Foreningsfrihed: Europæiske intellektuelle sov i timen

Intellektuelle stemmer var som sunket i jorden, da der var brug for at gå i brechen for den europæiske foreningsfrihed. Kun få borgere protesterede, da European Association Statute faldt til jorden.

Europæiske intellektuelle sov i timen
Lost in space by Mike Göhler

Som det kan læses andetsteds her på bloggen, blev European Association Statute (EA), og dermed et årelangt forsøg på at etablere foreningsfrihed på EU-niveau, for nogle år siden opgivet af EU-Kommissionen. Det skete bl.a., fordi EU-medlemsstaterne var bange for at give politiske mørkemænd et redskab i hænde, der ville gøre det lettere for dem at bringe fortidens radikale bevægelser tilbage på de europæisk politiske scener.

Der er forskel på frihed

Det bør på dette sted bringes i erindring, at ytringsfriheden i de senere år har fået rygdækning fra snart sagt enhver debattør i Europa.

Mordet på van Gogh i Holland og Jyllandspostens tegninger af profeten Muhammed fik alle op af stolene. Da mørke kræfter i og udenfor Europa ønskede en undskyldning for tegningerne af profeten, og når politikere holdt op med at sige deres mening af frygt for repressalier, så var demokratiet for alvor i fare, sagde vi til hinanden.

De borgerlige rettigheder var uantastelige, hed det i de offentlige europæiske debatter, og hvis der endelig skulle slækkes på ytringsfriheden måtte det aldrig være på grund af frygt eller trusler. Fra det yderste højre til det yderste venstre, har der været enighed om lige netop det sidste.

En udfordring til de ytringsfrie

Det er her en tanke værd, at da den anden borgerlige rettighed var til diskussion, nemlig friheden til at forene sig på europæisk niveau og dermed til at give stemme til det fælleseuropæiske, så var der vist ikke en eneste intellektuel, der ytrede sig. De snorksov, eller også rendte de for ytringsfrihedens skyld rundt og hakkede på islam.

Foreningsfriheden blev holdt hen og til sidst aflyst af frygt for europæernes historie. Af hensyn til freden i Europa må man vel forstå? Tænk hvis nogen for et par år siden havde foreslået, at vi for fredens skyld skulle indføre love, der begrænsede ytringsfriheden. Tænk blot den tanke, at vi havde indført love i Europa, der gjorde det ulovligt at krænke Muhammed – for fredens skyld.
En sådan begrænsning kunne man vist ikke forestille sig, når det gjaldt ytringsfriheden, men den gik åbenbart, når det handlede om foreningsfriheden.

Her må man blot spørge: Hvor blev de principielle diskussioner af? Hvad er det præcist, der kvalificerer den ene borgerlige rettighed til massiv støtte, mens den anden må affinde sig med en mur af tavshed? Lad blot dette være en udfordring til de europæiske intellektuelle.

Og lur mig, om det ikke hænger sammen med, at de intellektuelles kapacitet rækker lige nøjagtig til nærmeste statsgrænse. De kan ikke forestille sig borgerlige rettigheder udenfor de nationalstatslige rammer.

Få borgere protesterede

Lidt mere kontekst vil gøre det muligt allerede nu at imødegå et par indvendinger.
“I dag beder vi om, at De fjerner forslaget om European Association Statute fra listen af ”red tape”-lovgivning, og at De med al Deres autoritet opfordrer Rådet til at godkende dette direktiv så hurtigt som muligt…”

Sådan sluttede et brev fra en række EU-borgere til EU-Kommissionens formand, da de i et sidste desparat forsøg forsøgte at redde EA. Protesten blev sat i gang af læserne af on-line magasinet CaféBabel. Cirka 1000 underskrifter blev indsamlet via internettet, hvilket jo må siges at være forsvindende få.

Snart fik de få vakte borgere selskab af civilsamfundets talerør i EU-institutionerne, nemlig det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EESC), som opfordrede til, at man genoptog forhandlingerne om EA.

Nu vil nogen sikkert spørge, om der virkelig er brug for EA og foreningsfrihed på EUropæisk niveau, når så få borgere protesterede? Lad os blot komme dette argument i forkøbet ved hjælp af et par andre retoriske spørgsmål. Ville ytringsfriheden være mindre vigtig, hvis færre var gået i brechen for den for år tilbage? Afhænger de borgerlige rettigheders principielle status af, om der er en efterspørgsel? Selvfølgelig ikke! Selv den eller de, der eventuelt måtte tale imod borgerlige rettigheder, må jo betjene sig af ytringsfrihed og foreningsfrihed.

Derfor bør man også gennemføre EA og andre initiativer, der kan bidrage til udviklingen af et europæisk civilsamfund, uafhængigt af om der er nogen, der udtrykker behov for det.

Læs også: Derfor har vi ikke EUropæisk foreningsfrihed (baggrund)
Læs også: Newropeans er dømt til lovløshed (case)

 

"Foreningsfrihed: Europæiske intellektuelle sov i timen" blev sidst opdateret: 18. oktober 2017 af John Petersen
Dette indlæg blev udgivet i EU og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar