Makedonien: kejseren står nøgen, men er undersåtterne nudister?

Endnu en politisk bombe detonerede i aftes i Skopje. Og igen blev regimets magthavere klædt af for landets borgere. ”Men hvad nytter det at kejseren er nøgen, hvis undersåtterne er nudister,” lød en kommentar.

Den ottende i rækken af politiske bomber blev i går offentliggjort i Makedonien. Endnu engang var Zoran Zaev og Socialdemokraterne, SDMS, vært og afsender, og denne gang foregik detonationen ved et åbent arrangement i Univerzalna Sala, koncertsalen, i Skopje.

Læs om optakten til bomberne her og her, om den første, anden, tredje, fjerde, femte, sjette og syvende bombe, og om et mellemspil her.

I aftes var der ikke tale om et pressemøde som i de tidligere syv tilfælde. Der var snarere tale om det, man kalder et event. SDSM prøvede ihærdigt at iscenesætte eventet som en spirende folkebevægelse. Arrangementet blev live-streamet og udsendt direkte på den privatejede albanske tv-kanal Alsat M, der var opstillet storskærme uden for Univerzalna Sala, og til lejligheden var såvel udenlandske diplomater som civilsamfundsrepræsentanter særligt indbudt.

Og så startede eventet med nationalsangen.

Det er givetvis ingen tilfældighed, at SDSM forsøger at gøre bomberækken til starten på en folkelig modstandsbevægelse. Faktisk sagde SDSMs 2014-præsidentkandidat Stevo Penderovski lige ud, hvad det handlede om:

”Det eneste alternativ til regimet er lige her, i og uden for Univerzalna Sala.”
Han insisterede også på, at Makedoniens største fjender befinder sig inden for og ikke uden for landets grænser.

Hvis man kan regne med, at bomberne giver et retvisende billede af situationen i Makedonien, – og det regner Penderovski naturligvis med – så er hans og SDSMs analyse indlysende rigtig: kun et folkeligt oprør står tilbage. Der er ingen institutionel hjælp at hente, for rækken af ”bomber” viser netop, at regimet har kontrol over såvel politi, medier, som domstole.

Men hvad er grunden til, at det ligesom skal ”eventes” i gang af et parti? Hvorfor opstår det ikke helt af sig selv?

Valgsvindel for åbent tæppe

Man må konstatere, at intet overrasker befolkningen. I det store hele viste gårsdagens afspillede telefonaflytninger, hvordan regimets topfolk svindlede sig til valgsejre i 2014. Det meste er kendt i forvejen, men vidner eller dokumentation har hidtil manglet.

Vist er der innovative øvelser, som fortjener plads i den store bog om valgsvindel. Eksempelvis ville overtegnede aldrig have gættet, at Skopjes elevatorer var blandt VMRO-DPMNEs medsammensvorne. Midtbyens højhuse er især befolket af pensionister, som i overvejende grad stemmer socialdemokratisk. Aflytningerne viser, at VMRO-DPMNE via forsyningsselskabet EVN formåede at afbryde byens elevatorer på valgdage. Således måtte gangbesværede ældre blive hjemme.

Derudover viser aflytningerne, at partiet organiserer tyveri af valglister og stemmeurner, at det har sørget for, at de i 2012 afdøde medborgere også har stemt på VMRO-DPMNE, at de før omtalte makedonsktalende albanske statsborgere fra Pustec-området afgiver stemmer, hvor det er nødvendigt, at politiet i nogle tilfælde arbejder for partiet frem for staten, og at man flyver VMRO-DPMNE-vælgere ind fra udlandet.

Emigranterne har ofte stemmeret, så det er der ikke i sig selv noget galt i. Det kontroversielle er, at flyrejsen betales af firmaer som Beton, som har en stor del af entreprisen på Skopje 2014-projektet.

Og så hører man, hvordan en politimand og hans hustru skal fyres, fordi manden har vist sig illoyal over for partiet, og hvordan en trafikdræbt popstjernes familie skal have frataget statslig støtte, fordi den ikke loyalt slutter op om VMRO-DPMNE.

Endelig koordinerer partifolkene, hvordan offentligt ansatte bliver bedt om at hverve et antal navngivne stemmer for VMRO-DPMNE, hvis de ønsker at beholde deres job. Det gælder endog i private firmaer som Telekom, hvor statens aktiemajoritet – ifølge aflytningerne og SDSMs forklaring – bliver misbrugt til at aftvinge de ansatte ”korrekte” kryds.

Det sidste er et eksempel på en hemmelighed, som er offentlig. Overtegnede har hørt om og mødt adskillige, som står på VMRO-DPMNE eller juniorpartneren DUIs side, og som af samme grund har et job. Og emissærerne i den offentlige forvaltning, som skulle indhente navnelister med nye hvervede, kender alle til.

Og så lige igen: på den baggrund er det tankevækkende, at et folkeligt oprør ikke bare kommer af sig selv.

Nøgne, kuede undersåtter

Det er fristende at slutte, at en hel befolkning af en ussel diktator i årevis er blevet kuet til tavshed, eftergivenhed og kollektive skuldertræk. Det er den fortolkning, SDSM lægger op til. I aftes slog man netop fast, at regimets rette navn er ”diktatur”, og at folk i den offentlige forvaltning skammer sig over, hvad de er med til.

Men det er simpelthen ikke rigtigt, at folk over en bred kam føler sig kuet.

Overtegnede har endnu til gode at møde en, der skammer sig eller føler sig skyldig i at have støttet VMRO-DPMNE eller andre ”skyldige” partier. Faktisk kan overtegnede ikke komme i tanker om nogen, som i Skopje indrømmer at have taget fejl om noget som helst, der har med politik at gøre. Det er derimod let at løbe ind i den bemærkning, at SDSM hverken var værre eller bedre, da de var ved magten før 2006.

Den anden mulighed er, at befolkningen slet ikke er kuet, men at befolkningen er gerningsmand fremfor offer. Allerede i aftes kunne man i et af online medierne læse følgende:

”Hvad nytter det, at kejseren er nøgen, hvis undersåtterne er nudister”.

Dansk nudisme

Inden denne dansksprogede kommentar bliver alt for selvfed, så skal det bemærkes, at der vel også i Danmark er en grad af ”nudisme”.

Der kom jo f.eks. aldrig et bredt funderet opgør med Danmarks vej ind i Irak-krigen. Fraværet i det opgør bunder vel i, at den brede danske befolkning føler stort ubehag ved at indrømme, at den tog fejl i sin opslutning omkring Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard.

Skyld og skam er ikke til stede, blot fordi man bor nord for Donau.