Studerende i Makedonien protesterer mod såkaldte ”statseksaminer”, som truer læreanstalternes uafhængighed. Uforsætligt har de banet vej for dybere og bredere kritik af regimet.
Makedoniens studerende protesterer. Det har de nu gjort i et par måneder. Indtil nu har tre demonstrationer fundet sted i hovedstaden Skopje – 17. november, 10. og 23. december – og den næste er annonceret til i dag klokken 11.00.
De studerende er ved første øjekast blot imod de såkaldte ”statseksaminer”, der ifølge regeringens lovforslag skal kiles ind to steder i et kandidatforløb. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog, at det handler om mere end lovforslaget.
Statseksaminer skal ikke afløse hidtidige eksaminer, men tværtimod være en slags stopprøver. Studerende skal i fremtiden bestå statseksamen for at få adgang til den helt almindelige, akademiske eksamen. Ordningen skal bestyres af et universitetsuafhængigt råd af fagfolk, der nedsættes af regeringen. Det har hidtil været universiteternes eller rettere professorernes domæne. Udtrykket ”professor” dækker i Makedonien alle underviserne.
Studerende forsvarer professorvældet
Detaljerne var ikke kendt, da den første studenterdemonstration fandt sted. De studerende vidste kun, at regeringen ville bryde læreanstalternes ”monopol” på at vurdere de studerende. Ifølge medierne er baggrunden, at regeringen ønsker sig kandidater, der har et højere vidensniveau. De studerende forstår ønsket, og de har selv peget på, at der er behov for at hæve niveauet, så der er ikke uenighed om målet.
Det eksisterende system er, hvad man i Danmark ville kalde professorvælde, og det er paradoksalt nok det system, de studerende ønsker at bevare.
”Vi har det ok med det eksisterende system,” siger Ana Nesovska, som er en af koordinatorerne i ”studenternes plenum”.
”Det er et principielt spørgsmål for os,” forklarer Nesovska. Hun insisterer på, at det ikke handler om at beskytte de studerende mod flere eksaminer. Faktisk er hun overbevist om, at ingen vil få problemer med de ekstra eksaminer, som, da lovforslaget endelig blev offentliggjort, viste sig at bestå af en trivial pursuit-agtig multiple choice-test.
Det handler om at beskytte universiteternes autonomi, som er garanteret i Makedoniens forfatning, og det handler om at stå ved menneskerettighederne, som blandt andet omfatter retten til uddannelse, siger Nesovska. Retten til uddannelse udfordres ved, at der bliver en grænse for, hvor mange gange, man som studerende kan forsøge at tage den såkaldte ”statseksamen”, og ved, at det bliver dyrere for hvert forsøg. Og universiteternes autonomi udfordres af, at eksterne kan stoppe de studerende, uanset hvad professorerne mener.
Det er disse legalistiske argumenter, ”studenternes plenum” har fremført i medierne. Og Nesovska bekræfter, at det er den argumentation, der forener ”studenternes plenum”.
Forfatningen gælder også for regeringen
På spørgsmålet, om de studerende ville have problemer med ekstern evaluering, hvis forfatningen blev lavet om, viser det sig, at modviljen imod statseksaminer stikker dybere.
Det er jo normalt i andre lande at have eksterne censorkorps, som finansieres over skatten, og som er uafhængige af universiteterne. Ville ”studenternes plenum” i tillid til professorvældet sætte sig imod et sådant system, hvis forfatningen forudgående blev ændret?
Ingen i Makedonien er i tvivl om de negative sider af professorvældet. Ingen er i tvivl om, at handel med eksaminer finder sted, og at selvstændig tænken potentielt straffes ved eksamensbordet. Heller ikke Ana Nesovska. Det er dog svært at finde nogen, der vil lægge navn til kritikken, og som samtidigt kan bevise konkrete tilfælde.
”Personligt ville jeg ikke have noget imod et sådant system,” siger Ana Nesovska, ”men det er ikke noget, vi har talt om i studenternes plenum.”
Ana Nesovska udelukker hverken, at nogle studerende vil fastholde de eksisterende regler og love, eller at nogle vil lave dem om. De studerende er blot enige om, at gældende love og regler også gælder for regeringen. Det er her, kritikken stikker en anelse dybere end blot modvilje imod statseksaminer.
”Det handler om vore basale rettigheder som borgere. Rettighederne udfordres, når regeringen ser stort på reglerne, på forfatningen, og så videre. Vi vil have demokrati, og når vi ikke får det, så gør vi oprør.”
”Vores mål er at få forslaget om statseksaminer ud af lovgivningsprocessen, så vi i offentlighed kan tage diskussionen om, hvordan vi får øget kandidaternes vidensniveau.”
