Republikken Makedonien har ignoreret anbefalingerne i Priebe-rapporten fra 2015. En ny Priebe-rapport om landets groteske retsstatslige situation råder blandt andet til at retsforfølge dommere.
I 2015 bad EU-Kommissionen et hold såkaldte ”senioreksperter” om at analysere institutionelle eller ”systemiske” problemer, som var blevet tydelige med aflytningsskandalen og den efterfølgende politiske krise i Makedonien. Spørgsmålet var og er, om landets institutioner lader sig styre af landets love, eller om der reelt er andre instanser. Eksperterne gav i den første Priebe-rapport en række anbefalinger.
Efter valget og siden regeringsskiftet i 2017 er den samme gruppe blevet bedt om at vurdere, om der er skred i tingene, og om deres egne anbefalinger fra 2015 er blevet fulgt. Eksperterne ledes af Reinhard Priebe, som er pensionist og tidligere direktør i EU-Kommissionen. Heraf navnet på rapporterne.
Den nye Priebe-rapport er dateret 14. september. Den indleder med at forklare, at der stort set og populært sagt ikke er sket en pind.
Retsstatsinstitutionerne modarbejder retsstatsprincipperne
I 2015 forklarede Priebe-rapporten på baggrund af observationer, at magthaverne burde sætte magt bag landets love, fremfor at sætte magt bag at underminere dem.
I 2017 faldt det gamle regime, og selvom der er sket et regeringsskifte, og selvom det lykkedes at afskedige chefen for den offentlige anklagemyndighed, Marko Zvrlevski, så sidder det gamle regimes embedsmænd og –kvinder fortsat på deres poster i det øvrige retsvæsen.
Nogle har været aktive i at underminere landets love, mens andre har vendt døve øren til eller har ladet sig true til at føje magtens mænd og kvinder.
Det er på den baggrund, man må forstå den essentielle anbefaling, som medier i Makedonien da også har fæstnet sig ved: De ”politisk-influerede dommere bør …, hvor der foreligger beviser for et strafferetsligt ansvar, straffes for deres ugerninger.”
De politisk-influerede dommere arbejdede og beskytter fortsat “VMRO-regimet” under Nikola Gruevski, forstår man:
”Dette … er måske mere præcist at beskrive som den udøvende magts [den tidligere regerings, red] greb om retsvæsenet og den offentlige anklager.”
Priebe-eksperterne fæstner sig også ved, at ingen efter to år endnu er dømt i de mange T-sager, aflytningsskandalen kastede af sig. Faktisk er det end ikke lykkedes at få varetægtsfængslet Gruevski-regimets topfolk, fordi domstolene afviser den særlige anklagers ønsker.
Det er dog lykkedes at få inddraget en række pas, men de sigtede og anklagede rejser tilsyneladende alligevel ubesværet ind og ud af landet, hvilket i hvert fald for nogens vedkommende skyldes, at de som tidligere medarbejdere i sikkerhedstjenesten (UBK) råder over flere identiteter.
Ifølge Priebe-rapporten er det essentielt at få draget gerningsmændene til ansvar, fordi det modsatte skaber en opfattelse af straffrihed for den slags kriminalitet, der er beskrevet i Titanic, tortur og TNT i Makedonien og i Sex, koks og politibiler i nye makedonske T-sager. Foruden naturligvis den slags kriminalitet dommere og embedsmænd begår ved at tilsidesætte landets love.
Retsstatens institutioner skal kort sagt i gang med at forsvare retsstatsprincipperne, i stedet for det modsatte.
Priebe-rapporten detailbeskriver fiksfakserierne
Der er formentlig ingen i Makedonien, der er i tvivl om, at nogle dommere er korrupte. Men i lighed med Priebe går man også ud fra, at der dog findes anstændige dommere.
Ingen er heller i tvivl om, at visse fiksfakserier har været taget i anvendelse for at forhindre anstændige dommeres indblanding i sager, der kunne falde ud til Gruevski-regimets ugunst. De lokale medier har skrevet vidt og bredt om det.
Men den præcise karakter af bemeldte fiksfakserier er vist ikke tidligere beskrevet så tæt som i Priebe-rapporten. Det kan anbefales at studere rapporten, hvis man vil forstå den konfiguration, der fører til udmanøvrering af anstændige dommere, til at undgå aktivering af vidnebeskyttelsesprogrammet, og til fortsat at afvise den særlige anklagemyndigheds anmodninger.