Regeringen Zaev vil retablere velfærdssystemer, retsstaten, retssystemet, og igen arbejde for NATO- og EU-medlemskab. En hæsblæsende uge i Makedonien.
Efter blot en uge ved magten i Republikken Makedonien har regeringen Zoran Zaev annonceret et utal af reformer. Zaev sagde da også i sin tiltrædelsestale i parlamentet (Sobranie), at regeringen først og fremmest ville være en reformregering.
En del af reformerne går simpelthen ud på at retablere statens magt. I den foregående dekade gled staten så at sige staten af hænde, mens partiet VMRO-DPMNE under Nikola Gruevski overtog. Dermed blev statens institutioner og love i større eller mindre grad til blotte instrumenter for særinteresser i og omkring partiet VMRO-DPMNE og i nogen grad alliancepartneren BDI.
Mange af de i den sammenhæng nødvendige reformer er beskrevet i den såkaldte Priebe-rapport. Zaev har således annonceret, at netop Priebe-reformerne vil blive gennemført i løbet af to år. Også den nye justitsminister, Bilent Saliu, lænede sig i sin tiltrædelsestale op ad Priebe-rapporten. Saliu annoncerede, at det ville være justitsministeriel prioritering at bistå og kontrollere reformprocessen inden for retsvæsenet, med henblik på at genskabe borgernes tillid til retssystemet.
Zvrlevski på vej ud
Den offentlige anklagemyndigheds øverste chef hedder dog fortsat Marko Zvrlevski. Men han er sandsynligvis fortid inden længe. Zaev gjorde det klart allerede på dagen for magtovertagelsen (1. juni), at han gerne så Zvrlevski træde tilbage. Zvrlevski tog ikke konsekvensen af dette vink, og nogle dage senere indledte Zaev en afskedigelsessag imod ham.
Zvrlevski ry blev plettet af aflytningsskandalen, som efterlod det indtryk, at han fremfor at rejse sager i offentlighedens interesse måske snarere forhindrede det, i overensstemmelse med Gruevski-regimets interesser. BalkanInsight har for et par dage siden udgivet en oversigt over de sager, der kompromitter Zvrlevski.
Den særlige anklagemyndighed
Den nye regering Zaev ønsker at forlænge den særlige anklagemyndigheds mandat. Mandatet går ud på, at myndigheden kan rejse sager, der er relateret til den aflytningsskandale, der er baggrunden for regimets nylige fald.
En væsentlig del af valgkampen handlede om den særlige offentlige anklagemyndigheds (Специјално Јавно Обвинителство) fortsatte virke. Denne myndighed blev til som en del af den såkaldte Przhino-aftalen, og netop fordi man ikke kunne forlade sig på den almindelige offentlige anklagemyndighed og Zvrlevski.
VMRO-DPMNE ønskede ikke at forlænge denne institutions mandat, mens alle øvrige partier ville forlænge. Hvis anklagemyndigheden får lov at fortsætte, og hvis VMRO-DPMNE’s greb om domstolene kan bringes til ophør, så vil toppen af VMRO-DPMNE sandsynligvis ende i fængsel.
Det kræver 2/3 flertal i parlamentet at forlænge den særlige anklagers mandat, og mandatet løber snart ud. Det betyder, at VMRO-DPMNE’s opbakning er nødvendig for at forlænge mandatet. Som sagerne står netop nu vil den særlige anklager om kort tid ikke kunne rejse nye sager.
Men hvis det lykkes at fyre Zvrlevski, så er vejen muligvis banet for, at den særlige anklagemyndighed som institution kan fungere under den almindelige offentlige anklagemyndighed.
Den nye regering har også bebudet, at der skal oprettes en særdomstol, der alene skal tage sig af de sager, som den særlige anklagemyndighed har rejst. Det handler naturligvis om, at de eksisterende domstole i større eller mindre grad anses for fortsat at være i VMRO-DPMNE’s sold.
I forlængelse af de systemiske udfordringer i justitsvæsenet har regeringen tillige annonceret, at nyvalg af dommere er i vente, og at der skal ske lovændringer i forhold til efterretningstjenesternes virke. Det lægger Priebe-rapporten i øvrigt også op til.
Skopje 2014 sat i bero
Det spektakulære nationalistiske manifest, Skopje 2014, der består af et utal af bygninger og monumenter i Skopje og forstæder, er et gedigent hadeobjekt for den nye regering og dets vælgere – samt mange andre i ind- og udland.
