Hvem er Johan?

Udgivet den 7. april 2015 af John Petersen

Јохан står der på murene. Her og der og alle vegne. Overalt i Skopje. Men hvem er denne Johan, der i Makedonien lægger navn til skriften på væggen?

Johan er tilsyneladende lige så kendt som de kongelige. I hvert fald finder graffitiskribenterne det ikke nødigt i deres virke at tilføje hans efternavn. Og kendt er netop, hvad han er. Han er kendt som en makedonsk folkehelt, og han er kendt som dømt krigsforbryder.

Nogle vil mene, at Johan Tarculovski er en helt på trods af dommen i Haag. Andre vil mene, at han er det på grund af dommen i Haag; også her bragte han et offer for nationen, forstås. Og så er der selvfølgelig nogle, især albanere, der blot regner ham for at være kriminel.

Johan Tarculovski
Her er et af de mindre kaotiske graffiti-indslag, som over alt møder Skopjes turister. Det er sikkert blevet til i forbindelse med Johan Tarculovskis hjemkomst i 2013: “Velkommen Johan. Makedonien venter … Frihed for Johan!”

Tarculovski kommer fra landsbyen Ljubanci 10-12 km nord for Skopje. Ljubanci er fortrinsvis beboet af makedonere, mens nabolandsbyen Ljuboten er beboet af albanere.

Det var i Ljuboten, Tarculovski blev berømt og kom på fornavn med nationen. Her havde han den 12. august 2001 kommandoen over en gruppe politifolk, som udførte angreb på albanske civilister og på civile mål, og som tog fanger. Det var på et tidspunkt, hvor den væbnede konflikt mellem albanske oprørere, NLA eller UÇK Makedonien, og makedonske sikkerhedsstyrker sang på sidste vers. Angrebet kostede Tarculovski en tur til Haag og et efterfølgende fængselsophold i Tyskland.

Han blev af krigsforbryderdomstolen tiltalt og dømt for at planlægge, beordre og udføre de aktioner, der resulterede i syv dødsfald, herunder minimum tre mord og et tilfælde af vold med døden til følge, hensynsløse ødelæggelser og afbrænding af minimum 14 huse, samt grusom mishandling af et halvt hundrede tilfangetagne albanere. Hændelsesforløbet er nøgternt refereret i en kort version af anklageskriftet, som krigsforbryderdomstolen udarbejdede for pressen.

Krigsforbryderdomstolen betragter i øvrigt aktionerne den 12. august som en hævnakt. Aktionen var hævn for, at landsbyboerne – formodet af de aktionerende styrker og deres overordnede myndigheder – havde huset nogle af de albanske NLA-oprørere. Ohrid-rammeaftalen, som afsluttede den væbnede konflikt mellem NLA og de makedonske sikkerhedsstyrker, blev underskrevet dagen efter, den 13. august.

Tarculovski fik 12 år, afsonede i Tyskland og blev løsladt i 2013. Både dommen og bekræftelsen af dommen ved appeldomstolen findes også i resuméer, udfærdiget af krigsforbryderdomstolen. Det blev aldrig afsløret, hvem Tarculovski modtog sine ordrer fra.

Boskoski klarede frisag

I Haag havde Johan Tarculovski selskab af Ljube Boskoski, som på tidspunktet for de kriminelle gerninger var politi- og indenrigsminister i Makedonien. Boskoski havde det øverste ansvar for de kriminelle handlinger, påstod anklageskriftet, selvom han ikke var med i selve udførelsen.

Men Ljube Boskoskis ansvar kunne ikke bevises, så han klarede frisag.

Boskoski er stadig en aktiv spiller i Makedonien, selvom han nu sidder i fængsel. Han blev i en anden anledning arresteret i 2011, og i februar 2015 var denne arrestation omdrejningspunkt for en af de såkaldte politiske bomber, der fortsat springer i Makedonien. Den hændelse er også omtalt her på bloggen.

Johan Tarculovski en del af etablissementet

Johan Tarculovski blev løsladt i 2013, efter at have afsonet otte år i Tyskland. Ved hjemkomsten blev han med pomp og pragt modtaget i lufthavnen. Nikola Gruevski og Gordana Jankuloska, som i mellemtiden var blevet henholdsvis premierminister og politi- og indenrigsminister, og tusindvis af tilhængere og hans kone og børn tog imod ham.

En af de støtteforeninger, der er etableret for Tarculovski, sørgede for at fragte folk til lufthavnen og staten betalte arrangementet, som også omfattede kransenedlæggelse ved monumentet for de faldne i 2001 (kun de makedonske) og tale for forsamlede på Skopjes centrale plads, Ploštad Makedonija.

Også præsident Gjorge Ivanov bød velkommen til Tarculovski ved et arrangement i villa Vodno.

Makedonien har en offentlighedslov, men den virker ikke i praksis. Derfor kan man ikke finde ud af, hvor meget staten har investeret i Boskoski, Tarculovski og deres familier, mens sagen stod på. BalkanInsight gjorde på et tidspunkt forsøget, og endte med at anslå beløbet til 9-10 mio. €.

Tarculovski er endnu ikke ude af sagaen. Hen blev for eksempel trukket frem i rampelyset, da premierminister Gruevski for nylig holdt stormøde i Trajkovski-hallen. Mødet havde formentlig som formål at vise styrke og sammenhold overfor den aflytningsskandale, der for tiden svækker regimets og Gruevskis troværdighed. Tarculovski talte som den første.

Boskoski er derimod, som det fremgår ovenfor, raget uklar med regimet.

Tarculovski og Jan Pytlick

Jan Pytlick bruger sikkert ikke tid på den slags, men der er faktisk en berøringsflade mellem Tarculovski og håndboldklubben Vardar og derfor også en sløjfe tilbage til graffitifolket.

De forskellige håndbold-, basketball- og fodbold-fanklubber er i stor stil repræsenteret på byens mure. Der er et sammenfald mellem Graffitimalerne og fanklubberne, ligesom der er sammenfald mellem hovedpersoner i fanklubberne og visse politiske partier.

Et sådant sammenfald repræsenterer Tarculovski, som har været medlem af det nationalkonservative VMRO-DPMNE siden sin ungdom. Han var aktiv i partiets ungdomsafdeling. Han var også leder af Komiti, som er fanatiske støtter af klubben Vardar, med fodboldklubben FK Vardar (ФК Вардар) og Jan Pytlicks arbejdsgiver, håndboldklubben RK Vardar (РК Вардар). Komiti hører til ultraerne i sportsfan-kulturen.

I nutidens Danmark er der ikke mange ligheder imellem ungdomspartiernes og fanklubbers gøren og laden. Men det er der i Makedonien.

Museum of Archeology Macedonia Skopje_MG_7279
Det nye arkæologiske museum, som er en del af projektet Skopje 2014. Bemærk muren med inskriptionen i forgrunden.
"Hvem er Johan?" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Ohrid Framework Agreement, Turist i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Hælder EU benzin på det makedonske bål?

Udgivet den 28. marts 2015 af John Petersen

To EU-forløb skal bidrage til at hjælpe Makedonien ud af landets politiske krise. EU er i fare for kun at yde symptombehandling og samtidigt hælde benzin på en større krise.

Photo by Mad House Photography / Creative Commons License 2.0

Som beskrevet her på bloggen, er to forløb på vej, som involverer EU-parlamentarikere og institutioner, og som skal forsøge at løse op for Makedoniens politiske krisekompleks.

I det ene forløb skal EU-parlamentarikere forsøge at bringe den makedonske del af landets højre- og venstrepolitikere på talefod igen. Målet er, at socialdemokraternes boykot af parlamentet skal ophøre, så lovgivningsarbejdet igen kan fremstå legitimt.

I det andet forløb skal EU yde ekspertbistand til den offentlige anklagemyndighed, der som følge af landets aflytningsskandale, har mere end nok at lave. Eksperternes tilstedeværelse skal i sig selv bidrage til at genskabe befolkningens tillid til anklagemyndigheden. Og det er nødvendigt, for chefanklager Marko Zvrlevski er selv en del af krisekomplekset.

