Jernbanen og E75 mellem Thessaloniki og Kumanovo har i årevis udgjort fodstier for flygtninge. En ny lov i Republikken Makedonien gør det nu muligt at tage toget.
Så sent som i weekenden kunne man på strækningen mellem Kumanovo og Thessaloniki konstatere, at de var der endnu. De små og større grupper af vandrende fremmede, som benyttede jernbanesporene, motor- og hovedvejen på deres vej væk fra krig og kollapsede stater.
Allerede i går var det så slut på Republikkens side. På strækningen Udovo-Smokvica, hvor der endnu ikke er motorvej, og hvor enhver bilist i de senere år har kunnet konstatere flygtningestrømmen ved selvsyn, var der igen kun biler på vejen. Tv-nyheder bekræftede i aftes, at flygtningene nu tager toget direkte fra Gevgelija i syd til Tabanovtse ved grænsen til Serbien i nord. Det skyldes, at Loven om asyl og midlertidig beskyttelse trådte i kraft mandag.
I det sydlige Makedonien, på den græske side, var de der dog fortsat. Her følger de især jernbanen, som for eksempel syd for Polykastro, ligger langs hovedvejen. Enhver kan se dem, mens de langsomt traver mod nord. Mænd, kvinder, børn i favnen, tøjbylter på ryggen, lidt mere kulørte i huden og tøjet, lidt flere tørklæder end normalt på disse kanter, og en smule foroverbøjede i de cirka 37 graders varme, høj sol og den tørre, lette brise.
Til Thessaloniki er de typisk kommet med tog fra Piræus. Til Piræus er de kommet med færge fra de græske øer, hvortil de er kommet fra Tyrkiet. Fra Thessaloniki kan de ikke tage toget videre nordpå uden gyldige pas og visa, fordi det næste stop er Skopje. Altså udenlands. Derfor må de gå.
Flygtningeloven i aktion
Den nye lov blev hastet igennem i sidste uge. Den er skruet sådan sammen, at flygtningene får en 72 timers opholdstilladelse i Makedonien, når og hvis de henvender sig til en myndighedsperson og udfylder en blanket, og hvis de siger, at deres intention er at søge asyl i Makedonien, skriver MIA.
Myndighederne opgave har hidtil været at pågribe flygtningene for så at sende dem tilbage til Grækenland. I princippet. Enhver kan se, at det ikke sker, fordi det er et sisyfosarbejde. De kommer tilbage igen. I praksis betyder opholdstilladelsen, at flygtningene ikke behøver at skjule sig for myndighederne, og at civile gerne må hjælpe flygtningene. Derfor kan flygtningene nu tage tog, taxi, tomle den, eller hvad de nu kan finde på.
I praksis tager de toget til Tabanovtse, hvor den næste udfordring er at passere grænsen til Serbien. De har ingen intentioner om at søge asyl i Makedonien. Og hvis en flygtning endelig skulle få en så usædvanlig idé, så ville han blive interneret i det allerede overfyldte modtagecenter i Gazi Baba. Modtagecentrets umenneskelige forhold er en af de uofficielle grunde til, at man har vedtaget loven om asyl og midlertidig beskyttelse.
Og der er andre humane grunde. Flygtningenes færd gennem Makedonien er ikke ufarlig. F.eks. er omkring 25 blevet kørt over af toget, og kriminelle bander kidnapper flygtningene og kræver løsepenge. I den mildere ende sælger initiativrige forretningsmænd cykler til flygtningene for uanstændigt høje priser. Og således videre.
Alt i alt vil loven hjælpe flygtningene igennem Republikken Makedonien, uden alt for meget besvær.
Omfanget kendt i årevis
Allerede i 2014 blev daværende politi- og indenrigsminister Gordana Jankuloska citeret for, at myndighederne gør alt hvad de kan for at pågribe de ulovlige migranter. Det skal nok tages med et gran salt. På samme tidlige tidspunkt, nævnte Jankuloska, at det handler om hundredetusinder, der bruger Republikken Makedonien som transitland.
Ifølge frivillige hjælpeorganisationer og myndigheder er det fortrinsvis syrer, afghanere og irakere, der benytter ruten.
Det frivillige hjælpearbejde i Makedonien koordineres blandt andet via denne Facebook-side.