Jorden brænder under Makedoniens magthavere

Udgivet den 21. februar 2015 af John Petersen

Makedoniens absolutte top har gennemført et setup på en politisk modstander i 2011. Det er indholdet i den tredje ”bombe”, som blev udløst i Skopje fredag. Denne gang ryster regimet.

Den tredje i serien af politiske bomber, som nu med jævne mellemrum detoneres i Makedonien, er alvorlig for regimets magthavere. Hvis bombens indhold ikke kan afvises, vil det muligvis bringe regimet til fald.

Bomberne består af telefonsamtaler, som er aflyttet og optaget, og som nu afspilles for offentligheden. Det er oppositionspartiet SDSM og dets leder Zoran Zaev, der ad uvisse veje har fået fingre i optagelserne. Partiet afspillede den tredje bombe på et pressemøde fredag klokken 14.00

Læs også: Zaev har en bombe til Makedonien
Læs også: Socialdemokratisk selvmordsbombe annonceret fredag
Læs også: Behersket reaktion på makedonsk aflytningsskandale

Stemmerne i fredagens bombe eller lydoptagelse tilhører angiveligt chef for det hemmelige politi, Saso Mijalkov, indenrigs- og politiminister Gordana Jankuloska, premierministerens kabinetschef Martin Protuger, nyhedsredaktør Dragan Pavlovic Latas fra tv-stationen Sitel og Emil Stojmenov, som ejer tv-stationen Kanal 5.

Står optagelserne til troende, så var arrestationen af Ljube Boskoski i 2011 resultat af et setup. Setup’et blev planlagt af det hemmelige politi i samarbejde med medierne i Makedonien. Det er tydeligvis Mijalkov og Jankuloska, der instruerer mediefolkene i, hvad der skal med ud i nyhederne, mens Mijalkov har sikret, at et stort pengebeløb vil blive fundet i Boskoskis bil ved arrestationen. Boskoski skal anklages for at modtage ulovlig partistøtte.

Valgplakater med Politi- og indenrigsminister Gordana Jankuloska. Billederne er falmet og uvenlige tilføjelser er gjort siden valgkampen i foråret 2014.

Efter arrestationen høres Jankuloska diskutere, hvornår man mest praktisk kan sparke Boskoskis tilhængere ud af offentlige stillinger. Hun lover også at forhindre en gruppe Boskoski- sympatisører i at nå frem til Skopje. De er på vej i busser for at demonstrere deres utilfredshed med arrestationen.

Ljube Boskoski var politi- og indenrigsminister under den væbnede konflikt i Makedonien i 2001. Hans folk dræbte adskillige civile albanere, hvorfor han blev stillet for krigsforbryderdomstolen i Haag. Han blev løsladt på grund af manglende beviser imod hans person, og gik efter sin hjemkomst ind i politik. Først hørte han til premierminister Gruevskis støtter, men senere startede han sit eget parti.

De fleste har stadig arrestation i 2011 på nethinden. Boskoski blev fængslet for at have modtaget 100.000 EUR i ulovlig partistøtte, og han blev arresteret med hele beløbet i sin bil. Det er denne arrestation, man angiveligt hører de telefonerende koreografere.

Boskoski er givetvis ingen engel. Men er optagelserne ægte, så overskrider regimets topfolk formentlig en grænse med dette setup. Regimet er i denne sag simpelthen værre, end folk havde forestillet sig.

Bomberne den 9. og 15. februar

Hvis gårsdagens bombe overraskede folk, så var det modsatte tilfældet med de to første bomber. Den første såkaldte bombe sprang mandag den 9. februar, og den anden ramte landet i søndags.

Søndagsbomben indeholdt fem elementer, som muligvis ville have chokeret en dansk offentlighed, men den informerede offentlighed i Skopje blev langt fra rystet. Optagelserne viste, hvad alle mente at vide i forvejen. Og der er, så vidt overtegnede kan se, heller ingen, der benægter eller betvivler ægtheden af optagelserne.

Der er i Makedonien ikke vandtætte skotter mellem den udøvende og den dømmende magt. Det hævder EU-kommissionen, hver gang den udtaler sig om landets mulige EU-medlemsskab. Borgere flest er ikke i tvivl om, at EU-kommissionen har ret. De selv samme mener dog ikke nødvendigvis, at det gør Makedonien forskellig fra EU-landene.

Derfor var det ingen overraskelse og heller ikke nødvendigvis oprørende, da søndagsbomben indeholdt optagelser, der viste, at det netop forholder sig sådan.

En af optagelserne viser, hvordan en stemme, der angiveligt tilhører politi- og indenrigsminister Jankuloska, er i byen for et medlem af det juridiske råd, nemlig Lina Petrovska. Jankuloska vil have justitsministeren, Mihajlo Manevski, som angiveligt er den anden stemme på optagelsen, til at øve indflydelse på højesteret. Her har Petrovskas bror nemlig en sag kørende. Petrovska har noget at handle med. Det juridiske råd, som hun sidder i, har nemlig magt til at udpege dommere. Og ifølge samtalen er det netop Petrovska, der sikrer, at regimet har de dommere, det vil have.

En anden optagelse viser angiveligt finansminister Stavreski i samtale med politi- og indenrigsminister Jankuloska. Samtalen fremstår som om Jankuloska har fikset en sag for Stavreski, så han får tiltalefrafald i nogle kriminelle forhold. Jankuloska har tilsyneladende udvirket tiltalefrafaldet hos Marko Zvrlevski, som i dag er chef for Makedoniens anklagemyndighed.

I en tredje optagelse er stemmerne angiveligt politi- og indenrigsminister Jankuloska og borgmesteren i Prilep, Marjan Risteski. Borgmesteren bliver bedt om at bekræfte, at en kandidat til en post som dommer i appelretten er regimets mand.

Og så er der en optagelse, hvor de samtalende angiveligt er nyhedsredaktør Dragan Pavlovic Latas fra tv-stationen Sitel, som også optrådte ovenfor, og dommer ved appeldomstolen Filimena Manevska. Pavlovic beder om hjælp til at skabe personlig kontakt til en dommer i appelretten, som åbenbart bliver ved med at afvise hans sager.

At retfærdighed er til salg, og at valgenes vindere ikke blot vinder den lovgivende og udøvende magt, men eventuelt også den dømmende, det har langt mindre nyhedsværdi i Skopje, end det ville have i Danmark. Uanset om det passer.

På endnu en optagelse kan man angiveligt høre Mijalkov indpiske overfor og vicepremierminister Musa Xhaferi, at stillingen som højesteretsdommer er en post, der tilhører regeringspartiet VMRO-DPMNE. Xhaferi er på vildspor, når han udfordrer denne ”regel”, og han opfordres til at konsultere sin partiformand, Ali Ahmeti.

Zvrlevski har i medierne benægtet det forhold, som optagelserne indikerer at han er involveret i. Vistnok ingen af de øvrige har kommenteret på søndagsbomben.

Begrænset rækkevidde

Det er i virkeligheden meget at hævde, at søndagsbomben ”ramte landet” som jeg gjorde ovenfor. Mange får deres informationer fra massemedier, som ikke fungerer efter publicistiske idealer, og som er en del af klientellet omkring regeringspartiet VMRO-DPMNE. Er indholdet i gårsdagens bombe korrekt, så bekræfter det netop dette.

Zoran Zaev, med partiet SDMS, er i sin egen forståelse naturligvis ved at redde landet fra at ende i totalitarisme, men dette budskab når kun i mindre grad ud. VMRO-DPMNE, hvis budskaber når bredt ud, omtaler Zaev som en kupmager, der ikke vil Makedonien det godt, og som står i ledtog med fremmede magter.

Skulle nogle af mediemogulerne få ideer om og råd til at overgå til publicistisk praksis, så kan også de konstatere, at de nok først skal omtale det telefonisk, når de er parate til at dele planerne.

"Jorden brænder under Makedoniens magthavere" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Medier i Nordmakedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Dr Ranjit Nayak delivered food for thought

Udgivet den 13. februar 2015 af John Petersen

An inspired dialogue was the immediate outcome of Dr Ranjit Nayak’s presentation yesterday at the M6 Educational Centre. Introducing well-known shortcomings of current capitalism, Nayak raised the obvious question: how do we fix it?