Især i Skopje spørger borgerne naturligvis, hvad der skal ske med de mange bygninger, facader og monumenter, nu hvor regimet er faldet? Zaev har i første omgang ladet forstå, at man ikke vil bruge penge på at rage det hele ned igen. Regeringen lægger op til, at der skal tænkes grundigt over sagen, men at igangværende byggeri bliver sat i bero.
Det kommer til at efterlade en endog meget synlig, halvfærdig betonkonstruktion midt i floden Vardar i Skopjes absolutte centrum, hvor man som led i Skopje 2014-projektet, er i færd med at opføre et gigantisk pariserhjul.
Tilsyneladende kommer to mindre elementer i Skopje 2014-projektet dog til at lade livet.
VMRO-DPMNEs hovedkvarter hører til de mange strukturer, der er opført i Skopje 2014-stilen. Den er opført med en balkon over hovedindgangen, hvis bærende konstruktion rækker ud på VMRO-torvet. Denne konstruktion er opført ulovligt og skal rives ned, mener Skopje Centrum-borgmesteren Andrej Zernovski. Og han har gentaget kravet i ugens løb.
Omkring Statsministeriet blev der i 2015 opført et solidt hegn, som for mange symboliserede et VMRO-DPMNE-regime, der lukkede sig om sig selv. Zaev har tidligere annonceret, at i hvert fald dette hegn vil blive fjernet, så folk igen kan få adgang til det lille anlæg omkring Statsministeriet.
Der er også stor diskussion om selve Statsministeriet, som er en af de bygninger, der er blevet pakket ind i flamingo (eller et lignende opskummet materiale) og dermed fået helt nyt udseende. Mange så gerne, at arkitekten Peter Mulickovski’s modernistiske bygning – oprindeligt den kommunistiske centralkomités bygning– igen blev en synlig i bybilledet.
Den nye regeringsdannelse rummer, foruden Socialdemokratiet (SDSM) og ”koalitionen albanernes alliance”, også BDI. BDI er det største albanske parti, og det var formelt set også en del af det flertal, som lod Skopje 2014 opføre. Ikke desto mindre kan man roligt regne med, at også BDI og dets vælgere ville være glade for at slippe af med Skopje 2014-planen.
I lighed med mange andre grupper i ind- og udland, føler albanere, at de med Skopje 2014-projektet bliver gjort fremmede for Republikken Makedonien.
Navnestriden med Grækenland
Grækenland er, som det nok er bekendt, imod, at ordet Makedonien indgår i Republikken Makedoniens navn, hvorfor den i FN midlertidigt anerkendte betegnelse for staten er ”the former Yugoslav Republic of Macedonia”.
Der skal findes et kompromis med Grækenland, hvis Republikken Makedonien skal være medlem af NATO og EU. Grækenland har vetoret i begge organisationer. Der har været iskoldt om emnet i de senere år, hvilket er ret indlysende, fordi VMRO-DPMNE netop høster stemmer på at være kompromisløs i sammenhængen.
Den nye udenrigsminister, Nikola Dimitrov, er allerede blevet inviteret til Grækenland for at genoptage samtalen de to lande imellem. Som minimum er kulden altså i aftagende, og man må formode, at den nye regering Zaev går til opgaven med en hensigt om rent faktisk at løse problemet.
Her er Dimitrovs baggrund interessant. Han og hans familie er nemlig en kendt VMRO-DPMNE-familie. Men Dimitrov sprang fra VMRO-DPMNE i forbindelse med aflytningsskandalens afsløringer. Man aner en tanke med, at en gammel VMRO-DPMNE-kending er blevet udpeget til udenrigsminister i en Socialdemokratisk ledet regering:
Hvis der på et tidspunkt kommer et kompromis med Grækenland, vil der formentlig også komme en folkeafstemning om republikkens eventuelle nye navn. At bøje sig for Grækenland er i udgangspunktet upopulært. Derfor er der stemmer i at være på tværs. SDSM er ikke interesseret i stå alene med snavs på hænderne, mens VMRO-DPMNE endnu engang løber med de populistiske point. Og samtidigt vil det være nødvendigt at appellere også til traditionelle VMRO-DPMNE-stemmer, når det engang kommer til en folkeafstemning.
Måske er Dimitrov netop manden med den rette baggrund, når alt dette skal sikres?
De albanske dagsordener
Der er påfaldende stille omkring de albanske dagsordener og alle de ønsker til regeringsprogrammet, som albanerne formulerede i den albanske platform (der som følge af regimets vellykkede kommunikationsindsats i hele verden blev omtalt som Tirana-platformen).
