Przhino-aftalens sidste elementer faldt torsdag aften på plads. Hvis parterne efterlever aftalen, kan Makedoniens såkaldte overgangsperiode nu begynde. Intet er dog sikkert.
De fire store politiske partier i Republikken Makedonien traf torsdag aften de sidste beslutninger, der følger af Przhino-aftalen, skriver MIA. Aftalen blev indgået den 2. juni og blev yderligere detaljeret den 15. juli. Aftalen beskriver, hvordan en overgangsperiode skal lede Makedonien fra landets nuværende leje og ind i et demokratisk system, som man forstår det i bl.a. EU og USA.
Aftaleparterne er partierne VMRO-DPMNE, SDSM, BDI og PDSh.
De sidste beslutninger blev truffet efter pres fra EU og USA, ligesom det var tilfældet, da Przhino-aftalen blev indgået i juni og igen, da den blev detaljeret i juli. Presset var en følge af aflytningsskandalen, som offentligt udstillede regimets berigelseskriminelle og udemokratiske natur.
Når aftalen nu er faldet i hak, er der en chance for, at Republikken Makedonien kan udvikle sig til et demokrati og en stat, der er forenelig med EU-medlemskab. Både EU-Kommissionens og USAs reaktioner viser en pinlig bevidsthed om, at handling ikke nødvendigvis følger ord i makedonsk politik.
Man regner tydeligvis fortsat med risikoen for, at regimet under premierminister Nikola Gruevskis VMRO-DPMNE kan lægge sten i vejen for processen.
Nye socialdemokratiske ministre
Torsdag aftens aftaler betyder, at Oliver Spasovski bliver indenrigsminister i overgangsregeringen frem til 24. april, hvor der ifølge Przhino-aftalen skal afholdes valg. Han afløser Mitko Cavkov, der har siddet siden maj, hvor Cavkov efterfulgte Gordana Jankuloska. Jankuloska måtte gå af som følge af aflytningsskandalen.
Indenrigsministeriet råder over politiet, udstedelse af ID-kort og andre instrumenter, der i aflytningsskandalens løb viste sig at være centrale for opretholdelsen af det nuværende regimes magt via bl.a. valgsvindel.
Ny arbejds- og velfærdsminister bliver Frosina Remenski, mens Alexander Kiracovski. Kire Naumov og Ljupco Nikolovski bliver viceministre for henholdsvis informationsteknologi & offentlig administration, finans, og land- & skovbrug.
De nye ministre og viceministre er – jævnfør Przhino-aftalen – nomineret af oppositionspartiet Socialdemokraterne, SDSM. De afløser de nationalkonservative VMRO-DPMNE-ministre. VMRO-DPMNE udpeger til gengæld viceministre for de nye Socialdemokratiske ministre. I overgangsperioden indtil valget den 24. april sidder således en bred overgangsregering, som fortsat også rummer ministre fra det albanske BDI. Rent numerisk er det BDI, der betaler gildet, for de viceministre, der bliver presset ud med den nye konstellation, er BDI’s folk.
De nye ministre og viceministre er hentet i SDSM’s inderste cirkler, og de blev fredag aften godkendt af SDSM’s hovedbestyrelse.
Przhino-spin
Fredag aften rapporterede landets tv-medier om den forgangne nats forhandlingsresultater.
Gruevski hævdede, at VMRO-DPMNE havde opnået sit strategiske mål, nemlig at al tale om at udskyde valget skulle manes i jorden. Medier, som er enten dokumenterbart eller sandsynligvis regeringsafhængige, har i forløbet beskyldt Socialdemokraterne for at forsøge at udskyde valget. Socialdemokraterne har afvist, at dette skulle være tilfældet.
Socialdemokraternes Zoran Zaev talte om en ny start for Makedonien, mens han så glad ud.
Przhino-aftalen er reelt en køreplan frem imod valget den 24. april. Aftalens komponenter er foranstaltninger, der søger at fravriste Gruevski og VMRO-DPMNE magten over statens institutioner. Hvis den såkaldte overgangsperiode bliver for kort, kan aftalens komponenter ikke nå at virke, og så har regimet alle muligheder for igen at bringe svindel, mediekontrol og andet i anvendelse for at sikre sig valgsejren.
I betragtning af, at Przhino-køreplanens deadlines konsekvent er blevet overskredet, så bliver tidsspandet indtil valget naturligvis kortere, hvilket er en fordel for VMRO-DPMNE. Derfor er det ikke helt usandsynligt, at SDSM har forsøgt at fastholde det oprindelige tidsspand og dermed få valget udskudt. Og det er indlysende, at det er VMRO, som har haft interesse i at blæse på aftalens deadlines.
