Makedoniens særlige anklagemyndighed har besluttet at overtage den kontroversielle sag om mordene ved Smilkovci-søen, aka Monster-sagen. Det meddelte chefanklager Katica Janeva på et pressemøde onsdag.
Den særlige anklagemyndighed i Republikken Makedonien har til opgave et efterforske sager, der følger af landets aflytningsskandale, som førte til den politiske krise i 2015-2017. Специјално Јавно Обвинителство eller bare CJO, som myndigheden hedder, har nu besluttet at overtage Monster-sagen. Den er en af mest kontroversielle og eksplosive sager i landet, fordi den potentielt rummer et justitsmord med en etnisk dimension.
Offentligheden har ikke hørt de aflyttede samtaler, der hjemler, at den særlige anklagemyndighed kan gå ind i sagen. Men det har længe været offentligt kendt, at der i det aflyttede materiale ligger optagelser, der angår Monster-sagen.
Sagen er beskrevet i Mordene ved Smilkovci-søen spøger. Her kan man også orientere sig om, hvorfor sagen er så kontroversiel. I Titanic, Tortur og TNT i Makedonien kan man finde sagen beskrevet i sammenhæng med hele det kompleks af sager, den særlige anklagemyndighed arbejder med. De albanske politiske partier mener alle, at sagen bør opklares til bunds, fordi de først dømte – eventuelt uskyldige – i sagen var albanere. Derfor indgår opklaringen også som et krav i den såkaldte albanske platform.
Vidnebeskyttelse mangler
Chefanklager Katica Janeva har flere gange gjort opmærksom på, at sagens succesfulde opklaring sandsynligvis kræver vidnebeskyttelse. Den særlige anklagemyndighed kan dog ikke selv aktivere vidnebeskyttelsesprogrammet. Det kan kun den almindelige anklagemyndighed, ifølge den nuværende lovgivning.
Selvom det fortsat forholder sig sådan, har den særlige anklagemyndighed altså nu alligevel valgt at tage sagen.
Når den særlige anklagemyndighed overhovedet findes, er det fordi den almindelige anklagemyndigheds troværdighed blev beklikket med aflytningsskandalen. Der er som minimum tvivl, om den almindelige anklagemyndighed tjener offentlighedens interesse eller måske snarere partiinteresser (hele eller dele af VMRO-DPMNE). Og det er eventuelt de samme partiinteresser, der ønsker at forhindre opklaringen af eksempelvis monstersagen.
Derfor arbejder man i Republikken Makedonien på at ændre loven om vidnebeskyttelse, så også den særlige anklagemyndighed kan aktivere sådanne programmer. Det er det nationalkonservative, nuværende oppositionsparti, VMRO-DPMNE dog imod. Loven skal vedtages med et flertal på to tredjedele i parlamentet, så den afhænger netop af VMRO-DPMNE’s stemmer.
Sagens forløb kort
I 2014 blev fire personer idømt livsvarige fængselsstraffe for mordene ved Smilkovci-søen og yderligere to in absentia. Sagen blev appelleret. De dømte var albanere.
Den politiske krise i Makedonien 2015-2017 førte blandt meget andet til afskedigelser i den almindelige anklagemyndighed. I oktober 2017 var Liljana Spasoska fungerende chef for den almindelige offentlige anklagemyndighed, efter at en ny regering var kommet til, og efter at den hidtidige chefanklager Marko Zvrlevski var blev afskediget.
Liljana Spasoska bad højesteret om at annullere de domme, der var faldet i Monster-sagen og lade sagen gå helt om. Spasoska begrundede det med den ”usikre faktuelle situation” omkring sagen. Det kan oversættes til, at beviserne imod de dømte er usikre eller slet ikke findes.
Forsvaret har hele tiden hævdet, at der ikke er noget bevis i sagen.
Højesteret accepterede appellerne og annullerede dommene. Sagen skulle gå helt om, hed det i slutningen af november 2017.