I et halvt år har Makedoniens parlament reelt fungeret uden opposition, fordi den nægtede, og fortsat nægter, at anerkende valget i april. Parlamentsformand Veljanoski har nu indledt en proces, der vil nedlægge 31 mandater, skriver BalkanInsight.
Den 10. maj 2014 åbnede Makedoniens parlament efter valget den 27. april. Men 34 af de 123 parlamentsmedlemmer udeblev, fordi de og deres partier mente, at svindel førte til valgets resultat. De krævede og kræver, at valget skal gå om.
Parlamentet verificerede dog ved samme lejlighed valget af de 34, hvorefter disse i maj skriftligt nedlagde deres mandater. Parlamentet, hvis formand, Trajko Veljanoski, tilhører regeringspartiet VMRO-DPMNE, anerkendte aldrig nedlæggelsen af mandaterne, så 31 sæder har blot stået tomme i et halvt år – tre har brudt partilinjen. Men nu går den ikke længere.
Usikker hjemmel til at finde afløsere
Parlamentsformand Veljanoski er på sikker grund, når han nu indleder en proces, der skal stritte fraværende parlamentsmedlemmer ud. Fravær i et halvt år giver ham denne hjemmel, og netop nu er der gået et halvt år. Derimod er det ifølge medierne usikkert, hvordan deres afløsere skal findes.
Eksperter hævder, at parlamentsmedlemmernes suppleanter vil skulle indkaldes først. Da suppleanterne kommer fra de samme boykottende partier, som de fraværende, må man formode, at også suppleanterne afviser at indtage parlamentspladserne.
Premierminister Gruevski har afvist, at der kan blive tale om et universelt nyvalg. Talsmænd for Gruevskis parti, VMRO-DPMNE, udelukker derimod ikke den mulighed, at der kan holdes valg alene om de tomme pladser. Det er naturligvis vanskeligt at forestille sig.
Parlamentet uden opposition
De udeblivende partimedlemmer var oprindeligt 33 fra den socialdemokratisk (SDSM) ledede koalition, som også omfatter ”nye” socialdemokrater (NSDP) og liberale (LDP), mens den sidste var fra partiet for ”national demokratisk revitalisering”, det albanske NDR. En enkelt liberal brød partilinjen, og yderligere to socialdemokrater er siden sprunget fra.
SDSM-koalitionen er det reelle alternativ til regeringen, der på sin side ledes af det makedonske, nationalkonservative VMRO-DPMNE og desuden består af det albanske DUI og enmandspartiet COM, eller GROM med det makedonske akronym. Foruden regeringspartierne og den liberale Roza Topuzovska-Karovska indtog kun det albanske DPA med syv mandater dets pladser i parlamentet.
Regeringen sidder sammenlagt på 81 af parlamentets 123 mandater, fordelt på 61 fra VMRO-DPMNE-koalitionen, 19 fra DUI, og ét fra COM. Således er den fungerende opposition forsvindende lille.
Tomme sæder i vejen for EU-medlemskab
Regeringen har et solidt flertal bag sig i parlamentet, så den parlamentariske situation er på den måde bekvem, og den lovgivende magt fungerer. Men, men, men!
Premierminister Gruevski ønsker, at Makedonien skal fremstå som modent til EU- og NATO-medlemskab. Det passer rigtigt dårligt med, at oppositionen beskylder regeringen for valgsvindel.
Den beskyldning har Gruevski naturligvis afvist og hævdet, at det efter hans mening pletfrie valg var at sammenligne med valg i Skandinavien. Gruevski henviser til, at OSCE kaldte valget gnidningsløst, mens oppositionen minder om, at OSCE sagde mere end det.
Ifølge OSCE levede valget ikke op til visse nøglestandarder. OSCE savnede en neutral presse, en præcis valgliste, ensartede konkurrencevilkår for partierne, og kritiserede sammenblandingen af stat- og partiaktivitet. Men valget forløb gnidningsløst – altså uden skyderier i valglokalerne og den slags. Den permanente EU-delegation i Skopje har erklæret sig enig med OSCE.
Blandt de helt konkrete beskyldninger er, at VMRO-DPMNE har købt stemmer blandt makedonere i Albanien. Makedonere fra Albanien har så fået midlertidige makedonske ID-kort, som gav adgang til at stemme. Det sidste kan angiveligt lade sig gøre, fordi partiet sidder tungt på indenrigsministeriet og dermed adgangen til at udstede ID-kort.
“Gå ud og stem på søndag..”, sang medlemmer af det nationale kor for vælgerne i april. “Stem på dyder, stem på liste 5”, hed det videre. Koret er skatteyderfinansieret og liste 5 var VMRO-DPMNE’s liste. Sammenblanding af stat- og partiaktivitet?