Ambassadører fra USA, Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien og EU’s repræsentant i Makedonien gav i deres seneste opsang netop udtryk for, at det var Gruevski, der blokerede for den aftale, der skulle have været indgået den 20. oktober, men som først kom torsdag aften.
Hvis det viser sig at være sandt, at det for Gruevski lykkedes at støbe valgdatoen fast ”i beton”, så kan det faktisk vise sig også at være sandt, hvad han siger: dette er lige netop den strategiske sejr for VMRO-DPMNE, som Gruevski hævder, det er. Tidsspandet inden valget er blevet kortere og den strategiske sejr må så ses i sammenhæng med, at det også lykkedes at forhale aftalens indgåelse så langt som til torsdag. Og så er der øvrigt fortsat mulighed for at kaste grus i maskineriet.
Valg, whistleblowers og aflyttede samtaler på vej til parlamentet
Foruden om ministerposterne, blev parterne torsdag aften enige om en ny lov om amnesti for whistleblowers samt en ny lov om at offentliggørelse af de aflyttede samtaler. Tidligere er man kommet til enighed om den nye valglov, men Socialdemokraterne ville ikke stemme for loven, før der var kommet klarhed om den nye særlige anklagers stab.
Den særlige anklager (Специјално Јавно Обвинителство) er muligvis det mest afgørende element i buketten af Przhino-komponenter. Men den særlige anklager, Katica Janeva, har ikke kunnet begynde sit arbejde, fordi de ”offentlige anklageres råd” ikke ville godkende alle hendes vice-anklagere. Men også det skete endelig torsdag. Rådet er i princippet uafhængigt, men det regnes af oppositionen for at være en del af regimet.
De nye love og også den nye valglov kan nu blive forelagt parlamentet til vedtagelse, konkluderede Zoran Zaev i medierne fredag aften.
Valgloven
I den amerikanske reaktion kan man se, at ambassaden nu fokuserer på valgloven. Det giver et fingerpeg om, hvor det næste slag står.
Hvis man følger debatten i landets medier, kan man få den opfattelse, at diasporastemmerne og en ændring af valgkredsenes geografi er det vigtigste element i ændringen af valgloven. Det kan være vigtigt nok. Men faktisk er valgkommissionen nok det vigtigste. Når valgloven skal åbnes, er det for at sikre valgkommissionens uafhængighed. Valgloven regulerer nemlig valgkommissionens virke.
Valgkommissionen er det sted, man kan klage over valghandlingen og altså potentiel valgsvindel. Har man magten over valgkommissionen, så har man også magten til afvise klager over uregelmæssigheder ved valg. Det er også valgkommissionen, der styrer, om der skal ryddes op i valglisterne – som eventuelt rummer både udlændinge med falske ID-kort fra indenrigsministeriet og afdøde, der fortsat afgiver stemme ved valgene. Ja, faktisk er det ikke længere ”eventuelt”, for det er netop sådanne forhold, aflytningsskandalen bekræftede.
Valgkommissionens formand vælges ifølge en gentleman aftale af oppositionen, mens regeringen har majoriteten. Den seneste formand trak sig i protest. Han var netop sur over, at regimet, som havde flertallet i kommissionen, ikke ville være med til at rydde op i valglisterne.
Og det er netop det, der skal ske nu – med Przhino-aftalen og som følge af internationalt pres.
Diasporastemmerne rykkede ind i centrum af debatten om valgloven, fordi Gruevski foreslog, at diasporaen skulle råde over 23 mandater. I øjeblikket har de tre, og der er godt 10.000, der afgiver stemme i diasporaen. De stemmer altid på VMRO-DPMNE, fordi der er et historisk slægtskab. VMRO-DPMNE blev oprindeligt stiftet og finansieret af diasporaen. SDSM vil sandsynligvis helst af med dem og ønsker naturligvis ikke yderligere 20 oversøiske VMRO-DPMNE-stemmer. De albanske partier vil helst af med diasporastemmerne.
Et mandat i Australien koster knap 1000 stemmer, mens et mandat i Makedonien måske koster 10.000. Selvom der således kan være god grund til at revidere den del af valgloven, så fik debatten sandsynligvis blot den effekt, at opmærksomheden blev afledt fra de mere centrale diskussioner. Forslaget gik da også i sig selv igen, men der gik lidt tid med det.