Hvis EU har held med begge dele, så bliver resultatet, at det nuværende regime i legitimitetens skær kommer styrket ud, og Socialdemokraterne (SDSM) kan herefter lige så godt opløse sig selv. Vejen mod et stadig mere autoritært styre vil – med EU’s hjælp – være sikret i mange år fremover.

Det bedste man kan sige er, at EU endnu ikke har besvaret forespørgslen fra Zvrlevski, hvori han anmoder om hjælp.

Den store krise og den lille krise

Man kan forstå Makedoniens politiske krise på mindst to måder. De to måder fører til at opfatte krisen som altomfattende henholdsvis begrænset, stor eller lille. Det uheldige er, at EU muligvis kun ønsker at se den lille krise, som reelt blot er et symptom på den store.

Én måde tager udgangspunkt i, at et klientelistisk netværk omkring premierminister Nikola Gruevski og hans fætter Saso Mijalkov siden 2006 har opnået kontrol over alle statens vigtige institutioner – godt og vel. Instrumentet er partiet VMRO-DPMNE.

Dette udgangspunkt er overtegnede selv blevet præsenteret for af adskillige – både af tilhængere og modstandere af systemet Gruevski. Også før aflytningsskandalen. Med smil på læben ynder folk at sammenligne med Italien, hvor de hævder, at mafiaen er en del af staten. Heroverfor er Makedonien mere avanceret, for her er staten en del af mafiaen. Tilhængerne ser naturligvis ikke dette som en krise.

Er man inden for i varmen, så bifalder man systemet, fordi man er en del af klientellet. Eventuelt skylder man partiet VMRO-DPMNE sin stilling eller indtægt. Man giver ikke meget for, at en regering ledet af oppositionen skulle kunne gøre en forskel i relation til hæderlighed, retsstatsprincipper og så videre.

Er man derimod uden for, så abonnerer man på, at alt dette udgør den egentlige og store krise. Det synspunkt står først og fremmest SDSM for.

Det andet udgangspunkt ser mere synkront på sagen, og ser bort fra klientelisme og kriminalitet. Her mener man, det er kritisk, at statens institutioner ikke nyder hele befolkningens tillid og derfor ikke fungerer. Institutionerne er systemet, og hvis systemet er i fare for at bryde sammen, så er der krise. Det er den lille krise.

Disse institutioners funktionsduelighed ses også som en betingelse for, at nogen – legitimt, med lov i hånd, og på borgernes vegne – med tiden kan afskaffe klientelisme og kriminalitet.

Det er tilsyneladende EU’s synspunkt. Derfor er det et mål, at Socialdemokraterne skal ophøre med at boykotte parlamentsarbejdet. Og Zvrlevski skal, i overensstemmelse med gode retsprincipper, magtens tredeling og alt det dyre, arbejde sig igennem alle de sager, der som følge af aflytningsskandalen har hobet sig op i hans institution.

Gruevski repræsenterer selv en variant af dette synspunkt. Krisen består i, at nogen har rystet hans system. For ham bliver krisen først til en krise med aflytningsskandalen, fordi den ”destabiliserer Makedonien”. For blot et par år siden kunne Gruevski for eksempel afvise, at pressefriheden var truet. Det var ”varm luft”, sagde han.

Og så sent som i begyndelsen af februar lagde udvidelseskommissæren Johannes Hahn sig i det spor og efterlyste beviser på, at det stod så slemt til. Hverken Hahn eller Gruevski kan slippe så let om ved det længere.

Nære fremtidsscenarier

Både professionelle og amatørkommentatorer taler om muligheden for, at premierminister Nikola Gruevski og chefen for den offentlige anklagemyndighed Marko Zvrlevski går af.

I stedet for Gruevski og regeringen kan man forestille sig en bredt sammensat overgangsregering, der kun får som opgave at forberede et nyvalg. Det er det, Socialdemokraterne har talt for. Eller man kan forestille sig en regering sammensat af ikke-partipolitiske eksperter, der får til opgave både at forberede et nyvalg men også og først at rydde op i statens institutioner. Eller også forbliver alt, som det var.

Det giver i princippet seks kombinationsmuligheder.

Måske er (1) Gruevski og Zvrlevski fortsat premierminister henholdsvis chef for den offentlige anklagemyndighed, når bølgerne har lagt sig i Makedoniens politiske krise. Eller måske er (2) Gruevski stadig premierminister, men Zvrlevski er gået af. Eller (3) Zvrlevski er fortsat offentlig anklager, men Gruevski er gået af. I Gruevskis sted er der så kommet en bred koalitionsregering, der kun skal forberede et nyvalg. Eller (4) der er i stedet for Gruevski kommet en ekspertregering. Endelig (5) kan de begge være gået af, og en bred valgforberedende koalitionsregering sidder, eller også sidder en (6) ekspertregering.

Man kan se bort fra mulighederne (3) og (5), for Gruevski udelukkede på stormødet i Trajkovski-hallen den 15. marts, at VMRO-DPMNE kunne sidde med i sådan en konstellation. Det er der grund til at tro, han holder fast i. Det ville være meget bekvemt for VMRO-DPMNE at sidde uden for, mens en valgforberedende regeringskonstellation arbejdede. Det vil resten af partierne ikke være interesseret i. Kommer der en opryddende ekspertregering, må man gå ud fra, at Zvrlevski ryger ud. Derfor kan man også se bort fra (4).

Versionerne med en koalitionsregering har desuden den konsekvens, at VMRO-DPMNE sandsynligvis vil vinde et nyvalg. Alt vil sandsynligvis fortsætte som før, hvis ikke statsinstitutionerne først bliver afpolitiserede.

Det sidste scenarie (6) vil ikke være efter bogen, og hvis der alligevel kan findes en paragraf i forfatningen, der muliggør det, så vil regimets topfolk under alle omstændigheder læse det på en anden måde og med alle midler søge at forhindre det.

Så er der (1) og (2) tilbage.

"Hælder EU benzin på det makedonske bål?" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
Udgivet i EU, Makedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

To EU-forløb skal hjælpe Republikken Makedonien ud af krisen

Udgivet den 26. marts 2015 af John Petersen

To initiativer skal hjælpe Republikken Makedonien ud af landets krise, der beskrives som politisk. EU vil mægle og levere eksperter.

Flere sammenfiltrede kriser hærger i øjeblikket Republikken Makedonien. Statens institutioner, som de er beskrevet i forfatningen, fungerer ikke efter hensigten. Det gælder med sikkerhed parlamentet, domstolene og præsidentembedet, men efter alt at dømme også den offentlige anklager. Som eventuel fjerde statsmagt er også de vigtigste medier sat ud af spillet.

Læs også: Pressefrihed på skrump i Makedonsk mediemorads
Læs også: Skopje kysser for public service

EU har tilbudt hjælp med at få løst de sammenfiltrede kriser.

I den ene ende af det krisekomplekset har den offentlige anklager med chefanklageren Marko Zvrlevski bedt om eksperthjælp fra EU.

I en anden del af komplekset har Europaparlamentarikere tilbudt sig som mæglere for at bringe de stridende makedonske politikere fra det nationalkonservative VMRO-DPMNE og det socialdemokratiske SDSM på talefod igen.

Sobranie boykottes

Parlamentet i Makedonien hedder Sobranie. Siden parlamentsvalget i foråret 2014 har SDSM boykottet arbejdet i Sobranie.

Partiet hævdede og hævder, at valgsvindel førte til sejren for den siddende regering, som består af VMRO-DPMNE og det største albanske parti, DUI. Derfor ønsker SDSM, at en overgangsregering skal bane vej for et nyt valg, hvis de skal tilbage til parlamentsarbejdet.

Lovgivningsarbejdet er naturligvis hæmmet af, at oppositionen ikke indtager de udvalgspladser, de er berettiget til, ligesom vedtagen lovgivning fremstår som relativt illegitim, når parlamentets næststørste parti ikke bidrager til arbejdet.

