagt det hele tiden, og nu bekræftes historien af FOKUS’ offentliggjorte papir: VMRO-DPMNE tilsluttede sig i den første ”dronningerunde” de samme albanske krav, som SDSM senere tilsluttede sig. Og det kan endda dokumenteres, for det findes på papir, sagde Izet Mexhiti på tv allerede den 2. marts 2017.

Izet Mexhiti var på det tidspunkt borgmester i Skopje-kommunen Cair og en af næstformændene i det albanske BDI.

Han forkarede, at der derimod ikke var enighed om at ændre vidnebeskyttelsesloven. Når vidnebeskyttelsesloven skal ændres, er det fordi den særlige anklagemyndighed eller CJO (Специјално Јавно Обвинителство) ikke har mulighed for selv at tilbyde vidner beskyttelse. Det gør, at den særlige anklagemyndighed er afskåret fra at komme videre med en række meget kontroversielle sager – f.eks. mordene ved Smilkovci-søen, Sopot-sagen og drabet på Martin Neskovski.

Når VMRO-DPMNE er imod ændringen af vidnebeskyttelsesloven, er det efter alt at dømme, fordi partitoppen selv er involveret i sagerne. Den almindelige anklagemyndighed kan aktivere vidnebeskyttelsesaktiviteter, men oprettelsen af den særlige anklagemyndighed skyldes netop, at den almindelige anklagemyndighed regnes for at være afhængig af VMRO-DPMNE.

At vidnebeskyttelsesprogrammet skilte BDI og VMRO-DPMNE er netop, hvad aftalepapiret ifølge FOKUS fortæller.

Der var heller ikke enighed om den særlige anklagemyndighed selv. I øjeblikket kan denne myndighed kun efterforske sager, men den har – siden juni i fjor – ikke længere magt til at rejse sager. Kontroversen om den særlige anklagemyndighed handler om, at alle partier uden om VMRO-DPMNE ønsker myndighedens mandat forlænget. VMRO-DPMNE vil efter alt at dømme komme i endnu større vanskeligheder, hvis myndigheden får dette mandat. Eksempelvis ligger sagen Talir og ulmer hos chefanklager Katica Janeva hos CJO. Den handler om ulovlig partistøtte.

Det kræver 2/3 flertal i parlamentet at forlænge myndighedens mandat, ligesom det kræver 2/3 flertal at ændre på vidnebeskyttelsesloven, så ingen af delene kan vedtages uden VMRO-DPMNE’s stemmer.

Den russiske-albanske forbindelse

Aftalepapirets ægthed er der vist ingen, der er i tvivl om. Men teoretisk set er det dog muligt, at det er et falsum.

På en pressekonference onsdag, efter at sprogloven blev endeligt vedtaget, fik VMRO-DPMNE partiformand Hristijan Mitskoski spørgsmålet, hvorfor VMRO-DPMNE accepterede den albanske platforms krav i første ”dronningerunde”?

Mitskoski afviste at svare på spørgsmålet.

FOKUS’ artikel blev lagt på nettet samme dag, så Mitskoski blev muligvis taget på sengen. Men Mitskoski forholdt sig ikke til papirets ægthed.

For så vidt hænger det nationalkonservativt-russiske narrativ i laser, men det får faktisk hjælp fra en noget uventet kant, nemlig fra Albaniens premierminister Edi Rama. Rama kommer med jævnlige mellemrum med udtalelser, der er gefundenes Fressen i den national-konservative og russiske lejr.

Rama har således i nogen grad taget æren for, at den albanske platform blev til. Rusland er ikke sen til at gøre brug af sådanne udtalelser. Det kunne man for eksempel høre på den pressekonference, Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov i februar afholdt sammen med præsident Aleksandar Vucic i Serbien.

"Makedonsk ugemagasin spidder nationalkonservativt-russisk narrativ" blev sidst opdateret: 1. maj 2018 af John Petersen
Dette indlæg blev udgivet i Makedonien, Medier i Makedonien, Ohrid Framework Agreement og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.