SDSM og MOST foreslog i forbindelse med diskussionen om valgloven, at det nuværende system med seks valgkredse skulle ændres. Der skulle blot være én valgkreds, mente man. Det ville modvirke stemmespild for små partier. I øjeblikket vælges der 20 fra hver af de seks valgkredse og yderligere tre fra diasporaen. Man opererer ikke med tillægsmandater, så nummer 21 og nedefter er spildte stemmer.
SDSM og MOSTs forslag fik Gruevski til at foreslå, at valgets vinder automatisk skulle tildeles 17 ekstra mandater. Det skulle sikre en stabil regering, sagde Gruevski, selvom mange små partier fik sæde i parlamentet. Det fik med nærmest naturlovmæssig sikkerhed albanerne til at sige, at det var helt fint, hvis blot ekstramandaterne blev fordelt ligeligt blandt de to største befolkningsgrupper – altså det største albanske og det største makedonske parti – eller alternativt, at den nuværende uskrevne lov, som siger at der både skal være albanske og makedonske partier i regeringen, blev ophøjes til skrevet lov. Uden en sådan tilføjelse ville magten fra de ekstra 17 mandater jo altid ende i den makedonske lejr. Så var den diskussion slut, men der gik lidt tid med det.
Siden torsdag aften er der endnu en grund til, at valgkommissionen er interessant. De nye viceministre og de nye ministres viceministre får vetoret. Med aftalen torsdag er man ifølge MIA dog blevet enige om, at hvis en viceminister vetoer sin minister, så kan ministeren appellere til valgkommissionen, som så tager stilling.
Censur
Der blev opnået enighed om valgloven midt i oktober, men det druknede i nyheden om at de ”offentlige anklageres råd” ikke havde godkendt hele Janeva’s team. Også det forsinkede processen i flere uger. Det fik også SDSM til at trække sig ud af samtalerne om udmøntningen af Przhino-aftalen, men de var dog tilsyneladende på plads igen allerede få dage efter, hvor endnu en overraskelse forsinkede processen.
Selvom EU-kommissær Johannes Hahn endnu engang havde taget turen til Skopje for at mægle mellem parterne, måtte han konstatere, at bestræbelser fra regeringen på at forhindre yderligere offentliggørelse af de aflyttede samtaler optog politikerne mere end Przhino-aftalen.
Faktisk blev der tidligere på måneden stillet et lovforslaget om at indføre censur på området, men det blev – efter demonstrationer samt pres fra EU og USA – trukket tilbage allerede den 8. oktober. Oppositionen hævdede allerede da, at det blot handlede om at trække forhandlingerne i langdrag.
Når MIA i dag skriver, at der er opnået enighed om en lov, der skal begrænse offentliggørelsen af aflytninger, som er tilvejebragt på ulovlig vis, så viser det formentlig de sidste krampetrækninger i forsøget på at indføre censur. Medier, der publicerer materiale, der er resultat af ulovlige aflytninger, vil blive tildelt bøder, hedder det. Men man skal nok fæstne sig ved tilføjelsen, at det ikke gælder, hvis offentliggørelsen tjener offentlighedens interesse.
Forfatningsdomstolen kan dømme Janeva ude
Der vil givetvis vise sig flere forhindringer på vej mod valget den 24. april. En af forhindringerne kan meget vel vise sig at komme fra forfatningsdomstolen.
Loven om den særlige anklager er muligvis ude af sync med den makedonske forfatning. Hvis nogen skulle komme i tanker om, at loven om den særlige anklager bør prøves ved forfatningsdomstolen, så er det muligt at Katica Janeva dømmes ude. Og det er naturligvis lige nøjagtig, hvad nogen er kommet i tanker om.
En advokat ved navn Tome Todorovski sagde til Telma tv i oktober, at han havde bedt forfatningsdomstolen undersøge, om loven om en særlig anklager er forfatningsstridig. Fredag aften meddelte Telma tv, at Todorovski havde trukket sin henvendelse tilbage.
Men til Alsat-M har forfatningsdomstolen fortalt om hele tre initiativer, der ønsker loven om den særlige anklager prøvet. Forfatningsdomstolen havde i går ikke set nogen tilbagetrækning fra Todorovski. Et af de andre initiativer kommer fra Todor Petrov, som er præsident for World Macedonian Congress. Og det tredje er på vej fra den offentlige anklageinstitution under Marko Zvrlevski.
—
Przhino-aftalen hedder sådan, fordi den kom i stand i EU’s villa i kvarteret Przhino (Пржино) den 2. juni 2015.