I februar indviede Skopjekommunen Cair et monument for UÇK-krigerne i rundkørslen på Lazar Trpovski. Nabokommunen følger nu op med et kæmpekors, og balladen er sikret.
Skopje-Cair.
Den 16. februar stimler en menneskemængde sammen, hvor Lazar Trpovski krydser Makedonska Brigada. De er der for at indvie et nyt mindesmærke i rundkørslens midte. Monumentet er en sort dobbeltørn, albaneres fælles symbol. De forsamlede kan under dobbeltørnen læse datoen 16. februar 2001.
De forsamlede skyder et betragteligt antal selfier med dobbeltørnen og Café Baron i baggrunden, og resten af planeten kan herefter dele fornøjelsen med de forsamlede efter behov.
Den 16. februar 2001 er den dag, den væbnede konflikt mellem regeringsstyrker og albanske oprørere begyndte. Med konflikten fik oprørerne i NLA eller UÇK-Makedonien fremtvunget en ny forfatning. Den nye forfatning inkluderer både makedonerne, albanerne og andre, mens den forkastede forfatning ville gøre Makedonien til makedonernes stat alene.
De gamle UÇK -krigere er helte i stort set alle albaneres optik, mens det modsatte gør sig gældende blandt makedonerne. Man kan godt hævde, at både makedonere og albanere rationelt set burde prise UÇK-oprørerne, hvis man altså synes, den eksisterende forfatning er værd at fejre. Men mange makedonere ser sådan på det, at UÇK-krigerne i virkeligheden ønskede et Storalbanien, og at de således udgjorde en trussel for statens integritet, og absolut ikke en redning.
Uanset synet på konflikten i 2001, så er dobbeltørnene under alle omstændigheder et eksklusivt symbol for det albanske befolkningselement. Cair Kommune regeres af det albanske parti BDI, som også står bag monumentet.
Butel opfører et kæmpekors
Lørdag den 27. februar stimler endnu en folkemængde sammen. Denne gang i rundkørslen, hvor Butelska møder Boca Ivanovska. Denne anden rundkørsel ligger 700 meter NØ for den første, men denne ligger i nabokommunen Butel.
Butel er i lighed med Cair en blandet kommune, men her har det nationalkonservative, makedonske VMRO-DPMNE magten. VMRO-DPMNE og kommunen Butel har fået en gave af World Macedonian Congress, nemlig et beløb til at opføre et ortodokst kæmpekors i rundkørslen.
De forsamlede er i rundkørslen for at overvære, at grundstenen til korset bliver lagt, og de tilkaldte ortodokse præster hælder sandsynligvis en flaske Rakia ud over grundstenen, som man har for vane på disse kanter. Og den glade giver, Todor Petrov, holder en tale og så videre.
Der bliver igen skudt et betragteligt antal selfier; denne gang med politiopbud, præster og tømmerhandelen i baggrunden, og resten af verden kan herefter dele fornøjelsen med de fremmødte.
Når der er politiopbud, er det fordi også dette symbol opfattes som eksklusivt. Korset symboliserer det makedonske befolkningselement, og politiopbuddet vidner om, at myndighederne forudser utilfredshed blandt albanerne. De fleste albanere i Butel er muslimer.
Todor Petrov får da også et par på skrinet i løbet af aftenen. Øretæverne bliver dog ikke uddelt i rundkørslen, men falder angiveligt nede i midtbyen. Herefter cirkulerer et billede af Todor Petrov på en båre med en beskyttende krave om halsen. Billedet er taget på en skadestue.
Sæsonpatriotisme
Nu mødes enderne i den symbolpolitiske rundkørsel. Landspolitikerne og mange andre kommer på banen. Der er jo snart valg.
Artan Grubi fra BDI siger på TV21, at korset i Butel truer den etniske sameksistens, og han advarer om, at BDI’s tilhængere i kommunen Butel med alle lovlige midler vil søge at forhindre opførelsen af korset.
Borgere i Butel, som ikke føler sig repræsenteret ved korset, og som eventuelt opfatter det som en trussel, har tilsyneladende en ven i Artan Grubi og BDI.
Grubi hævder endda, at Butel Kommune har begået en procedurefejl, idet man ikke har fulgt Badinter-princippet. Det betyder kort fortalt, at det albanske mindretal ikke har bifaldet ideen om et kors i rundkørslen, fordi det ikke er blevet spurgt. Og så er beslutningen ikke lovlig.
I forhold til byggeri og byplanlægning overholder man dog heller ikke love og regler i Cair Kommune, hvor Grubi’s BDI-parti hersker.
Og VMRO-DPMNE-partiformanden Nikola Gruevski aflægger Todor Petrov et besøg på hospitalet, og der cirkulerer igen billeder af det på de sociale medier.
Og Gruevski og VMRO-DPMNE mener at forbrydelsen bør opklares, og at det er politi- og indenrigsminister Oliver Spasovski’s skyld, at det ikke er sket. Korsfareren og voldsofferet Todor Petrov har – ligesom de borgere, der føler sig truet af det albanske mindretal – en ven i Nikola Gruevski, må de forstå.
Og Todor Petrov meddeler, at man også vil forære kors til Skopjes øvrige blandede bydele. Man kan således forudse flere bataljer i tiden fremover, som i hvert fald på overfladen er etnisk betingede.
Er det hele iscenesat?
Det er let at få den tanke, at der nok er en forbindelse mellem aktiviteterne i de to rundkørsler. Det er således nærliggende at tro, at korset i Butel er en reaktion på dobbeltørnene i Cair. Man kan også tænke videre, at aktiviteterne i rundkørslerne er koordinerede med henblik på at skabe den slags problemer, der får folk til at stemme på BDI og VMRO-DPMNE.
Det er under alle omstændigheder sådan, at folk simpelthen går ud fra, at etniske uroligheder bliver iscenesat for at give medvind til de nationalistiske partier. Ja, man har faktisk gået og ventet på det, fordi der snart er valg.
Den socialdemokratiske indenrigs- og politiminister Spasovski mere end antyder, at det er sådan, det hænger sammen. For blot at nævne en enkelt analytiker, der også peger på sammenhængen, kan man tage Alajdin Demiri:
Demiri mener, at korset er en følge af dobbeltørnen, og at det hele er iscenesat for at indhylle de hidtidige regeringspartier, BDI og VMRO-DPMNEs, kriminalitet og korruption i tåge. Og det er et kendt fænomen, siger han, at nationalisterne skaber sig vælgerkapital på denne måde.
Både Spasovski og Demiri vurderer i øvrigt, at vælgerne i Makedonien denne gang ikke er i humør til manipulation og iscenesatte etniske uroligheder.
Hvis de har ret i det første, at det hele blot er udtryk for manipulation og iscenesættelse, så kan man naturligvis kun håbe, at de også har ret i det andet: at folk ikke gider mere vrøvl.
Kommunerne Çair/Čair/Çayır og Butel i det nordlige Skopje
—
Det er fortsat gratis at læse med her. Har artiklen værdi for Dem, er selv symbolske bidrag dog særdeles velkomne via MOBILEPAY 21281941.