Makedonske nationalister udfordrer fredsaftalen fra 2001

Ohrid-aftalen fra 2001 bringes i tvivl, når nationalkonservative og deres støtter på gaden forhindrer loven om sprogbrug i Republikken Makedonien. Makedonske oppositionspolitikere dyrker igen etniske modsætninger.

Velkommen til Kicevo Kommune
Velkomst til Kicevo Kommune på fire sprog. Kommunen er albansk domineret, så det står øverst, derefter makedonsk, engelsk og tyrkisk. Strazha (Стража), Republikken Makedonien. Foto: John Petersen.

Den nationalkonservative, makedonske opposition i VMRO-DPMNE, og således også demonstranter i Skopje, er imod lovforslaget om sprogbrug i Makedonien. Lovforslaget vil give brugen af det albanske sprog bedre betingelser i landets statslige institutioner. Det er VMRO-DPMNE imod, fordi det – angiveligt – udfordrer landets enhedslige karakter – eller ”unitary character”, som det hedder i den såkaldte Ohrid-aftale.

Sprogloven i parlamentet for tredje gang

Aktuelt er lovforslaget nået til tredje behandling i parlamentet. Det var enighed om ordlyden i lovforslaget, der banede vej for den siddende regering, så der står et veletableret flertal bag loven. Når loven skal ud i en tredje behandling, er det fordi præsident Gjorge Ivanov (VMRO-DPMNE) nægter at underskrive loven. Det har han ret til.

Præsidentens begrundelse er den ovenstående, at loven udfordrer landets enhedslige karakter og dermed – ifølge præsidenten – forfatningen. Præsidenten gør sig muligvis til forfatningsdomstol i sagen, men Ivanovs besynderlige dispositioner er hverdagskost, og præsidentens afvisning var ventet: den ligger i forlængelse af hans tidligere aktioner.

Er der flertal bag loven efter tredje behandling, har præsidenten ikke længere ret til at nægte at underskrive.

35.000 ændringsforslag udsætter tredje behandling

Derfor gør de nationalkonservative i VMRO-DPMNE alt for at forhindre, at det kommer så vidt. VMRO-DPMNE boykotter parlamentsarbejdet for tiden. De er nemlig sure over, at nogle af deres parlamentsmedlemmer og støtter er stillet for retten, hvilket skyldes at de medvirkede i stormen på parlamentet den 27. april sidste år.

Men partiet har nu givet sig selv dispensation fra dets egen boykot for at kunne forhindre, at lovforslaget kommer til afstemning. Det har partiet gjort ved at stille cirka 35.000 ændringsforslag til loven. Lovforslaget fylder cirka 4000 ord.

Det har foreløbig ført til en udsættelse af tredjebehandlingen på ubestemt tid, fordi parlamentets administration skal have tid til oversættelser og anden forberedelse.

Enhedskarakteren står ikke i modsætning til sprogloven

Ohrid-aftalen eller Ohrid Framework Agreement fra 2001 afsluttede den væbnede konflikt samme år. De albanske oprørere var imod den etno-nationalisme, der i 1991-forfatningen gjorde makedonerne til ejere af den makedonske stat, mens albanere og andre blot var tålte.

Som konsekvens heraf ønskede albanerne en føderalisering af landet eller autonomi for landets albansk dominerede områder. De fik ingen af delene. ”There are no territorial solutions to ethnic issues”, hedder det i Ohrid-aftalen. Det enhedslige præg – the ”unitary character” – består i Ohrid-aftalen i ikke at lade magtdeling følge etniske skel.

Men til Ohrid-aftalens basale principper hører også, at ”The multi-ethnic character of Macedonia’s society must be preserved and reflected in public life.”

Til udmøntningen af dette basale princip hører også aftaler om sprogbrug. Aftalen om sprogbrug består bl.a. i, at sprog der tales af flere end 20% af befolkningen også er officielle sprog i Makedonien – ud over makedonsk. Den del af aftalen fandt vej ind i den reviderede forfatning. Det betyder i praksis, at albansk er officielt sprog i Makedonien.

I Ohrid-aftalen er der altså ingen modsætning mellem statens enhedskarakter og det, at det albanske sprog nyder fremme via en lov om sprogbrug. Tværtimod.

Etniske modsætninger tilbage i makedonsk politik

Det er vistnok muligt, at det verserende lovforslag giver mere til de ikke-makedonske sprog, i praksis albansk, end Ohrid-aftalen kræver. Det skal man være godt og vel jurist for helt at få hold på. Men det er ikke det argument, nationalisterne benytter.

De benytter argumentet, at statens enhedslige karakter – ”unitary character” – bringes i fare, og at dette skulle være i strid med såvel forfatning som Ohrid-aftalen. Men det er forkert.

Når makedonske nationalister alligevel benytter argumentet, er det naturligvis fordi det appellerer til, henholdsvis afspejler, befolkningens frygt for albanske føderale ideer eller måske endog et Storalbanien. Det er formentlig det, mange hører som modsætningen til ”unitary character”. Frygten opdyrkes, henholdsvis findes, i dele af den makedonske del af befolkningen, forstås.

Argumentet er naturligvis valgstrategisk og eventuelt i brug for at blokere for reformer i regeringens 3-6-9-plan, eller hvad man nu kan forestille sig. Men der er givetvis mange af nationalisterne, der mener det alvorligt, uagtet spin og strategi: at landets enhedslige karakter bringes i fare, hvis sprogloven bliver til virkelighed, uanset at ”unitary character” i Ohrid-aftalens forstand betyder noget andet.

Oppositionspolitikken etnificeres

Dermed udfordres fredsaftalen, Ohrid Framework Agreement, og de etniske skillelinjers betydning for makedonsk oppositionspolitik tager til. Man kan naturligvis gisne om, hvad den makedonsk-nationale oppositionspolitik vil føre til i den albanske del af befolkningen.

Konklusionen ligger jo lige for: at det måske var bedre, hvis albanerne fik selvstyre eller autonomi, selvom det er en position, der stort set har været opgivet siden den væbnede opstand i 2001 blev afsluttet med – netop – Ohrid-aftalen. Hvis den konklusion vinder indpas i den albanske del af befolkningen, begynder situationen at minde om situationen op til den væbnede opstand i 2001.

Der er dog en række forskelle, som gør situationen langt mindre dramatisk. Men der er også et element, der kan bidrage til yderligere at fremme etnificeringen af oppositionspolitikken, nemlig de højaktuelle forhandlinger i navnestriden med Grækenland. Det er set før i Makedonien.

Det makedonske befolkningselement i Makedonien udgjorde i 2002 omkring 2/3, mens albanerne udgjorde omkring 1/4. Tallene var allerede dengang meget usikre, og der har siden fundet en betydelig udvandring sted.

Litteratur

Ruffer, Ari: Macedonia’s Ohrid Framework Agreement Reexamined in Response to Internal and External Crises: Reason for Cautious Optimism on Europe’s Southeastern Border, Columbia Journal of Transnational Law vol.55/2.

Framework Agreement. Concluded at Ohrid, Macedonia. Signed at Skopje, Macedonia on 13 August 2001

"Makedonske nationalister udfordrer fredsaftalen fra 2001" blev sidst opdateret: 4. februar 2018 af John Petersen
Dette indlæg blev udgivet i Makedonien, Ohrid Framework Agreement og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.