Ana Nesovska medgiver, at det handler om mere end statseksaminer, men hun insisterer samtidigt på, at ”studenternes plenum” holder fast i målet. Den større debat er for andre fora.
Kritikken breder sig
Der er noget, der ulmer i Skopje. Og for en gangs skyld bunder det ikke i etnisk modvilje albanere og makedonere imellem. De studerendes demonstrationer finder nemlig støtte i kredse og i et omfang, som er kommet helt bag på ”studenternes plenum”.
Ifølge BBC var der 9.009 demonstranter den 10. december. BBC har en metode til at måle den slags, men de fotograferede i starten, forklarer Nesovska. Da vi gik ned i byen kom der flere til, fortsætter hun. Det er derfor, nogle medier skyder på 10.000 eller 12.000.
”Andre medier siger 2000, og det er heller ikke overraskende, for det er regeringens medier.”
”De protesterede helt sikkert ikke alle imod statseksaminer. Vi blev fuldstændig taget på sengen af det protestpotentiale, der viste sig. Til politiet havde vi sagt 5-700 deltagere.”
Allerede ved demonstrationen i november var professorer på gaden sammen med de studerende. Snart begyndte de sympatiserende professorer at optræde under titlen ”professorernes plenum”. Det gentog sig den 10. december og den 23. december, men allerede fra den 10. var der mange flere sociale grupper med. Grupper, som ikke havde nogen berøring med statseksaminer.
Og fra Skopje har utilfredsheden bredt sig til universitetsbyerne som Bitola og Tetovo, og selv i Beograd har der været sympatidemonstrationer. Tetovo er interessant, fordi byen rummer de albanske universiteter og studerende.
”Jeg tror, den forenende faktor blandt de mange mennesker, var modviljen imod regeringens måde at skabe politik på,” gætter Nesovska.
”Nu bliver vi så mødt med spørgsmålet, hvad vi skal bruge potentialet til,” fortæller hun videre:
”Skal vi stifte et politisk parti og så videre?”
Der har så været en ekspansionsdebat, men ifølge Nesovska holder ”studenternes plenum” fast i målet: lovforslaget om statseksaminer skal tages af bordet.
”Vi vil ikke have magt, penge, eller et parti. Vi vil bare have, at vore rettigheder som borgere respekteres.”
Urent trav står ikke uimodsagt
Det er en påstand, at regeringen ikke følger landets love og regler. Mange deler synspunktet, men det står ikke uimodsagt.
Ej heller de lærde er enige om, at statseksaminer er forfatningsstridige eller udfordrer universiteternes uafhængighed. ”Studenternes plenum” støtter sig til lærde jurister, og det samme gør regeringen. Regeringen har også yngre tilhængere, herunder også blandt studerende.
Skal man tro på medierne, bakker en del af landets universiteter og professorer op om regeringen. De har endda skrevet til EU-Kommissionen for at klage deres nød over, hvordan studerende og ”professorernes plenum” misinformerer.
I Makedonien er det altid vanskeligt at bevise, hvem der er i lommerne på hvem, selvom alle ved det uofficielt. På den ene side hører man, at professorer, der sympatiserer med regeringen, på den ene eller anden måde er i regeringens sold. På den anden side kan man høre, at ”studenternes plenum” er sat i scene af oppositionen for at miskreditere regeringen. Den sidste historie er bragt til torvs af statsministeren selv, Gruevski.
Der er masser af rygter, men få beviser. Mange medier er en del af den udbredte klientelisme, og der er ej heller vandtætte skotter mellem den dømmende og den udøvende magt.
Det står dog under alle omstændigheder tilbage, at det i Skopje ulmer på en måde, som ligger ud over det sædvanlige. Uanset, hvem der har ret i det juridiske.
Fakta: Studenternes plenum
”Studenternes plenum” er en ad-hoc-bevægelse, som blev til i løbet af september 2014, da to stats- og undervisningsministrene luftede ”ideer” om en statseksamen.
Bevægelsens organisatoriske struktur, som tog form i de følgende måneder, består af møder: fakultetsvise møder, som hver har en eller flere koordinatorer. Koordinatorerne mødes med koordinatorerne for de andre fakulteter for at tilrettelægge demonstrationerne. Strukturen er helt flad. Koordinationsopgaven skifter hænder fra gang til gang.
Der er også en generelt plenum, hvor koordinatorerne ikke spiller nogen rolle.
Engelsksprogede artikler om den videre udvikling
- Shanghai Daily 12/2: Macedonian students occupy university, demanding bigger influence on higher education reforms (tilføjet 18/2)
- RS21 12/2: Autonomy! Autonomy! Autonomy! – Students occupy in the Republic of Macedonia (tilføjet 18/2)