Umulig valgsejr for regimet i Makedonien

Efter dagens parlamentsvalg har regimet i Makedonien fortsat et flertal af vælgerne bag sig. Det viser de foreløbige tal fra landets valgkommission. Det er dog uklart, om regeringskoalitionen kan fortsætte.

Dagens valg i Makedonien er faldet ud som følger: Liste 1 med det nationalkonservative VMRO-DPMNE 51, Liste 4 med socialdemokraterne SDSM 49, Liste 3 eller BDI 10, Liste 10 eller BESA 5, Liste 7 eller ”Albanernes Alliance” 3, og Liste 2 eller PDSh 2. De øvrige lister opnåede ikke valg.

Tre oversøiske mandater ser ikke ud til at give valg, hvorfor det samlede antal mandater bliver 120. Det kræver således 61 mandater at etablere et flertal. Partierne bag det nuværende regime, VMRO-DPMNE og BDI har sammenlagt 61 mandater.

Der er et par dage til at behandle klager over uregelmæssigheder ved valget, inden resultatet formelt anerkendes. Men som det er ud nu, er den knebne valgsejr vanskelig at profitere af for regimet – og BDI står ved et vadested.

Vælgerne har fravalgt EU

Vælgerne kan ikke være i tvivl om, at regimet er kriminelt. Det kunne enhver høre i de optagelser, aflytningsskandalen, som oppositionen i 2015 lod afspille for alverden, og som førte til den fortsat hærgende politiske krise i Makedonien.

Desuden er regimet autoritært, ser stort på retsstatsprincipper og har reelt afskaffet magtens tredeling. Landet har således under regimet Nikola Gruevski bevæget sig væk fra de værdier, der kendetegner EU og NATO, og som i hvert fald for EU’s vedkommende hører til optagelseskriterierne.

Befolkningen ved det! Befolkningen har stemt sig væk fra EU. De har taget parti for regimet, kunne man konkludere.  Men det er nogle komplicerende mellemregninger.

Ali Ahmetis dilemma nummer et

Som vi flere gange har pointeret her på bloggen, så er det vanskeligt at forestille sig albanerne sidde stille, hvis det bliver officielt, at landet ikke længere stiler mod EU- og NATO-medlemskab.

Albanerne ser EU og NATO som garanten for, at de værste konsekvenser af nationalstatstænkning – Makedonien for makedonere – bliver holdt i ave.

De albanske vælgere har denne gang givet Ali Ahmeti og BDI en ordentlig kindhest. BDI har tabt næsten halvdelen af deres mandater. De er blevet fordelt på nye albanske partier og på Socialdemokratiet (SDSM).

BDI er dog fortsat det største albanske parti, og derfor vil det per tradition gå i regering med det største makedonske parti, VMRO-DPMNE. Ali Ahmeti og BDI har ikke nogen foretrukken samarbejdspartner blandt de makedonske partier, men Ahmeti holder på, at det parti, flest makedonerne viser tillid, er det parti BDI automatisk samarbejder med.

Det er let at forstå. Ahmeti ønsker ikke at bringe albanerne ind i en position, hvor de bliver kongemagere, sådan som Radikale Venstre var det i Danmark i gamle dage. Det vil føre til al mulig fjendtlighed på den makedonske side. Lidt à la det, danskerne oplevede i Slesvig-Holsten for et par år siden.

Men denne ukritiske tagen parti for VMRO-DPMNE har som nævnt den konsekvens, at BDI stiller sig bag fravalget af EU. Det er et dilemma.

Ali Ahmetis dilemma nummer to

BDI har tabt. BDI har tabt, fordi det ikke har leveret på de albanske dagsordener i ti år. I hvert fald ikke i tilstrækkelig grad. Fortsætter regimet, så fortsætter også status quo på de albanske dagsordener.

Og BDI har ikke bare tabt. BDI har tabt vælgere til SDSM – altså et makedonsk parti. Og det har tabt vælgere i kernealbanske regioner.

Til foråret er der kommunalvalg. Hvis BDI vælger at fortsætte koalitionen med VMRO-DPMNE, så løber partiet en betydelig risiko for at blive udraderet ved kommunalvalget.

Det er et så stort dilemma, at det måske slet ikke er noget dilemma. BDI er sandsynligvis færdige til foråret, hvis partiet fortsætter med at støtte Gruevskis regime.

Alternativer

Hvis valgresultatet holder, så er der formentlig kun én mulighed for at danne et alternativt flertal, skulle BDI gå hen og svigte VMRO-DPMNE.

BDI og SDSM kan med yderligere to mandater skabe flertal. Som sagerne står, ville de kun kunne komme fra ”Albanernes Alliance”, fordi BESA og PDSh har udelukket ethvert samarbejde med BDI.

Et flertal bestående af VMRO-DPMNE og de albanske partier uden om BDI synes umuligt, fordi det ville kræve et samarbejde mellem ”Albanernes Alliance” og PDSh. Det er svært at forestille sig. Desuden har BESA fra starten udelukket et samarbejde med VMRO-DPMNE.

Nogle kommentatorer ser dog en mulighed i en stor koalition – formentlig med i hvert fald SDSM, BDI og VMRO-DPMNE.

Har Østrig banet vejen for regimets beståen?

Sammenholdt med det ovenstående, er det interessant, at regimet i Makedonien i valgkampen fik støtte fra en noget uventet kant. Østrigs udenrigsminister Sebastian Kurz optrådte på et VMRO-DPMNE-møde. VMRO-DPMNE var åbenbart ”stuerene”, som man siger, for en EU-udenrigsminister.

I betragtning af, hvor lille et forspring VMRO-DPMNE har i forhold til SDSM, vil det givetvis blive analyseret vidt og bredt, om Kurz med sin støtte til VMRO-DPMNE har frataget SDSM sejren.

Eventuelle tvivlere blandt VMRO-DPMNE-vælgerne kan fint have ræsonneret, af regimets gøren og laden nok alligevel ikke er så stor en forhindring for EU-medlemsskab, når en EU-udenrigsminister kan yde støtte til regimet.

Blandt vælgere, der ønsker forandring, og som ser EU-perspektivet som garanten for forandring, kan Kurz optræden have bidraget til almindelig desillusion. Med Kurz optræden vækkes naturligvis den fornemmelse, at EU med dens københavnerkriterier, retsstatsprincipper, pressefrihed, og hvad det alt sammen hedder, er det rene blår.

Desillusionen kan oversættes til, at EU ikke nødvendigvis betyder positive forandringer, hvilket igen hænger sammen med det store spørgsmål i Europa i dag:

Står EU egentlig fortsat bag sine egne Københavner- og andre dyre kriterier?