Ranjit Nayak at the M6, Skopje
Dr Ranjit Nayak at M6, Skopje.

Under the headline “Aftermath: A New Economic Model After The Global Economic Collapse,” Dr Ranjit Nayak explained the outcomes of the financial crisis, the current global macroeconomic challenges and discussed regional and local perspectives on the implications of these challenges and what needs to be done in order to effectively overcome them.

Dr Nayak’s intervention took place Thursday at the M6 Educational Centre in Skopje.

One basic claim of Dr Nayak was that we are standing at the end of a historical cycle. The end of the cycle represents a period of reflection and of economic contraction, while the eternally returning cycle will recommence and economic expansion will follow.

Nayak suggested that this period of reflection should preferably result in the embedding of societal values in the capitalist system; values which the blind marketplace cannot by itself take into account. Moreover, the greed temptation should be tackled.

“It all boils down to education”, said Dr Nayak, summarizing his own discussion on how to fix the imperfections. It is about embedding values in people’s minds from early on. However, Dr Nayak’s intervention employed the old wisdom of learning: make your questions bigger than your answers.

Henceforth: a lively discussion that continued in the lobby of the M6 Educational Centre – and that will continue.

Facts:

Dr Ranjit Nayak is Chief Advisor in International and European Affairs of the Government of the Republic of Macedonia.

The M6 Educational Centre’s mission is to achieve academic excellence by engaging top-notch international lecturers that bring current and applied know-how that advances the skills and personal growth of current and future business leaders.

"Dr Ranjit Nayak delivered food for thought" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
Udgivet i Alt andet | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Behersket reaktion på makedonsk aflytningsskandale

Udgivet den 10. februar 2015 af John Petersen

Zoran Zaev afslørede i går, hvad en længe annonceret politisk bombe potentielt set indeholder. Reaktionerne er afmålte, selvom angiveligt 20.000 borgere systematisk er blevet aflyttet.

Aflytning
Foto: Mark Turnauckas, Creative Commons License 2.0

Socialdemokraterne i Makedonien, SDSM, med lederen Zoran Zaev har i månedsvis stillet landets borgere i udsigt, at regeringen vil vælte med et brag, når partiet offentliggør nogle oplysninger, som det sidder inde med.

Læs: Socialdemokratisk selvmordsbombe annonceret fredag
Læs: Zoran Zaev har en bombe til Makedonien

Den såkaldte politiske bombe viste sig i går at bestå af et svimlende antal lydfiler, som indeholder aflytninger af omkring 20.000 af landets borgere. Angiveligt! Det hævdede Zoran Zaev på et pressemøde, som også bød på smagsprøver på det righoldige materiale af aflytninger.

Når Zaev kun frigør prøver på bombens indhold betyder det også, at den politiske bombe ikke bliver én altødelæggende størrelse, men at borgerne derimod kan forvente en serie successive offentliggørelser af materiale. Zaev advarede i går om, at der i materialet findes langt alvorligere sager, end hvad smagsprøverne indeholdt.

Spekulanter og kommentatorer har allerede givet bud på, hvilke sprængfarlige sager, der eventuelt kunne være tale om.

Materialet stammer ifølge Zaev fra Makedoniens egen sikkerhedstjeneste, hvor ”modige” insidere har lækket materialet. Regimet med det dominerende regeringsparti VMRO-DPMNE og premierminister Nikola Gruevski hævder, at materialet er tilvejebragt via en udenlandsk efterretningstjeneste, som Zaev og Socialdemokraterne samarbejder med.

Derfor er Zaev og 3-5 medsammensvorne sigtet for kriminelle handlinger, som regimet omtaler som ”spionage” og ”kupforsøg”.

Aflytning af Gruevskis nøglemedarbejdere

Blandt de godbidder, Zaev kastede for den sultne offentlighed, var optagelser og oplysninger som viste, at bl.a. finansministeren Zoran Stavreski, indenrigs- og politiministeren Gordana Jankuloska samt albanske toppolitikere er blandt de aflyttede – herunder Ali Ahmeti, som leder DUI, den albanske juniorpartner i regeringen. Også Præsident Gjorge Ivanov er angiveligt blevet aflyttet.

Ingen har bekræftet optagelsernes ægthed, men det er klart, at Zaev og hans medsammensvorne ikke var blevet sigtet henholdsvis anklaget, hvis der ikke bag røgen gemte sig ild. De aflyttede vil naturligvis også vide, om de lydfiler, der blev afspillet på gårsdagens pressemøde er ægte.

De eneste, der ikke findes optagelser af er – fortsat ifølge Zaev og pressemødet – premierministeren Gruevski og chefen for det hemmelige politi, Saso Mijalkov, som i øvrigt er Gruevskis fætter. Aben skulle dermed være placeret.

Top 20.000 aflyttet

”Tænk nu, hvis det viser sig, at man ikke er blandt de aflyttede?”

Omtrent sådan lød en slet skjult sarkastisk Facebook-kommentar i går. Hvis det virkelig passer, at top 20.000 i Makedonien er blevet systematisk aflyttet, så vil det være en skuffelse for mange at opdage, at de åbenbart rangerer længere nede.

Det er således ikke forargelse endsige kogende sind, man sporer som det første. Det kommer ikke som en overraskelse, at aflytning finder sted, ligesom forargelse naturligvis er vanskelig at mobilisere i en verden, hvor Obama aflytter Merkel. 1984 er længe siden.

I Makedonien er man generelt set på det rene med, hvad der i praksis fremmer selvcensur, selvom man i parentes bemærket kender den principielle, men sekteriske, diskussion i eksempelvis Danmark.

Som nævnt sporer man faktisk snarere en vis sarkasme. Hvis ”bomben” ikke indeholder andet, end hvad man forventede af Gruevski og fætterfolket, så vil dén alene nok ikke få regimet til at vakle.

Det hele afhænger af, om der i de næste detonationer i serien viser sig noget mere giftigt, eller om nogen allerede nu kan forudse og tager konsekvensen af, at det gør der.

Ahmeti farer med lempe, Gruevski gør sig populær, pressen holder mund

Mainstream-medierne har i stor stil taget imod det ”råd”, som regimet afgav allerede i sidste uge: De viderebringer ikke det materiale, Zaev og SDSM afslørede i går, og i vidt omfang dækker medierne slet ikke historien.

Ali Ahmeti og DUI har reageret særdeles afdæmpet på gårsdagens afsløring. Både Lajm, FOKUS og Koha gengiver en skriftlig reaktion fra DUI. Heri opfordrer partiet alle til at udvise ansvarlighed i en for landet spændt situation og fordømmer i øvrigt alle aktiviteter, der udfordrer fundamentale borgerrettigheder.

DUI nævner ikke aflytningerne og dermed heller ikke det forhold, at Ahmeti selv er blevet aflyttet.

Premierminister Gruevski og i princippet myndighederne har i dagene op til afsløringen i går været meget aktive. Det har i længere tid ulmet i især Skopje, og myndighederne har med stor hast forsøgt at lægge låg på en række konflikter.

Grundskole- og gymnasielærere har strejket i et par uger og via fagforeningen SONK protesteret heftigt imod bl.a. forhold, der griber ind i strejkeretten. Strejker og demonstrationer omfattede også pædagoger, fordi de er i samme fagforening. Studerende og universitetslærere har i længere tid protesteret og demonstreret imod regimets forsøg på, ifølge de protesterende, at udhule universiteternes forfatningssikrede autonomi. Og endelig har landets moderne daglejere, ”konsulenter” af alle afskygninger, protesteret imod en massiv skatteforhøjelse for netop denne gruppe.

Det interessante er, at myndighederne i de seneste dage har vist imødekommenhed over for alle tre grupper – med større eller mindre held. Den kompromisvilje, som myndighederne har vist over for de protesterende, regner snart sagt alle for en yderst sjældenhed i Gruevskis Makedonien.

Socialdemokraterne har naturligvis ikke været sene til at rubricere det som panik før lukketid, men de er jo mildest talt ikke uhildet i deres vurdering og forsøger at agere liden tue.

Men der er flere end blot socialdemokrater, der har fået øje på det udsædvanlige. Det ulmer fortsat i Skopje.