Den hærgende aflytningsskandale har blot bidraget til SDSM-politikernes opfattelse, at parlamentsarbejdet er absurd. Tolvte del i aflytningsskandalen, også kaldet bombe nummer 12, viste, at selv VMRO-DPMNE-politikerne er magtesløse overfor regimets top – om end villige magtesløse.

Kort før jul forlød det, at SDSM parlamentarikernes mandater ville blive annulleret som følge af deres fravær. Det skete dog ikke. Formentlig kunne parlamentsformand Trajko Veljanoski (VMRO-DPMNE) ikke samle det fornødne flertal for aktionen. De nødvendige albanske stemmer ønsker generelt ikke at involvere sig i en – som de ser det – intern makedonsk krise.

EU-Parlamentarikere skal mægle

Det første forsoningsmøde mellem repræsentanter for VMRO-DPMNE og SDSM vil finde sted i næste uge i Bryssel.

Mæglerne bliver sandsynligvis Ivo Vajgl (ALDE), Eduard Kukan (EEP), Richard Howitt (S&D) og udvidelseskommissæren Johannes Hahn. Vajgl er parlamentets fYRoM rapportør.

Makedonske medier har i den forløbne uge hævdet, at Europaparlamentet generelt mener, at oppositionen bør ophøre med boykotten og finde tilbage til parlamentsarbejdet. Makedonske medier kan dog generelt ikke regnes for uhildede. De er ofte en del af regimets instrumentel.

Elmar Brok (EPP), formand for Europaparlamentets udenrigsudvalg, mener således ifølge Indpendent.mk, at SDSM bør spille efter reglerne og ikke obstruere arbejdet i Sobranie.

Og Vajgl mener, ifølge både uafhængige og regeringsafhængige medier, at Makedonien selv må finde løsningen på den såkaldte politiske krise, og at det er de makedonske institutioner – herunder Sobranie og partierne – der skal finde en vej ud af krisen.

Selvom det i makedonske medier fremstår, som om hele misèren ligger i SDSMs fravær, hvilket sandsynligvis er en stramning af EU-parlamentarikernes synspunkter, så lægger samme parlamentarikere dog op til, at SDSM må tilbage i Sobranie.

Her deltager premierminister Gruevski i European People’s Partys (EPP) såkaldte summit i marts 2015. VMRO-DPMNE er associeret medlem af EPP, de konservative.
Photo by EPP – More pictures and videos: [email protected]

Toiletpapirs afgørende betydning

Radmila Sekerinska har forsøgt at genopfriske EU-parlamentarikernes hukommelse, efter at de tilsyneladende talte om socialdemokratisk obstruktion og institutionelle løsninger. Sekerinska hører til SDSMs top og hun deltog selv i seminaret med Europaparlamentarikerne for SDSM:

Hun og andre SDSM-parlamentsmedlemmer blev den 24. december 2012 korporligt smidt ud af Sobranie i forbindelse med landets finanslovsdebat. Tilstedeværende journalister røg ud ved samme lejlighed. Det var udefra kommende civilklædte mænd, som udførte aktionen. De blev dog genkendt som indenrigsministerielle specialstyrker.

Også dengang bøjede SDSM sig efterfølgende for presset fra EU og indgik et kompromis. SDSM fandt modvilligt tilbage til parlamentsarbejdet, som man ellers havde boykottet siden udsmidningen.

Som modydelse blev der indgået en politisk aftale med VMRO-DPMNE. Aftalen indebar blandt meget andet, at en tværpolitisk komité skulle opklare hændelserne den 24. december og placere et ansvar.

Komitéen fandt frem til, at det var forfatningsstridigt at smide parlamentarikerne ud af Sobranie, men Ilija Dimovski, som sad i komitéen for VMRO-DPMNE, meddelte at betydningen af komiteens endelige rapport kunne sammenlignes med betydningen af toiletpapir.

På den baggrund er Socialdemokraterne naturligvis ikke tilbøjelige til at afslutte den nuværende boykot. SDSM mener at have forladt Sobranie som konsekvens af Makedoniens krise. Ikke omvendt. Her er de tilsyneladende uenige med Europaparlamentarikerne – som minimum i makedonske mediers udlægning af sagen – og naturligvis også med regimet i Makedonien.

Også EU’s udvidelseskommissær, Johannes Hahn, har appelleret til, at landets egne institutioner finder en løsning på krisen. Dette kommissionssynspunkt blev også fremført, efter aflytningsskandalen var begyndt at rulle.

Præsident Ivanov og premierminister Gruevski er naturligvis enige med Hahn i den sag.

Zvrlevskis nøglerolle i Republikken Makedonien

EU-kommissionens årlige status over Makedoniens modenhed til EU-medlemskab nævner ”selektiv justits” og problemer med pressefriheden som svage punkter.

Kommissionens ord er kun blevet bekræftet, i takt med at aflytningsskandalen har foldet sig ud. Republikken Makedoniens institutioner fungerer ikke i overensstemmelse med forfatningens hensigter, og almindelige retsstatsprincipper er sat ud af kraft.

Afsløringerne har fået adskillige til at bebude sagsanlæg imod de ministre og statsembedsmænd, der ifølge aflytningerne begår forskellige lovbrud.

Alene SDSM har bebudet mindst 21 sagsanlæg.

Stojanche Angelov vil lægge sag an mod direktøren for landets offentligt ejede public service tv-kanal, MTV-direktør Goran Petreski, fordi han ikke informerer befolkningen om aflytningsskandalen.

Makedoniens valgkommission har haft valgsvindelen på dagsordenen, siden aflytningsskandalen offentliggjorde koreografien bag valgene i 2013 og 2014. Kommissionen blev enig med sig selv om, at den ikke har kompetence til at gøre noget ved sagen. Det er op til den offentlige anklager at se på det.

Og så har en af NGOerne, formentlig Transparency, bebudet, at man vil genoptage sagen imod finansminister Stavreski, som at dømme efter bombe nummer 2 blev afvist af domstolene.

Optagelserne i bombe nummer 2 gengiver angiveligt Stavreski i samtale med politi- og indenrigsminister Jankuloska. Samtalen fremstår som om Jankuloska har fikset en sag for Stavreski, så han får tiltalefrafald i nogle kriminelle forhold. Jankuloska har tilsyneladende udvirket tiltalefrafaldet hos Marko Zvrlevski.

Marko Zvrlevski er i dag chef for Makedoniens offentlige anklagemyndighed. Zvrlevski har afvist, at han skulle have medvirket til noget ulovligt.

På Zvrlevskis bord ligger også sagerne imod Socialdemokraternes leder Zoran Zaev, den tidligere efterretningschef Zoran Verusevski og to-tre angivelige medsammensvorne. De er eller vil blive sigtet for lovovertrædelser i forbindelse med offentliggørelsen af bomberne. Det lå klart allerede inden bomberne gik af.

Interessant er også det ”råd”, som den offentlige anklager udsendte, da aflytningsskandalen begyndte. Myndighederne gjorde medierne opmærksom på, at det kunne være ulovligt at viderebringe bombernes indhold.

NGOen CIVIL, Helsinkikomitéen, journalisternes sammenslutning og deres fagforening hævdede til gengæld, at den offentlige anklager var uden lovhjemmel i sit forsøg på at bremse journalisterne. Og den amerikanske ambassade opfordrede Zvrlevski til at være mere præcis om, hvad det eventuelt kunne være ulovligt.

De regeringstro medier holdt sig til ”rådet”, mens f.eks. de private, albanske medier Alsat M og Lajm viderebringer optagelserne, som ligger på YouTube. Links cirkulerer naturligvis lystigt på de såkaldte sociale medier.

Zvrlevski er Gruevskis stopklods

Den 4. marts meddelte EU’s udenrigschef Federica Mogherini, at EU ville være villig til at mægle mellem parterne.

Herefter har Marko Zvrlevski ifølge flere medier skrevet til EU og bedt om ekspertbistand til at forfølge de mange sager på hans bord. Ideen er, at international assistance kan medvirke til at genskabe tilliden i befolkningen til statens institutioner – herunder den offentlige anklager – og de domme, der i fremtiden måtte blive resultatet af de mange sager.

