Ohrid-søen set fra Zar Samuels fort
I 2015 afslørede oppositionen i Nordmakedonien en enorm aflytningsskandale, hvor over 20.000 borgeres telefonsamtaler var blevet aflyttet i årevis af landets egnesikkerhedstjenester under den daværende regering.
Skandalen udløste en politisk krise og førte til en omfattende antikorruptionsindsats. En ny særlig anklagemyndighed (CJO) blev oprettet for at undersøge og retsforfølge de mange sager, som de lækkede aflyttede samtaler. De aflyttede samtaler blev offentliggjort i afmålte tematiske portioner, som blev kaldt ”bomber”.
Eliten under anklage
CJO anklagede i alt over 90 højtstående embedsmænd og medskyldige – heriblandt ekspremierminister Nikola Gruevski, efterretningschef Sasho Mijalkov samt adskillige tidligere ministre – spredt på omkring 17–20 straffesager med kodenavne som “Target-Fortress”, “Titanic”, “TNT” m.fl..
Håbet var dengang, at retssystemet endelig ville fælde de ansvarlige for årtiers magtmisbrug og korruption. Men her otte år senere står det klart, at de højprofilerede sager for størstedelens vedkommende endte uden det store retsopgør.
Godt nok blev flere tidligere topfolk dømt ved domstolens første instans, men i sidste ende slap de fleste for konsekvenser. Nogle flygtede landet for at undgå fængsel, andre trak deres sager ud på appelsager, indtil nye love i 2023 satte en stopper for dem.
Straffesager indstilles ved lov
De kontroversielle lovændringer, der nedsatte strafferammen for bl.a. embedsmisbrug og dermed forkortede forældelsesfristerne, kom de tiltalte til undsætning netop som de sidste ankesager stod for døren.
Følgen var, at straffesager mod nøglepersonerne pludselig måtte indstilles, ofte uden endelige domme, og at staten endda måtte betale sagsomkostningerne for de frifundne topfolk.
Her kommer lidt om en række af de – formentlig – vigtigste sager fra aflytningsskandalens efterspil og deres skæbne. Forløbene illustrerer, hvordan “bombe-sagerne” løb ud i sandet, og retfærdigheden glippede.
“Target-Fortress” og masseaflytning fra 2008–2015
Target-Fortress-sagen handlede om selve den ulovlige overvågning af tusindvis af borgere gennem flere år, orkestreret af efterretningstjenesten UBK under dens chef Sasho Mijalkov. Mijalkov er eks-premierminister Gruevskis fætter.
I alt blev over 4.200 telefoner aflyttet uden retskendelse, herunder oppositionspolitikere, journalister og civile. Endvidere blev aflytningsudstyret senere destrueret for at skjule sporene.
I februar 2021 afsagde byretten i Skopje den første dom i Target-Fortress-sagen. Mijalkov og 10 medtiltalte blev kendt skyldige. Mijalkov fik 12 års fængsel, to medhjælpere, Goran Grujevski og Nikola Boshkovski, der var flygtet til Grækenland, fik hver 15 år in absentia.
Den daværende indenrigsminister Gordana Jankuloska fik 4 år for at have beordret beviser destrueret, mens syv øvrige medskyldige fra efterretningstjenesten fik 2–6 år.
Ingen af disse straffe nåede imidlertid at blive fuldbyrdet. De dømte ankede dommen, og i december 2022 annullerede appelretten førsteinstansdommen og krævede en ny rettergang.
Inden anden runde kom i mål, trådte de omtalte lovændringer i kraft i september 2023, hvilket fik anklagemyndigheden til samme måned at anmode om standsning af sagen.
Den 17. oktober 2023 besluttede domstolen at standse Target-Fortress-sagen, da forbrydelserne “kriminel sammensværgelse” og “embedsmisbrug” nu var forældede under den nye lov. Dermed gik Mijalkov – og resten af holdet bag de systematiske aflytninger – fri, skønt de var kendt skyldige i byretten.
Både juridiske eksperter og udenlandske observatører kritiserede åbent disse lovændringer som politisk motiverede og skadelige for retssamfundet.
Ifølge Balkan Insight bestemte retten endda, at staten skulle betale sagens omkostninger for Mijalkov og de øvrige frifundne – et ydmygende punktum for en skandale, der i sin tid væltede regeringen.
“Titanic” og valgsvindel fra 2011–2013
Titanic var en kompleks sag om systematisk valgsvindel, trusler og bestikkelse under lokalvalget i 2013 samt tidligere valg, som skulle sikre, at VMRO-DPMNE fastholdt magten.