"Behersket reaktion på makedonsk aflytningsskandale" blev sidst opdateret: 4. juni 2020 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Socialdemokratisk selvmordsbombe annonceret fredag

Udgivet den 5. februar 2015 af John Petersen

Makedonske socialdemokrater vil udløse en bombe fredag, hedder det. Det begynder at ligne en selvmordsbombe, uanset om den virkelig springer.

SDSM

Lad det være sagt med det samme. Den bombe, som det socialdemokratiske SDSM har annonceret til sprængning fredag, har været annonceret mange gange før. Derfor er der tvivl, om den overhovedet findes. Den er sprængfarlig i den forstand, at den består af hidtil ukendt information, hvis offentliggørelse vil få regeringen til at vælte, hævder altså SDSM.

De seneste dages begivenheder synes dog at pege på, at bomben rent faktisk findes. Mere om det om lidt.

Hvis det viser sig, at bomben ikke springer, så mister Socialdemokraterne formentlig det sidste gran af troværdighed i landet. Det vil være selvmord. I forvejen har partiet problemer, fordi det savner en karismatisk leder, og fordi det er for meget imod noget, og for lidt for noget, siger iagttagere.

Hertil kan man føje, at det makedonske regeringsparti VMRO-DPMNE sidder tungt på den makedonsk-nationalistiske dagsorden, og at partiet altid kan vinde stemmer og hjerter ved at hævde, at SDSM går Grækenlands ærinde. Det er et permanent problem for SDSM.

Sådan har det været siden man indgik kompromisset om benævnelsen “the former Yugoslav Republic of Macedonia” (fYRoM) i 1993. VMRO-DPMNE havde det privilegium at være i opposition, og derfor kunne partiet stemme imod, mens SDSM som regeringsparti – presset af det internationale samfund og ønsket om anerkendelse i FN – måtte bide i det sure æble og stemme for.

Det var absolut ikke sådan, at kompromisset var en græsk livret, men det spiller ingen rolle i spinneriet.

Sigtelser ændrer spillet

Den nuværende regering består af den makedonske VMRO-DPMNE koalition og det albanske DUI. Det er den regeringskonstellation, der angiveligt står til at vælte, når bomben springer fredag. Hvis den altså springer.

I weekenden ulejligede regimet sig med at sigte fire personer for spionage og for at forberede et kup. De sigtede er SDSMs og den makedonske oppositions leder Zoran Zaev, en embedsmand fra Strumica, hvor Zaev er borgmester, samt den tidligere leder for det hemmelige politi, Zoran Verusevski, og dennes kone.

Hvis ikke bomben findes, så er sigtelserne meningsløse. Derfor repræsenterer sigtelserne en ændring af spillet. Folk flest havde ellers vænnet sig til blot at ryste på hovedet, når Zoran Zaev truede med at udløse bomben.

Det er premierministeren, Nikola Gruevski selv, der har leveret materiale til at udløse sigtelserne. Han hævder nemlig, at de oplysninger, Zoran Zaev sidder inde med – altså bomben – er blevet brugt til at afpresse premierministeren. Zoran Zaev skal i en møderække fra september til november 2014 have krævet af Gruevski, at der skulle etableres et forretningsministerium med deltagelse af Socialdemokraterne, indtil et nyvalg kunne afholdes. Ellers ville bomben springe.

Baggrunden for det krav er, at SDSM hævder, VMRO-DPMNE svindlede sig til valgsejren i april 2014. SDSM har siden boykottet parlamentsarbejdet og krævet omvalg.

Det nye er altså, at bomben direkte er blevet brugt som middel til at fremme SDSMs mål. Det er også nyt, at indholdet med sikkerhed er af betydning: ifølge Gruevski selv er baggrunden for sigtelserne, at nogle af de detaljer Zaev i samtaler med Gruevski afslørede at ligge inde med, er præcise. Gruevski er simpelthen kronvidnet, hvis man vil påvise, at bomben findes, og at den ikke er harmløs.

Det er paradoksalt. På den ene side tvinger Gruevski Socialdemokraterne til at lade bomben springe snarest, hvis ikke partiet vil løbe risikoen for fuldstændig at blive udraderet. SDSM kan ikke længere trække i land. Bomben findes. På den anden side kan Gruevski ikke være interesseret i, at bomben springer. For hvorfor skulle han ellers udløse sigtelserne imod Zaev og hans firebande?

Dette paradoks er naturligvis egnet til alle hånde teorier, og de efterfølgende begivenheder kaster kun benzin på spekulationernes bål:

Deus ex machina – Grækenland

Gruevski hævder at kunne bevise, at han er blevet afpresset af Zaev. Det er denne afpresning, som i regimets vokabular bliver til ”kup”, ”kupforsøg” og ”kupforberedelse”, og som får politiet og myndighederne til at omtale sagen under overskriften ”kup”.

Og Gruevski har efter alt at dømme beviserne, selv hvis ordet ”kup” ikke er retvisende. For et par dage siden fandt nogen nemlig på YouTube en optagelse af Gruevski og Zaevs samtaler. Optagelserne viser, at Gruevski spørger, hvor Zaev har materialet fra – altså bomben – og Zaev bekræfter, at materialet kommer fra udlandet.

Hvis Zaev har arbejdet sammen med den græske efterretningstjeneste om et kupforsøg – sådan fremstår det nemlig i offentligheden – så er det endnu et søm til SDSMs ligkiste. Og det er jo nok også meningen. Set i det lys vil regimet formentlig få held med at gøre det til en bagatel, at premierministeren åbenbart i hemmelighed har optaget møderne mellem Zaev og Gruevski.

SDSM har naturligvis allerede påpeget dette forhold og hævder, at der er tale om skandaløs overvågning. Og Zaev har sagt, at det med at tørre den af på udlandet blot var for at dække over den virkelige kilde.

Det er stadig uklart, hvad det er for materiale, Zaev ligger inde med, men der er tale om optagelser af en eller anden art. Elektroniske aflytning, aflytninger af telefonsamtaler, overvågning, et eller andet. Det er denne anden del, der har fået regimet til at sigte firebanden for ”spionage”. Også denne overskrift er nok lidt for smart. Der er ingen forlydender om, at noget skulle være blevet leveret til udlandet, så det handler formentlig ”blot” om ulovlig aflytning.

Gruevski forsøger at forhindre sprængningen

Regimet forsøger at forhindre sprængningen, selvom det samtidigt på det nærmeste tvinger SDSM til at udløse bomben. Siden weekenden har man sendt det synpunkt i omløb, at viderebringelse af det materiale, Zaev ligger inde med, i sig selv vil være ulovligt og strafbart.

Selvcensur er i forvejen et udbredt fænomen i medierne og blandt journalisterne. At det er alvorligt ment, når regimet kræver tavshed, har sagen mod Kezarovski for nylig slået fast.

Men både journalisternes fagforening, SSNM, journalistforeningen ZNM og landets Helsinki-komite mener, det forholder sig omvendt. Det er regimet, der er på gyngende grund, når det truer journalister og medier til tavshed. Det er snarere journalisters rolle og pligt at viderebringe materiale, hvis det har offentlighedens interesse. Også SDSM er af den opfattelse. Det sagde i hvert fald Peter Shilegov på et pressemøde i går.

Hvad holder SDSM tilbage?

Der er også noget, der holder Zaev og SDSM tilbage fra at offentliggøre materialet. Det er jo ikke sket endnu. Indtil nu har man kunnet forklare det som noget valgstrategisk, men den forklaring blegner, nu hvor Zaev er sigtet.

Der må være noget, der gør, at SDSM holder informationerne tilbage. Bomben må på den ene eller anden måde tage mere end blot den nuværende regering med i faldet. Der er et ukendt element af selvmordsaktion involveret, men hvilket?

Uden for medierne peger folk naturligvis på den albanske forbindelse. Den nuværende regering rummer jo netop juniorpartneren DUI. Det kunne i al sin enkelthed forholde sig sådan, at SDSM for tid og evighed gør en koalitionsregering mellem DUI og SDSM umulig, hvis den lader bomben springe. Det ville være om ikke selvmord så i hvert fald selvmål.

