Republikken Makedonien må fortsat leve med den midlertidige betegnelse ”the former Yugoslav Republic of Macedonia”. Endnu et møde hos FN’s særlige repræsentant i navnestriden, Matthew Nimetz, sluttede i dag onsdag i New York. ”No breakthroughs today”, opsummerede Nimetz.
Husker De navnestriden i Makedonien? Den gælder fortsat som hovedårsagen til, at Republikken Makedonien ikke kan blive optaget i EU og i NATO.
Striden blussede op i forlængelse af Jugoslaviens sammenbrud, som gjorde delstaten Makedonien til en selvstændig stat. ”Makedonien” måtte dog ikke indgå i navnet på denne nye stat, mente Grækenland, fordi Makedonien som geografisk lokalitet betragtet, også omfatter dele af det nordlige Grækenland. Også EF erklærede i 1991-2, at man ikke kunne anerkende en stat, der gjorde territoriale krav gældende overfor et EF-land, og at landet derfor måtte finde på et andet navn. Sådan blev brugen af ordet ”Makedonien” nemlig fortolket.
- Declaration on Yugoslavia (Extraordinary EPC Ministerial Meeting, Brussels, 16 December 1991)
- Det Europæiske Råd i Lissabon (Formandskabets konklusioner , 26-27/6 1992, side 43)
I Danmark var vi mange, der stiftede bekendtskab med navnestriden, da afgående udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i januar 1993 benyttede en sidste optræden i Europaparlamentet til at sige sin udiplomatiske mening om den græske position. Ellemann-Jensen fandt grækernes position latterlig, og han hævdede at være i overensstemmelse med kollegerne i Ministerrådet, på trods af de to EF-erklæringer.
Danmark var ikke populært i Grækenland på det tidspunkt.
Overtegnede var tilfældigvis på studietur i Grækenland i 1993 og husker, hvordan græske myndigheder ikke var specielt venligt stemt over for danskere, og hvordan grækerne boycottede Arla’s produkter, selvom det vistnok hed MD Foods på det tidspunkt.
Studieturen omfattede et par dage i det moderne Grækenlands første hovedstad, Navplion. Her oplevede vi studerende noget, der lignede optakten til det endelige opgør i en Westernfilm. Hovedgadens tage var pakket med rifler og sortklædte mænd, bagende sol og folk bekymret spejdende fra døråbninger, bag persienner og under halvtag. Det var dog ikke galopperende heste men sorte Mercedes’er, der indtog byen, mens folk taktfast hyldede Mit-so-ta-kis. Konstantin Mitsotakis var den græske statsminister, og folk sagde, at den anden mødedeltager var Serbiens prædisent Slobodan Milošević.
Netop de tætte kontakter mellem Grækenland og Serbien var kilde til irritation blandt Grækenlands NATO- og EF-partnere. Irritationen som Ellemann-Jensen eksponerede, medvirkede sandsynligvis til at mørne Mitsotakis, som så gik på kompromis med den betegnelse, som Makedonien blev anerkendt under i FN.
Republikken Makedonien blev anerkendt i FN den 7-8. april 1993 under den foreløbige betegnelse “the former Yugoslav Republic of Macedonia”. Det var ikke kun Grækenland, der var imod at anerkende Makedonien under den betegnelse. Det var Republikken også. Men også præsident Gligorov og parlamentet i Skopje bøjede sig. Det snævre parlamentsflertal omfattede ikke det nationalkonservative VMRO-DPMNE, som er det nuværende dominerende regeringsparti. Mitsotakis betalte med regeringsmagten og Gligorov betalte muligvis med det ene øje, som gik til i et attentatforsøg i 1995. Attentatet er dog uopklaret.
I forbifarten bemærket var der også andre elementer, som pegede i retning af territoriale krav på bekostning af Grækenland. Makedonien anvendte i 1992-1995 et flag, hvis symbol, Verginasolen, var hentet fra Philip II’s gravskrin. Skrinet og graven er fundet i det græske Makedonien, hvor oldtidens Makedonien lå. Passager i den nys vedtagne forfatning, som forpligtede Makedonien på det angivelige makedonske mindretal i Grækenland, var også en udfordring. Både flag og forfatning blev ændret.
Der står den så. Foreløbig betegnelse i FN!
Parterne har senere forpligtet hinanden på at mødes i regi af FN for at forhandle sig frem til en endelig løsning. Republikken Makedonien blev lidt efter lidt anerkendt som stat af verdens lande. Nogle har valgt at følge FN’s betegnelse, andre anvender Republikken Makedonien. NATO og EU, som tæller Grækenland blandt medlemslandene, følger FN.
