Makedonien gør homoseksuelle ægteskaber forfatningsstridige

I Republikken Makedonien er ægteskab defineret som et forhold mellem mand og kvinde. Parlamentet er i færd med at beslutte, at det skal stå i landets forfatning. Vil det gøre nogen forskel?

Skulle nogen i fremtidens Makedonien komme i tanker om, at begrebet ægteskab burde kunne dække over mere end et forhold mellem mand og kvinde, så bliver det alvorligt svært at lave om på. Det vil nemlig fremover stå i landets forfatning, og som det er tilfældet i mange lande, så er forfatningen ikke sådan lige at ændre. Forfatningsændringer kræver 2/3 flertal i parlamentet.

I praksis er der ikke noget nyt, når homoseksuelle ægteskaber fremover bliver forfatningsstridige. I den såkaldte familielov er ægteskabet allerede defineret som en relation mellem mand og kvinde. Derimod gør endnu en passus i forfatningen, at det bliver nærmest umuligt i fremtidens Makedonien at ligestille homo- og heteroseksuelle i ”ægteskabslignende forhold”.

Makedonien fremtidssikrer ulige rettigheder

Ændringsforslaget indeholdt på et tidspunkt en passus, der kunne læses som om, man var i færd med at indføre et forbud imod homoseksualitet. Der stod nemlig, at også ”ægteskabslignende forhold” per forfatning skulle defineres som forhold mellem mand og kvinde.

Det ægteskabslignende forhold er meget udbredt i Makedonien. Der er mange, som blot lever sammen uden at lade sig registrere. Måske bliver de gift med en præst eller en hodjas mellemkomst og fejrer brylluppet, men de blander ikke staten ind i foretagendet. Makedonien er fortsat en sekulær stat, så religionerne og deres institutioner er staten uvedkommende.

Det giver naturligvis nogle udfordringer, når samlevere skal arve hinanden og i forhold til forældremyndighed. Til det formål har man så begrebet ægteskabslignende forhold, hvortil der knytter sig kriterier. Når man først står med arvesagen eller spørgsmålet om forældremyndighed, skal man altså overfor myndighederne sandsynliggøre, at man har været i et ægteskabslignende forhold. Det var sådanne forhold, der var tiltænkt en passus i forfatningen.

Det ville have gjort en forskel, hvis også denne passus havde været med i den endelige tekst, for så havde man jo nærmest for tid og evighed lukket for den mulighed, at samlevende homoseksuelle eksempelvis kunne arve hinanden.

Men den gik nu heller ikke. Europarådets rådgivende forsamling i forfatningsanliggender, den såkaldte Venedig-kommission, gjorde opmærksom på, at denne passus kunne stride imod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Og den var så ikke med i den endelige tekst.

Derfor vil det fortsat være sådan, at man med den almindelige lovgivning kan ligestille homo- med heteroseksuelle ægteskabslignende forhold. Hvis man vil.

Men! I stedet for den passus, som Venedig-kommissionen frarådede, er der kommet et stykke 2 i ændringsforslag nummer 33. Her står, at ”…juridiske relationer i ægteskabet, familien og ægteskabslignende forhold reguleres ved lov, som kræver 2/3 af stemmerne i det samlede parlament.” Det vil sige 82 stemmer ud af de 123 i det såkaldte Sobranie, parlamentet. Altså det samme kvalificerede flertal, som en forfatningsændring kræver.

Det vil sige, at det, der er gældende, når den nye forfatning træder i kraft, bliver uendeligt vanskeligt at ændre på. Alt er dermed som før: homoseksuelle bliver ikke ligestillet. Det bliver blot endnu vanskeligere at lave om på.

Hvis begrebet ”ægteskabslignende forhold” skal kunne omfatte homoseksuelle, så skal det skrives ind i en lov, som det kræver 82 mandater at vedtage. Skulle det nogensinde lykkes, og ville man herefter gøre det muligt for homoseksuelle at lade det ægteskabslignende forhold registrere, når det indgås – altså det som heteroseksuelle i dag kan under overskriften ”ægteskab” – så ville man i hvert fald skulle opfinde et andet begreb end ægteskab.

Men hvorfor ændrer man forfatningen, når ændringen blot fejrer det allerede gældende?

Homofobi er en vindersag

Det var måske ikke tanken, at regeringen med forfatningens hjælp ville blande sig i privatsfæren, altså forbyde homoseksualitet. Men man kunne på den anden side ikke være helt sikker, som formuleringen om ægteskabslignende forhold forelå. Det var der også folkevalgte politikere i regeringsflertallet, der gav udtryk for.

Så måske var det netop tanken. Men når det ikke lykkes, så står spørgsmålet fortsat tilbage: hvorfor i forfatningen definere ægteskabet som en udelukkende heteroseksuel relation? Hvorfor dropper man ikke bare forslaget?