Det kunne endda være, at DUI helt imploderer, og at overvejelserne går på, om det vil være SDSMs interesse. I parentes bemærket hedder de alternative albanske partier DPA og BESA. BESA er relativt nystiftet og det går for, henholdsvis beskyldes for, at være finansieret af Erdogan og Tyrkiet. Det kræver en albansk alliancepartner at gå i regering.

Der er allerede et par forslag i omløb, der fantaserer i retning af den albanske forbindelse.

Såvel avisen Lajm som kommentatoren Kim Mehmeti antyder, at bomben kan indeholde oplysninger, der forbinder DUI med Harun Alis død. Han blev dræbt i en træfning med politiet i 2010. Det ville være højst uheldigt for DUI, hvis partiet kan forbindes med dette dødsfald.

I forlængelse af denne antydning fæstner Lajm sig ved, at både DUI og det russiske udenrigsministerium har ytret enslydende bekymring ved udsigten til bombens offentliggørelse. Begge advarer om, at enhver rokken med den makedonske båd kan udløse etniske spændinger.

EU, Tyskland, Storbritannien og USA’s reaktioner har derimod gået på, at man insisterer på en retfærdig rettergang for Zaev og hans angivelige medsammensvorne.

Sammenfaldet får en enkelt kommentator, Semi Mehmet, til at hævde, at vest-integrationen – NATO og EU – blot har været en farce, og at DUI spiller med på denne farce. Det ville ikke undre, hedder det, om DUI-ledere snart var at finde i Moskva – ligesom Ukraines Janukovic. Andre kommentatorer ser ikke nogen betydning i sammenfaldet og finder Mehmets analyse meget fantasifuld.

Hvor om alting er, så kan faren for at udløse inter-etniske spændinger forklare SDSMs tilbageholdenhed. Inter-etniske spændinger på et så dramatisk niveau, som f.eks. Semi Mehmets analyse synes at lægge op til, kan blive helt uoverskuelige.

Uoverskuelige konsekvenser af den art er ej heller ønskelige for SDSM.

Det varsler ilde for journalister

Hvis det er rigtigt, at der er noget, der holder SDSM tilbage, så er det også rigtigt, at dette ”noget” åbenbart ikke er nok for Gruevski, og han kender jo vel at mærke en del af indholdet i bomben.

Når sigtelserne nærmest tvinger SDSM til at offentliggøre materialet, så må det være et nødvendigt onde, Gruevski har regnet med, for til gengæld at bringe sig i en situation, hvor man kan true journalister og medier til tavshed. Måske.

Hvis ræsonnementet holder, så varsler det ilde for journalister og medier.

"Socialdemokratisk selvmordsbombe annonceret fredag" blev sidst opdateret: 5. oktober 2019 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Zoran Zaev har en bombe til Makedonien

Udgivet den 31. januar 2015 af John Petersen

Zoran Zaev har i månedsvis trættet befolkningen med bebudelsen om bomben under regeringen Gruevski. Nu bliver oppositionslederen sigtet for spionage, og folk vil ophøre med at råbe ”ulven kommer”.

Zoran Zaev har en bombe til Makedonien
Foto: amslerPIX, Creative Commons License

I dag ved to-tiden talte premierminister Nikola Gruevski til Makedoniens borgere fra et tv-transmitteret pressemøde. Han ville tale om den politiske situation, hed det i første omgang, men fulgte i stedet op på en indenrigsministeriel meddelelse, som blev givet kort forinden: Zoran Zaev, oppositionens og socialdemokraternes leder, og tre andre vil blive sigtet for spionage og for at have forberedt et kupforsøg.

Sigtelsen har baggrund i, at en kreds omkring Zoran Zaev ligger inde med ulovlige telefonaflytninger med videre, som netop skulle have været offentliggjort som en ”bombe” under regeringen Gruevski. Hvad det præcist er, der er så sprængfarligt for regeringen, er der ikke noget nyt om, selvom det naturligvis ikke skorter på spekulationer.

De øvrige sigtede er tidligere leder af det hemmelige politi Zoran Verusevski med frue samt en embedsmand i Strumica, hvor Zoran Zaev er borgmester. Verusevski blev allerede anholdt i sidste uge, hvor forklaringen lød, at der var børneporno på hans computere.

Kamp om historien

Fra Gruevski og regimets side, herunder mange medier, fyger det netop med begreber som ”kupforsøg”, ”spionage” og ”afpresning”, mens oppositionen har taget til genmæle med sit eget narrativ: at dette er ”første skridt på vejen mod frihed og demokrati”. Kampen om historien er i fuld gang.

Oppositionens version bringer kun mening, hvis den vitterlig kan bringe ”bomben” til sprængning, som den har lovet. Og det hævder den her til aften at kunne. Der er nok til gengæld ingen tvivl om, at de ikke er kommet i besiddelse af ”krudtet” på lovlig vis. Bomben skal således have en vis kvalitet, hvis målet skal hellige midlet.

Det bringer god mening at kæmpe om historien allerede nu, for ingen tror på, at domstolene vil bidrage til at kaste lys over det virkelige hændelsesforløb. Såvel befolkningen som eksempelvis EU går ud fra en sammenblanding af den dømmende og den udøvende magt.

Bomben ifølge Gruevski

SDSM, Socialdemokraterne, har boykottet parlamentsarbejdet siden valget i april 2014. Det har partiet, fordi det mente at Gruevski’s VMRO-DPMNE og juniorpartneren BDI vandt valget ved hjælp af svindel.

Som betingelse for at genoptage parlamentsarbejdet stillede SDSM, at valget skulle gå om, og at der i mellemtiden skulle dannes en teknisk overgangsregering. Gruevski kunne naturligvis ikke gå med til nogen af delene.

Gruevski forklarede her til eftermiddag, at han havde fire møder med Zoran Zaev mellem september og november. På disse møder skal Zoran Zaev have afpresset Gruevski. Hvis ikke Gruevski gik ind på SDSM’s ovennævnte betingelser, så ville de kompromitterende oplysninger blive offentliggjort. Ifølge Gruevski var nogle af de oplysninger, Zoran Zaev på baggrund af aflytningerne kunne afsløre for Gruevski, nøjagtige.

Det førte allerede efter det første møde til den politimæssige efterforskning, har politiminister Jankuloska her til aften oplyst. Efterforskningen har blandt andet sikret en række computere, som tilhører de sigtede.

Gruevski gør også opmærksom på, at andre oplysninger var unøjagtige i Zoran Zaev’s gengivelse.

Oplysningerne fra Zoran Zaev var således på den ene side tilstrækkeligt præcise til, at Gruevski angiveligt fandt det relevant at indlede en efterforskning, mens andre oplysninger var unøjagtige. Det sidste er naturligvis en i kommunikationshenseende bekvem ”frame”, hvis Gruevski på et senere tidspunkt finder det nødvendigt at afvise de oplysninger, bomben måtte indeholde.

Læs også:
Makedonien: nu bliver oppositionen strittet ud
Makedonsk for begyndere
Makedonien: 23 år og fortsat navnløs
Mere om: Politisk krise i Republikken Makedonien 2015-2017

"Zoran Zaev har en bombe til Makedonien" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Makedonien gør homoseksuelle ægteskaber forfatningsstridige

Udgivet den 25. januar 2015 af John Petersen

I Republikken Makedonien er ægteskab defineret som et forhold mellem mand og kvinde. Parlamentet er i færd med at beslutte, at det skal stå i landets forfatning. Vil det gøre nogen forskel?

Photo by See-ming Lee 李思明 SML

Skulle nogen i fremtidens Makedonien komme i tanker om, at begrebet ægteskab burde kunne dække over mere end et forhold mellem mand og kvinde, så bliver det alvorligt svært at lave om på. Det vil nemlig fremover stå i landets forfatning, og som det er tilfældet i mange lande, så er forfatningen ikke sådan lige at ændre. Forfatningsændringer kræver 2/3 flertal i parlamentet.

I praksis er der ikke noget nyt, når homoseksuelle ægteskaber fremover bliver forfatningsstridige. I den såkaldte familielov er ægteskabet allerede defineret som en relation mellem mand og kvinde. Derimod gør endnu en passus i forfatningen, at det bliver nærmest umuligt i fremtidens Makedonien at ligestille homo- og heteroseksuelle i ”ægteskabslignende forhold”.