Det er et sådanne møder, der har fundet sted tirsdag og onsdag hos FN i New York. I øjeblikket er det Adamantios Vassilakis, der forhandler for Grækenland, mens ny mand på Republikken Makedoniens side er Vasko Naumoski. FN’s særlige repræsentant Matthew Nimetz, som har siddet for bordenden i nu 15 år, kunne for pressen nærmest rutinemæssigt meddele resultatet:
”No breakthroughs today”.
Kært barn har mange navne
Det var oprindeligt Grækenlands krav, at ”Makedonien” ikke måtte indgå i navnet på den nye stat. Her har Grækenland givet sig. Siden 2006 har sammensatte navne været på dagsordenen, og ”Makedonien” kan godt være et af de sammensatte ord. Til gengæld betinger Grækenlands sig, at navnet skal bruges i alle sammenhænge – altså både bilateralt og i internationale organisationer.
Medier i ind- og udland er enige om, at det navn, der senest har været til forhandling er “Upper Republic of Macedonia”. Det skulle Matthew Nimetz angiveligt have foreslået i april 2013. Det er dog ikke til at få øje på, hvor medierne har det fra. Det samme gælder det virvar af navne, der har cirkuleret i og uden for medierne i de forløbne 20 år.
BalkanInsight har angiveligt fået fingre i forhandlingsdokumentet fra april 2013. Det er linket i artiklen ”Nimetz’s Name Proposal for Macedonia Revealed” fra 11. november 2014.
Foruden ”Upper Republic of Macedonia” har de følgende navne har været til forhandling, ifølge mediernes bekræftede og ubekræftede oplysninger: ”Republic of Upper Macedonia”, “Northern Macedonia”, “Constitutional Republic of Macedonia”, “Democratic Republic of Macedonia”, “Independent Republic of Macedonia”, “New Republic of Macedonia”, “Republic of New Macedonia”, “Republic of Macedonia-Skopje”, “Republika Makedonija-Skopje”, “Republic of North Macedonia”, “Republic of Northern Macedonia”, “Republic of Macedonia (Skopje)”, “Republic of Vardar Macedonia”, “New Macedonia”, “Upper Macedonia”, “Slavo-Macedonia” og “Nova Makedonija”.
Desuden har det været inde i forhandlingerne, at man eventuelt kunne have ét navn til internt brug og et andet til bilateral og international brug. Det interne ville så være forfatningens, nemlig ”Republic of Macedonia”. Det har endog været nævnt, at man kunne betinge sig, at kun bestemte alfabeter måtte bruges i bestemte sammenhænge.
Hvad vil Makedonien og Grækenland egentlig?
Grækenland har været relativt åben om sine mål i navnestriden. Man ønsker ikke et navn, der på nogen måder legitimerer, at der skulle være en forbindelse mellem det nuværende Republic of Macedonia og så den græske del af det område, der siden det 19. århundrede er blevet refereret til som Makedonien.
Om Grækenland har andre mål, end hvad man lægger åbent frem, er naturligvis en mulighed. For eksempel er det muligt, at Grækenland slet ikke ønsker at løse konflikten. Det er en beskyldning, der jævnligt fremsættes i og uden for medierne, og herefter spekulerer man så i motiverne.
I Republikken Makedonien er det vanskeligere at identificere, hvorfor man fortsat deltager i forhandlingerne. Hvad det præcist er, der ikke må gå tabt i navnestriden, og hvordan det prioriteres i forhold til ønsket om medlemskab af NATO og EU, fortaber sig i det uvisse.
Det er klart, at VMRO-DPMNE har talt flertallet af vælgernes sprog, hver gang man i tidens løb har afvist den nuværende socialdemokratiske oppositions pip om kompromisser.
Af samme grund, og muligvis af andre, ukendte grunde, er det selvfølgelig også muligt, at Republikken ikke ønsker konflikten løst. Eller at man ikke ønsker den løst lige nu. Den beskyldning fremsættes naturligvis også – i og uden for medierne – med jævne mellemrum. I Grækenland såvel som i Republikken Makedonien.
Det plumrede vand skaber gode vækstbetingelser for de på Balkan altid florerende fantastiske fortællinger. Her er en af dem, som er hørt på en kaffebar:
I virkeligheden står Angela Merkel bag forhandlingernes dødvande. Tyskland krævede en pris for at redde Grækenland ud af dets finansielle morads og at beholde Grækenland i Euro-zonen. Grækenland måtte nemlig love at holde Republikken Makedonien ude af EU. Grækenland har instrumentet til det. Man kan nemlig blot sørge for aldrig at få løst navnestriden. Tysklands motiv? Jo, et Makedonien, der ikke er medlem af EU er ensbetydende med fortsat tilstrømning af billig arbejdskraft til Tyskland. Tag den!
