Slag på Kaimakchalan

I 100-året for slaget om Kaimakchalan søger makedonske nationalister at genåbne fronten. Denne gang uden serbere, sønderjyder og stormagter.

Kapellet på Kaimakchalan.
Kapellet på Kaimakchalan. Foto: Petar Milošević © med tilladelse.

Kaimakchalan er den højeste bjergtop i Nije- eller Vorasbjergene (Ниџе eller Όρος Βόρας). Her stod et blodigt slag mellem serbiske og bulgarske styrker i slutningen i september 1916.

Bjergene skærer Makedonien over i to og danner således grænse mellem Grækenland i syd og Republikken Makedonien i nord. For hundrede år siden eksisterede Republikken Makedonien dog ikke. Det nordlige Makedonien var i Balkankrigene i 1912-13 blevet erobret af Kongeriget Serbien.

Omtrent langs denne grænse forløb også The Macedonian Front, Salonika Front eller Front d´Orient i 1. Verdenskrig. Fronten havde etableret sig, efter at Bulgarien og Østrig-Ungarn havde overfaldet Serbien i 1915. Den serbiske hær var flygtet ned gennem Albanien til Korfu. Nu, i 1916, kæmpede de sammen med britiske, franske, russiske og senere italienske og Venizelos’ græske styrker fra syd, mens østrig-ungarske og tyske – herunder sønderjyder – og i front bulgarske styrker kæmpede fra nord.

Bjergkammen blev endeligt erobret for serberne og Ententen i slutningen af september, hvilket blot fik fronten til at etablere sig lidt længere nordpå.

”Serberne erobrer toppen af Kaimakcalan,” skrev således Social-Demokraten den 2. oktober, hvor kilden var Centralmagternes ”store Hovedkvarter” i Berlin.

Efter Den Store Krig, senere kaldet 1. Verdenskrig, etablerede de stridende parter mindesteder og gravpladser for deres faldne. På toppen af Kaimakchalan ligger et mindekapel for de faldne serbiske soldater og lidt nede af bjerget et benhus. Kapellet blev indviet i 1928.

Slag på Kaimakchalan anno 2016

Nutidens slag på Kaimakchalan leveres ikke af ubarberede, til tider frostsprængte eller hedeslagne bulgarske og serbiske frontsoldater med bajonetter.

Slagene slås af Milenko Nedelkovski og hans tv-hold bevæbnet med kameraer og en forhammer. Og de rammer et bulgarsk krigsmindesmærke. Nedelkovski er kendt som journalist og tilhænger af partiet VMRO-DPMNEs politik og verdensbillede via talk-showet Late Night Show. I dansk journalistisk jargon ville vi nok snarere rubricere ham som ”kommunikationsmedarbejder” for VMRO-DPMNE-regimet.

Således udsender Nedelkovski jævnligt opfordringer til voldelig aktion mod kommunisterne, og han foragter albanere, som han efter eget udsagn ”multiplicerer med nul”. Kanal 5, som udsender Late Night Show, er en del af regimets klientel.

I september er det som nævnt gået ud over Bulgarien.

Ifølge Nedelkovski selv ødelagde han den 22. september en mindetavle for faldne bulgarske soldater. Den var opstillet af en gruppe bulgarske borgere i anledning af 100-året for slaget ved Kaimakchalan sammesteds. Billeder af Nedelkovskis ødelæggende hammerslag blev herefter udsendt til offentligheden.

Hensigten med hærværket bliver tydelig i en sang, som man kan finde på Nedelkovskis YouTube-kanal.

Omkvædet lyder omtrent sådan her. Det er henvendt til ”tatarer”, som i Milenko Nedelkovskis univers betyder bulgarer. Det er ikke venligt ment.

”Stupide tatarer,
for jer er Milenko som Putin,
på Kaimakchalan fik I et spark i røven,
miserable tatarer,
Milenko er en helt for jer,
jeres beskidte historie har ikke en chance her hos os.”

Efter sangen tilføjer Nedelkovski ligesom for en sikkerheds skyld, at de lokale som kæmpede på bulgarsk side i 1. Verdenskrig arbejdede under tvang, og at de var makedonere.

Nedelkovskis slag giver politisk genlyd

Således vil Nedelkovski som minimum fastslå, at makedonere og bulgarere er to forskellige ting, og at de ikke havde samme mål i 1. Verdenskrig. Mindepladen på Kaimakchalan må så udgøre en fare for, at det modsatte synspunkt kan vinde fremme: at kampen for et ”forenet” Bulgarien i 1. Verdenskrig, som altså skulle omfatte dele af Makedonien, på den tid var et anliggende for både Bulgariens og Makedoniens befolkninger, og at begge befolkninger eventuelt var – og er – bulgarer.

Som nævnt er Nedelkovski ikke hvem som helst. Det er derfor ikke overraskende, at bulgarske politikere og ministre efterfølgende har gjort klart, at Republikken Makedonien har brug for Bulgariens hjælp, og at Nedelkovskis aktion ikke er fremmende i sammenhængen.

Her tænker ministrene på Makedoniens eventuelle EU-medlemskab.

Republikken Makedoniens stærke mand, VMRO-DPMNE-formand Nikola Gruevski, har da også søgt at dæmpe gemytterne og lægge afstand til Nedelkovski. Således inviterer Gruevski ifølge Novinite til, at Bulgarien på lovlig vis opsætter en ny mindeplade på Kaimakchalan.

Turist på Kaimakchalan?

Det tager en fire-fem timer at køre fra Bitola (Monastir) til Kaimakchalan. Man skal helst køre i en firehjulstrækker, for vejen går ad øde, ikke-asfalterede bjergveje, som ikke bliver vedligeholdt hver dag.

Søger man på nettet efter Kaimakchalan skal man være opmærksom på, at det kan staves på mange måder. Alene i de danske aviser i september 1916 finder man de følgende stavemåder: Kajmakchalan, Kaymakchalan, Kaimackalan, Kaimakglan-bjerget, Kaimaktschalan, Kajmakkalan, Kajmakiclan, Kajmokoclan og Kajmaclan.

Kaimakchalan spiller naturligvis en rolle i den serbiske historiografi og selvforståelse. Her er for eksempel et mindesmærke i Beograd og i 100-året for slaget er der netop udgivet et serbisk frimærke.

 

"Slag på Kaimakchalan" blev sidst opdateret: 5. september 2017 af John Petersen
Dette indlæg blev udgivet i Makedonien, Turist i Makedonien og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.