Terroristen, martyren Mara Buneva

I det makedonske anekompleks flyder det med personer, hvis heltestatus er omstridt. En af dem er Mara Buneva. Terrorist, martyr eller begge dele, som man nu behager.

Mara BunevaNede ved 13. november-kajen i det centrale Skopje, lige ud for den irske pub, De ved, finder man for tiden tre mindeplader for Mara Buneva. De bliver med jævne mellemrum udsat for hærværk, så det er muligt, der er færre, når De næste gang passerer stedet.
Mara Buneva mindetavle i det centrale Skopje
Det er også muligt, at flere er kommet til. Nye mindeplader kommer som regel i forbindelse med Mara Buneva’s dødsdag, den 13. januar. Der er i løbet af de seneste ti-tyve år opstået en tradition for at mindes Buneva blandt Republikken Makedoniens bulgarer – herunder de bulgarske mindretal.

Mara Buneva mindetavle i det centrale SkopjeHer nedenfor er eksempelvis et klip fra januar 2014. Ingen af de tavler, de forsamlede ved den lejlighed sætter op, er der længere. Tavlen med de røde bogstaver læser, at Mara Buneva døde i kamp mod de ”serbiske besættere”, mens tavlen med Buneva højt til hest udtrykker ønsket, at hendes minde måtte vare evigt. Den er skænket af borgere i Bosilegrad – altså vistnok det bulgarske mindretal i Serbien.

Buneva skød Velimir Prelić

Mara Buneva’s status som bulgarsk martyr og heltinde skyldes, at hun i 1928 skød og dræbte Velimir Prelić. Prelić var juridisk rådgiver for Serbiens guvernør i Skopje. Derpå skød hun sig selv.

Buneva var bulgarofil. Ved sin død tilhørte hun og handlede på vegne af den konstellation af den indre-makedonske revolutionære organisation (VMRO), som ønskede, at Makedonien skulle høre til Bulgarien. Organisationen var på det tidspunkt ledet af Ivan Mihailov alias Vancho Mihailov.

VMRO var en terrororganisation.

Eftersom det område, vi i dag kender som Republikken Makedonien, som følge af Balkankrigene tilfaldt Kongeriget Serbien, var VMRO’s aktiviteter i høj grad vendt imod Serbien. VMRO forstod sig som en modstandsbevægelse vendt imod den serbiske besættelse og serbificering. Serberne kaldte det nys erobrede territorium Sydserbien.

Mihailov’s VMRO blev senere kendt for – sammen med Ante Pavelić og muligvis Mussolini – at stå bag mordet i Marseilles på Kong Alexander I af Serbien. Kongemordet i 1934 kostede også den franske udenrigsminister Louis Barthou og en chauffør livet.

Alexander I og hans kollega Zar Boris i Bulgarien arbejdede på det tidspunkt for en ”normalisering” af det dårlige forhold mellem Bulgarien og det, der nu var blevet til Jugoslavien. VMRO var ikke interesseret i en sådan normalisering, for det var ensbetydende med at Bulgarien skulle opgive Makedonien.

Frihedskæmper viger for terrorist

Efter Anden Verdenskrig blev Sydserbien til den Socialistiske Republik Makedonien, som var en selvstændig politisk enhed og endda en konstitutiv del af Forbundsrepublikken Jugoslavien.

I efterkrigstiden har kommunisternes historikere gjort alt hvad de kunne for at fejre de konstellationer af VMRO, som ønskede et selvstændigt eller i hvert fald autonomt Makedonien. Og Mara Buneva må i den sammenhæng nødvendigvis fremstå som en partykiller – en terrorist. Mara Buneva var på den forkerte, storbulgarske side.

Det blev ikke bedre af, at Bulgarien var på tysk og dermed fascistisk side i Anden Verdenskrig. De bulgarske besættere benyttede lejligheden til at opsætte en mindesten for Mara Buneva, som naturligvis blev fjernet af de kommunistiske myndigheder efter krigen.

Mindeplade for Mara Buneva, 1943
Foto: anonym via www.omda.bg 

Titos kommunister var meget effektive i at udslette sympati for den Storbulgarske idé i den Socialistiske Republik Makedonien. Det er først efter Jugoslaviens opløsning og Republikken Makedoniens selvstændighed, at en karakter som Mara Buneva igen kan trækkes frem af glemslen og gøres til genstand for årlige processioner for en lille bulgarsk ”menighed”. Og så er hun altså fortsat så upopulær, at mindepladerne hurtigt forsvinder eller bliver ødelagt.

Mara Buneva var fra Tetovo

Mara Buneva blev født i Tetovo i 1902. På det tidspunkt lå byen i Det osmanniske Rige i provinsen eller Vilayetet Kosovo. Osmannerne kaldte byen for Kalkandelen, mens provinshovedstaden Skopje dengang hed Üsküb.

Balkankrigene i 1912-13 rev Makedonien ud af Det osmanniske Rige og gjorde det, vi i dag kender som Republikken Makedonien, herunder dele af Vilayetet Kosovo, til Sydserbien. I Første Verdenskrig blev området administreret af Bulgarien sammen med kejserens Tyskland og Østrig-Ungarn. I 1915-18 var Bunevas far således borgmester i Tetovo.

Efter verdenskrigen kunne Buneva følge med i, hvordan serberne koloniserede området, og fra 1919 stabiliserede riget mod nord sig endda i SHS-staten –  senere Jugoslavien. Det var i denne håbløse situation, at Buneva lod sig hverve for Mihailovs VMRO, som holdt til i Sofia.

I Sofia blev hun trænet i den terroristvirksomhed, hun den 13. januar 1928 udførte i Skopje.

Litteratur:

  • Misha Glenny: The Balkans, 1804-2012: Nationalism, War and the Great Powers. Penguin 1999/2012
  • Wolfgang Libal: Mazedonien zwischen den Fronten. Junger Staat mit alten Konflikten. 1993

 

"Terroristen, martyren Mara Buneva" blev sidst opdateret: 3. oktober 2017 af John Petersen
Dette indlæg blev udgivet i Makedonien, Turist i Makedonien og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

En kommentar til Terroristen, martyren Mara Buneva

  1. TekstPetersen skriver:

    Jan Diedrichsen

Der er lukket for kommentarer.