Makedonien fremtidssikrer ulige rettigheder

Ændringsforslaget indeholdt på et tidspunkt en passus, der kunne læses som om, man var i færd med at indføre et forbud imod homoseksualitet. Der stod nemlig, at også ”ægteskabslignende forhold” per forfatning skulle defineres som forhold mellem mand og kvinde.

Det ægteskabslignende forhold er meget udbredt i Makedonien. Der er mange, som blot lever sammen uden at lade sig registrere. Måske bliver de gift med en præst eller en hodjas mellemkomst og fejrer brylluppet, men de blander ikke staten ind i foretagendet. Makedonien er fortsat en sekulær stat, så religionerne og deres institutioner er staten uvedkommende.

Det giver naturligvis nogle udfordringer, når samlevere skal arve hinanden og i forhold til forældremyndighed. Til det formål har man så begrebet ægteskabslignende forhold, hvortil der knytter sig kriterier. Når man først står med arvesagen eller spørgsmålet om forældremyndighed, skal man altså overfor myndighederne sandsynliggøre, at man har været i et ægteskabslignende forhold. Det var sådanne forhold, der var tiltænkt en passus i forfatningen.

Det ville have gjort en forskel, hvis også denne passus havde været med i den endelige tekst, for så havde man jo nærmest for tid og evighed lukket for den mulighed, at samlevende homoseksuelle eksempelvis kunne arve hinanden.

Men den gik nu heller ikke. Europarådets rådgivende forsamling i forfatningsanliggender, den såkaldte Venedig-kommission, gjorde opmærksom på, at denne passus kunne stride imod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Og den var så ikke med i den endelige tekst.

Derfor vil det fortsat være sådan, at man med den almindelige lovgivning kan ligestille homo- med heteroseksuelle ægteskabslignende forhold. Hvis man vil.

Men! I stedet for den passus, som Venedig-kommissionen frarådede, er der kommet et stykke 2 i ændringsforslag nummer 33. Her står, at ”…juridiske relationer i ægteskabet, familien og ægteskabslignende forhold reguleres ved lov, som kræver 2/3 af stemmerne i det samlede parlament.” Det vil sige 82 stemmer ud af de 123 i det såkaldte Sobranie, parlamentet. Altså det samme kvalificerede flertal, som en forfatningsændring kræver.

Det vil sige, at det, der er gældende, når den nye forfatning træder i kraft, bliver uendeligt vanskeligt at ændre på. Alt er dermed som før: homoseksuelle bliver ikke ligestillet. Det bliver blot endnu vanskeligere at lave om på.

Hvis begrebet ”ægteskabslignende forhold” skal kunne omfatte homoseksuelle, så skal det skrives ind i en lov, som det kræver 82 mandater at vedtage. Skulle det nogensinde lykkes, og ville man herefter gøre det muligt for homoseksuelle at lade det ægteskabslignende forhold registrere, når det indgås – altså det som heteroseksuelle i dag kan under overskriften ”ægteskab” – så ville man i hvert fald skulle opfinde et andet begreb end ægteskab.

Men hvorfor ændrer man forfatningen, når ændringen blot fejrer det allerede gældende?

Homofobi er en vindersag

Det var måske ikke tanken, at regeringen med forfatningens hjælp ville blande sig i privatsfæren, altså forbyde homoseksualitet. Men man kunne på den anden side ikke være helt sikker, som formuleringen om ægteskabslignende forhold forelå. Det var der også folkevalgte politikere i regeringsflertallet, der gav udtryk for.

Så måske var det netop tanken. Men når det ikke lykkes, så står spørgsmålet fortsat tilbage: hvorfor i forfatningen definere ægteskabet som en udelukkende heteroseksuel relation? Hvorfor dropper man ikke bare forslaget?

Der er ikke noget i det, som regeringstalsmænd har været ude med, der opklarer sagen. Det har mange gange været nævnt, at man vil forhindre homoseksuelle par i at adoptere børn. Men også det kan man regulere i den almindelige lovgivning.

Regeringen spiller også på, at det er sådan befolkningen i Makedonien forstår begrebet ”ægteskab”. Det er jo et besynderligt stykke lovforberedende arbejde, hvis det alene er begrundelsen, men det er muligt, at der ikke er mere i det: at man ønsker at vise, at man er enig med befolkningen.

Homofobi er et særdeles udbredt fænomen i Makedonien. En undersøgelse fra 2002 viste, at 2/3 af befolkningen så homosex som en kriminel handling, som burde føre til fængselsstraf.

Faktisk var homosex indtil 1996 en kriminel handling i Makedonien, så folk flest er i sync med den gamle lovgivning. Det blev ændret, fordi Makedonien ønskede medlemskab i Europarådet, hvilket jo – i hvert fald for små lande – kræver, at man retter ind efter den europæiske menneskerettighedskonvention.

Helt op til 80% af befolkningen så homoseksualitet som en psykisk lidelse, viste samme undersøgelse. Det er et synspunkt, der også har tilslutning i kredse, man i Danmark umiddelbart ville foruddiskontere som intellektuelle.

For et halvt års tid siden kom det f.eks. frem, at Skopjes Kyril & Metodius Universitet ville oprette et institut for familiestudier. Et af kurserne skulle introducere familiens rolle i at forebygge og undertrykke sociale afvigelser samt akkumulere viden om sociopatologiske problemer, herunder fx skilsmisser, korruption og homoseksualitet. Således kursusmaterialet.

Ifølge BalkanInsight, som har historien på engelsk, lægger professoren bag end ikke skjul på, at han med kurset ønsker at moralisere.

Dette forhold kan muligvis illustrere, hvorfor man overhovedet vil gennemføre forfatningsændringen. Man har simpelthen befolkningen med sig.

Når det ledende oppositionsparti, SDSM, har ytret sig imod forslaget, har det da heller ikke været af principielle grunde (så vidt jeg kan se). Partiet siger blot, at det er overflødigt at tilføje til forfatningen, fordi homoseksuelle allerede er udgrænset i den almindelige lovgivning – familieloven.

Forfatningsændringen er endnu ikke formelt vedtaget

Det er ikke første gang, de nationalkonservative regeringer under premierminister Nikola Gruevski har forsøgt at gennemføre en sådan forfatningsændring. I de første forsøg havde man blot ikke det nødvendige flertal i parlamentet. I dag er sagen enklere, fordi regeringskoalitionen lige nøjagtigt råder over de nødvendige 2/3 af mandaterne.

Tirsdag i denne uge bekræftede parlamentsudvalget for forfatningsændringer, at der ville være flertal bag forfatningsændringen. Det skulle så vistnok til afstemning torsdag. Torsdag var for mange af parlamentsmedlemmerne fraværende, og der kunne ikke opnås quo rum. Det skyldtes, at DUI- partileder Ali Ahmeti forulykkede i sin bil – uden at det dog var fatalt. I hvert fald skal forslaget først til afstemning, og det er således endnu ikke formelt vedtaget.

Nogle medier fortæller fortsat, at regeringen ikke har sine mandater på plads. F.eks. fortæller Albeu i dag søndag, at forfatningsændringen er i oppositionens hænder, fordi DUI’erne Hazbi Lika, Zulfi Adili og Xhevat Ademi ikke vil lægge stemmer til forfatningsændringen. Til gengæld forsikrer DUI om, at man har styr på tvivlerne i partiet. Det referer eksempelvis Almakos lørdag.

Oppositionen betyder i denne sammenhæng DPA, som er det andet større albanske parti. DPA er efter skandinaviske begreber netop så reaktionært, at partiet med sikkerhed går ind for en heteroseksuel definition af ægteskabet. Når man alligevel ikke kan være sikker på partiets stemmer, er det fordi, der også forhandles om andre forfatningsændringer. Ændringer, som DPA ikke går ind for.

Der er ingen fare for, at Socialdemokraterne, SDSM, forstyrrer regeringens lovgivningsarbejde med modargumenter. I hvert fald ikke på tinge. SDSM har boykottet parlamentsarbejdet siden valget i april 2014.

Venedig-kommissionen havde i øvrigt rådet til, at en ændring af forfatningen burde finde sted på et tidspunkt, hvor parlamentet igen fungerede normalt. Det råd har regeringen valgt at ignorere.

