Et uhelligt, kvalificeret flertal i Makedoniens parlament stemte fredag for et regeringsforslag, der er første skridt i retning af en forfatningsændring, ændring af statens navn til Nordmakedonien og medlemskab af NATO og eventuelt EU.
Fredag aften i Sobranie, Makedoniens parlament, Skopje. VMRO-DPMNE-medlemmer forlader afstemningen, mens nogle få dog bliver på deres pladser.
Det store, nationalkonservative oppositionsparti VMRO-DPMNE har i de seneste uger tonet rent flag. VMRO-DPMNE ville stemme imod et regeringsforslag om forfatningsændringer. Dermed har udgangspunktet været, at den Socialdemokratisk (SDSM) ledede regering ville tabe afstemningen, når forslaget blev fremsat.
Fredag aften stod det dog klart, at 8 parlamentsmedlemmer havde skiftet side. Selvom de 8 tilhører VMRO-DPMNE-koalitionen – heraf seks medlemmer af partiet VMRO-DPMNE – stemte de alligevel med regeringen. VMRO-DPMNE-medlemmerne blev straks efterfølgende smidt ud af partiet.
Parlamentarikernes sideskift gav lige nøjagtigt de 80 mandater, der giver et 2/3 flertal blandt parlamentets 120 medlemmer. Premierminister Zoran Zaev kan nu, med dette kvalificerede flertal i ryggen, foreslå en egentlig tekst, som herefter skal igennem to yderligere parlamentsafstemninger samt en folkelig debat.
Det kvalificerede flertal på 2/3 er dog flosset i kanten.
Navnestriden danner baggrund
Baggrunden for forfatningsændringen er Republikken Makedoniens ønske om medlemskab af NATO og EU på den ene side, og disse organisationers uvilje imod at importere en konflikt med NATO- og EU-medlemmet Grækenland på den anden side. Grækenland ønsker ikke, at nabolandet kalder sig Makedonien og har dermed i praksis blokeret for, at Republikken Makedonien kan blive medlem af EU og NATO.
Efter 27 års dødvande i denne strid, aftalte regeringerne Zaev i Makedonien og Tsipras i Grækenland tidligere i år en vej ud af striden. Det skete med den såkaldte Prespa-aftale. Aftalen betyder blandt meget andet, at regeringen Zaev vil gøre Makedonien til Nordmakedonien – eller Republika Severna Makedonija (Република Северна Македонија), Republika e Maqedonisë së Veriut eller Republic of North Macedonia på henholdsvis makedonsk, albansk og engelsk.
Aftalen kræver altså en forfatningsændring i Republikken Makedonien. Det er denne proces, der med fredag aftens parlamentsflertal blev sat i gang.
Stormagtsinteresser er også en del af baggrunden, uanset Grækenlands og Makedoniens interesser. ”Vesten” har en selvstændig interesse i at undgå kaos i Makedonien, mens Ruslands mål – i hvert fald på kort sigt – sandsynligvis er det modsatte. NATO- og EU-medlemskab repræsenterer i den sammenhæng modsætningen til kaos. Dertil kommer langsigtede og historiske interesser og baggrunde.
Det flossede flertal
De otte overløbere, som fredag stemte med regeringen, er ifølge medierne seks medlemmer af VMRO-DPMNE: Krsto Mukoski, Elizabeta Kanceska-Milevska, Nola Ismajloska-Starova, Ljuben Arnaudov, Emilija Aleksandrova, Sasho Vasilevski samt Vladanka Avirovik (Socijalisticka Partija na Makedonija) og Zekir Ramchilovik (fra bosniske AVAZ).
Man kan også se dem på tv-billederne fra parlamentets afstemning fredag. Det er dem, der på billederne bliver på deres taburetter og deltager i afstemningen, mens det øvrige VMRO-DPMNE demonstrativt går ud til siden af salen.
Der er vist ingen der tror på, at de seks-otte parlamentarikere alle stemte efter deres overbevisning. Når de antages at have ganske andre bevæggrunde er det, fordi flere af dem er kendte for at indtage helt modsatrettede positioner. Når man er klar over dette, kan man naturligvis spekulere over motiverne, hvorefter man eventuelt kan kalde flertallet flosset, uhelligt eller noget værre.
Tag nu Elizabeta Kancheska-Milevska. Hun er anklaget i den såkaldte Tender-sag, hvor hun som kulturminister, ifølge anklageren, omgik udbudsreglerne i forbindelse med Skopje 2014-projekt. Hun har gentagne gange givet udtryk for foragt for den særlige anklagemyndighed og refereret til retssagen imod hende som en skueproces. Hun var kulturminister i regimet Nikola Gruevski (VMRO-DPMNE), indtil det væltede i 2016-17.
Positionen som loyal VMRO-DPMNE-minister under Gruevski og positionen som illoyal i relation til VMRO-DPMNE’s nuværende modstand imod forfatnings- og navneændringen er – i sandsynligvis samtlige makedonske borgeres øjne – uforenelige størrelser.
Eller tag Sasho Vasilevski og Ljube Arnaudov. De to blev tirsdag gjort fri af deres husarrest mod kaution. De er under anklage i sagen om stormen på parlamentet den 27. april 2017. Tilsvarende med Krsto Mukoski, som er den person, der på overvågningskameraerne den 27. april 2017 ses åbne parlamentets hoveddør for VMRO-DPMNE-regimets tilhængere på gaden. De stormende til dels maskebærende tilhængere overfaldt bl.a. Ziadin Sela og – sådan efterforskes sagen – forsøgte muligvis at myrde regimets udfordrer, nuværende premierminister, Zoran Zaev.
Formålet med stormen var at forhindre, at flertallet dannede en ny regering uden om VMRO-DPMNE, efter valget i december 2016.
De til lovløshed loyale VMRO-DPMNE-tilhængere var fredag med til at give grønt lys for en forfatningsændring. Det skete få dage efter, at de var blevet løsladt mod kaution.
Folkeafstemningen blev en parentes
Den 30. september var der folkeafstemning i Makedonien. Befolkningen skulle tage stilling til, om Makedonien skulle være medlem af NATO og EU mod at statens navn blev ændret til Nordmakedonien.
Medier i ind- og udland fæstnede sig eventuelt ved, at kun cirka 1/3 stemte, mens resten boykottede valget. Selvom den stemmende tredjedel stort set stemte ”ja”, så kunne man få det indtryk, at resten var imod. Det er forkert.
Valget faldt slet ikke så entydigt ud, hvorfor både ja- og nej-siden erklærede sig som vindere, og folkeafstemningen blev til en ligegyldig parentes.
Lyt eventuelt til Datolinjen på Radio24Syv for en forklaring. Indslaget ligger godt 24 minutter inde i programmet, ved 00:24:10
