Udsættelse af parlamentsvalget i Makedonien fornyer håbet om, at et EU- og NATO-kompatibelt demokrati er muligt i Makedonien. Den politiske situation er dog uklar.
Det var ikke med regimets gode vilje, at Makedoniens parlament i aftes stemte for udsættelse af parlamentsvalget til den 5. juni. Valget skulle have været gennemført den 24. april, og denne valgdato var og er en del af den såkaldte Przhino-aftale, som man altså nu fraviger.
VMRO-DPMNE, som er det nationalkonservative, store makedonske regeringsparti ønskede at gennemføre valget som planlagt, og det ønskede regeringspartneren, det albanske BDI, også. BDI skiftede mening søndag. Dermed banede BDI vej for udsættelsen af valget, men man svigtede også regeringspartneren VMRO-DPMNE og bidrog dermed til usikkerhed om den øjeblikkelige politiske situation.
Når valget er udsat, betyder det, at der er tid til at gennemføre flere af de substantielle dele af Przhino-aftalen inden valget. Det er de dele, der eventuelt vil sikre, at valget kan kaldes demokratisk, og at resultatet af alle kan regnes for legitimt.
Det drejer sig helt aktuelt om at rense valglisterne for afdøde, dobbeltgængere og andet i den svindelfremmende sfære, ligesom en aftale om fair mediedækning er alfa omega.
Przhino-aftalen blev presset igennem af EU og USA som en direkte følge af landets politiske krise, hvis dybde blev afsløret med aflytningsskandalen i 2015. Det samme gjorde den aktuelle udsættelse af valget.
Partiernes syn på Przhino-aftalen
Begge regeringspartier har hidtil insisteret på, at man skulle holde sig til aftalen – altså Przhino-aftalen – når det gjaldt valgdatoen. VMRO-DPMNE har slået på, at der ikke er nogen seriøse argumenter for at skubbe valgdatoen. Den eneste grund er, at oppositionen ser ud til at tabe valget, hævder partiet.
Partiet har fået massiv støtte af diverse interessenter eller klienter i de dominerende medier, der i større eller mindre grad er en del af regimet selv. Klienterne optræder med titler som ”ekspert” eller ”programvært”, selvom de naturligvis reelt er parter i konflikten.
Oppositionen med det socialdemokratiske SDSM i spidsen ønskede at udsætte valget, og oppositionens argument var på sæt og vis det samme som regeringspartiernes: man ønskede at holde sig til Przhino-aftalen.
I lyset af aflytningsskandalens afsløringer er det indlysende rigtigt, at hvis et valg den 24. april var blevet gennemført, så ville det sandsynligvis have ført til en fortsættelse af alt det, som det var Przhino-aftalens formål at forhindre. Det skyldes, at de substantielle dele af Przhino-aftalen ikke er blevet gennemført eller er blevet gennemført for sent til at virke.
Regimet ville kunne køre videre på et grundlag af svindel, misinformation og magtmisbrug, og det ville fortsat ikke have været foreneligt med de værdier, EU og NATO hævder at forsvare.
Ifølge SDSM er det regeringspartiet VMRO-DPMNE, der har obstrueret eller forsinket gennemførelsen af de substantielle dele af aftalen. Ifølge VMRO-DPMNE er det omvendt. SDSM’s motiv skulle være, at man hele tiden har ønsket at udsætte valget, fordi man ikke står til at vinde det.
Ali Ahmetis tale i Gostivar
USA og EU har ikke gjort nogen hemmelighed af, at de er enige med oppositionen i, at det er VMRO-DPMNE og dets leder Nikola Gruevski, der obstruerer gennemførelsen af de substantielle dele af Przhino-aftalen.
Det er også EU og USA, der har fremtvunget udsættelsen af valget til den 5. juni. Allerede i slutningen af januar meddelte USA og EU, at man den 20. februar ville vurdere, om det ville være muligt at afholde demokratiske valg allerede den 24. april. Altså, om de substantielle dele af Przhino-aftalen kunne siges i tilstrækkelig grad at være ført ud i livet.
Vurderingen kom søndag og den var negativ.
Uanset EU og USA’s synspunkt, så krævede en ændring af valgdatoen et flertal i parlamentet for at omgøre udskrivelsen af valget. Og regeringspartierne VMRO-DPMNE og BDI råder over et solidt flertal i parlamentet.
Et BDI partikonvent i Gostivar søndag kl. 13.00 ændrede spillet. Ali Ahmeti meddelte lige ud, at BDI ikke ville svigte sine partnere i det internationale samfund, og derfor – og det var det helt nye signal – var valgdatoen ikke var det vigtigste.
På den baggrund kunne et parlamentsflertal i aftes beslutte, at valget bliver udsat til den 5. juni.
Men dermed bliver den politiske situation mere uklar. Uklar, fordi regeringspartierne jo gik hver sin vej. Men også uklar på den måde, at Ali Ahmetis BDI nu har bragt sig selv og dermed albanerne ind i centrum af den politiske krise – på vestens side.
Ahmeti har hele tiden forsøgt at få BDI og albanerne til at stå som en del af løsningen, mens det ikke måtte være muligt for anti-albanske røster at fremstille albanerne som en del af problemet, som lakajer for USA og vesten. Det er der nu i princippet åbent for.
Selvom udskydelsen af valget giver ekstra tid til at gennemføre reformer, og dermed i princippet håb om forandring, så er håbet spinkelt. Det er meget muligt, at man når valget nærmer sig står i den samme situation som nu: at alt reformarbejde er blevet obstrueret.
Przhino-grafik
Et samarbejde af NGO’er, MERC 23, har fremstillet en grafik, der viser, om, i hvilken grad, og med hvor stor forsinkelse, de forskellige dele af Przhino-aftalen er blevet gennemført.
—
Przhino-aftalen hedder sådan, fordi den kom i stand i EU’s villa i kvarteret Przhino (Пржино) den 2. juni 2015.
—
Det er fortsat gratis at læse med her. Har artiklen værdi for Dem, er selv symbolske bidrag dog særdeles velkomne via MOBILEPAY 21281941.