Europæiske borgeres viden, kunnen og evner skal beskrives og vurderes. Det skal ske på en måde, som vi forstår på tværs af grænserne. Det bliver tilbudet til alle EU-borgere, hvis det står til Kommissionen.
Det er ikke kun det, vi har lært i skolen, vi nu skal have papir på. Alt tæller med. En spejderfører i Napoli har måske ledelseserfaring, der svarer til et managementkursus på Aabenraa Business College. Eller en redaktør af et skoleblad i Riga kan det samme som en eksamineret fra Danmarks Journalisthøjskole. Og det skal være synligt.
Redskabet er kvalifikationsnøglen for livslang læring (European Qualifications Framework), som EU-Kommissionen fremlagde i september.
Skepsis i europæiske organisationer
Forslaget vækker skepsis i mange af de organisationer, der ligesom spejderne eller skolebladet står uden for det formelle uddannelsessystem, men hvor man alligevel lærer noget. I jargonen er de den ikke-formelle sektor.
European Civil Society Platform (EUCIS) er talerør for en række europæiske organisationer. Formand Jean-Marc Roirand tvivler på, at de kompetencer EU anser for at være nøglekompetencer kan standardiseres:
”EUCIS er stærkt tøvende over for ideen om at indføre standardisering af disse kompetencer”, hedder det i et EUCIS-kommuniké den 28. august. Det er for eksempel sociale kompetencer og evnen til at færdes i og med andre kulturer, EUCIS finder det vanskeligt at beskrive og vurdere.
En anonym leder fortæller, at der også er skepsis i de større europæiske ungdomsorganisationer:
”Når unge mennesker engagerer sig i en organisation som vores, så gør de det frivilligt. De lærer selvfølgelig en masse om demokrati og organisation i praksis. Hvis det kan beskrives, hvad de lærer, så er det fint. Men hvis det også skal vurderes et eller andet sted uden for organisationen, så er vi bange for konsekvenserne. Vi er bange for, at vi i fremtiden tiltrækker unge frivillige, hvis egentlige mål er at få et stykke papir.”
Europæisk værdikamp
Mange ungdomsorganisationer finder det afgørende, hvem der skal vurdere. Hvis det er folk udefra, så vil andres værdier og målestokke true med at udkonkurrere organisationernes egne. Der er også tvivl, om man virkelig kan beskrive og vurdere alt:
”Vi arbejder med udvekslinger af unge mellem landene, og vi ved det fører til interkulturel forståelse. Men hvordan kan man vurdere, hvad unge mennesker får ud af at leve, lære og arbejde et andet sted i verden?”, spørger den administrative leder. ”Det kan de vel kun selv?”
Peter Torp Madsen er medlem af European Youth Forums (YFJ) bestyrelse. YFJ er ungdomsorganisationernes paraplyorganisation og stemme i Bryssel. Også Peter Torp Madsen er bekymret ved udsigten til, at uddannelse i den ikke-formelle sektor måles på samme skala som i den formelle sektor. De må anerkende sektoren på dens egne forudsætninger, foretrækker han:
”En sådan anerkendelse ville ikke betyde erstatning af kvalifikationer, der er opnået i den formelle sektor, men snarere, at de formelle kvalifikationer får en ledsager”.
I EU-Kommissionens kvalifikationsnøgle for livslang læring er det kun vigtigt, hvad den enkelte borger kan, ved og evner. Hvor kompetencerne kommer fra er ligegyldigt. Det udgangspunkt er en anerkendelse af, at det man lærer uden for den formelle sektor, også er af værdi. Det ser YFJ positivt på. Men han holder fast i egne forudsætninger:
”YFJ forsøger at holde balancen. Anerkendelse som vi laver det, og så ikke længere. Gløden i det frivillige arbejde må ikke slukkes med standardisering og bureaukratisering”, siger Peter Torp Madsen.
Er europæisk medborgerskab noget værd?
Den målestok, man vurderer kompetencer på, er i mange tilfælde blevet til i løbet af for eksempel et kursus. Den er en del af resultatet. Kun deltagerne kender målestokken i de tilfælde.
Derfor bliver begrebet selvevaluering interessant i disse år. Deltagerne bliver bedt om selv at evaluere kurser men ud fra værdier, de selv er blevet enige om.
Det gælder blandt andet den type europæiske medborgerskabskurser, foreningen ACC organiserer. ACC, som står for Association for Community Colleges, er en europæisk højskoleforening, der har kontor i Danmark men aktiviteter i hele Europa.
ACC har netop i september indkaldt deltagere fra alle tidligere kurser. De blev bedt om sammen at beskrive de kompetencer, de i sin tid fik med hjem fra deres kurser.
Her gik det op for deltagerne, at europæisk medborgerskab slet ikke kan finde plads i den europæiske kvalifikationsnøgle. Det er nemlig meningen, at kvalifikationsnøglen kun skal bruges til at sammenligne og synliggøre, hvad der allerede findes i EU-staterne. I staterne er en europæiske medborgerskabsuddannelse en fremmed tanke.
Det blev til en konstruktiv kritik af kvalifikationsnøglen. Deltagerne opfandt nemlig deres helt egen alternative kvalifikationsnøgle for europæisk medborgerskab. Den kan ses på hjemmesiden www.co-citizenship.eu
Synlighed og sammenlignelighed
Det er de europæiske stats- og regeringschefer, der har ønsket Kommissionens forslag til en kvalifikationsnøgle for livslang læring.
Det er af hensyn til EU’s konkurrenceevne, som skal sikres ved, at borgernes kompetencer bliver synlige, og ved at de kan sammenlignes.
Borgernes ressourcer må ikke gå til spilde, og borgerne skal have mulighed for med papir i hånd at søge job og uddannelse i hele Unionen.
Hvem der i Danmark skal stå for at indplacere borgeres kompetencer i den europæiske kvalifikationsnøgle for livslang læring, er der endnu usikkerhed om.
Kilder:
COM(2005) 548 final. Recommendation of the European Parliament and of the Council on key competences for lifelong learning. Brussels 10/11 2005
COM(2006) 479 final. Establishing the European Qualifications Framework for lifelong learning. Brussels 5/9 2006
Coyote magazine Issue 11, May 2006. Peter Torp Madsen, Bureau member of the European Youth Forum.
Contribution EUCIS-LLL sur le Rapport Trüpel. August 28th 2006
Interviews med Arne Carlsen (DPU), en anonym kilde i Bryssel samt, Peter Høier, kontorchef i Undervisningsministeriet og Konsulent Mogens Berg, Videnskabsministeriet
—
Forfatteren til denne artikel var i 2006 leder af ACC.