I dag og i morgen er der erklæret landesorg i Makedonien, hvor otte politifolk har mistet livet i kamp mod formodede terrorister.
Kampe i Republikken Makedonien har indtil nu kostet otte politifolk og 14 formodede terrorister livet. 37 er såret, heraf fire kritisk. En større politiaktion, som begyndte i går morges i Kumanovo, er slut.
Makedonien flager dermed på halv stang i dag og i morgen, hvor alle officielle arrangementer er aflyst.
UÇK-kendinge var med
Blandt de 14 er der ifølge politi- og indenrigsministeriet identificeret to. Ministeriets talsmand har også oplyst, at fem formodede ledere er gamle UÇK-kendinge (Ushtria Çlirimtare Kombëtare) fra 2001, selvom de er statsborgere i Kosovo.
UÇK (Ushtria Çlirimtare e Kosovës) i Kosovo, som i Danmark blev kendt som Kosovo Befrielseshær, brugte samme akronym, men de formodede ledere kæmpede i sin tid for UÇK Makedonien – i området omkring Lipkovo.
De offentliggjorte navne og øgenavne er Muhamed Krasniqi (”Malisheva”), Mirsad Ndresaj (”Kommandant NATO”), Sami Ukshini (”Kommandant Sokoli”), Beg Rizaj (”Kommandant Begu”) og Dim Shehu (”Juniku”). Kommandant NATO er den ene af de to identificerede døde.
Politi- og indenrigsministeriet har endnu ikke oplyst om eventuelle civile dødsfald.
Motiv og terrorplaner fortsat ukendte
Gruppen af formodede terrorister bestod af mindst 44 mænd, som satte sig til modværge, da politiet angreb. Mændene var altså bevæbnede, dræbte otte politifolk og havde givetvis andre onde hensigter. Men der foreligger endnu ikke oplysninger om, hvilke onde hensigter, der var tale om.
Den oplysning holder politi- og indenrigsministeriet fortsat for sig selv. Ifølge ministeren Gordana Jankuloska var det tillige tvingende nødvendigt at sætte ind i går morges, selvom de formodede terrorister befandt sig midt i et tæt beboet kvarter.
Flere af de fem angivelige ledere er kendt for, at de aldrig anerkendte Ohrid-aftalen, som skabte fred mellem de albanske oprørere og Makedoniens regeringsstyrker i 2001. Dermed må de formodes at være modstandere af Ali Ahmeti, som var leder af oprøret i 2001, underskrev Ohrid-aftalen, trak i civil og blev politiker. Ali Ahmeti og partiet DUI er en del af den nuværende regering.
Det er nærmest trivielt, at det kniber med i praktisere ånden og bogstavet i Ohrid-aftalen, som gav øgede rettigheder til albanerne. Derfor har det længe været frygtet, at alternative metoder ville blive taget i brug, når nu Ali Ahmeti ikke formåede at få Ohrid-aftalen gennemtvunget.
Et oprør med et sådant formål ville vinde sympati blandt Makedoniens albanere, selvom flertallet på nuværende tidspunkt ikke er til væbnede metoder. Men man kan udelukke, at netop de fem navngivne formodede terroristers ærinde var at gennemtvinge ånd og bogstav i Ohrid-aftalen. I hvert fald Kommandant NATO forbinder man derimod med ønsket om et Storalbanien eller et “naturligt Albanien”, hvilket undertiden refereres til som Illyrien eller Illirida.
Sørgelig timing
Dernæst vækker timingen undren. Aflytningsskandalen har sat et oprør i gang, som oppositionen formentlig forsøger at få til at kulminere den 17. maj.
Med et terrorangreb, og nu i stedet med en politiaktion, er fokus flyttet væk fra dette oprør. Det er et oprør, der har sympati langt ind i albanske kredse – også blandt Ali Ahmeti’s støtter. Undertiden har man den fornemmelse, at Ahmeti er den eneste, der ønsker at forblive i regeringskoalitionen.
Derfor benytter albanere og oppositionen sandsynligvis også i dag og i morgen til at sørge over de gamles UÇK-folks indblanding. Regimet står nu som genopretter af ro og orden. En fjer i hatten på Nikola Gruevski, som oppositionen gerne havde undværet. Sorg på et andet niveau, givetvis, men alligevel.
Det vil være vanskeligt at opdrive en albaner i Makedonien, der i øjeblikket ville kunne identificere sig med den sag, de fem måtte have haft. At dømme efter kommentarer på de sociale medier er stemningen en anden blandt eksilalbanere og albanere i andre lande.