Jeg er taknemmelig, om nogen kan pege på fejl i dette ræsonnement, som er stykket sammen af diverse kommentatorers formodninger i den seneste tid:
Måske er det ikke slet så problematisk for Venstrefolk, som jo i årevis har været kernen i den nationalkonservative danske regering. Men antager vi et øjeblik, at der er Venstrevælgere, der fortsat regner sig for liberale, så bør de vistnok stemme socialistisk.
Sagen er, at Barroso står til genvalg, hvis højrefløjen får et godt valg ved EU-Parlamentsvalget. Den liberale gruppe (herunder Venstre) vil stemme for Barroso, hvis ingen modkandidater har meldt sig.
Chancen for at en liberal kandidat melder sig på scenen kan opstå, hvis der først melder sig en socialistisk modkandidat til Barroso. Det vil i givet fald nok være Nyrup, der melder sig. Hvis det sker, vil den liberale gruppe nemlig med stor sandsynlighed blive udslagsgivende i et eventuelt valg mellem den konservative Barroso og den Socialdemokratiske Nyrup.
I en situation, hvor den liberale gruppe har så stor indflydelse, kan den lige så godt tage sig godt betalt. Og hvorfor så ikke stille med en liberal kompromiskandidat?
Summasummarum: hvis du gerne ser en liberal EU-Kommissionformand, så ligger chancen i at stemme socialistisk – altså på SF eller Socialdemokraterne. Eller hvad?