Læs også: Makedonsk for begyndere

"Makedonien gør homoseksuelle ægteskaber forfatningsstridige" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
Udgivet i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | En kommentar

Reaktioner på Kezarovski-dommen

Udgivet den 20. januar 2015 af John Petersen

Torsdag bekræftede appelretten i Skopje, at den fastholder dommen over journalisten Tomislav Kezarovski. Her er en række reaktioner på den kontroversielle dom.

Retten i Skopje, Republikken Makedonien

Tomislav Kezarovskis sag handler for mange om pressefrihed eller mangel på samme i Republikken Makedonien og dets medier. Derfor vækker sagen interesse og fører til reaktioner – også ud over landets grænser.

Læs også: Appeldomstol fastholder dom over Tomislav Kezarovski
Læs også: Pressefrihed på skrump i makedonsk mediemorads

Allerede fredag tog journalister og andre borgere opstilling foran appeldomstolen i Skopje, hvor de protesterede over dommen. Det var makedonske journalisters forening (ZNM), der havde opfordret til at møde op foran domstolsbygningen.

Den aktuelle internationale opmærksomhed om pressefrihedens vilkår, der har fulgt terrorangrebet på Charlie Hebdo, kom også her til udtryk. Demonstrerende bar bl.a. bannere med påskriften ”Jas sum Kezarovski”, ”Une Jam Kezarovski” eller ”Je suis Kezarovski”, som det ses her i 24Vesti reportagen.


I jas sum Kezarovski 16 01 2015 by 24vesti

I dag, tirsdag, har Kezarovski-sympatisører igen demonstreret foran retten og senere foran statsministeriet i Skopje. Flere tusinde mennesker deltog i manifestationen, herunder til stor overraskelse Kezarovski selv. Han fik formentlig udgang fra Sutka-fængslet allerede i morges.

Både journalistorganisationerne og det største oppositionsparti, det socialdemokratiske SDSM, havde opfordret til og indkaldt protesterne i dag.

Også i dag hentede demonstranterne inspiration fra Paris og de seneste års opmærksomhed om satiretegninger. Statsminister Gruevski var således afbildet i terroristantræk og som pressefrihedens banemand.

Skarpe internationale protester

European Federation of Journalists (EFJ), hvis lokale medlemmer tæller ZNM samt fagforeningen SSNM, reagerede prompte torsdag aften. EFJ med den danske præsident Mogens Blicher Bjerregård kalder dommen unfair og uden lovmæssig hjemmel. Ifølge EFJ vil dommen føre til selvcensur blandt landets journalister.

International Federation of Journalists (IFJ) fulgte op med samme budskab fredag, mens en fælles erklæring fra EFJ, IFJ, SSNM og ZNM i dag fastslog, at den midlertidige løsladelse af Kezarovski er utilstrækkelig.

Formanden for ZNM, Naser Selmani, gik fredag et skridt videre i sin reaktion på dommen. Han regner med politiske-strategiske fremfor juridiske grunde til dommen. Appeldomstolen fastholdt Kezarovski’s strafansvar, men reducerede dommen fra 4½ til 2 år. Ifølge Selmani er det et udtryk for, at systemet ønsker at vise nåde, men samtidigt, at man må redde ansigt på de systemets mænd og kvinder, der oprindeligt fik den – i lovens forstand – uskyldige Kezarovski dømt.

Reporters Without Borders, n-ost and CIVIL fordømte, ligeledes fredag, dommen og opfordrede i en fælles meddelelse EU til at gøre beskyttelsen af kritisk journalistik til en forudsætning for Makedoniens EU-medlemsskab.

Også OSCE ønskede Kezarovski løsladt, og repræsentant for mediefrihed Dunja Majotovic kaldte dommen skuffende og ude af proportion.

VMRO-DPMNE afviser

Søndag aften reagerede det dominerende nationalkonservative regeringsparti VMRO-DPMNE. I en pressemeddelelse, som gengives på engelsk hos MIA, afviser partiet, at det skulle have influeret domstolene. Oppositionen, som ifølge partiet står bag protesterne, bør ophøre med at sprede løgne og trusler, skriver VMRO-DPMNE.

Få medier dækker Makedonien

Ingen danske og få internationale medier har interesseret sig for Kezarovskis dom, selvom den principielt handler om presse- og ytringsfrihed i et EU-kandidatland. De østrigske mediers dækning – se nedenfor – er de mest interessante, fordi de indeholder Makedoniens udenrigsminister, Poposkis, umiddelbare reaktion på Kezarovski-sagen.

"Reaktioner på Kezarovski-dommen" blev sidst opdateret: 4. juni 2020 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Medier i Nordmakedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Appeldomstol fastholder dom over Tomislav Kezarovski

Udgivet den 15. januar 2015 af John Petersen

En appeldomstol i Skopje, Makedonien, bekræftede i dag dommen over journalist Tomislav Kezarovski

I graverjournalisten Tomislav Kezarovski’s appelsag er der nu faldet en afgørelse, skriver nyhedsbureaet MIA og flere andre medier. Appeldomstolen bekræftede kriminalrettens dom. Straffen blev dog nedsat til 2 år, hvor den oprindelige dom lød på 4½ år.

Kezarovski har afsonet og været tilbageholdt i et omfang, så kommentatorer mener, at han nu vil blive sat på fri fod.

Kezarovski er dømt for at have afsløret identiteten på et beskyttet vidne. Han blev dømt i efteråret 2013, hvorefter han appellerede dommen. Mange anser Kezarovskis dom for at være politisk og for at være en advarsel til landets journalister. Sagen vækker international opmærksomhed som et spørgsmål om pressefrihed i Makedonien.

Højesteret i Skopje, Makedonien.

Kezarovski-sagen kort

Den kontroversielle Kezarovski-sag har tråde tilbage til mordet på den 57-årige Lazar Milosevski. Mordet fandt sted i 2005. Tre år senere anholdt politiet tre mistænkte, som under hele sagen fastholdt, at de var under falsk anklage. De var blevet udpeget af Zlatko Arsovski, et beskyttet vidne, som i begyndelsen af 2013 pludselig ændrede sin forklaring. Han hævdede at være blevet truet af politiet til at vidne falsk. De anklagede blev løsladt.

Tomislav Kezarovski blev herefter anklaget for at have afsløret Zlatko Arsovskis identitet. Ifølge anklager kunne offentligheden, ud fra en artikel Kezarovski havde skrevet, slutte sig til Arsovskis navn. Det samme kunne de mordanklagede – ifølge anklageren –, og herefter trak Arsovski sit vidneudsagn tilbage.

Kezarovski blev dømt 4½ års fængsel i efteråret 2013 efter at have været tilbageholdt siden sin anholdelse i maj samme år.

En skueproces, ifølge Kezarovski

Kezarovskis syn på sagen er et andet. Ifølge lokale medier har han over for retten tilkendegivet, at hans tekster blot afslører det som alle ved, nemlig hvordan politiministeriet og domstolene arbejder.

Kezarovski var på anholdelsestidspunktet i færd med at undersøge en trafikulykke, der havde kostet Nikola Mladenov livet. Nikola Mladenov var redaktør af det politiske ugemagasin FOKUS, som er et af de få tilbageværende uafhængige og kritiske medier i Makedonien.

Denne undersøgelse er den virkelige grund til, at myndighederne vil have Kezarovski fængslet, mener Kezarovski selv.

Støtte fra ind- og udland

Kezarovski’s skæbne er blevet emblematisk for de senere års knægtelse af presse- og ytringsfrihed i Makedonien. Mange mener, at sagen har til hensigt at skabe frygt og fremmane selvcensur blandt journalister og borgere.

Eksempelvis hævder et forskerhold i bogen Media Integrity Matters, at ”regeringen gør brug af det juridiske system til at fastholde sit greb om journalisterne”, og at ”journalister bliver anklaget og dømt i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”. Netop Kezarovski-sagen er ”kendt for denne praksis”.

Læs også: Pressefrihed på skrump i makedonsk mediemorads

Blandt de tunge kritikere er EU-Kommissionen og USA. Siden 2011 har EU-Kommissionen hvert år nævnt problemer med pressefrihed i sin årlige ”progress report” for EU-kandidatlandet Makedonien. US State Departments 2013 rapport om menneskerettigheder nævner specifikt Kezarovski i afsnittet om politiske fanger!

Også European Federation of Journalists (EFJ) støtter Kezarovski i, at han er blevet dømt for blot at have passet sin journalistgerning. Lokalt har såvel de makedonske journalisters forening (ZNM) som fagforening (SSNM) og Helsinkikomitéen i Makedonien kaldt dommen for et slag imod pressefriheden, og også organisationen CIVIL betragter Kezarovski som politisk fange.

Så sent som den 22. oktober udsendte International Federation of Journalists (IFJ) og European Federation of Journalists (EFJ) et fælles opråb. De opfordrede retten til at frafalde anklagerne, som føderationerne kalder absurde. I en kommentar i dag, siger EFJ-præsident Mogens Blicher Bjerregård, at fastholdelsen af dommen kaster skam over Makedonien.

FNs special rapporteur for ytringsfrihed krævede på et tidspunkt i 2013, at Kezarovski omgående skulle løslades. Han blev tilbageholdt i et halvt år inden dommen faldt, og FNs rapporteur mente, at det kun havde til formål at skade den uafhængige presse.

"Appeldomstol fastholder dom over Tomislav Kezarovski" blev sidst opdateret: 4. juni 2020 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Medier i Nordmakedonien | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Det ulmer i Skopje

Udgivet den 14. januar 2015 af John Petersen

Studerende i Makedonien protesterer mod såkaldte ”statseksaminer”, som truer læreanstalternes uafhængighed. Uforsætligt har de banet vej for dybere og bredere kritik af regimet.

Makedoniens studerende protesterer. Det har de nu gjort i et par måneder. Indtil nu har tre demonstrationer fundet sted i hovedstaden Skopje – 17. november, 10. og 23. december – og den næste er annonceret til i dag klokken 11.00.

De studerende er ved første øjekast blot imod de såkaldte ”statseksaminer”, der ifølge regeringens lovforslag skal kiles ind to steder i et kandidatforløb. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at det handler om mere end lovforslaget.

Statseksaminer skal ikke afløse hidtidige eksaminer, men tværtimod være en slags stopprøver. Studerende skal i fremtiden bestå statseksamen for at få adgang til den helt almindelige, akademiske eksamen. Ordningen skal bestyres af et universitetsuafhængigt råd af fagfolk, der nedsættes af regeringen. Det har hidtil været universiteternes eller rettere professorernes domæne. Udtrykket ”professor” dækker i Makedonien alle underviserne.

Studerende forsvarer professorvældet

Detaljerne var ikke kendt, da den første studenterdemonstration fandt sted. De studerende vidste kun, at regeringen ville bryde læreanstalternes ”monopol” på at vurdere de studerende. Ifølge medierne er baggrunden, at regeringen ønsker sig kandidater, der har et højere vidensniveau. De studerende forstår ønsket, og de har selv peget på, at der er behov for at hæve niveauet, så der er ikke uenighed om målet.

Det eksisterende system er, hvad man i Danmark ville kalde professorvælde, og det er paradoksalt nok det system, de studerende ønsker at bevare.

”Vi har det ok med det eksisterende system,” siger Ana Nesovska, som er en af koordinatorerne i ”studenternes plenum”.

”Det er et principielt spørgsmål for os,” forklarer Nesovska. Hun insisterer på, at det ikke handler om at beskytte de studerende mod flere eksaminer. Faktisk er hun overbevist om, at ingen vil få problemer med de ekstra eksaminer, som, da lovforslaget endelig blev offentliggjort, viste sig at bestå af en trivial pursuit-agtig multiple choice-test.

Det handler om at beskytte universiteternes autonomi, som er garanteret i Makedoniens forfatning, og det handler om at stå ved menneskerettighederne, som blandt andet omfatter retten til uddannelse, siger Nesovska. Retten til uddannelse udfordres ved, at der bliver en grænse for, hvor mange gange, man som studerende kan forsøge at tage den såkaldte ”statseksamen”, og ved, at det bliver dyrere for hvert forsøg. Og universiteternes autonomi udfordres af, at eksterne kan stoppe de studerende, uanset hvad professorerne mener.

Det er disse legalistiske argumenter, ”studenternes plenum” har fremført i medierne. Og Nesovska bekræfter, at det er den argumentation, der forener ”studenternes plenum”.

Ana Nesovska
Ana Nesovska, som forklarer dagsordenen for ”studenternes plenum”. Nesovska studerer på tredje år jura ved Skopjes Kyril & Metodius Universitet. Hun har været med i ad-hoc-bevægelsen ”studenternes plenum” fra den spæde start i midten af september og er nu en af bevægelsens koordinatorer på det juridiske fakultet.

Forfatningen gælder også for regeringen

På spørgsmålet, om de studerende ville have problemer med ekstern evaluering, hvis forfatningen blev lavet om, viser det sig, at modviljen imod statseksaminer stikker dybere.

Det er jo normalt i andre lande at have eksterne censorkorps, som finansieres over skatten, og som er uafhængige af universiteterne. Ville ”studenternes plenum” i tillid til professorvældet sætte sig imod et sådant system, hvis forfatningen forudgående blev ændret?

Ingen i Makedonien er i tvivl om de negative sider af professorvældet. Ingen er i tvivl om, at handel med eksaminer finder sted, og at selvstændig tænken potentielt straffes ved eksamensbordet. Heller ikke Ana Nesovska. Det er dog svært at finde nogen, der vil lægge navn til kritikken, og som samtidigt kan bevise konkrete tilfælde.

”Personligt ville jeg ikke have noget imod et sådant system,” siger Ana Nesovska, ”men det er ikke noget, vi har talt om i studenternes plenum.”

Ana Nesovska udelukker hverken, at nogle studerende vil fastholde de eksisterende regler og love, eller at nogle vil lave dem om. De studerende er blot enige om, at gældende love og regler også gælder for regeringen. Det er her, kritikken stikker en anelse dybere end blot modvilje imod statseksaminer.

”Det handler om vore basale rettigheder som borgere. Rettighederne udfordres, når regeringen ser stort på reglerne, på forfatningen, og så videre. Vi vil have demokrati, og når vi ikke får det, så gør vi oprør.”

”Vores mål er at få forslaget om statseksaminer ud af lovgivningsprocessen, så vi i offentlighed kan tage diskussionen om, hvordan vi får øget kandidaternes vidensniveau.”

Ana Nesovska medgiver, at det handler om mere end statseksaminer, men hun insisterer samtidigt på, at ”studenternes plenum” holder fast i målet. Den større debat er for andre fora.

Kritikken breder sig

Der er noget, der ulmer i Skopje. Og for en gangs skyld bunder det ikke i etnisk modvilje albanere og makedonere imellem. De studerendes demonstrationer finder nemlig støtte i kredse og i et omfang, som er kommet helt bag på ”studenternes plenum”.

Ifølge BBC var der 9.009 demonstranter den 10. december. BBC har en metode til at måle den slags, men de fotograferede i starten, forklarer Nesovska. Da vi gik ned i byen kom der flere til, fortsætter hun. Det er derfor, nogle medier skyder på 10.000 eller 12.000.

”Andre medier siger 2000, og det er heller ikke overraskende, for det er regeringens medier.”

”De protesterede helt sikkert ikke alle imod statseksaminer. Vi blev fuldstændig taget på sengen af det protestpotentiale, der viste sig. Til politiet havde vi sagt 5-700 deltagere.”

Allerede ved demonstrationen i november var professorer på gaden sammen med de studerende. Snart begyndte de sympatiserende professorer at optræde under titlen ”professorernes plenum”. Det gentog sig den 10. december og den 23. december, men allerede fra den 10. var der mange flere sociale grupper med. Grupper, som ikke havde nogen berøring med statseksaminer.

Og fra Skopje har utilfredsheden bredt sig til universitetsbyerne som Bitola og Tetovo, og selv i Beograd har der været sympatidemonstrationer. Tetovo er interessant, fordi byen rummer de albanske universiteter og studerende.

”Jeg tror, den forenende faktor blandt de mange mennesker, var modviljen imod regeringens måde at skabe politik på,” gætter Nesovska.