Blandt de hovedtiltalte var eks-premierminister Gruevski samt en række nære partifæller, ministre og valgfunktionærer. Sagen blev senere opdelt i flere undersager – kaldet Titanic 1, Titanic 2, Titanic 3 osv.
I februar 2022, kort før den længe udsatte hovedretssag skulle til at genoptages, erkendte otte tiltalte i Titanic 1-delen sig skyldige for at opnå strafreduktion.
Byretten i Skopje idømte herefter bl.a. tidligere indenrigsminister Jankuloska 2½ års fængsel, tidligere transportminister Mile Janakieski 4½ års fængsel, mens Gruevskis tidligere stabschef Martin Protugjer fik 2 års betinget fængsel.
Yderligere fem medtiltalte i samme sag modtog fængselsstraffe på mellem 1 og 3 år – nogle gjort betingede – for medvirken til valgsvindel.
Gruevski selv og flere andre nægtede sig skyldige, så Titanic-hovedsagen mod dem fortsatte. Ingen af de dømte topfolk kom dog bag tremmer. Dommene blev appelleret, og i juli 2023 mildnede appelretten straffene markant.
Jankuloskas fængselsdom blev omstødt til en betinget dom, mens Janakieskis straf blev nedsat til 3½ års fængsel (fra 4½ år). Janakieski opnåede yderligere prøveløsladelse i 2023 efter at have afsonet knap halvdelen af straffen i detention og fængsel.
Titanic 2-delen, der vedrørte valgsvindel i Strumica, endte også uden afsoning. Her blev efterretningschefen Mijalkov i marts 2023 frikendt på grund af forældelse af sigtelserne mod ham, mens en håndfuld medtiltalte fra valgkommissionen fik omstødt deres fængselsdomme til betingede straffe ved ankesagen i november 2023.
Titanic 3-delen mod to embedsmænd fra albanske partier indebar ligeledes mildere straffe, to års fængsel, som siden blev annulleret af appelretten.
Samlet set nåede det omfattende Titanic-kompleks aldrig til vejs ende hvad angår de øverste ansvarlige. Hovedsagen mod Gruevski og flere andre var stadig verserende i 2023, og i lyset af lovændringerne forventede selv anklagemyndigheden, at også denne sag ville trække i langdrag, indtil den må opgives.
Med Gruevski i eksil i Ungarn er udsigterne for noget retsligt efterspil i valgsvindel-sagerne i praksis ikke-eksisterende.
“TNT” under Cosmos-bygningen i 2011
Denne sag handler om magtmisbrug med et hævnmotiv. I 2011 blev erhvervsmanden Fijat Canovski’s netop opførte erhvervsbygning “Cosmos” sprængt i luften af myndighederne som led i en politisk hævnaktion.
Aflyttede ”bombesamtaler” afslørede sidenhen, at Gruevski personligt beordrede nedrivningen af bygningen som straf, fordi Canovski havde skiftet politisk side og brudt med VMRO-DPMNE.
Efter flere års retsforløb afsagde straffedomstolen i Skopje i april 2022 en historisk dom i TNT-sagen. In absentia blev eks-premierminister Gruevski idømt 9 års fængsel for magtmisbrug. Den medtiltalte eks-transportminister Janakieski, fik 3 års fængsel, mens en tidligere borgmester, Toni Trajkovski, og en embedsmand, Elizabeta Najdovska, hver fik 4 år.
Dommen pålagde desuden de dømte at betale 11 millioner € i erstatning til Canovski for det ødelagte byggeri.
Desværre skulle heller ikke disse kendelser blive endelige. Dommen blev appelleret, og inden anden instans nåede at færdiggøre sin behandling, satte 2023-lovændringerne en stopper for sagen.
I november 2023 fastslog appelretten nemlig, at TNT-sagen var ramt af forældelse, hvorfor tiltalen mod Gruevski blev droppet, ligesom Janakieski slap for at afsone sin straf og de øvrige dømte blev stillet frit.
Gruevskis niårige fængselsdom – den hårdeste af alle “bombe-sagerne” – kom dermed aldrig til fuldbyrdelse, netop fordi lovændringerne skar strafferammen for hans forbrydelse ned og reducerede den juridiske forældelsesfrist.
“Tank” eller luksus-Mercedes-sagen i 2012
Staten indkøbte i 2012 en specialbygget Mercedes S600 Guard til over 600.000 € til Gruevski, maskeret som “præsidentbil”.
Dette skete efter instruktion fra Gruevski, som ønskede “den mest luksuriøse Mercedes, penge kunne købe”, ifølge de aflyttede samtaler.
