Aflytningsskandale bekræfter politisering af Makedoniens lustrationsproces. Politiske modstandere stemples tilsyneladende som kommunistiske meddelere.
Den 19. i rækken af politiske bomber i Makedoniens aflytningsskandale blev onsdag udløst i Bitola. Aflytningerne blev som sædvanlig præsenteret på en pressekonference af Zoran Zaev, lederen af Socialdemokraterne (SDSM) i Makedonien.
Denne gang viser aflytningerne, at også lustrationskommissionen er et blot instrument i hænderne på regimet. Aflytningsskandalen har tidligere vist, at det samme er tilfældet med domstolene, parlamentet, medierne, og den offentlige anklager.
Lustrationskommissionen er nedsat ved lov og har til opgave at identificere, hvem der samarbejdede med det hemmelige politi i Jugoslavien-tiden og faktisk helt op til 2006, hvor den nuværende premierminister Nikola Gruevski kom til magten. Det hemmelige politi forfulgte bl.a. personer på baggrund af deres afvigende politiske holdninger. Det samme synes nu at være tilfældet med lustrationskommissionen.
Bitola-bomben indeholder for eksempel samtalende stemmer, der angiveligt tilhører tidligere udenrigsminister Antonio Milososki (VMRO-DPMNE) og lustrationskommissionens formand Tome Adziev. I samtalen beder Milososki om, at dommer Dragan Bileski bliver skammet ud som meddeler. Det vil gøre ham inhabil som dommer. Han skaber tilsyneladende problemer for Milososki.
Lustrationskommissionen er kontroversiel
Lustrationsprocesser i øst- og centraleuropæiske lande er født kontroversielle, og det er også tilfældet i Makedonien. Kommissionen er ofte blevet beskyldt for blot at forfølge politiske modstandere. Det nye er, at der nu er mere solid dækning for beskyldningen.
Men! Som det har været tilfældet med de tidligere ”bomber” i aflytningsskandalen, så gælder det også denne gang, at afsløringen ikke er nogen overraskelse.
Den nuværende lustrationskommission er nedsat af et snævert flertal i parlamentet, eftersom oppositionen med SDSM i spidsen boykotter parlamentsarbejdet og dermed heller ikke har været med til at nedsætte den aktuelle kommission. Partiet ønskede heller ikke at stille med kandidater til kommissionen, da nye medlemmer skulle vælges ind i 2014.
Allerede før boykotten, i 2012, trak SDSM dog to komitémedlemmer ud af arbejdet, fordi de mente komitéens resultater var under indflydelse af regeringen.
Adziev har ved tidligere lejligheder afvist beskyldningerne som udokumenterede.
I begyndelsen af 2014 meddelte Adziev, at lustrationskommissionen også havde hjemmel til at undersøge præsidentkandidaterne. Det var kontroversielt af flere grunde. En af grundene var, at lustrationskommissionens mandat på det tidspunkt var løbet ud. Adziev så anderledes på det. Den nu fungerende lustrationskommission blev først senere nedsat og fik sin lovhjemmel på plads.
Det er uvist, om Adzievs meddelelse havde nogen betydning for præsidentvalget. De kandidater, der valgte at stille op, blev godkendt af Adziev og hans lustrationskommission.
Politiske ofre?
For et par uger siden blev Jadranka Kostova, chefredaktøren for det politiske ugemagasin FOKUS, hængt ud som kollaboratør. FOKUS er et af meget få makedonske medier, hvis redaktion regnes for uafhængig af regimet.
Det førte til en mindre demonstration foran den bygning, hvor lustrationskommissionen holder til. Demonstrerende journalister hævdede, at kommissionens erklæring om Kostova blot var et forsøg på at bringe kritiske stemmer til tavshed.
I efteråret gik det ud over historikeren Ivan Katardziev, som nu er næsten 90 år gammel. Han skulle angiveligt have informeret Tito’s hemmelige politi om historiestuderende, der kom fra Pirin-Makedonien – altså den del af Makedonien, der ligger i Bulgarien. Katardziev har benægtet.
Katardziev har kritiseret regimets rehabilitering af nogle af de revolutionære fra Det Osmanniske Riges tid, sådan som det er foregået med projektet Skopje 2014. I Jugoslavien-tiden havde man ikke regnet revolutionære for at være en del af historien, når de historisk set arbejdede for et mere eller mindre bulgarsk Makedonien, og som sådan ikke var en del af Den Socialistiske Republik Makedoniens historie.
Makedoniens aflytningsskandale
Oppositionsleder Zoran Zaev og SDSM har siden den 9. februar detoneret en række politiske bomber. Bomberne er i realiteten telefonaflytninger, som Zaev og Socialdemokraterne på en endnu ukendt måde er kommet i besiddelse af.
Der er på nuværende tidspunkt afspillet nitten portioner af aflyttede telefonsamtaler for offentligheden, hvoraf den oven for beskrevne er den seneste. Afspilningerne finder sted på pressemøder, som Socialdemokraterne indkalder. I starten fandt møderne sted i Skopje, men nu ligger møderne spredt rundt i Republikken Makedonien.
Aflytningsskandalen viser i korthed et gennemkorrupt regime, der har kontrol over alle væsentlige samfundsinstitutioner, herunder domstolene, den offentlige anklager, parlamentet og de vigtigste medier.
Læs om optakten til bomberne her og her, om den første, anden, tredje, fjerde, femte, sjette, syvende, ottende, niende og tiende bombe, og om mellemspil her og her, om EUs rolle her og en politisk politisk kommentar her.
Bomberne elleve til 18 er endnu ikke omtalt her på bloggen. De omhandler blandt meget andet regimets chikane af private firmaer (11), regimets klemme på VMRO-DPMNE parlamentsmedlemmer (12), premierministerens magtmisbrug i forbindelse med erhvervelse af privat ejendom (13), korruption i forbindelse med motorvejsbyggeri (14), korruption i forbindelse med det hemmelige politis indkøb (15), og en politisk kontroversiel studehandel, der giver amnesti til mulige albanske krigsforbrydere (18).
Uanset indholdet af bomberne eller optagelserne, så spekuleres der meget i, hvem der har forsynet SDSM med optagelserne. Zoran Zaev hævder, at de kommer fra Makedoniens egen efterretningstjeneste, mens regimet med Nikola Gruevski i spidsen hævder, at en udenlandsk tjeneste står bag. Ifølge Gruevski skulle motivet være at destabilisere Makedonien.
Konspirationsteorier har altid floreret en masse på Balkan. Denne gang er konspirationsteorierne jo dog ikke helt grebet ud af den blå luft, for nogen har jo lavet optagelserne, og nogen har jo lækket dem til Zoran Zaev og Socialdemokraterne. Og de, som har optaget og lækket telefonsamtalerne, har naturligvis også et motiv.
Adskillige retssager er under forberedelse som følge af aflytningsskandalen.
(Parlamentet vedtog i august 2015 at nedlægge lustrationskommissionen inden for to år. Desuden besluttede man, at der indtil afviklingen ikke skal åbnes flere sager, red 25/8/15)