Efter måneders obstruktion: Makedoniens Præsident Gjorge Ivanov har i dag givet Socialdemokraternes leder Zoran Zaev i opdrag at forsøge at danne regering.
Republikken Makedoniens anden ”dronningerunde” er nu effektiv. Ved middagstid blev Zoran Zaev (SDSM) betroet opgaven at forsøge at danne regering. I Makedonien er det præsidenten, Gjorge Ivanov (VMRO-DPMNE), der stiller opgaven, og som siden 1. marts har afvist at give mandat til Zaev.
Før 1. maj var Ivanov meget stejl i sin afvisning af Zaev. Men Ivanov synes at have ændret holdning i forbindelse med Hoyt Yee’s besøg den 30. april til 1. maj. Hoyt Yee er Deputy Assistant Secretary for European and Eurasian Affairs i USA’s udenrigsministerium. Det er ikke første gang, et Hoyt Yee besøg falder sammen med en kursændring i det makedonske regime, men det er uklart, hvad der overbeviser – i dette tilfælde – Ivanov.
Makedonien har været uden regering siden 11. december, hvor valget fandt sted.
Overdragelsesceremonien blev vist på flere tv-kanaler i landet og rummede et noget usædvanligt optrin.
Nationalteater à la Macédonie
Den symbolske overdragelse fandt sted i præsidentboligen og til ceremoniellet hørte denne gang det højst usædvanlige, at både Ivanov og Zaev erklærede, at de to væsentligste forhindringer for overdragelsen af mandatet nu var borte.
Usædvanligt, fordi forhindringerne ifølge Zaevs nye flertal er skabt af regimet selv. Zaev måtte således tage del i, hvad der for ham må være rent skuespil for at få overdraget mandatet.
Tilsvarende måtte Ivanov lade som om, at der var sket en ændring i forhold til de angivelige forhindringer. Men den væsentligste ændring er, at Ivanov er blevet mildere stemt. Og de mildere signaler kom, efter at USA’s Hoyt Yee havde aflagt ham besøg.
Tilbage står, at Ivanov fik gennemtrumfet, at det i offentligheden ser ud som om, præsidenten har beføjelser til at vetoe bestemte politikker. Altså, at Makedonien i nogen grad er overgået fra et rent parlamentarisk til et – i hvert fald delvist – præsidentielt system. Det indtryk i offentligheden er man sandsynligvis nødt til at få gjort op med på et tidspunkt.
Ivanov giver sig, Xhaferi arbejder
Den første forhindring var, at Ivanov skulle modtage et brev fra den nye parlamentsformand, før han kunne udpege en ny mandatar (en ”kongelig undersøger”, som man siger i Danmark). Det var ikke muligt, al den stund den nye parlamentsformand endnu ikke var valgt. Når der ikke var valgt en parlamentsformand skyldtes det, at den fungerende parlamentsformand Trajko Veljanoski (VMRO-DPMNE) aldrig tillod de nyvalgte parlamentsmedlemmer at nå til dette punkt på dagsordenen.
Majoriteten blandt de nyvalgte parlamentsmedlemmer tog den 27. april sagen i egen hånd og valgte en ny parlamentsformand, Talat Xhaferi (BDI). Dette valg førte til, at VMRO-DPMNE-tilhængere stormede parlamentet (Sobranie), hvilket på ingen måde var uventet.
Skridtet, at vælge ny formand uden om den almindelige dagsorden i parlamentet, kom sent. Det gjorde det, netop fordi man i det nye flertal var ret sikre på, at regimet ville benytte lejligheden til at skabe en situation, der kunne føre til eksempelvis undtagelsestilstand. Og fordi man var sikre på, at VMRO-DPMNE-regimet ville fortolke valget af ny parlamentsformand som en ulovlighed, der måtte stoppes.
VMRO-DPMNE og det gamle regime ser fortsat valget af Talat Xhaferi som en ulovlighed, og indtil flere initiativer er i gang for at indklage valget til forfatningsdomstolen. Forfatningsdomstolen regnes for at være en del af regimet selv.
USA, EU, vestlige lande, NATO og så videre var dog hurtige til at anerkende valget af Talat Xhaferi, og man kunne også konstatere, at Xhaferi rent faktisk fik udleveret nøglerne til kabinettet. Xhaferi er således i arbejde.
Og selvom Ivanov er VMRO-DPMNE’s mand, så mener han altså at formaliteten, der forhindrede overdragelsen af mandatat – brevet fra en ny parlamentsformand – nu er på plads. Ivanov anerkender således Xhaferi.
Slør med slør på giver måske arbejdsro
Den anden forhindring bestod i, at Ivanov krævede, at Zaev skulle afsværge den fællesalbanske platform, hvis han ville have mandatet. Efter Hoyt Yee’s besøg blev det bastante krav formuleret i lidt mildere vendinger: Zaev skulle dokumentere, at den nye regering ville holde sig inden for forfatningen og fastholde Republikken Makedoniens unitære karakter.
En sådan, skriftlig, erklæring leverede Zaev så før ceremonien hos præsidenten. For en sikkerheds skyld læste Zaev erklæringen op, før han blev overdraget mandatet. Og derfor er indholdet kendt.
Her på bloggen har vi tidligere forklaret, at der kun er problemer med den fællesalbanske platform, hvis man fortolker mere ind i den, end der rent faktisk står i den. Det mener det nye flertal også, og derfor var det relativt let for Zaev at give den garanti, som præsidenten ønskede sig.
I brevet til præsidenten skrev og sagde Zaev således, at ingen platform, erklæring eller lignende, der udfordrede Republikken Makedoniens unitære karakter, forfatning, suverænitet, uafhængighed eller territorial integritet ville danne basis for den kommende regering.
Dette gjorde det muligt for eksempelvis det makedonske nyhedsbureau, MIA, at udsende et telegram, der hævder at Zaev har afvist (”reject”) den fællesalbanske platform, selvom der reelt ikke er noget i platformen, der udfordrer forfatningen med videre.
Zaev kan altså gå tilbage til de albanske partier, der ønsker at arbejde for punkterne i den fællesalbanske platform, og lade platformen indgå i arbejdet med at udarbejde et regeringsprogram, som der er flertal bag. Der er ikke, og der har sandsynligvis aldrig været et problem af den karakter, som regimet har hævdet.
Og derfor er det nu spændende, om der kommer en ny sproglov i Makedonien, – som tidligere omtalt her på bloggen – og om der vil blive arbejdet seriøst på at gennemføre den såkaldte Ohrid-aftale (Ohrid Framework Agreement).
Læs mere om Republikken Makedoniens politiske krise 2015-2017.