Forhandlingsklima under pres
Man skal ikke opholde sig ret længe i Republikken Makedonien for at forstå Grækenlands bekymring. Det er en almindelig betragtning, at det oprindelige makedonske befolkningselement i den græske del af Makedonien er blevet fordrevet eller grækificeret, og at det havde været rimeligt, om en makedonsk stat havde omfattet hele Makedonien – altså inklusive den græske del.
Der er dog et stykke vej fra denne ”almindelige betragtning”, og så til at arbejde for grænserevision henholdsvis at finde det realistisk. Men! Med det nationalkonservative VMRO-DPMNE-parti i spidsen har landet gennemgået en såkaldt antikvificering i de senere år, som ikke just peger på at lade historie være historie. I hovedstaden kommer antikvificeringen til udtryk i projektet Skopje 2014.
Det mest kendte udtryk for denne proces er opsætningen i 2011 af den over tyve meter høje ”kriger til hest” på Skopjes centrale plads, Ploštad Makedonija. Krigeren er Aleksander den Store, som altså nu er en central turistattraktion. Lige på den anden side af floden, som er forbundet af byens gamle stenbro, står nu en lige så høj statue af Filip den II af Makedonien. Også Skopjes internationale lufthavn er blevet omdøbt til Aleksander den Store, og byens stadion hedder nu Filip II, og i det hele taget skyder antikke monumenter som paddehatte i hele landet – dog ikke i de albansk dominerede dele af landet.
Hele det centrale Skopje gennemgår i øjeblikket en facaderenovering. Projektet Skopje 2014 forvandler simpelthen midtbyen. Det gennemgående grå-beton-og-airconditioners-look bliver bogstaveligt talt overplastret med hvide søjler og klassisk ornamentik. De overplastrede, gamle bygninger bliver suppleret af over tyve nye bygninger, som i samme skal give byen et antikt skær.
Der er ingen tvivl om, at aktiviteterne er egnet til at provokere grækerne. I Grækenland kan man fint fortolke aktiviteterne sådan, at de udtrykker ønsket om et større Makedonien. Den forbindelse mellem oldtidens Makedonien og nutidens republik Makedonien, man med antikvificeringen forsøger at vise, rækker med nødvendighed ind over den græske grænse. Oldtidens Makedonien omfattede ikke Skopje og havde sit centrum i den græske del af Makedonien.
Grækerne kan selvfølgelig også ignorere den del af det. Men Athen ser naturligvis, hvad alle andre ser. Skopje provokerer, og såvel Athen som det internationale samfund konstaterer, at Skopje ikke styrer efter at fremme et gunstigt forhandlingsklima i navnestriden. Makedoniens premierminister Nikola Gruevski og præsident Gjorge Ivanov er begge fra hardliner-partiet VMRO-DPMNE. I alle valgkampe har man udstillet oppositionen for at ”tale græsk” – altså være villige til at gå på kompromis med navnet. Det er tilsyneladende en sikker vinder.
Det er klart, at både Athen og det internationale samfund må spørge sig selv, om VMRO-DPMNE egentlig er interesseret i at løse navnestriden? Det er i hvert fald et spørgsmål, folk stiller sig i Skopje. Mange borgere er overbeviste om, at VMRO-DPMNE ikke ønsker medlemskab af EU og slet ikke af NATO.
Et eksempel på den udlægning fik man på dramatisk vis i sidste uge. En ukendt albansk kreds, som hævdede at tilhøre UÇK, tog i et brev til tv-stationen ALSAT M ansvar for et mindre terrorforsøg mod regeringsbygningen. De skrev:
“Den chauvinistiske, makedonske regering, tager hver dag et lille skridt ad den serbiske vej mod den russiske rede. Det kan albanere ikke lide. Den euroatlantiske integration er [derimod] vejen til regionens velstand.” [originalteksten lå på koha.mk, men den er blevet fjernet, red 13/06/17].
VMRO-DPMNE har netop i april vundet valget endnu en gang. Både præsident- og parlamentsvalg.
Referencer
- En sort plet på EU’s samvittighed, af Uffe Ellemann-Jensen
- Uffe Ellemann-Jensen has been presented with the highest national order of Macedonia
- Makedonsk for begyndere