Premierminister Gruevskis stormøde i Trajkovski-hallen den 15. marts blev blandt andet brugt til at forberede regimets tilhængere på denne EU-indblanding.

Greuvski sagde, at EU-eksperterne var velkomne, når de blot ikke havde det sidste ord.

Desuden forberedte han sine tilhængere og alle, der lyttede med, på en lille detalje. Zoran Zaev og SDSMs krav om en overgangsregering, der skal forberede et nyvalg, er fortsat no go i Gruevskis verden. Skulle det dog alligevel komme så vidt, så ville VMRO-DPMNE ikke kunne sidde i en sådan overgangsregering, sagde altså Gruevski.

SDSM har ved mange lejligheder klart tilkendegivet, at Marko Zvrlevski er nødt til at trække sig, hvis det hele skal bringe mening. Partiets tillid til Zvrlevski er ikke-eksisterende.

"To EU-forløb skal hjælpe Republikken Makedonien ud af krisen" blev sidst opdateret: 5. oktober 2019 af John Petersen
Udgivet i EU, Makedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Skopje kysser for public service

Udgivet den 21. marts 2015 af John Petersen

Tusindvis af borgere demonstrerede ved middagstid foran tv-bygningen i Skopje. Med kys som våben insisterede de på at høre sandheden fra Makedoniens public service kanal.

”Jeg vil se nyheder på MTV – ikke på internettet. Jeg vil høre sandheden.”
Det var teksten på et af de bannere, man i dag kunne se foran tv-bygningen i Skopje, hvor en tusindtallig skare demonstrerede. Demonstrationen foran tv-bygningen blev anført af Stojanche Angelov.

MTV bygning Skopje
Зграда на МРТВ – Photo by markovskavesna

Demonstrationen er en konsekvens af de såkaldte bomber i landets verserende aflytningsskandale. Public service kanalen omtaler ganske vist skandalen, men afspiller ikke de kontroversielle bomber, som er særdeles belastende for regeringen. Det er i første omgang dét, de demonstrerende er utilfredse med. Men også kun i første omgang.

Ved ti-tiden i morges skrev Angelov på Facebook direkte henvendt til VMRO-DPMNE-regimets støtter:

”Patrioter må altid være klar til at forsvare deres land imod dets egen regering. Kom klokken 12 i dag foran tv-bygningen. Lyt i det mindste til mig. I behøver ikke være enige med mig. Ingen vold. Med kærlighed.”

Og således blev det. Angelov talte til de forsamlede, hvorefter demonstrationens kvindelige deltagere kyssede og omfavnede de betjente, der stod vagt ved bygningen, som i øvrigt også huser dele af politi- og indenrigsministeriet. Det fik dog ikke betjentene til at give de demonstrerende adgang til tv-bygningen.

Folkemængden er nu rykket videre til parlamentsbygningen, Sobranie, i det centrale Skopje.

Kyssene er ikke-institutionelle

Som Facebook-indslaget antyder, så er der alvor bag kyssene.

Angelovs demonstrationer foran tv-bygningen er en konsekvens af aflytningsskandalen, der siden 9. februar har foldet sig ud i landet. Skandalen viser i korthed et gennemkorrupt regime, der har kontrol over alle væsentlige samfundsinstitutioner, herunder domstolene, den offentlige anklager, parlamentet og Makedoniens vigtigste medier – inklusive MTV (Makedonska Radio Televizija).

EU, FN, den albanske regeringspartner DUI, og flere ambassader taler og arbejder for en såkaldt institutionel løsning på den statskrise, aflytningsskandalen har afdækket. Det betyder, at landets institutioner efter almindelige retsstatslige principper skal drage de personer til ansvar, som måtte have foretaget sig noget kriminelt eller måske endda forfatningsstridigt.

Det socialdemokratiske SDSM mener, at det er at sætte ræven til at vogte gæs. Aflytningerne tyder nemlig på, at den offentlige anklager selv er en del af klientellet omkring VMRO-DPMNE regimet. Det har chefanklageren, Marko Zvrlevski, dog benægtet.

Hvis det i første omgang handler om, at de demonstrerende ønsker sig en rigtig public service kanal, så handler det i anden omgang tydeligvis om at forsvare sig imod landets regering.

Og her er det værd at bemærke, at kyssene muligvis udgør begyndelsen til en ikke-institutionel løsning på statskrisen.

—

Læs om optakten til bomberne her og her, om den første, anden, tredje, fjerde, femte, sjette og syvende, ottende, niende og tiende bombe, og om et mellemspil her. Den ellevte bombe er endnu ikke omtalt her på bloggen, men den viser, hvordan dommerstillinger besættes af regimet selv.

Stojanche Angelov er politiker. Han var tidligere general-major i politiet særlige styrker. Han deltog på makedonsk side i den væbnede konflikt i 2001.

"Skopje kysser for public service" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Medier i Nordmakedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

USA står bag Zaev, hævder Sputnik

Udgivet den 17. marts 2015 af John Petersen

Den russiske propagandakanal Sputnik hævder, at Zoran Zaev arbejder for USA. Historien savner dokumentation, men vidner om, at Makedonien igen er storpolitisk interessant.

Søndag hævdede premierminister Gruevski endnu en gang, at en udenlandsk sikkerhedstjeneste står bag Zaevs politiske bomber. Motivet er ifølge premierministeren at destabilisere Makedonien.

Propagandakanalen Sputnik byder nu ind med en fortælling, som – afsenderen in mente, ikke overraskende – udpeger USA som arkitekten bag Makedoniens aflytningsskandale. Kanalen beskriver Zaev og Socialdemokratiets aktiviteter som et ”Ukrainian-styled soft coup attempt”.

Historien vidner om, at Makedonien er rykket ind i det magtpolitiske spil mellem USA og Rusland. Selvom kernen i historien i princippet kunne være sand, savner den dokumentation og virker konstrueret.

Det handler om gas

Ifølge Sputnik hyrede USA for et par år siden Zoran Verusevski til at aflytte 20.000 personer i Makedonien, herunder premierminister Nikola Gruevski. Optagelserne skulle om nødvendigt bruges til at presse Gruevski til at gå af. Set fra et angiveligt USA- synspunkt blev dette netop nødvendigt, og Sputnik kalder – i lighed med det makedonske regime – afpresningen for et kupforsøg.

Optagelserne blev taget i brug, da Rusland opgav at føre gasledningen South Stream igennem Bulgarien og i stedet satsede på en forbindelse fra Tyrkiet over Grækenland og Republikken Makedonien. Efter først at have forhindret den russiske gasledning i at passere Bulgarien, vendte USA blikket mod Republikken. USA ønskede at forhindre gasledningen og ville derfor af med Gruevski for i stedet at installere Zaev, som ville være imod projektet. Alt ifølge Sputnik.

Det er Bulgariens EU-medlemskab og de fælles politikker, der følger med, der har gjort det vanskeligt for russerne at bygge i Bulgarien. Men Sputnik regner i dette stykke EU for at handle på USA’s vegne.

Sputnik regner i øvrigt “kupforsøget” for mislykket med Verusevskis arrestation i januar. Lykkeligvis gennemskuede makedonerne det hele, mener Sputnik, og begge albanske partier viste sig loyale over for Gruevski og bidrog dermed ikke til USA og Zaevs destabiliseringsplot.

Gasstation i Butel, Skopje
Der findes allerede en gasledning mellem Kumanovo og Skopje, som dermed bliver forbundet til den kommende gasledning. Her er en netop opført gasstation i Skopje Butel. End ikke grafittimalerne har haft tid til kommentarer. De kommer nok.

Sputnik versus virkeligheden

I den seneste uge har Zoran Zaev og Socialdemokraterne lanceret den niende og tiende politiske bombe. De såkaldte bomber er i virkeligheden lydfiler, der indeholder aflytninger, som Zaev og Socialdemokraterne spiller for offentligheden med jævne mellemrum.

Den niende bombe indeholdt endnu et sæt kompromitterende lydfiler, som angiveligt dokumenterer valgsvindel i Skopjes centerkommune.

I den tiende bombe kan man høre, hvordan premierminister Gruevski privat indkøber attraktive grunde på Vodno-bjerget, mens han samtidigt sørger for at få ændret på by- og lokalplaner, så grundene kan anvendes til større og mere profitable byggerier. Man hører også, hvordan stemmer, der angiveligt tilhører Gruevski og trafikministerien Mile Janakieski, diskuterer, hvordan ulovlighederne kan sløres for offentligheden. Korruption classic, så at sige.

Den tiende bombe gik af søndag, kort før et stormøde i Trajkovski-hallen, hvor Gruevski mødte sine indkaldte partimedlemmer. Budskabet i hallen var, at VMRO-DPMNE holder fast ved magten og fortsat opfatter bomberne som del af et udenlandsk orkestreret og destabliserende plot.

Sandsynligvis ønskede Gruevski også at vise, at VMRO-DPMNE fortsat er en masseparti, som sagtens kunne matche Socialdemokraternes event i Univerzalna Sala for nylig.

Den første bombe gik af den 9. februar, mens også den anden, tredje, fjerde, femte, sjette, syvende og ottende bombe er detoneret efter Verusevskis arrestation. Læs om optakten til bomberne her og her og om et mellemspil her.

Som det fremgår, har Sputnik langt fra ret i, at sagen sluttede med arrestationen af Verusevski. Tiden vil vise, om Gruevski i længden kan holde til de forfatningsstridige uhyrligheder, han ifølge aflytningerne er ansvarlig for – uanset, hvem der står bag aflytningerne.

Ordet ”kupforsøg” er ej heller dækkende, uanset om kernen i historien i princippet kan være sand. Ordet ”kupforsøg” er det makedonske regimes måde at omtale aflytningsskandalen på.

Det er rigtigt, at den albanske regeringspartner, DUI, har holdt lav profil i forhold til aflytningsskandalen. Albanernes store skræk er dog, at Makedonien bliver en del af den russiske indflydelsessfære, så Sputnik kan roligt regne med, at motivet ikke er loyalitet overfor en Gruevski, der eventuelt og angiveligt orienterer sig imod Rusland.

Gasbyggeriet er i gang

Derimod har Sputnik ret i, at byggeriet af en gasledning i Makedonien er gået i gang. Det skete officielt fredag, hvor Gruevski var i Negotino for at håndtrykke og spadestikke.

Gasledningen skal forbinde Kumanovo i nord med Negotino tæt på den græske grænse i syd. Den kan så være en af etaperne i den eventuelle Balkan Stream, der skal løbe fra Tyrkiet over Grækenland, Republikken Makedonien, Serbien og ind i Ungarn.

Den makedonske del af gasledningen bliver finansieret af en afskrivning på Ruslands gæld til Makedonien på 60 mio. $ og en medfinansiering på 15 mio. $ fra den makedonske stat. Gælden henholdsvis tilgodehavendet er arvet fra Sovjetunionen og Jugoslavien.

Stroytransgaz står for entreprisen. Stroytransgaz er ejet af Gennady Timchenko, der er med i den inderkreds omkring Putin, som EU og USA sanktionerer. Det var også Stroytransgaz, der stod for South Stream entreprisen Bulgarien, der jo angiveligt er opgivet.

Konfliktpotentialer

Når Republikken Makedonien er attraktiv for Rusland og den såkaldte Balkan Stream, er det fordi EU’s regler endnu ikke er gældende i landet. Man kan gætte på, at Makedoniens eventuelle bidrag til at udmanøvrere Bulgarien ikke er populært i Bruxelles.

Dernæst forudsætter Balkan Stream, at gassen kan passere Grækenland. Og Grækenland er jo i lighed med Bulgarien et EU-land. Man kan gætte på, at der er noget knas der.

Endelig kan man gætte på, at det albanske befolkningselement i Makedonien vil være mindre begejstret for gasforsyningen i landet, hvis Sputnik har ret i, at Gruevski – så at sige – er Ruslands mand. Det er et synspunkt, som allerede grænser til en almindelig antagelse i den albanske befolkningsdel i Makedonien.

"USA står bag Zaev, hævder Sputnik" blev sidst opdateret: 4. juni 2020 af John Petersen
Udgivet i EU, Makedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Makedonien: kejseren står nøgen, men er undersåtterne nudister?

Udgivet den 11. marts 2015 af John Petersen

Endnu en politisk bombe detonerede i aftes i Skopje. Og igen blev regimets magthavere klædt af for landets borgere. ”Men hvad nytter det at kejseren er nøgen, hvis undersåtterne er nudister,” lød en kommentar.

Når undersåtterne er nudister
Bring the Emperor’s New Clothes by russellstreet

Den ottende i rækken af politiske bomber blev i går offentliggjort i Makedonien. Endnu engang var Zoran Zaev og Socialdemokraterne, SDMS, vært og afsender, og denne gang foregik detonationen ved et åbent arrangement i Univerzalna Sala, koncertsalen, i Skopje.

Læs om optakten til bomberne her og her, om den første, anden, tredje, fjerde, femte, sjette og syvende bombe, og om et mellemspil her.

I aftes var der ikke tale om et pressemøde som i de tidligere syv tilfælde. Der var snarere tale om det, man kalder et event. SDSM prøvede ihærdigt at iscenesætte eventet som en spirende folkebevægelse. Arrangementet blev live-streamet og udsendt direkte på den privatejede albanske tv-kanal Alsat M, der var opstillet storskærme uden for Univerzalna Sala, og til lejligheden var såvel udenlandske diplomater som civilsamfundsrepræsentanter særligt indbudt.

Og så startede eventet med nationalsangen.

Det er givetvis ingen tilfældighed, at SDSM forsøger at gøre bomberækken til starten på en folkelig modstandsbevægelse. Faktisk sagde SDSMs 2014-præsidentkandidat Stevo Penderovski lige ud, hvad det handlede om:

”Det eneste alternativ til regimet er lige her, i og uden for Univerzalna Sala.”
Han insisterede også på, at Makedoniens største fjender befinder sig inden for og ikke uden for landets grænser.

Hvis man kan regne med, at bomberne giver et retvisende billede af situationen i Makedonien, – og det regner Penderovski naturligvis med – så er hans og SDSMs analyse indlysende rigtig: kun et folkeligt oprør står tilbage. Der er ingen institutionel hjælp at hente, for rækken af ”bomber” viser netop, at regimet har kontrol over såvel politi, medier, som domstole.

Men hvad er grunden til, at det ligesom skal ”eventes” i gang af et parti? Hvorfor opstår det ikke helt af sig selv?

Valgsvindel for åbent tæppe

Man må konstatere, at intet overrasker befolkningen. I det store hele viste gårsdagens afspillede telefonaflytninger, hvordan regimets topfolk svindlede sig til valgsejre i 2014. Det meste er kendt i forvejen, men vidner eller dokumentation har hidtil manglet.

Vist er der innovative øvelser, som fortjener plads i den store bog om valgsvindel. Eksempelvis ville overtegnede aldrig have gættet, at Skopjes elevatorer var blandt VMRO-DPMNEs medsammensvorne. Midtbyens højhuse er især befolket af pensionister, som i overvejende grad stemmer socialdemokratisk. Aflytningerne viser, at VMRO-DPMNE via forsyningsselskabet EVN formåede at afbryde byens elevatorer på valgdage. Således måtte gangbesværede ældre blive hjemme.

Derudover viser aflytningerne, at partiet organiserer tyveri af valglister og stemmeurner, at det har sørget for, at de i 2012 afdøde medborgere også har stemt på VMRO-DPMNE, at de før omtalte makedonsktalende albanske statsborgere fra Pustec-området afgiver stemmer, hvor det er nødvendigt, at politiet i nogle tilfælde arbejder for partiet frem for staten, og at man flyver VMRO-DPMNE-vælgere ind fra udlandet.

Emigranterne har ofte stemmeret, så det er der ikke i sig selv noget galt i. Det kontroversielle er, at flyrejsen betales af firmaer som Beton, som har en stor del af entreprisen på Skopje 2014-projektet.

