Præsident Ivanov spiller på frygten for et Storalbanien, når han reelt underkender de albanske mandater i makedonsk politik. Men hvad siger albanerne egentlig til frygten?
”Stemmer skal vejes, ikke tælles”, sagde en græsk konge engang, og præsident Gjorge Ivanov i Republikken Makedonien synes at mene det samme. De albanske mandater er fundet for lette, fordi de – ifølge Ivanov – arbejder for en fremmed magt, det vil sige Albanien.
Der er ingen dokumentation for påstanden, men der er nogle forhold, der er egnet til at skabte frygt for, at der kan være noget om snakken. For det første turer russiske propagandamedier som sædvanligt frem med beskyldninger om storalbanske ambitioner og så videre, mens f.eks. skandinaviske og andre regioners medier stort set ikke dækker Makedonien.
Dernæst blev mødet, som konkluderede den albanske platform, holdt i Tirana og havde Albaniens premierminister Edi Rama som vært. Og endelig fører Edi Rama sig frem på Twitter og andetsteds med udsagn, som nok kan være sande, men som blot er egnet til at skabe mistro i verdensopinionen. Edi Ramas fremturen er formentlig baggrunden for en amerikansk pressemeddelelse i går. Hvis man læser indenad står der omtrent: hold din mund!
Hvad siger de makedonske albanere egentlig til det?
Ifølge Izet Mexhiti er det spin
I aftes var Izet Mexhiti på tv. Han er borgmester i Skopje-kommunen Cair og en af næstformændene i det albanske BDI. Han forklarede, at VMRO-DPMNE i den første ”dronningerunde” tilsluttede sig præcis de samme albanske krav, som SDSM nu har tilsluttet sig. Og det kan endda dokumenteres, for det findes på papir, sagde Mexhiti. Og forklaringen var ikke ny. Albanerne har sagt det, siden den første ”dronningerunde” blev opgivet.
Der var en enkelt undtagelse, men den kan ikke på nogen måde kaldes etnisk eller albansk betinget: VMRO-DPMNE ville ikke gå med til at forlænge den særlige anklagers (Специјално Јавно Обвинителство) mandat. Den særlige anklagers virke udspringer af landets politiske krise og den såkaldte Przhino-aftalte, som igen skyldes aflytningsskandalen. Den særlige anklager vil med stor sandsynlighed sende toppen af VMRO-DPMNE-regimet i fængsel, hvis hun får lov at gøre sit arbejde færdigt.
Konklusionen er indlysende. Når Ivanov (VMRO-DPMNE) afviser flertallet med SDSM i spidsen, så er begrundelsen falsk – uagtet at Ivanov efter alt at dømme også er på kant med landets forfatning. Ifølge Mexhiti.
Tirana var tænkt som neutralt område
Men hvorfor blev mødet, hvor den albanske platform blev til, holdt i Tirana? Og hvorfor tog repræsentanter fra Kosovo og Albanien del i mødet? Det har BDI’s formand – ligeledes på tv – forklaret:
Et af de nye albanske partier i Makedonien, BESA, er i den grad modstandere af BDI og formanden Ali Ahmeti. De anerkender ikke BDI og Ali Ahmetis lederskab i den albanske lejr. Og det gik BESA til valg på. Derfor ville BESA ikke acceptere en invitation til et møde, hvis invitationen kom fra BDI. Der skulle andre værter til. Man fik hjælp i Tirana. Initiativet kom, ifølge Ahmeti, fra Ahmeti selv. Han ringede til Edi Rama og bad denne om at invitere og være vært for mødet. Simpelt.
Allerede på det tidspunkt kendte albanerne udmærket til omkostningerne. Man var fuldt ud klar over, at det ville give Rusland og VMRO-DPMNE mulighed for at spinne på ”Tirana”, og det viste sig også at holde stik. Der blev talt åbent om det blandt ganske almindelig borgere.
Makedonien står uden regering efter valget
Den såkaldte albanske platform, som forener de fire albanske partier i Makedonien, blev – som nævnt – til på et møde i Tirana. Når platformen blev til, var det fordi et samlet udspil naturligvis ville stille albanerne stærkere i en forhandlingssituation. Og forhandlingssituationen var netop konteksten, for Makedonien skal have en ny regering efter valget den 11. december.
SDSM, Socialdemokraterne, fik lavet en aftale med albanerne. De albanske partier pegede herefter på Zoran Zaev som mandatar eller “kongelig undersøger”, som man ville sige i Danmark. Men onsdag afviste Præsident Ivanov at give mandatet til SDSMs leder Zoran Zaev.
Ivanovs argument er, at Zaev går en fremmed stats ærinde. Hermed mener han Albanien. I realiteten beskylder Ivanov Zaev og det nye flertal for forræderi. En imødekommelse af den albanske platform vil være et første skridt i retning af en opløsning af Makedonien, mener Ivanov.
Ivanov kan selvfølgelig mene, hvad han vil, men som præsident har han – ifølge samtlige eksperter uden for regimets magt – ikke beføjelser til at vetoe et flertals politik, og han har ikke fremlagt dokumentation for, at Albanien skulle have duttet de albanske partier en bestemt politik på.