Makedonien: Przhino-aftalen er død

Republikken Makedoniens parlament udsatte i går valget og genindsatte VMRO-DPMNE-ministrene. Nok dødsstødet til Przhino-aftalen, blot spundet ind i en positiv nyhed.

I går kunne man på Sobranski Kanal følge en hasteindkaldt samling i Makedoniens parlament. Resultatet af samlingen var, at 5. juni-valget blev udskudt på ubestemt tid. Valget den 5. juni var ellers allerede resultat af en udsættelse. Oprindeligt skulle der have været afholdt valg den 24. april.

Når der skal afholdes valg er det på grund af Przhino-aftalen, som blev indgået som en følge af aflytningsskandalen i 2015. Aflytningsskandalen leverede dokumentation for det, alle tænkende lokale i forvejen mente at vide: at Makedonien er blevet et autoritært kleptokrati, som er uforeneligt med EU- henholdsvis NATO-medlemskab. Przhino-aftalen repræsenterede en vej ud af moradset.

Samlingen blev også benyttet til at genindsætte de nationalkonservative VMRO-DPMNE-ministre, som ellers var blevet afløst af Socialdemokraterne (SDSM) i en regering, som udelukkende skulle være valgforberedende. Også den bredt sammensatte valgforberedende regering var en del af Przhino-aftalen. Mere om det senere.

Operationen lykkedes

Udsættelsen af valget bliver i det store hele udlagt som en sejr for regimets kritikere. Det gælder både for den folkelige kritik, som næsten hver aften i over en måned er kommet til udtryk ved demonstrationer i Skopje og de andre større byer i landet. Og det gælder også den internationale kritik, som EU og USA har stået i spidsen for. Eksempelvis skriver BBC, at udsættelsen af valget kommer efter pres fra ind- og udland.

Makedoniens kulørte revolution
Præsident Gjorge Ivanovs masseamnesti udløste den 12. april de protestdemonstrationer, der siden – næsten hver aften – har gentaget sig. Medierne kalder nu demonstrationerne den farverige eller kulørte revolution, fordi de protesterende skyder med farvepatroner på bygninger og monumenter i byerne. Protesterne bliver i lige måde mødt med moddemonstrationer af regimets støtter.

I lyset af den seneste måneds begivenheder er det da også oplagt at se udsættelsen som en sejr til kritikerne og som udtryk for, at VMRO-DPMNE har bøjet sig. For det er netop VMRO-DPMNE, der hurtigt vil have gennemført et valg, og som hidtil har nægtet at udsætte det.

En udsættelse giver mere tid til at gennemføre de reformer, der var kernen i Przhino-aftalen. Et valg uden reformer vil med stor sandsynlighed blive vundet af VMRO-DPMNE, og det vil ikke blive anerkendt af regimets modstandere – inklusive det største oppositionsparti, SDSM.

VMRO-DPMNE har hidtil hævdet, at det var umuligt at aflyse valget, fordi det ville kræve, at det opløste parlament blev genindkaldt for at omgøre valgloven. Og det er forfatningsstridigt, sagde man. For blot et par dage siden var situationen, at alle partier minus VMRO-DPMNE havde tænkt sig at boykotte valget.

I går morges ændrede forfatningsdomstolen spillet. Domstolen meddelte, at man agtede at tage en sag op, som netop var indklaget af BDI. BDI er den albanske partner i regeringen, der domineres af VMRO-DPMNE. BDI mener, at opløsningen af parlamentet i begyndelsen af april var forfatningsstridig. Det har at gøre med, at valget endnu ikke var udskrevet, da parlamentet opløste sig.

Selvom forfatningsdomstolen endnu ikke har behandlet sagen, så var den blotte meddelelse om, at domstolen ville behandle sagen, nok til at parlamentsformand Trajko Veljanoski (VMRO-DPMNE) i går var nødt til at indkalde parlamentet for at aflyse valget den 5. juni.

BDI, den albanske juniorpartner, har dermed endnu engang bragt sig i en position, hvor partiet eventuelt fremstår som illoyal over for VMRO-DPMNE. Fuldstændig som tilfældet var, da april-valget blev udsat til 5. juni. Det er af mange grunde ingen ønskeposition for BDI.

Men illoyaliteten er netop kun eventuel.