Det er dog ikke så underligt, for mange af ønskerne i den albanske platform er ikke så forskellige fra Priebe-rapportens anbefalinger. Regeringen har dog omtalt, at den vil foreslå juridiske løsninger for at styrke brugen af det albanske sprog.
Partiet BESA, som er albansk, og som valgte ikke at træde ind i regeringen, er allerede begyndt at presse på for at få genrejst sagerne Monster og Sopot. Her er der tale om virkelige stinkere i det makedonske justitsvæsen, og det er sager, som alle albanere og mange makedonere ønsker at få kastet lys over.
Ønsket om at genrejse netop disse sager var også en del af den albanske platform.
Et kerneelement for alle albanere er opnåelse af fuld lighed i overensstemmelse med Ohrid-aftalen. Ohrid-aftalen eller Ohrid Framework Agreement er den aftale, der afsluttede den væbnede konflikt i 2001. Aftalen er endnu ikke efterkommet, selvom der altid udpeges en vice-premierminister til formålet. Gennemførelse af Ohrid-aftalen er punkt ét i den albanske platform.
Den nye vice-premierminister for Ohrid-aftalen hedder Hazbi Lika og er fra BDI. Han er kendt for at være i opposition til BDI-partileder Ali Ahmeti og for at forsvare ”kommandanterne” – altså de gamle albanske krigere i den væbnede konflikt. Han mener ikke, partiet har kæmpet hårdt nok for at få gennemført Ohrid-aftalen, siden den blev indgået. Men nu sidder han altså selv med ansvaret.
Eksterne tests af skoleelever ophører straks
Regimet under VMRO-DPMNE indførte for et par år siden supplerende eksternt kontrollerede eksaminer for gymnasieelever. De gjorde i større eller mindre omfang gymnasielærernes bedømmelser til pynt.
Det system blev øjeblikkeligt annulleret af den nye regering, fordi årets eksterne prøver skulle have været begyndt i den forgangne uge.
Den nye undervisningsminister, Renata Deskoska, nåede i ugens løb at love radikale reformer på uddannelsesområdet på alle niveauer og at annullere indførelsen af det såkaldte Cambridge-system.
Sundhedslovændringer allerede i næste uge
Den nye sundhedsminister hedder Arben Taravari. Taravari har i den forgangne uge annonceret, at der komme ændringer i sundhedslovgivningen, og at det begynder allerede i næste uge.
Lovændringerne betyder investeringer, især på decentrale sygehuse, lover ministeren. Ændringerne vil føre til øget beskæftigelse af medicinsk personale, mens hospitalernes ikke længere skal have økonomidirektører.
Taravari mener ikke at et relativt fattigt land som Makedonien kan tillade sig at bruge penge på økonomidirektører. Taravari er selv læge, og han har i øvrigt tænkt sig at fortsætte med at arbejde som læge, mens han er minister.
Sundhedssystemet er i de flestes øjne i en aldeles jammerlig forfatning.
Storvask i politi- og indenrigsministeriet
I alle ministerier og statslige institutioner i øvrigt foregår der netop nu en massiv udskiftning af især ledere og mellemledere. Det er normalt på disse kanter, at det ikke kun er ministeren men store dele af det administrative personale, der bliver udskiftet. Posterne bliver fordelt i forhold til de regerende partiers størrelse.
Oliver Spasovski er ny politi- og indenrigsminister. I hans ministerium er der lagt op til yderligere storvask, idet mange af ministeriets folk regnes for at stå i det gamle regimes tjeneste, frem for at være loyale over for landets love.
Det blev især klart med angrebet på parlamentet den 27. april. Adskillige politifolk er i ugens løb blevet suspenderet fra tjenesten, idet de var med til at gennemføre, koordinere eller ignorere angrebet. De lokale medier omtaler det som ”afpolitisering” af ministeriet.
Politichefen, Mitko Cavkov, tog sin afsked umiddelbart før regeringsskiftet. Han udmærkede sig ved ikke at være tilgængelig for den fungerende minister, da angrebet på parlamentet fandt sted. Det regnes ikke for at være et tilfælde, hvilket den fungerende minister, Agim Nuhiu, gjorde tydeligt opmærksom på. Det varede usandsynlig længe, før politiet greb in over for de ”utilfredse borgeres” storm på parlamentet.
Priebe-rapporten
Przhino-aftalen, 2. juni 2015
Przhino-aftalen, 15. juli 2015
62 Artikler om Makedoniens politiske krise 2015-2017