Ohrid-søen set fra Zar Samuels fort
Nordmakedoniens Særlige Anklagemyndighed (Специјално Јавно Обвинителство) / CJO blev oprettet i 2015 som led i en EU-mæglet aftale. CJO skulle undersøge ulovligheder i den daværende regering, og Katica Janeva blev udpeget som chefanklager med store forhåbninger om at genskabe retssikkerheden.
Men en afpresningsskandale i 2019 ødelagde CJO’s troværdighed og førte til Janevas fængselsdom på syv år samt opløsningen af CJO kort efter. Janeva oplevede således et dramatisk fald fra at være symbol på reform til selv at blive dømt for korruption.
CJO’s oprettelse og Katica Janevas rolle
Oprettelsen af CJO i Nordmakedonien blev annonceret i september 2015 som led i Przhino-aftalen efter en dyb politisk krise udløst af afsløringer om ulovlige aflytninger. Formålet med CJO var at efterforske beskyldninger om omfattende magtmisbrug og korruption under den tidligere regering – ledet af Nikola Gruevski.
Katica Janeva, der indtil da var en relativt ukendt jurist fra provinsbyen Gevgelija, blev enstemmigt valgt af anklagerrådet og godkendt i parlamentet som chef for den nye CJO i september 2015. Både internationalt og nationalt blev Janeva fremhævet som en frisk start for retssystemet – “et stort håb” – om at genoprette retsstaten i Nordmakedonien, der hidtil var plaget af politisk indblanding.
CJO indførte nye professionelle standarder og opnåede i begyndelsen bred folkelig opbakning i landet.
Afpresningsskandalen ruller
I 2019 ændrede billedet sig dramatisk. I juli afsløredes afpresningsskandalen, der skulle vise sig skæbnesvanger for Janeva og CJO. Afpresningsskandalen blev også kaldt Reket-skandalen.
Den 15. juli 2019 blev to personer – den flamboyante TV-personlighed Bojan Jovanovski (kendt som “Boki 13”) og forretningsmanden Zoran Milevski – arresteret af den makedonske anklagemyndighed for organiseret kriminalitet. De to blev sigtet for at have afpresset den prominente rigmand Jordan “Orce” Kamchev for i alt 1,5 million euro mod løfte om juridiske begunstigelser.
Ifølge anklagerne havde Jovanovski og Milevski lovet Kamchev, der selv var mistænkt i en korruptionssag, at de via deres forbindelse til Janeva kunne skaffe ham en mildere behandling – fx hjælpe ham med at undgå fængsel eller få en kortere straf.
Denne påstand underbygges af, at Jovanovski offentligt pralede af sine tætte kontakter i toppen, bl.a. med Janeva og daværende premierminister Zoran Zaev. Sagen vakte enorm opsigt; her var CJO’s egne mistænkt for at “sælge” straffrihed til en oligark, hvilket ramte lige ned i kernen af CJO’s mission.
Mistanken rettes mod Janeva
Allerede samme dag som anholdelserne kom Katica Janeva selv i søgelyset. Hun meddelte pludseligt sin fratræden som CJO-chef – officielt pga. politiske uenigheder om CJO’s fremtid.
Kort efter – på ordre fra chefanklager Vilma Ruskoska – ransagede efterforskere Janevas hjem i Skopje og beslaglagde hendes mobiltelefon som led i efterforskningen. Formålet var at afdække eventuelle kommunikationer mellem Janeva og de formodede afpressere, Boki 13 og Milevski. Officielt understregede Ruskoska på dette tidspunkt, at Janeva ikke var sigtet, men at man ville undersøge hele affæren til bunds. Fundet af Janevas kontakt med de mistænkte tydede på medvirken.
Skandalen rystede landets politiske og juridiske kredse og truede med at underminere års reform-indsats i retssystemet.
Kort efter kom flere belastende oplysninger frem. I begyndelsen af august 2019 offentliggjorde den italienske avis La Verità en serie skjulte video- og lydoptagelser fra afpresningsforløbet. Her kunne man angiveligt høre samtaler mellem Boki 13, Orce Kamchev og en kvindestemme identificeret som Katica Janeva, hvor der blev drøftet betaling for at hjælpe Kamchev i “Empire”-sagen.
Empire-sagen var en af de sager, som fulgte af aflytningsskandalen, som igen var baggrunden for, at CJO overhovedet blev til. Empire-sagen blev således efterforsket af CJO selv. Kamchev var sigtet i denne sag.
Janeva afviste anklagerne og hævdede, at hendes samtale var taget ud af kontekst og ikke relateret til afpresning. Ikke desto mindre intensiverede disse afsløringer mistanken. Sagen stod nu klart som et storstilet korruptionskomplot, og presset steg på myndighederne for at holde alle involverede ansvarlige – selv den ellers højtrespekterede CJO-chef.
Janevas fald, sigtelse og anholdelse
Den 21. august 2019 kulminerede sagen foreløbigt. Katica Janeva blev officielt anholdt af politiet og sigtet for misbrug af embedet i forbindelse med afpresningsskandalen. Statsanklager Ljubomir Joveski meddelte på en pressekonference, at Janeva nu var formelt mistænkt for at have misbrugt sin position til at opnå personlig vinding og hjælpe de to afpressere.
En dommer i Skopje bestemte senere samme dag, at Janeva skulle varetægtsfængsles i 30 dage under den videre efterforskning. Janeva afviste ethvert ansvar – hun erklærede offentligt, at hun følte sig uden skyld i sagen – men hendes umulige situation stod klart for alle. Skandalen havde på det tidspunkt allerede fuldstændigt undermineret troværdigheden af Nordmakedoniens anti-korruptionskamp.
Regeringen under premierminister Zaev kom i politisk stormvejr, og landets håb om snarlige EU-tiltrædelsesforhandlinger led et knæk på grund af den svækkede tillid til retsvæsenet. Zaev blev selv nævnt i nogle af de lækkede optagelser, dog uden beviser for involvering.
Lokale medier rapporterede levende om dramaet. For eksempel beskrev avisen Sloboden Pechat (Skopje) Janevas afgang som “det store fald” for en kvinde, der havde personificeret folks hunger efter retfærdighed. Efter at Janeva den 15. juli 2019 pludselig indkaldte til pressemøde og annoncerede sin opsigelse, trak hun trak sig tilbage til sin hjemby Gevgelija.
Dagen efter blev Boki 13 og Milevski pågrebet ved grænsen med kontanter på sig, og senere samme aften stormede politiet Janevas lejede hus i Skopje og beslaglagde en af hendes telefoner til teknisk undersøgelse. Et par dage senere dukkede hendes anden telefon op hos et familiemedlem og blev også sikret af politiet.
Sloboden Pechat kunne endvidere berette, at La Verità’s offentliggørelse af aflyttede samtaler (8. og 10. august 2019) – hvori Janevas stemme optrådte i dialog med Kamchev og Jovanovski – dramatisk ville fremskynde Janevas anholdelse.
Den 21. august slog efterforskerne så til. Janeva blev arresteret i sit hjem i Kozle i Skopje og sigtet for at have modtaget bestikkelse for at hjælpe Kamchev. Ifølge Joveskis udtalelser denne dag havde Janeva modtaget møbler til en værdi af ca. 5.000 euro som “gave” fra Boki 13 for sin hjælp med Kamchevs sag.
Oplysningerne tydede på, at Janeva var dybt involveret i den kriminelle aftale.
Tiltale om bestikkelse: 50.000 € kontant og luksusmøbler
Efter anholdelsen fulgte en periode med varetægtsfængsling og efterforskning. I oktober 2019 afsluttede myndighederne bevisindsamlingen og rejste formelt tiltale i sagen. Den 10. oktober 2019 indgav anklagemyndigheden et omfattende anklageskrift mod Katica Janeva og medskyldige.
Janeva blev tiltalt på to punkter: for “modtagelse af belønning for ulovlig indflydelse” samt for “embedsmisbrug”. Janeva skulle have misbrugt sin myndighed til at lette Kamchevs retslige problemer – bl.a. ved at sørge for, at han blev løsladt fra varetægt til husarrest og fik sit pas midlertidigt tilbage – i den igangværende “Empire”-sag, som SJO efterforskede mod ham.
Ifølge anklagen brugte Bojan Jovanovski sin indflydelse hos Janeva fra november 2018 til april 2019 til at hjælpe Kamchev. Jovanovskis partner Zoran Milevski fungerede som mellemmand og arrangerede møder med Kamchevs hustru og senere Kamchev selv for at aftale betalingsdetaljerne.
Aftalen skal have været, at Kamchev først betalte 500.000 euro, hvorefter Janeva anbefalede retten at give Kamchev husarrest i stedet for fængsling. Det skete rent faktisk. Derpå fulgte en anden rate på 1 million euro, hvorefter Janeva ifølge anklagen sørgede for, at Kamchev fik sit pas tilbage midlertidigt. Ved den lejlighed modtog Janeva personligt 50.000 € kontant og de omtalte møbler til ca. 5.000 €, mens resten af pengene, 1,450,000 €, gik til Jovanovski og Milevski.
De to medtiltalte blev også officielt sigtet ved samme lejlighed: Bojan “Boki 13” Jovanovski som hovedmand for bestikkelse og hvidvask af de afpressede penge og Zoran Milevski for medvirken til bestikkelse. Myndighederne oplyste, at en del af beløbet på ca. 1,5 mio. € var blevet fundet og beslaglagt, mens en stor del var brugt af Boki 13 på luksusforbrug.
Anklagen nævnte også, at Janeva var blevet aflyttet på telefon under nogle af deres transaktioner; således var hun blevet hørt i samtale med Kamchev, hvilket yderligere bandt hende til sagen.
Efter anklagens indgivelse bad anklagemyndigheden om at forlænge hendes varetægtsfængsling af hensyn til sagens alvor. Janeva selv tog nyheden meget tungt – hendes advokat oplyste, at Janeva samme dag måtte køres fra arresten til en hjerteklinik med brystsmerter og forhøjet blodtryk, angiveligt i en tilstand af “præ-infarkt” på grund af stress.
Janeva nægtede sig skyldig i alle anklager. Ved retsmøderne fastholdt hun, at hun ikke havde gjort noget ulovligt, og at anklagemyndigheden “ingen beviser” havde mod hende. Trods skandalen insisterede hun på, at CJO’s arbejde ikke skulle dømmes på én persons handlinger, og at hun selv ville bevise sin uskyld i retten.
Hendes to medtiltalte reagerede forskelligt. Zoran Milevski valgte at tilstå sin rolle tidligt i forløbet og accepterede en strafnedsættelse mod at samarbejde, mens Boki 13 erklærede sig uskyldig, men optrådte konfrontatorisk under sagen – han kaldte bl.a. retssagen for en politisk motiveret heksejagt mod sig.
Janeva får syv år, Boki 13 får ni år
Retssagen strakte sig over flere måneder. Den 18. juni 2020 faldt der endelig dom i første instans ved straffedomstolen i Skopje. Katica Janeva blev kendt skyldig i embedsmisbrug og modtagelse af bestikkelse og blev idømt syv års fængsel. Retten fandt det bevist, at Janeva havde indgået en korrupt aftale med Bojan Jovanovski om mod betaling at udøve sin indflydelse til fordel for Kamchev.
Dommen lagde vægt på, at Janeva havde “ødelagt offentlighedens tillid til retssystemet” med sine handlinger. Hendes medtiltalte Bojan Jovanovski (Boki 13) blev samtidig dømt for sine roller i affæren – han modtog en endnu strengere straf på ni års fængsel for bestikkelse og hvidvask af penge.
Ifølge rettens præmisser havde Janeva misbrugt sin magt groft. Bl.a. udarbejdede hun en plan om blot at give ham en bøde frem for fængselsstraf – alt sammen mod betaling. Disse handlinger udgjorde embedsmisbrug og korruption på højeste niveau, hvilket gjorde dommen ganske streng.
Både Janeva og Jovanovski ankede dommen og vedblev at erklære sig uskyldige. Janeva var af helbredsårsager ikke selv til stede ved domsafsigelsen. Hun havde fået tilladelse til husarrest på det tidspunkt pga. sygdom og moderens død. Efter dommen forblev hun i husarrest indtil de videre retsprocedurer var overstået.
Appeldomstolen i Skopje stadfæstede senere dommen med mindre justeringer, hvorefter Janeva i 2021 blev overført til det almindelige fængsel Idrizovo for at afsone straffen. Jovanovski begyndte ligeledes afsoning, mens Milevski allerede havde afsonet en del af sin kortere straf under husarrest.
CJO’s sammenbrud og efterspil
For Nordmakedoniens Særlige Anklagemyndighed betød skandalen et fatalt prestigetab. CJO – der få år forinden var blevet hyldet som garant for “ingen over loven” – fik tæret sin troværdighed op på grund af Janevas handlinger.
I begyndelsen af 2020 besluttede landets parlament, med opbakning fra både regering og opposition, at lukke CJO helt ned. Man vedtog en ny lov om anklagemyndigheden, som opløste CJO og overførte alle dets igangværende sager og beviser til den ordinære anklagemyndighed. I udgangspunktet, Przhino-aftalen, lå sagerne netop ikke i den ordinære anklagemyndighed, fordi den ordinære anklagemyndighed i et eller andet omfang var en del af problemet.
Denne lov trådte i kraft den 30. juni 2020, hvorefter CJO officielt ophørte med at eksistere som selvstændig institution. CJO’s ti specialanklagere blev sendt tilbage til deres tidligere poster, og de berømte “bomber” – de hemmelige aflytningsoptagelser, som havde startet det hele – blev overdraget til Statsanklagerens kontor til opbevaring.
Forsøget på at rense ud i “den kidnappede stat” gennem en ekstraordinær anklagemyndighed endte således i skuffelse. CJO blev nedlagt med et skadet eftermæle, og mange af dets uafklarede sager overgik til en usikker fremtid i det almindelige system.
For Katica Janeva personligt var konsekvensen ligeledes skelsættende. Hendes karriere sluttede brat i vanære, og hun afsoner nu sin straf. Efter domfældelsen blev hun fjernet fra sin post (hun var reelt blot suspenderet siden sin anholdelse) og tilbragte, efter en periode i husarrest, over to år som indsat i Idrizovo-fængslet uden for Skopje.
Ifølge lokale medier blev Janeva i slutningen af 2023 flyttet til lettere afsoningsforhold, og i slutningen af 2025 blev hun prøveløsladt otte måneder før tid på grund af godtgørelse og helbredsmæssige hensyn. Hendes 7-årige dom udløber formelt i august 2026.
Den internationale reaktion udeblev heller ikke. I marts 2024 annoncerede USA’s regering sanktioner mod Katica Janeva for hendes rolle i afpresningsskandalen. Det amerikanske udenrigsministerium offentliggjorde den 18. marts 2024, at Janeva blev “blacklistet” for involvering i betydelig korruption.
Under Section 7031(c) om korruptionssanktioner blev Janeva og hendes nærmeste familie udelukket fra indrejse i USA. En officiel meddelelse fra USA beskrev, hvordan Janeva “in her official capacity as former North Macedonia Special Chief Prosecutor, Janeva was involved in corrupt acts, including using her political influence and official power for personal benefit. There is credible information Janeva solicited and accepted a bribe to influence a prosecution under her purview.”.
Denne skarpe fordømmelse på internationalt plan cementerede Janevas fald fra at være reformhelt til at være udstillet som et symbol på “betydelig korruption”.
Sammenfattende er Katica Janeva nu ude af billedet i Nordmakedonien. Nordmakedonien forsøger fortsat at komme sig over skandalen og genopbygge troværdigheden – et arbejde, som både EU og USA nøje følger. Janeva selv vil formentlig aldrig igen få en rolle i offentlig tjeneste; hendes navn står nu på USA’s sanktionsliste over korrupte aktører, hvilket markerer epilogen på en bemærkelsesværdig og tragisk historie i landets kamp mod korruption.
Den sammenfattende vurderings troværdighed står og falder dog med USA’s fremtidige rolle og tilregnelighed i international politik.
Kilder:
Balkan Insight
Radio Free Europe / Radio Liberty
News Agency „Meta.мк“
Reuters
Слободен Печат / FREE PRESS DOO SKOPJE
PortAlb.mk
Euronews Albania
Syri.net
The Associated Press (AP)
Media Information Agency (МИА)