Przhino-aftalen døde

Menduh Thaci, lederen af det albanske oppositionsparti PDSh, var vred i aftes. Han tonede frem på billedmedierne og meddelte, at udsættelsen af valget blot var en BDI-VMRO-DPMNE-leg. Med andre ord: det hele var aftalt spil.

For at forstå, at det ikke er helt usandsynligt, må man gøre sig klart, at flertallet af dommerne i forfatningsdomstolen regnes for at være en del af regimet. Det er ikke grebet ud af luften, når Thaci og andre går ud fra, at domstolen dømmer hvad den får besked på.

I den konkrete sag er det endda sådan, at en identisk sag tidligere har været præsenteret for forfatningsdomstolen, men den sag blev afvist, fordi forfatningsdomstolen dengang mente, at sagen lå uden for domstolens jurisdiktion.

Det er også sådan, at forfatningsdomstolen for ganske nylig udvidede fortolkningen af præsidentens beføjelser til at udstede amnesti. Amnestimuligheden omfatter nu for eksempel valgsvindlere. Ideen om at udvide fortolkningen kom fra tidligere indenrigsminister Gordana Jankuloskas advokat. Jankuloska (VMRO-DPMNE) er en af dem, der i adskillige forhold undersøges af den såkaldte særlige anklager (Специјално Јавно Обвинителство), og som efterfølgende er blevet meddelt amnesti af præsident Ivanov (VMRO-DPMNE).

Men hvad får BDI og VMRO-DPMNE så ud af den eventuelle juleleg? Jo, VMRO-DPMNE-ministrene blev i går indsat igen. De var i en periode afløst af ministre udpeget af SDSM i den valgforberedende regering, hvis eksistens var en del af Przhino-aftalen. Men SDSM-ministrene trak sig ud af regeringen igen, da det gik op for dem, at valget ville blive udskrevet, selvom Przhino-reformerne ikke var gennemført.

De opsigelser, som SDSM-ministrene indleverede kort før parlamentets opløsning blev dog aldrig behandlet. Det er disse opsigelser, parlamentet som det første tog op i går. Man tog altså opsigelserne til efterretning og indsatte igen de oprindelige VMRO-DPMNE-ministre. Det betyder, at den overgangsregering, som er en del af Przhino-aftalen nu er en saga blot. VMRO-DPMNE er naturligvis banemand og med BDI’s stemmer.

Przhino-aftalen er således sat ud af kraft. Og hvis den ikke ligefrem er død, så trækker den i hvert fald ikke vejret. Hvad der således tager sig ud, som om VMRO-DPMNE retter ind efter inden- og udenlandsk pres og lader Przhino-aftalen få endnu en chance, er således muligvis reelt det modsatte.

I tiden omkring valgudskrivelsen – angiveligt relateret til en sexskandale – trak også BDI dets ministre ud af regeringen og indsatte i stedet nogle yngre, ukendte og uprøvede partimedlemmer som ministre. De nye skulle blot sidde indtil valget. Når valget nu er udskudt, kan man gætte på, at også de gamle BDI-ministre vender tilbage. Gættet er kvalificeret, fordi BDI’s leder Ali Ahmeti allerede tidligt sagde, at sådan ville det blive.

Således bliver alt som før – og dog.

Hoyt Yee og Johannes Haindl

To herrers tilstedeværelsen tyder på, at spillet endnu ikke er forbi.

Tyskland har for et par uger siden udpeget Johannes Haindl som særlig udsending. Han skal forsøge at afhjælpe den politiske krise, hedder det. Haindl er Tysklands ambassadør i Østrig. Han har allerede været i Skopje en gang, efter at han først besøgte Haag, Washington, Berlin og Athen. Og han kommer igen i dag.

I går ankom Hoyt Yee fra det amerikanske udenrigsministerium med samme mission.

Der slipper ikke meget ud om de to herrers præcise aktiviteter. Alene dét får lokale til at tro på, at det internationale samfund nu tager andre midler i brug for at få regimet til at rette ind.

Det er fortsat gratis at læse med her. Har artiklen værdi for Dem, er selv symbolske bidrag dog særdeles velkomne via MOBILEPAY 21281941.

"Makedonien: Przhino-aftalen er død" blev sidst opdateret: 13. august 2019 af John Petersen
Dette indlæg blev udgivet i Makedonien, Politisk krise i Nordmakedonien 2015-2017 og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

1 Response to Makedonien: Przhino-aftalen er død

Der er lukket for kommentarer.