Og så hører man, hvordan en politimand og hans hustru skal fyres, fordi manden har vist sig illoyal over for partiet, og hvordan en trafikdræbt popstjernes familie skal have frataget statslig støtte, fordi den ikke loyalt slutter op om VMRO-DPMNE.

Endelig koordinerer partifolkene, hvordan offentligt ansatte bliver bedt om at hverve et antal navngivne stemmer for VMRO-DPMNE, hvis de ønsker at beholde deres job. Det gælder endog i private firmaer som Telekom, hvor statens aktiemajoritet – ifølge aflytningerne og SDSMs forklaring – bliver misbrugt til at aftvinge de ansatte ”korrekte” kryds.

Det sidste er et eksempel på en hemmelighed, som er offentlig. Overtegnede har hørt om og mødt adskillige, som står på VMRO-DPMNE eller juniorpartneren DUIs side, og som af samme grund har et job. Og emissærerne i den offentlige forvaltning, som skulle indhente navnelister med nye hvervede, kender alle til.

Og så lige igen: på den baggrund er det tankevækkende, at et folkeligt oprør ikke bare kommer af sig selv.

Nøgne, kuede undersåtter

Det er fristende at slutte, at en hel befolkning af en ussel diktator i årevis er blevet kuet til tavshed, eftergivenhed og kollektive skuldertræk. Det er den fortolkning, SDSM lægger op til. I aftes slog man netop fast, at regimets rette navn er ”diktatur”, og at folk i den offentlige forvaltning skammer sig over, hvad de er med til.

Men det er simpelthen ikke rigtigt, at folk over en bred kam føler sig kuet.

Overtegnede har endnu til gode at møde en, der skammer sig eller føler sig skyldig i at have støttet VMRO-DPMNE eller andre ”skyldige” partier. Faktisk kan overtegnede ikke komme i tanker om nogen, som i Skopje indrømmer at have taget fejl om noget som helst, der har med politik at gøre. Det er derimod let at løbe ind i den bemærkning, at SDSM hverken var værre eller bedre, da de var ved magten før 2006.

Den anden mulighed er, at befolkningen slet ikke er kuet, men at befolkningen er gerningsmand fremfor offer. Allerede i aftes kunne man i et af online medierne læse følgende:

”Hvad nytter det, at kejseren er nøgen, hvis undersåtterne er nudister”.

Dansk nudisme

Inden denne dansksprogede kommentar bliver alt for selvfed, så skal det bemærkes, at der vel også i Danmark er en grad af ”nudisme”.

Der kom jo f.eks. aldrig et bredt funderet opgør med Danmarks vej ind i Irak-krigen. Fraværet i det opgør bunder vel i, at den brede danske befolkning føler stort ubehag ved at indrømme, at den tog fejl i sin opslutning omkring Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard.

Skyld og skam er ikke til stede, blot fordi man bor nord for Donau.

"Makedonien: kejseren står nøgen, men er undersåtterne nudister?" blev sidst opdateret: 21. april 2020 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , , , , , | 2 kommentarer

Nu med dokumentation: VMRO-DPMNE svindlede sig til valgsejren

Udgivet den 8. marts 2015 af John Petersen

Syvende del af Makedoniens aflytningsskandale afslører, hvordan Makedoniens nuværende regeringstop svindlede sig til valgsejre i 2013. Der er ingen overraskelser.

Nu med dokumentation: VMRO-DPMNE svindlede sig til valgsejren

Den syvende i rækken af “bomber” udløstes fredag eftermiddag af oppositionspartiet SDSM og dets leder Zoran Zaev. Dette screendump er fra den 25. februar.

Fredag afslørede oppositionsleder Zoran Zaev og hans makedonske socialdemokrater, SDSM, hvordan det regerende VMRO-DPMNE-regime uretmæssigt bemægtigede sig valgsejre i 2013. Afsløringen skete som sædvanligt med afspilningen af en række aflyttede telefonsamtaler eller “bomber”, som Zaev på en endnu ukendt måde er kommet i besiddelse af.

Læs også: Zaev har en bombe til Makedonien (31/1)
Læs også: Socialdemokratisk selvmordsbombe annonceret fredag (5/2)
Læs også: Behersket reaktion på makedonsk aflytningsskandale  (10/2)
Læs også: Jorden brænder under Makedoniens magthavere (21/2)
Læs også: Mordene ved Smilkovci-søen spøger (24/2)
Læs også: Redigeres makedonske medier af regimet selv? (26/2)
Læs også: Makedonske ministre er enige i oppositionens kritik (3/3)

For borgerne var der ingen overraskelser. Ingen af de svindelnumre, regeringstoppen ifølge optagelserne udførte i 2013, er ukendte for offentligheden. Viden herom var hvermandseje allerede under valget.

Det overraskende er, at Zaev tilsyneladende formår at dokumentere valgsvindelen.

Drive-in demokrati

Flere svindelmetoder er gengivet på optagelserne. Den mest eksotiske består i, at regimet udstyrer en række formentlig albanske statsborgere med en adresse i Makedonien, herefter et ID-kort og således en plads på valglisterne. Herefter kan disse udlændinge stemme, og efter udført dåd køre hjem til Pustec-området i Albanien, hvor de sandsynligvis kommer fra.

Optagelserne viser, hvordan man forsøger at slette de spor, der måtte være, så OSCE og SDSM ikke kan dokumentere noget. Det handler f.eks. om falske lejekontrakter til de ”nye borgere”, at man ikke kan have alt for mange opført på den samme falske adresse, og hvordan skinarrestationer skal vise, at myndighederne skrider ind over for valgsvindel.

Pustec-området i Albanien er ikke ligefrem mulighedernes land, så borgernes medvirken kan formentlig købes for en slik. Og befolkningen taler makedonsk.

I samtalerne mellem angiveligt politi- og indenrigsminister Gordana Jankuloska, premierminister Nikola Gruevski, transportminister Mile Janakieski, regeringens generalsekretær Kiril Bozinovski og en række uidentificerede stemmer, fremgår det også, at man køber stemmer, og at valgresultatet i Kumanovo tilsyneladende var aftalt på forhånd med den albanske regeringspartner, DUI.

VMRO-DPMNE-retorik giver bagslag

Der er fortsat ingen, der har anfægtet ægtheden af de samtaler, der hidtil er afspillet som bombe et, to, tre, fire, fem, seks og nu syv. Tværtimod har både premierminister Gruevski og finansminister Stavreski direkte eller indirekte bekræftet, at samtalerne har fundet sted.

Premierminister Gruevski og hans nationalkonservative parti VMRO-DPMNE har derimod, allerede før den første bombe sprang, lagt sig fast på, at det interessante ikke er bombernes ægthed og indhold. Det interessante er ifølge regimets talsmænd, hvem der har leveret optagelserne.

Her hævder regimet, at Zaev arbejder sammen med en udenlandsk efterretningstjeneste, og at han ikke handler i Makedoniens interesse. Zaev selv siger, at optagelserne er lækket fra Makedoniens egen efterretningstjeneste.

Eftersom Zaev i efteråret skal have truet med at offentliggøre aflytningerne, med mindre Gruevski gik med til et nyvalg og en midlertidig overgangsregering – med deltagelse af socialdemokraterne –, beskyldes Zaev for at forstyrre den forfatningsmæssige orden. Han har fået frataget sit pas med henblik på en kommende retssag.

Den forfatningsmæssige orden består så i, at VMRO-DPMNE ifølge regimet jo sidder på et tillidsmandat, afgivet af de makedonske borgere. Det kan man ikke se bort fra, og derfor kunne en overgangsregering og nyvalg ikke komme på tale.

Man må sige, at argumentets kerne har taget skade siden fredag.

Gruevskis genmæle

Lørdag aften tog premierminister Gruevski til genmæle i Kanal 5, som er en ud af to betydende og landsdækkende, makedonske tv-kanaler. Begge kanaler må betragtes som en del af regimet, hvilket i øvrigt den fjerde bombe bekræftede.

For en gangs skyld forholdt Gruevski sig til indholdet i bomberne – i dette tilfælde fredagens bombe. Det gjorde han formentlig, fordi VMRO-DPMNE-regimets kerneargument blev bragt i tvivl. Nemlig det ovenfor nævnte argument, at man ikke kan gå på kompromis med folkets tillid, som jo – fortsat ifølge efterårets VMRO-DPMNE-kommunikation – per valghandling er overdraget til VMRO-DPMNE og partnere.

Men med fredagens bombe blev det jo tydeligt, at Gruevski netop ikke overlod valgets udfald til borgerne i 2013.

Gruevski talte til Zaev på Kanal 5. Han sagde, at man kun kan vinde valg på hårdt arbejde og ved at opfylde sine løfter til vælgerne, hvilket han mente, VMRO-DPMNE netop havde præsteret. Herefter blev en række angivelige successer remset op.

Kanal 5 viste derpå et klip, hvor Zaev indrømmer, at VMRO-DPMNE givetvis havde vundet valget alligevel – også uden valgsvindel. Zaev-klippet angår parlamentsvalget i 2014. De mange mikrofonholdere foran Gruevski fik ikke lejlighed til at spørge, hvorfor valgsvindelen så havde fundet sted i 2013.

Kanal 5-historien er efter alt at dømme skruet sammen på en måde, der skal vise, at VMRO-DPMNE under alle omstændigheder vandt parlamentsvalget i 2014, hvorfor valgsvindelen og afsløringen er irrelevant.

"Nu med dokumentation: VMRO-DPMNE svindlede sig til valgsejren" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Makedonske ministre er enige i oppositionens kritik

Udgivet den 3. marts 2015 af John Petersen

Makedoniens mest højprofilerede ministre er tilsyneladende enige med oppositionen. Det fremgår af en telefonaflytning, som blev lækket i går.

I den sjette i rækken af politiske bomber, der med jævne mellemrum bringes til sprængning i Skopje, spillede finansminister Zoran Stavreski og indenrigs- og politiminister Gordana Jankuloska endnu engang hovedrollerne.

Bomberne består af lækkede telefonaflytninger. Den sjette bombe blev som sædvanligt udløst af oppositionslederen Zoran Zaev og hans socialdemokrater (SDSM) på et pressemøde. Mest overraskende er det, at topministrene tilsyneladende er enige i den makedonske oppositions væsentligste kritikpunkt.

Få tvivler på optagelsernes ægthed, og de få bliver nu endnu færre. Umiddelbart efter offentliggørelsen meddelte Stavreski nemlig, at de afspillede samtaler er taget ud af en sammenhæng. Stavreskis budskab var i øvrigt, at regeringen fortsat står samlet.

Cholokadebomben

”Vi køber chokolade, selvom vi ingen brød har,” sammenfatter en opgivende stemme i en af de aflyttede telefonsamtaler. Stemmen er finansministerens, i den anden ende er det indenrigs- og politiministeren, der lægger øre til Stavreskis desperate jeremiader, og emnet er statens finanser.

Aflytningerne er fra 2012. Konkret jamrer finansministeren sig over de store udgifter i forbindelse med projektet Skopje 2014. Det må eksempelvis være mere relevant at sikre, at offentligt ansatte har opvarmede kontorer og får løn – også sidst på året – mener både Stavreski og Jankuloska.

Argumentet er mere relevant, end man kan forestille sig i Danmark.

Det er med stor nøjagtighed sådanne kritikpunkter, den makedonske opposition har ført frem i de senere år. Foruden ødselhed i forbindelse med Skopje 2014, handler kritikken om størrelsen på statens gæld, som ifølge oppositionen er langt større, end hvad offentligheden får at vide. Offentligheden har ifølge oppositionen ikke indsigt i statens udgifter, fordi en række mørketal slører de virkelige forhold.

Indtrykket er generelt, at der er en endnu uudtalt splid i regimets top. På den ene side står tilsyneladende premierminister Nikola Gruevski og det hemmelige politis leder Saso Mijalkov, og på den anden side Stavreski og Jankuloska.

I dag cirkulerer denne illustration på de sociale medier. Logoet tilhører skattevæsenet i Republikken Makedonien, og teksten lyder i oversættelse ”Din skat, min chokolade”.

Læs mere om Zaevs bomber

Zaev har en bombe til Makedonien (31/1)
Socialdemokratisk selvmordsbombe annonceret fredag (5/2)
Behersket reaktion på makedonsk aflytningsskandale (10/2)
Jorden brænder under Makedoniens magthavere (21/2)
Mordene ved Smilkovci-søen spøger (24/2)
Redigeres makedonske medier af regimet selv (26/2)
Den politiske krise i Makedonien 2015-2017

Den femte bombe er endnu ikke omtalt her på bloggen. Den omhandler nedrivning af en ejendom, som var ejet og opført af en politisk modstander af regimet under premierminister Gruevski. Nedrivningen fremstår som en hævnakt. Gårsdagens bombe, den sjette, rummede mere end blotlæggelsen af den tilsyneladende interne splid i regeringen. Indholdet er her refereret hos BalkanInsight.

"Makedonske ministre er enige i oppositionens kritik" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017, Skopje 2014 | Tagget , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Redigeres makedonske medier af regimet selv?

Udgivet den 26. februar 2015 af John Petersen

I Makedonien markedsfører medier og journalister regimet, mens oppositionen tager sig af kritisk journalistik. Det er indtrykket efter Zaevs fjerde “bombe”.

Makedonien flag

I går sprang endnu en politisk bombe i Skopje. Står indholdet af en række aflyttede og nu offentligt afspillede telefonoptagelser til troende, så er bl.a. kanalerne Sitel og MRT og aviserne Dnevnik, Utrinski Vesnik og Vest reelt en del af et propagandaapparat, der iscenesætter den offentlige meningsdannelse. Mediernes chefredaktør er tilsyneladende regimet selv.

Læs også: Zaev har en bombe til Makedonien (31/1)
Læs også: Socialdemokratisk selvmordsbombe annonceret fredag (5/2)
Læs også: Behersket reaktion på makedonsk aflytningsskandale  (10/2)
Læs også: Jorden brænder under Makedoniens magthavere (21/2)
Læs også: Mordene ved Smilkovci-søen spøger (24/2)

Den fjerde i rækken af “bomber”, som oppositionspartiet SDSM og dets leder Zoran Zaev med jævne mellemrum detonerer, blev præsenteret på er pressemøde i går klokken 14.00

BalkanInsight har allerede udgivet en kort gennemgang på engelsk af gårsdagens lækkede aflytninger. Den fjerde bombe bekræfter de konklusioner, som forskere i rapporten Media Integrity Matters – Reclaiming Public Service Values in Media and Journalism nåede frem til. Rapporten viste, at medierne står i et klientforhold til de politiske magthavere. Forskerne byggede i stort omfang på journalisters anonyme vidneudsagn, mens de aktuelle aflytninger – hvis de er ægte – viser de rygende pistoler.

Makedonske medier & propaganda

Ordet propaganda bringer mening, fordi (1) en stemme, der angiveligt tilhører redaktøren for den privatejede, nationale tv-station Sitel, Dragan Pavlovic Latas, i en telefonsamtale med – angiveligt- chefen for det hemmelige politi, Saso Mijalkov, selv bruger ordet propaganda om kanalens aktiviteter, (2) fordi de berørte nyhedsmedier giver sig ud for at være journalistisk redigerede, og (3) fordi stemmen, der angiveligt tilhører Mijalkov, i en af samtalerne lader forstår, at det var ham selv, der stod bag lukningen af den kritiske tv-station A1. Den officielle begrundelse er ellers, at A1 blev lukket på grund af fusk med offentlige tilskud.

Der er vistnok ingen, der anfægter optagelsernes ægthed. Faktisk har det nationalkonservative regeringsparti, VMRO-DMPNE, implicit erkendt, at optagelserne afspejler sandheden. Ifølge Fokus spørger partiet nemlig retorisk, hvorfor Zaev ikke husker de medier, som ifølge VMRO-DPMNE kontrolleres af Soros og SDSM.

