Јохан står der på murene. Her og der og alle vegne. Overalt i Skopje. Men hvem er denne Johan, der i Makedonien lægger navn til skriften på væggen?
Johan er tilsyneladende lige så kendt som de kongelige. I hvert fald finder graffitiskribenterne det ikke nødigt i deres virke at tilføje hans efternavn. Og kendt er netop, hvad han er. Han er kendt som en makedonsk folkehelt, og han er kendt som dømt krigsforbryder.
Nogle vil mene, at Johan Tarculovski er en helt på trods af dommen i Haag. Andre vil mene, at han er det på grund af dommen i Haag; også her bragte han et offer for nationen, forstås. Og så er der selvfølgelig nogle, især albanere, der blot regner ham for at være kriminel.
Tarculovski kommer fra landsbyen Ljubanci 10-12 km nord for Skopje. Ljubanci er fortrinsvis beboet af makedonere, mens nabolandsbyen Ljuboten er beboet af albanere.
Det var i Ljuboten, Tarculovski blev berømt og kom på fornavn med nationen. Her havde han den 12. august 2001 kommandoen over en gruppe politifolk, som udførte angreb på albanske civilister og på civile mål, og som tog fanger. Det var på et tidspunkt, hvor den væbnede konflikt mellem albanske oprørere, NLA eller UÇK Makedonien, og makedonske sikkerhedsstyrker sang på sidste vers. Angrebet kostede Tarculovski en tur til Haag og et efterfølgende fængselsophold i Tyskland.
Han blev af krigsforbryderdomstolen tiltalt og dømt for at planlægge, beordre og udføre de aktioner, der resulterede i syv dødsfald, herunder minimum tre mord og et tilfælde af vold med døden til følge, hensynsløse ødelæggelser og afbrænding af minimum 14 huse, samt grusom mishandling af et halvt hundrede tilfangetagne albanere. Hændelsesforløbet er nøgternt refereret i en kort version af anklageskriftet, som krigsforbryderdomstolen udarbejdede for pressen.
Krigsforbryderdomstolen betragter i øvrigt aktionerne den 12. august som en hævnakt. Aktionen var hævn for, at landsbyboerne – formodet af de aktionerende styrker og deres overordnede myndigheder – havde huset nogle af de albanske NLA-oprørere. Ohrid-rammeaftalen, som afsluttede den væbnede konflikt mellem NLA og de makedonske sikkerhedsstyrker, blev underskrevet dagen efter, den 13. august.
Tarculovski fik 12 år, afsonede i Tyskland og blev løsladt i 2013. Både dommen og bekræftelsen af dommen ved appeldomstolen findes også i resuméer, udfærdiget af krigsforbryderdomstolen. Det blev aldrig afsløret, hvem Tarculovski modtog sine ordrer fra.
Boskoski klarede frisag
I Haag havde Johan Tarculovski selskab af Ljube Boskoski, som på tidspunktet for de kriminelle gerninger var politi- og indenrigsminister i Makedonien. Boskoski havde det øverste ansvar for de kriminelle handlinger, påstod anklageskriftet, selvom han ikke var med i selve udførelsen.
Men Ljube Boskoskis ansvar kunne ikke bevises, så han klarede frisag.
Boskoski er stadig en aktiv spiller i Makedonien, selvom han nu sidder i fængsel. Han blev i en anden anledning arresteret i 2011, og i februar 2015 var denne arrestation omdrejningspunkt for en af de såkaldte politiske bomber, der fortsat springer i Makedonien. Den hændelse er også omtalt her på bloggen.
Johan Tarculovski en del af etablissementet
Johan Tarculovski blev løsladt i 2013, efter at have afsonet otte år i Tyskland. Ved hjemkomsten blev han med pomp og pragt modtaget i lufthavnen. Nikola Gruevski og Gordana Jankuloska, som i mellemtiden var blevet henholdsvis premierminister og politi- og indenrigsminister, og tusindvis af tilhængere og hans kone og børn tog imod ham.
En af de støtteforeninger, der er etableret for Tarculovski, sørgede for at fragte folk til lufthavnen og staten betalte arrangementet, som også omfattede kransenedlæggelse ved monumentet for de faldne i 2001 (kun de makedonske) og tale for forsamlede på Skopjes centrale plads, Ploštad Makedonija.
Også præsident Gjorge Ivanov bød velkommen til Tarculovski ved et arrangement i villa Vodno.
Makedonien har en offentlighedslov, men den virker ikke i praksis. Derfor kan man ikke finde ud af, hvor meget staten har investeret i Boskoski, Tarculovski og deres familier, mens sagen stod på. BalkanInsight gjorde på et tidspunkt forsøget, og endte med at anslå beløbet til 9-10 mio. €.
Tarculovski er endnu ikke ude af sagaen. Hen blev for eksempel trukket frem i rampelyset, da premierminister Gruevski for nylig holdt stormøde i Trajkovski-hallen. Mødet havde formentlig som formål at vise styrke og sammenhold overfor den aflytningsskandale, der for tiden svækker regimets og Gruevskis troværdighed. Tarculovski talte som den første.
Boskoski er derimod, som det fremgår ovenfor, raget uklar med regimet.
Tarculovski og Jan Pytlick
Jan Pytlick bruger sikkert ikke tid på den slags, men der er faktisk en berøringsflade mellem Tarculovski og håndboldklubben Vardar og derfor også en sløjfe tilbage til graffitifolket.
De forskellige håndbold-, basketball- og fodbold-fanklubber er i stor stil repræsenteret på byens mure. Der er et sammenfald mellem Graffitimalerne og fanklubberne, ligesom der er sammenfald mellem hovedpersoner i fanklubberne og visse politiske partier.
Et sådant sammenfald repræsenterer Tarculovski, som har været medlem af det nationalkonservative VMRO-DPMNE siden sin ungdom. Han var aktiv i partiets ungdomsafdeling. Han var også leder af Komiti, som er fanatiske støtter af klubben Vardar, med fodboldklubben FK Vardar (ФК Вардар) og Jan Pytlicks arbejdsgiver, håndboldklubben RK Vardar (РК Вардар). Komiti hører til ultraerne i sportsfan-kulturen.
I nutidens Danmark er der ikke mange ligheder imellem ungdomspartiernes og fanklubbers gøren og laden. Men det er der i Makedonien.