Tank blev en af de få sager, hvor der relativt hurtigt faldt dom og en ankesag blev gennemført. Allerede i 2018 blev Nikola Gruevski idømt 2 års ubetinget fængsel for sin rolle i Mercedes-købet.
Højesteret afviste hans sidste appel i 2019, hvilket gjorde dommen endelig. Ikke desto mindre undgik ekspremierministeren straf. I november 2018 flygtede han til Ungarn og undslap dermed sin fængselsstraf.
Ungarn med premierminister Viktor Orbán, hvis regering er politisk allieret med Gruevskis parti, tildelte ham senere asyl og har afvist at udlevere ham, på trods af nordmakedonske arrestordrer.
Gruevski lever således fortsat i selvvalgt eksil, og har ikke afsonet en eneste dag bag tremmer.
“Talir I & II” om ulovlig partifinansiering i 2009–2015
Talir-komplekset omhandler finansieringen af Gruevskis parti VMRO-DPMNE, hvor store summer angiveligt blev skaffet via stråmænd og ulovlige donationer under deres regeringstid.
Pengestrømmene blev ifølge anklagen brugt til bl.a. opførelsen af et nyt luksuriøst parti-hovedkvarter (“Det Hvide Palads”) i Skopje. Talir I fokuserer på de skjulte partibidrag og Talir II på hvidvask og formuekriminalitet i forbindelse med byggeriet.
Sagerne trak ud i årevis, men Talir I endte som en af de få bombe-sager med en endelig domfældelse. I april 2022 kendte retten Gruevski skyldig i at have skaffet omkring 1,3 million € ulovligt i partibidrag og forsøgt at skjule dem via en fond og offshore-selskaber.
Straffen lød på 7 års fængsel, som appelretten i Skopje senere skærpede til 9 år. Højesteret stadfæstede i december 2023 de 9 år, efter at Gruevski fik afvist sin sidste anke.
Dette er således en af de eneste højprofilerede sager, hvor alle retsinstanser har talt – men den dømte er fraværende.
Gruevski forblev i udlandet gennem hele retssagen, og straffen kan ikke fuldbyrdes, så længe han er beskyttet i Ungarn.
Talir II-sagen nåede slet ikke så langt: Byretten idømte i juni 2022 Gruevski 6 års fængsel for hvidvask i partibyggeri-sagen. Kiril Bozinovski, VMRO’s eks-generalsekretær, fik en betinget dom og bestemte samtidig, at partiejendommen (“Det Hvide Palads”) skulle konfiskeres.
Men i januar 2024 omgjorde appelretten hele denne dom med henvisning til straffelovsændringerne – Talir II skal nu gå om ved byretten. Da lovændringerne også hér har forkortet forældelsesfristerne, forudser iagttagere, at tiltalen mod Gruevski til slut vil frafalde.
Det står således hen i det uvisse, om VMRO’s pragtbygning nogensinde bliver beslaglagt, eller om også denne sag løber ud i sandet.
Monster-sagen i 2012
Monstrum- eller Monstersagen vedrører et femdobbelt drab på påskedag 2012, hvor fem unge makedonske mænd brutalt blev skudt ved Smilkovci-søen uden for Skopje.
Drabene udløste etniske spændinger, da gerningsmændene formodedes at være islamistiske ekstremister af albansk oprindelse, og den oprindelige efterforskning under VMRO-styret blev stærkt kritiseret som uigennemsigtig.
Med aflytninsskandalens nye materiale besluttede myndighederne at genoptage Monster-sagen og gennemføre en ny rettergang. Monster-sagen er én af de få store sager fra denne periode, der faktisk endte med endelige domme.
I 2021 blev hovedmændene Alil Demiri samt brødrene Agim og Afrim Ismailović alle dømt til livsvarigt fængsel, mens to medskyldige fik henholdsvis 15 og 9 års fængsel. En sjette tiltalt, Sami Luta, blev frifundet på grund af rimelig tvivl om hans medvirken.
Højesteret stadfæstede i september 2023 de tre livstidsdomme samt de øvrige straffe og afviste de dømtes appeller.
De to hoveddømte befinder sig angiveligt i dag i nabolandet Kosovo som internationale efterlyste, men sagen betragtes i Nordmakedonien som afsluttet.
Monster-dommene – samt en tidligere sag om politivold, Martin Neskovski-sagen, hvor en betjent fik 14–20 års fængsel for dødsvold – er blandt de få resultater, som ikke direkte blev spoleret af 2023-lovrevisionen, netop fordi de involverede gerningsmænd ikke tilhørte den politiske elite.