Oppositionen med SDSM partiformand Zoran Zaev i spidsen ønsker også EU- og NATO-medlemskab. Ikke desto mindre har oppositionen altså valgt at boykotte parlamentet, selvom Makedonien så fremstår som et umodent demokrati.
Derfor har premierminister Gruevski ved flere lejligheder opfordret den fraværende opposition til at genindtage pladserne i parlamentet og beskyldt oppositionen for ikke at varetage Makedoniens interesse. Dette er formentlig også forklaringen på, at parlamentsformanden ikke hidtil har anerkendt, at de fraværende parlamentsmedlemmer jo af egen drift og skriftligt nedlagde deres mandater i maj. En anerkendelse ville jo have lukket for deres eventuelle tilbagevenden.
Selvfølgelig mener oppositionen ikke, at umodenheden er givet med selve boykotten. Eventuel umodenhed skyldes ifølge oppositionen det, som boykotten reagerer på, nemlig valgsvindel.
Forfatningsændring i oppositionens fravær
Også i forbindelse med en forestående forfatningsændring kommer landets demokratiske formåen til at fremstå en kende flosset. Selvom forfatningsændringerne bliver vedtaget uden problemer med det komfortable flertal, så vil debatten i parlamentet være amputeret uden den fraværende oppositions indlæg.
Forfatningsændringen er i hvert fald i én henseende ærkekonservativ og ville have mødt modstand i et parlament, hvor oppositionen var til stede. Man ønsker nemlig at føje til forfatningen, at ægteskab i Makedonien er et forhold mellem mand og kvinde.
Det er dog især hastværket med at gennemføre en forfatningsændring, på et tidspunkt, hvor den lovgivende forsamling er ramt af boykot, som kritiseres fra flere sider. Blandt andet har Europarådets rådgivende forsamling i forfatningsanliggender, den såkaldte Venedig-kommission, frarådet at gå for hurtigt frem. En forfatningsændring kræver så bred politisk opbakning som muligt, mener kommissionen. Bred politisk opbakning er naturligvis udelukket, så længe boykotten pågår.
Formålet med boykotten vejer for oppositionen åbenbart tungt. Men hvad er egentlig formålet, og hvad vil oppositionen opnå?
Oppositionens krav
Oppositionens betingelser for at vende tilbage til den parlamentariske fold blev først offentliggjort i midten af juni. Betingelserne er så omfattende, at det langt fra er sikkert, at oppositionen virkelig går efter at få dem opfyldt. Måske er formålet et helt andet. Det er også en mulighed, at aktionen ikke fra starten var helt gennemtænkt. Den sidste mulighed bestyrkes af, at en talsmand for oppositionen på et tidligt tidspunkt fremsatte helt andre betingelser, end de betingelser, der kom frem i juni.
BalkanInsight citerede allerede midt i maj en talsmand for SDSM. Han krævede, at der skulle rejses sigtelse mod indenrigs- og politiminister Jankuloska og premierminister Gruevski i to sager, som SDSM selv havde anmeldt, hvis oppositionen skulle vende tilbage. Anmeldelsen af disse sager inklusive beviser fandt sted midt under valgkampen.
Jankuloskas sag handler om ulovligt at modtage kontante midler på vegne af VMRO-DPMNE, mens Gruevskis sag handler om bestikkelse. Gruevski svarede med at rejse sag mod SDSM partileder Zoran Zaev for bagvaskelse. Gruevski vandt denne sag, mens sagen mod Gruevski selv blev henlagt som forældet.
Juni-betingelserne nævner ikke disse retssager. Det vigtigste krav er her, at regeringen skal afløses af et forretningsministerium, der får til opgave at forberede et omvalg. Den betingelse er blankt afvist af Gruevski på vegne af regeringen og – ifølge Gruevski selv – i respekt for folkets valg. Skulle Gruevski opfylde denne betingelse, måtte han enten indrømme valgsvindel, eller også måtte han medvirke til at annullere et valg, som efter hans mening er foregået efter bogen.
Oppositionen kræver desuden, at sammenblandingen af statens og regeringspartiernes aktiviteter ophører, at der bliver en bedre medieregulering, at valglovene forbedres, og at der gennemføres en folketælling. Og for så vidt der kan laves en aftale om alt dette, så ønsker man, at der skal være en EU-repræsentant til stede, når aftalen bliver indgået. Oppositionens mistillid til Gruevski kan dårlig være mere åbenbar.
(Det skete ikke. Nedlæggelsen af mandaterne blev aldrig anerkendt, og Veljanoskis mulighed for at nedlægge mandaterne som følge af fravær, blev heller ikke brugt. Derimod vendte oppositionen tilbage til parlamentet den 1-2. september 2015 som led i 2. juni-aftalen. Tilføjet 6. september 2015, red.)
Referencer:
The Republic of Macedonia’s 2014 Parliamentary Elections Handbook – Konrad Adenauer Stiftung.