Der er ikke noget i det, som regeringstalsmænd har været ude med, der opklarer sagen. Det har mange gange været nævnt, at man vil forhindre homoseksuelle par i at adoptere børn. Men også det kan man regulere i den almindelige lovgivning.

Regeringen spiller også på, at det er sådan befolkningen i Makedonien forstår begrebet ”ægteskab”. Det er jo et besynderligt stykke lovforberedende arbejde, hvis det alene er begrundelsen, men det er muligt, at der ikke er mere i det: at man ønsker at vise, at man er enig med befolkningen.

Homofobi er et særdeles udbredt fænomen i Makedonien. En undersøgelse fra 2002 viste, at 2/3 af befolkningen så homosex som en kriminel handling, som burde føre til fængselsstraf.

Faktisk var homosex indtil 1996 en kriminel handling i Makedonien, så folk flest er i sync med den gamle lovgivning. Det blev ændret, fordi Makedonien ønskede medlemskab i Europarådet, hvilket jo – i hvert fald for små lande – kræver, at man retter ind efter den europæiske menneskerettighedskonvention.

Helt op til 80% af befolkningen så homoseksualitet som en psykisk lidelse, viste samme undersøgelse. Det er et synspunkt, der også har tilslutning i kredse, man i Danmark umiddelbart ville foruddiskontere som intellektuelle.

For et halvt års tid siden kom det f.eks. frem, at Skopjes Kyril & Metodius Universitet ville oprette et institut for familiestudier. Et af kurserne skulle introducere familiens rolle i at forebygge og undertrykke sociale afvigelser samt akkumulere viden om sociopatologiske problemer, herunder fx skilsmisser, korruption og homoseksualitet. Således kursusmaterialet.

Ifølge BalkanInsight, som har historien på engelsk, lægger professoren bag end ikke skjul på, at han med kurset ønsker at moralisere.

Dette forhold kan muligvis illustrere, hvorfor man overhovedet vil gennemføre forfatningsændringen. Man har simpelthen befolkningen med sig.

Når det ledende oppositionsparti, SDSM, har ytret sig imod forslaget, har det da heller ikke været af principielle grunde (så vidt jeg kan se). Partiet siger blot, at det er overflødigt at tilføje til forfatningen, fordi homoseksuelle allerede er udgrænset i den almindelige lovgivning – familieloven.

Forfatningsændringen er endnu ikke formelt vedtaget

Det er ikke første gang, de nationalkonservative regeringer under premierminister Nikola Gruevski har forsøgt at gennemføre en sådan forfatningsændring. I de første forsøg havde man blot ikke det nødvendige flertal i parlamentet. I dag er sagen enklere, fordi regeringskoalitionen lige nøjagtigt råder over de nødvendige 2/3 af mandaterne.

Tirsdag i denne uge bekræftede parlamentsudvalget for forfatningsændringer, at der ville være flertal bag forfatningsændringen. Det skulle så vistnok til afstemning torsdag. Torsdag var for mange af parlamentsmedlemmerne fraværende, og der kunne ikke opnås quo rum. Det skyldtes, at DUI- partileder Ali Ahmeti forulykkede i sin bil – uden at det dog var fatalt. I hvert fald skal forslaget først til afstemning, og det er således endnu ikke formelt vedtaget.

Nogle medier fortæller fortsat, at regeringen ikke har sine mandater på plads. F.eks. fortæller Albeu i dag søndag, at forfatningsændringen er i oppositionens hænder, fordi DUI’erne Hazbi Lika, Zulfi Adili og Xhevat Ademi ikke vil lægge stemmer til forfatningsændringen. Til gengæld forsikrer DUI om, at man har styr på tvivlerne i partiet. Det referer eksempelvis Almakos lørdag.

Oppositionen betyder i denne sammenhæng DPA, som er det andet større albanske parti. DPA er efter skandinaviske begreber netop så reaktionært, at partiet med sikkerhed går ind for en heteroseksuel definition af ægteskabet. Når man alligevel ikke kan være sikker på partiets stemmer, er det fordi, der også forhandles om andre forfatningsændringer. Ændringer, som DPA ikke går ind for.

Der er ingen fare for, at Socialdemokraterne, SDSM, forstyrrer regeringens lovgivningsarbejde med modargumenter. I hvert fald ikke på tinge. SDSM har boykottet parlamentsarbejdet siden valget i april 2014.

Venedig-kommissionen havde i øvrigt rådet til, at en ændring af forfatningen burde finde sted på et tidspunkt, hvor parlamentet igen fungerede normalt. Det råd har regeringen valgt at ignorere.

Læs også: Makedonsk for begyndere