“Empire”-sagen i 2008–2013
Kodenavnet “Imperija” eller Empire dækkede over en omfattende sag om økonomisk kriminalitet, hvidvask og magtmisbrug begået fra 2008 og frem af en gruppe forretningsfolk og politikere.
Hovedfigurerne omfattede bl.a. finansmanden Jordan “Orce” Kamchev – Nordmakedoniens formentlig rigeste mand – og Gruevskis fætter, eks-efterretningchef Mijalkov, der ifølge anklagen var omdrejningspunkt i et netværk af lyssky forretninger og bestikkelse.
Sagen involverede millioner af €, investeret i et helt “imperium” af virksomheder i ind- og udland.
Empire-sagen nåede aldrig en traditionel dom. I stedet indgik flere hovedanklagede forlig med anklagemyndigheden.
I juli 2022 erkendte Sasho Mijalkov sig skyldig i bl.a. ulovlig berigelse og indgik en aftale om strafnedsættelse. Hans straf blev fastsat til 3 års fængsel i et åbent fængsel, hvor han kun behøvede at sove om natten, mod at han overdrog enorme værdier til staten.
Myndighederne konfiskerede 25 luksuslejligheder og andre aktiver til en samlet værdi af ca. 30 millioner €, og Mijalkov indvilligede desuden i at betale 6,1 millioner € kontant.
Han fik lov at beholde sin ejerandel i Skopjes femstjernede Marriott-hotel (mod 5,1 mio. € i bøde) samt sin private villa (mod 1 mio. € i bøde), men resten af imperiets værdier tilfaldt staten.
Mijalkov afsonede en del af sin straf i 2022–23, hvorefter han blev prøveløsladt.
Også Orce Kamchev – der oprindelig var varetægtsfængslet som Empire-mistænkt – indgik forlig. Han fik angiveligt omkring 1 års fængsel, som han hurtigt fik overstået ved at skifte folkeregisteradresse og afsone i samme åbne fængsel som Mijalkov.
Allerede i slutningen af 2022 kunne Kamchev løslades, efter at hans to kortere straffe – én i Empire-sagen og én i en anden sag om en grund på Vodno – blev sammenlagt til én fælles straf.
Empire-komplekset demonstrerer, hvordan strategien med tilståelsesaftaler gav de mistænkte mildere straffe og mulighed for at beholde en del af de ulovlige midler.
Samtidig betød CJO’s sammenbrud og de nye lovændringer, at flere af de øvrige tiltalte i Empire – som ikke havde indgået aftaler – aldrig nåede at blive stillet for retten.
De store fisk svømmede således væk i kraft af deres økonomiske og politiske magt, hvilket har efterladt en følelse af uretfærdighed i offentligheden.
“Reket”–skandalen eller CJO’s selvmord
Afslutningsvis skal lige nævnes retsopgørets tragikomiske selvmål. Katica Janeva, chefen for CJO – selve symbolet på kampen mod korruption – endte med selv at blive dømt for korruption.
Da CJO som følge af Reket-skandalen formelt blev nedlagt i 2020, var flere sager stadig uafsluttede, og de blev overdraget til det almindelige anklagersystem – hvor de kørte videre i sneglefart eller gik i stå.
Eliten fik i praksis amnesti
Aflytningsskandalen i 2015 blev af mange set som en mulighed for at rense ud i årtiers systemisk korruption. Men resultatet lever ikke op til forhåbningerne.
Langt de fleste af CJO’s højt profilerede sager kom aldrig i mål med en endelig dom – og endnu færre førte til afsonet straf for bagmændene.
De fleste af de tidligere topembedsmænd undgik til syvende og sidst lange fængselsstraffe. Enten flygtede de ud af landet, som Gruevski og flere medtiltalte gjorde, eller også trak de procedurerne ud, indtil lovgiverne trådte til og de facto amnesterede dem ved at ændre loven.
Det endegyldige retsopgør indtraf aldrig.
Retssystemet i stykker
Alt i alt har kun en håndfuld af de involverede oplevet konsekvenserne på egen krop – mens væsentlige kapitler af skandalen er blevet efterladt uafklarede og straffri
Arven fra aflytningsskandalen i Nordmakedonien er mest af alt et vidnesbyrd om retssystemets sårbarhed over for politisk pres, snarere end et succesfuldt opgør med fortidens synder.
Kilder
Balkan Insight
Macedonia Times
MIA.mk
Nistori.com
GazetaExpress.com
Kajgana.com
Telegrafi.com
MacTel.com.au
Kanal5
SkopjeDiem.com
Слободен Печат
IRL.мк
Radio Free Europe / Radio Liberty