Reaktionerne på gårsdagens bombe er i øvrigt beherskede, i lighed med reaktionerne efter den første bombe. I hvert fald indenlands. At de vigtigste makedonske medier er en del af klientellet omkring premierminister Nikola Gruevski, er kun få i tvivl om.

Uden for Makedonien har kun få medier interesseret sig for Zaevs bomber.

Screendump Skopje, 25. februar. Den fjerde i rækken af “bomber” udløses. Oppositionspartiet SDSM og dets leder Zoran Zaev i går klokken 14.00

Genlæs i øvrigt: Når sandheden bliver væk

"Redigeres makedonske medier af regimet selv?" blev sidst opdateret: 4. juni 2020 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Medier i Nordmakedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Mordene ved Smilkovci-søen spøger

Udgivet den 24. februar 2015 af John Petersen

I Makedonien ruller aflytningsskandalen fortsat. Derfor vækker fem mord, begået i april 2012, igen gys i landet. Her er baggrunden.

Smilkovci-søen ved Skopje
Smilkovci-søen i Skopjes nordøstlige udkant (tilføjet i 2017, red).

En aflytningsskandale af dimensioner ruller for tiden ud i Makedonien. Med jævne mellemrum kan offentligheden lytte til en række angiveligt aflyttede telefonsamtaler, hvor regimets topfolk tilsyneladende taler åbent om deres lyssky foretagender.

Læs også: Zaev har en bombe til Makedonien (31/1)
Læs også: Socialdemokratisk selvmordsbombe annonceret fredag (5/2)
Læs også: Behersket reaktion på makedonsk aflytningsskandale  (10/2)
Læs også: Jorden brænder under Makedoniens magthavere (21/2)

Det er oppositionspartiet SDSM under ledelse af Zoran Zaev, der har fået fingre i optagelserne. Afspilningen af optagelserne går under navnet ”Zaevs bombe”, fordi partiformanden længe har annonceret dens komme. Partiet forventer, at regeringen falder før eller siden – sandsynligvis i takt med, at bomberne bliver mere og mere kompromitterende. For hver bombe synes de lyssky foretagender nemlig at blive grovere.

Befolkningen frygter nu, at bomberne på et tidspunkt får en etnisk dimension, som kan føre til fornyet fjendtlighed mellem landets to største befolkningsgrupper – albanerne og makedonerne. Det er i den sammenhæng, mordene ved Smilkovci-søen spøger.

Fem mænd myrdet på en fisketur

Den 12. april 2012 blev fem mænd myrdet i Skopjes nordlige udkant. Fire 18-20 årige blev tilsyneladende henrettet, for de var linet op i en række, mens en femte mand i fyrrerne blev skudt et stykke fra de fire. Måske fordi han havde set for meget.

Ugerningen fandt sted ved den kunstigt anlagte Smilkovci-sø, som ligger ved siden af Skopjes ringmotorvej på det nordlige stræk. Det var efter alt at dømme fem helt uskyldige lystfiskere, som i skumringen måtte lade livet, uden at vide hvorfor.

Medierne var ikke sene til i vox-pops at lade makedonske borgere skyde skylden på det albanske befolkningselement, mens det største albanske parti, BDI, naturligvis hurtigt afviste, at albanerne som kollektiv kunne tage skylden for noget sådant.

Efter ugerningen kom frem, var der spontane demonstrationer ved gerningsstedet, i Skopje og andre steder, og for en gangs skyld skrev verdenspressen om Makedonien, hvor man frygtede nye etniske uroligheder. Demonstrationerne var vendt imod det albanske befolkningselement. Det værst mulige perspektiv var, at den væbnede konflikt i 2001 mellem landets albanske og makedonske befolkningsdele kunne genoptages. Det er det samme perspektiv, der spøger i dag.

Den 1. maj 2012 arresterede makedonsk politi 20 personer i sagen. Politi- og indenrigsminister Gordana Jankuloska hævdede, at der var tale om islamiske fundamentalister. Aktionen, som resulterede i 20 anholdelser i en række albanske andsbyer, kaldte regimet ”operation monster”. Derfor går sagen lokalt under navnet monstersagen.

Nu var det albanernes tur til at demonstrere. Den 4. maj demonstrerede 15.-20.000 i Skopje. Generelt mente de demonstrerende, at de anholdte blev anholdt, fordi de var albanere. Den 11. maj demonstrerede knap så mange foran regeringsbygningen og andre steder i landet.

Det tyndede ud blandt de tyve, som tiden gik. Sigtelserne blev frafaldet. Tilbage blev fire personer, som i sommeren 2014 blev idømt livsvarigt fængsel. Yderligere to blev in absentia idømt samme straf. De var på det tidspunkt i færd med at afsone domme i Kosovo for ulovlig våbenbesiddelse.

Efter domsafsigelsen kom det igen til heftige protester i Skopjes Cair-bydel og andre steder i og uden for Makedonien.

Selvom de dømte formentlig ikke er helt almindelige lovlydige borgere, så er det fortsat et almindeligt synspunkt -fortrinsvis blandt albanere-, at de dømte er uskyldige i monstersagen.

Ali Ahmeti har gentagne gange opfordret til at lade sagen gå om under international tilstedeværelse. Ali Ahmeti leder landets største albanske parti, BDI, som sammen med den makedonske VMRO-DPMNE-koalition udgør regeringen. Ahmetis idé er, at den internationale tilstedeværelse vil kunne genskabe albanernes tillid til domstolene.

Sagen lukket betyder sagen åbnet

Det står tilbage fra dommen i sommeren 2014, at meget få tror, at hele sandheden er kommet frem. Det er en typisk Balkan-situation. Når sagen er lukket, betyder det, at sagen er åben for folkelig spekulation, som desværre – kan man mene – nogle gange rammer plet.

Der er spekuleret rigtig meget i, hvad motivet til mordene ved Smilkovci-søen kan være. Blandt almindelige borgere hører man meget ofte, at motivet er at destabilisere landet, hvorefter spørgsmålet er, hvem der har interesse i det?

Blandt kandidaterne er så det nationalkonservative makedonske VMRO-DPMNE, albanerne som sådan eller fraktioner blandt albanerne, islamisterne, russerne, amerikanerne, og således videre.

Fælles er, at de dømte så enten er uskyldige eller arbejder for noget andet og større, end hvad der hidtil er kommet frem.

Den vågne læser vil så bemærke, at der vel må være beviser imod de dømte. Det er naturligvis også tilfældet, men de skeptiske giver ikke meget for bevisets stilling. Dertil kommer, at skeptikere i lyset af Zaevs seneste bombe føler sig bekræftet i, at regimet ikke holder sig tilbage fra setups.

Og man kan yderligere tilføje, at det netop er, hvad journalisten Kezarovski for et par år siden sagde om sin egen sag. Han mente, at myndighederne var ude efter ham, fordi han afslørede, hvad alle ifølge Kezarovski i forvejen vidste, nemlig hvordan politiet arbejder – med setups og falske vidner og således videre. Sagen var ifølge Kezarovski selv reelt set en skueproces.

Skrækscenarier

Monstersagen spøger, fordi den bærer på den latente fare for inter-etnisk rivaliseren. For at skære det ud i pap, så kan man forestille sig i hvert fald to scenarier, som vil være konfliktprovokerende. De to scenarier udelukker ikke alle mulige andre scenarier.

I begge tilfælde vil det starte med, at en aflytning af centrale spillere i monstersagen gengives for offentligheden.

Det ene skrækscenarium er, at aflytningen viser, at regimet rent faktisk har lavet et setup på nogle albanske borgere, selvom de var uskyldige i monstersagen. Det vil føre til uro med det samme.

Det andet skrækscenarium viser, at der er en eller anden form for lusk i monstersagen, og at det albanske BDI er medvidende om det. Dette scenarie kan i forskellige variationer få BDI til at bryde sammen, hvorefter andre kræfter tager over.

"Mordene ved Smilkovci-søen spøger" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar