Kategoriarkiv: Europahøjskole

Rønshoved Højskole @ ACC's Flickr arkiv

Europæiske højskoler findes ikke. Men at borgere i EU eller Europa burde forsyne sig selv med et europæisk højskolesystem er en idé, der lever. At drive europæisk højskole er p.t. umuligt, for der findes ingen juridisk ramme for højskole på europæisk niveau – selv ikke, hvis man kan rejse private midler til et sådant foretagende.

De nedenfor oplistede artikler er alle relateret til europæisk højskole og støtter på forskellig vis ideen om europæiske højskoler. Eftersom begrebet ”folk” er hårdt belastet af den etniske konnotation, kan europæiske højskoler dårligt beskrives som europæisk folkehøjskoler eller European Folk High Schools.

Association for Community Colleges (ACC) og andre har derfor brugt betegnelsen European Community Colleges, som af forskellige grunde heller ikke er optimal. Peter Buhrmann har i sin tid som forstander for Højskolen Østersøen bragt betegnelsen European Conversation Colleges i anvendelse – sandsynligvis en mere dækkende og i hvert fald heldigere betegnelse.

Højskolen, Europa og legen med lyset – om behovet for en føderal uddannelsespolitik blev til på Højskolen Østersøen i 1998. Titlen spiller på Ove Korsgaards Kampen om lyset. Korsgaards bøger, foredrag og pointer var på det tidspunkt genstand for megen diskussion på skolen. Artiklen argumenterer for en europæisk højskolelov og plæderer for, at folkehøjskolernes forening, FFD, burde arbejde for en sådan – lidt naivt, fordi højskoleforeningen først og fremmest er en interesseorganisation for eksisterende højskoler.

Artiklen om den lave valgdeltagelse ved EU-parlamentsvalget i 1999 er egentlig et studie i europæisk politiks strukturproblemer. Løsningen ligger i et folkeoplysende komplement til de EU-politiske institutioner, og europæiske højskoler nævnes i den sammenhæng som et bud. Artiklen blev bragt i Politiken.

Europæiske højskoler er fremtiden hedder det optimistisk i artiklen af samme navn. Artiklen er en opfordring til danske politikere om at gøre den danske højskolelov – eller rettere tilskudsbekendtgørelsen – til løftestang for Europæiske højskoleophold og for senere afsmitning og diskussion blandt EU-medlemsstaterne om højskole for Europa. Artiklen blev trykt i Politiken og var også ment som en støtte for en samtidig bestræbelse på Højskolen Østersøen under Knud-Erik Therkelsen. Therkelsen plæderede for, at udenlandsk samfinansiering af europæiske højskoleophold på Højskolen Østersøen burde udløse en dispensation fra reglen om, at højskoleophold i tilskudsbekendtgørelsens forstand som hovedregel betød danske statsborgere på højskole.

Nichtexklusive Identität für alle blev trykt i Nordschleswiger, men den findes i forskellige variationer på forskellige sprog i andre tidsskrifter. Artiklen foreslår en såkaldt Athen-traktat, som skal omgå Amsterdamtraktatens §149 og tillade udvikling af en europæisk højskolebevægelse og af højskoler for Europa – eller European Community Colleges eller europæiske Heimvolkshochschulen. Artiklen argumenterer for, at Amsterdamtraktatens §149 fører til det modsatte af paragraffens hensigt: den centraliserer beslutninger om indhold i EU-støttede projekter, mens programadministrationen decentraliseres. Og det burde være omvendt.

Den evindelige legitimitetsdebat i EU tematiseres i en artikel om et fremtidigt europæisk civilsamfund. En bevægelse for europæiske højskoler kunne være et af flere mål og midler. Artiklen er skrevet i regi af Association for Community Colleges (ACC) og præsenterer en række af organisationens konkrete ideer. Den udkom i Højskolebladet og i Tidsskriftet Den Frie Lærerskole. Artiklen udtrykker håb om, at europæerne organiserer sig i foreninger, partier og andre overnationale størrelser med det formål slet og ret at overtage initiativet i dannelsen af det europæiske politiske rum. Den udtrykker også håb om, at det gøres muligt – juridisk og praktisk via europæiske højskoler eller Community Colleges.

Deltagere i et af ACC’s europæiske højskolekurser skabte i 2006 en kvalifikationsnøgle for europæisk medborgerskabsuddannelse. Nøglen var blandt andet ment som et indspark i diskussionen om EU’s kvalifikationsnøgle for livslang læring, som blev kritiseret især i den ikke-formelle uddannelsessektor. Artiklen EU vil beskrive det ubeskrivelige og vurdere det uvurderlige handler om netop det. Den er skrevet i regi af ACC. Den findes tillige i en engelsk udgave som EU to describe the indescribable and value the invaluable.

I 2015 kom Paris-erklæringen, i hvilken EU’s undervisningsministre så at sige donerer dannelse imod terror. Baggrunden var angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo. Paris-erklæringen bryder med mange års stift fokus på uddannelse som middel for vækst og øget konkurrenceevne, og Bryssel og EU-Kommissionen synes igen at få grønt lys til ambitioner inden for almendannelse. Det kan betyde morgenluft for europæiske højskoleidéer og fokus på europæiske højskoler, som ville kunne løse en række af de problemer, EU står overfor. Dét vejrer artiklen om Paris-erklæringen. Artiklen vender sig polemisk mod de politiske kræfter, hvis misgreb i øvrigt tematiseres i Den nydanske tyskerfejde set fra Makedonien.

EU-parlamentsvalg: Lav deltagelse et sundhedstegn

Europa har tømmermænd, siger vi. Den rekordlave deltagelse i EU-parlamentsvalget betyder, at europæerne ikke værdsætter stemmeretten. Derfor har demokratiet tabt. Eller har det? Føderalister har ofte forudsagt, at i det øjeblik, EU-parlamentet får magt, begynder folk at interessere sig for … Læs resten

Udgivet i EU, Europahøjskole | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Højskolen, Europa og legen med lyset – om behovet for en føderal uddannelsespolitik

Den europæisk politiske situation byder på en kolossal opgave. Europæerne er nødt til at lære hinanden at kende (igen). Kunne det være en fælles opgave for højskolerne at undersøge muligheden for at få en europæisk højskolelov, eller noget lignende? Den som påvirkes … Læs resten

Udgivet i EU, Europahøjskole | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar