Makedoniens præsident, Gjorge Ivanov, har før landets anden ”dronningerunde” presset forfatningen til det yderste. Og muligvis lidt til.
Sent søndag måtte VMRO-DPMNE-formand Nikola Gruevski opgive at danne regering i Republikken Makedonien. Den tidligere premierminister havde forsøgt at danne flertal sammen med det største albanske parti, BDI, som det har været tradition i Makedonien siden uafhængigheden.
BDI og VMRO-DPMNE har sammen udgjort regeringsflertallene i Makedonien siden 2008. Men denne gang sprang BDI fra. Det har fået den ejendommelige konsekvens, at præsident Gjorge Ivanov, er begyndt at fortolke på forfatningen.
Ivanov indleder forfatningsstræk og -bøjøvelser
Præsident Gjorge Ivanov (VMRO-DPMNE) har ti dage til at udpege en ny mandatar, altså det vi i Danmark kalder en kongelig undersøger, som så skal forsøge at danne regering. Der er ikke tale om en egentlig ”dronningerunde”, for det er ikke partilederne, der indstiller en kandidat til præsidenten. Han klarer den selv.
Det mest indlysende næste skridt er nu at pege på Zoran Zaev fra Socialdemokraterne (SDSM), som leder det næststørste parti. Zaevs mulighed ligger også i at danne regering med BDI, men der skal yderligere et albansk parti til.
Det indlysende skridt er dog ikke uden videre taget, og det skyldes to ting. For det første vil Ivanov givetvis gå langt for at undgå dette skridt. Ivanov er regimets mand, medlem af VMRO-DPMNE. For det andet – og det kan man jo så sige er heldigt for Ivanov – er Republikken Makedoniens forfatning uklar.
Ifølge forfatningen skal Ivanov give mandatet til den, der kan samle flertal. Det har aldrig tidligere være defineret, hvad der skulle få præsidenten til at tro på denne kunnen. Men på en pressekonference onsdag føjede Ivanov netop betingelser til, som for første gang kræver dokumentation for mandatarens flertal.
Bevis flertallet
Mens Præsident Ivanov på den ene side forsikrede, at han ville holde sig til landets forfatning, så meddelte han på den anden side borgerne den nye regel. Den næste mandatar skal ikke blot repræsentere et muligt flertal. Mandataren skal bevise, at han har et parlamentsflertal bag sig.
Dette budskab har skabt megen diskussion i alle former for medier. Hvis et flertal af parlamentsmedlemmerne skal skrive under på, at de står bag – in casu – Zoran Zaev, hvad betyder det så at stå bag? Er det hensigtserklæringer, som kan brydes, hvis man alligevel ikke kan blive enige om et regeringsgrundlag? Eller fanger bordet? Og hvis Ivanov på en eller anden måde mener, at bordet fanger, hvad vil han så gøre ved det, hvis mandataren alligevel ikke kan skabe flertal bag et program?
Hvis flertallets tilslutning til mandatarens kommende regering på en eller anden måde bliver bindende, så vil parlamentsmedlemmerne givetvis kræve at se regeringsgrundlaget, før de skriver under. Men det vil jo reelt sige, at man flytter flertalsdannelsen ud af parlamentet og ind foran præsidenten. Det stemmer ikke med beskrivelsen i forfatningen.
Det allermest omtalte er selvfølgelig, at denne regel er indført mellem første og anden ”dronningerunde”, hvilket naturligvis er en forskelsbehandling til fordel for Ivanovs partifælle Gruevski.
Alt i alt er der god grund til, at Makedoniens kommentariat er fuld af forundring i disse dage. Men der er mere endnu.
Hav den rette politik
Der er tvivl, om Ivanovs næste indspark før anden runde var udtryk for råd eller et krav. Hvis der er tale om krav er det formentlig forfatningsstridigt. Hvis der er tale om råd vil, som minimum, regimets opposition regne indparket for utilstedeligt.
Ivanov sagde nemlig, fortsat på pressekonferencen onsdag, at den nye regering skulle have to prioriteringer i sit program, nemlig at sikre Makedonien som en enhedsstat og at gennemføre systemiske reformer. Det hører ikke til præsidentens opgave at fastlægge de folkevalgtes politik.
Det er ikke klart, hvad den anden prioritering gælder, men det står klart for alle, hvad præsidenten mener med den første prioritering.
SDSM viste sig i valgkampen at være usædvanlig imødekommende overfor albanske krav. Det drejer sig bl.a. om retten til at benytte det albanske sprog. Det fik VMRO-DPMNE til at udstille SDSM som landsforrædere, der ville splitte, føderalisere eller kantonisere landet – altså arbejde for det modsatte af en enhedsstat.
Hverken SDSM eller det største albanske parti, BDI, går dog ind for en føderalisering af Republikken Makedonien. Kun den ”albanske alliance” (Liste 7), som opnåede tre mandater ved valget, har med sikkerhed talt for en føderalisering af landet.
Præsident Ivanov ønsker altså ikke at udpege en mandatar, der arbejder imod Makedonien som en enhedsstat, men historien om, at dette skulle gælde en regering med SDSM i front, er en historie, der er skabt af Ivanovs eget parti, VMRO-DPMNE.
De albanske partiers fælles platform, som blev vedtaget efter valget, rummer heller ikke ambitioner om føderalisering.
VMRO-DPMNE går efter at udløse endnu et valg, og Ivanov har da også gjort opmærksom på, at det kan blive enden på historien.
Rusland og Albanien
De albanske partiers fælles platform blev vedtaget på et møde i Tirana mellem de albanske partier i Makedonien. Også ledere fra Kosovo og Albanien deltog. Det har fået Rusland til at hævde, at den fælles albanske platform er udtryk for Albaniens indblanding i indre makedonske anliggender.
Ruslands påstand er naturligvis egnet til at skabe frygt for, at hvis en SDSM-regering imødekommer nogle af de albanske krav, så virker regeringen reelt for en føderalisering og måske senere opløsning af Makedonien.
Rusland har tillige hævdet, at når Gruevski måtte opgive at skabe flertal i søndags, så var også det udtryk for vestlig indblanding.
Vedrørende den subtile russiske destabilisering, læs også: Makedonien set fra Makedonien. Den politiske krise i Republikken Makedonien, som med Ivanovs initiativ er blevet yderligere skærpet, er her afhandlet i 62 artikler.