”Nu bliver vi så mødt med spørgsmålet, hvad vi skal bruge potentialet til,” fortæller hun videre:
”Skal vi stifte et politisk parti og så videre?”
Der har så været en ekspansionsdebat, men ifølge Nesovska holder ”studenternes plenum” fast i målet: lovforslaget om statseksaminer skal tages af bordet.

”Vi vil ikke have magt, penge, eller et parti. Vi vil bare have, at vore rettigheder som borgere respekteres.”

Urent trav står ikke uimodsagt

Det er en påstand, at regeringen ikke følger landets love og regler. Mange deler synspunktet, men det står ikke uimodsagt.

Ej heller de lærde er enige om, at statseksaminer er forfatningsstridige eller udfordrer universiteternes uafhængighed. ”Studenternes plenum” støtter sig til lærde jurister, og det samme gør regeringen. Regeringen har også yngre tilhængere, herunder også blandt studerende.

Skal man tro på medierne, bakker en del af landets universiteter og professorer op om regeringen. De har endda skrevet til EU-Kommissionen for at klage deres nød over, hvordan studerende og ”professorernes plenum” misinformerer.

I Makedonien er det altid vanskeligt at bevise, hvem der er i lommerne på hvem, selvom alle ved det uofficielt. På den ene side hører man, at professorer, der sympatiserer med regeringen, på den ene eller anden måde er i regeringens sold. På den anden side kan man høre, at ”studenternes plenum” er sat i scene af oppositionen for at miskreditere regeringen. Den sidste historie er bragt til torvs af statsministeren selv, Gruevski.

Der er masser af rygter, men få beviser. Mange medier er en del af den udbredte klientelisme, og der er ej heller vandtætte skotter mellem den dømmende og den udøvende magt.

Det står dog under alle omstændigheder tilbage, at det i Skopje ulmer på en måde, som ligger ud over det sædvanlige. Uanset, hvem der har ret i det juridiske.

Fakta: Studenternes plenum

”Studenternes plenum” er en ad-hoc-bevægelse, som blev til i løbet af september 2014, da to stats- og undervisningsministrene luftede ”ideer” om en statseksamen.

Bevægelsens organisatoriske struktur, som tog form i de følgende måneder, består af møder: fakultetsvise møder, som hver har en eller flere koordinatorer. Koordinatorerne mødes med koordinatorerne for de andre fakulteter for at tilrettelægge demonstrationerne. Strukturen er helt flad. Koordinationsopgaven skifter hænder fra gang til gang.

Der er også en generelt plenum, hvor koordinatorerne ikke spiller nogen rolle.

Engelsksprogede artikler om den videre udvikling

"Det ulmer i Skopje" blev sidst opdateret: 12. august 2019 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017 | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

Tomislav Kezarovski-dom tilbageholdes

Udgivet den 16. december 2014 af John Petersen

Ifølge BalkanInsight er der faldet dom i journalist Tomislav Kezarovskis appelsag. Myndighederne tilbageholder dog dommen.

Læs også: Appeldomstol fastholder dom over Tomislav Kezarovski (tilføjet 16/1/15 09:57)

Der kan gå op til 60 dage, før dommen over Tomislav Kezarovski offentliggøres, selvom den angiveligt allerede er faldet. Det fortæller BalkanInsight. Grunden til tilbageholdelsen af dommen er teknisk. Den skal først ”verificeres”, hedder det.

Eftersom dommen har stor offentlig interesse, tror dommer Safet Kadriu dog på offentliggørelse inden for en uges tid. Fredag skrev FOKUS ellers, at samme dommer havde meddelt magasinet, at sagen endnu ikke var afgjort.

Kezarovski sidder i husarrest og er dømt for at have afsløret identiteten på et beskyttet vidne. Han blev dømt 4½ års fængsel i efteråret 2013, hvorefter han appellerede dommen. Mange anser Kezarovskis dom for at være politisk og for at være en advarsel til landets journalister. Sagen vækker international opmærksomhed som et spørgsmål om pressefrihed i Makedonien.

Højesteret i Skopje. Bemærk våbenskjoldet. Retten er to omgange bagud. Den femtakkede stjerne udgik, da Republikken Makedonien blev selvstændig, og skjoldet uden stjerne bliver nu erstattet af et nyt.

Kezarovski-sagen kort

Den kontroversielle Kezarovski-sag har tråde tilbage til mordet på den 57-årige Lazar Milosevski. Mordet fandt sted i 2005. Tre år senere anholdt politiet tre mistænkte, som under hele sagen fastholdt, at de var under falsk anklage. De var blevet udpeget af Zlatko Arsovski, et beskyttet vidne, som i begyndelsen af 2013 pludselig ændrede sin forklaring. Han hævdede at være blevet truet af politiet til at vidne falsk. De anklagede blev løsladt.

Tomislav Kezarovski blev herefter anklaget for at have afsløret Zlatko Arsovskis identitet. Ifølge anklager kunne offentligheden, ud fra en artikel Kezarovski havde skrevet, slutte sig til Arsovskis navn. Det samme kunne de mordanklagede – ifølge anklageren –, og herefter trak Arsovski sit vidneudsagn tilbage.

Kezarovski blev dømt 4½ års fængsel i efteråret 2013 efter at have været tilbageholdt siden sin anholdelse i maj samme år. Kezarovski appellerede sagen.

En skueproces, ifølge Kezarovski

Kezarovskis syn på sagen er et andet. Ifølge lokale medier har han over for retten tilkendegivet, at hans tekster blot afslører det som alle ved, nemlig hvordan politiministeriet og domstolene arbejder.

Kezarovski var på anholdelsestidspunktet i færd med at undersøge en trafikulykke, der havde kostet Nikola Mladenov livet. Nikola Mladenov var redaktør af det politiske ugemagasin FOKUS, som er et af de få tilbageværende uafhængige og kritiske medier.

Denne undersøgelse er den virkelige grund til, at myndighederne vil have Kezarovski fængslet, mener Kezarovski selv.

Støtte fra ind- og udland

Kezarovski’s skæbne er blevet emblematisk for de senere års knægtelse af presse- og ytringsfrihed i Makedonien. Mange mener, at sagen har til hensigt at skabe frygt og fremmane selvcensur blandt journalister og borgere.

Eksempelvis hævder et forskerhold i bogen Media Integrity Matters, at ”regeringen gør brug af det juridiske system til at fastholde sit greb om journalisterne”, og at ”journalister bliver anklaget og dømt i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention”. Netop Kezarovski-sagen er ”kendt for denne praksis”.

Læs også: Pressefrihed på skrump i makedonsk mediemorads

Blandt de tunge kritikere er EU-Kommissionen og USA. Siden 2011 har EU-Kommissionen hvert år nævnt problemer med pressefrihed i sin årlige ”progress report” for EU-kandidatlandet Makedonien. US State Departments 2013 rapport om menneskerettigheder nævner specifikt Kezarovski i afsnittet om politiske fanger!

Også European Federation of Journalists (EFJ) støtter Kezarovski i, at han er blevet dømt for blot at have passet sin journalistgerning. Lokalt har såvel de makedonske journalisters forening (ZNM) som fagforening (SSNM) og Helsinkikomitéen i Makedonien kaldt dommen for et slag imod pressefriheden, og også organisationen CIVIL betragter Kezarovski som politisk fange.

Så sent som den 22. oktober udsendte International Federation of Journalists (IFJ) og European Federation of Journalists (EFJ) et fælles opråb. De opfordrede retten til at frafalde anklagerne, som føderationerne kalder absurde.

FNs special rapporteur for ytringsfrihed krævede på et tidspunkt i 2013, at Kezarovski omgående skulle løslades. Han blev tilbageholdt i et halvt år inden dommen faldt, og FNs rapporteur mente, at det kun havde til formål at skade den uafhængige presse.

Fra regeringsside hedder det, at man ikke ønsker at blande sig i sagen. Via det nationalkonservative, ledende regeringsparti VMRO-DPMNE har regeringen blot meddelt, at man ikke mener, man skal blande sig i rettens afgørelser.

Deri ligger naturligvis også en afvisning af, at domstolene er under indflydelse af regeringen.

"Tomislav Kezarovski-dom tilbageholdes" blev sidst opdateret: 4. juni 2020 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Medier i Nordmakedonien | Tagget , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar