Reelt bliver Gruevski’s klamren sig til magten latterliggjort i rapporter fra USA og EU, som blev offentliggjort i sidste uge. Men måske måler Makedonien med andre alen?
Gruevski vil ikke overdrage magten til en overgangsregering, selvom han med aflytningsskandalen har mistet al legitimitet. To rapporter underminerer hans sidste argument: at han er valgt af folket. Men spillet er ikke ude endnu.
To rapporter prægede Republikken Makedoniens politiske krise i den forløbne uge. Den såkaldte Priebe-rapport, som er dateret 8. juni, er udarbejdet for EU-Kommissionen af et hold uafhængige såkaldte ”senioreksperter” under Reinhard Priebe. Priebe er tidligere direktør i EU-Kommissionen og nu pensioneret. Dernæst det amerikanske udenrigsministeriums (State Department) Macedonia 2014 Human Rights Report.
Set på baggrund af aflytningsskandalen er det i forvejen svært at forstå, hvordan premierminister Nikola Gruevski kan blive siddende på sin post. Med de to rapporter bliver det blot endnu mere ubegribeligt. For iagttagere verden over må Gruevski’s klamren sig til magten fremstå som nærmest latterlig. Lidt a la Monty Pythons The Black Knight Fight, hvor ridderen insisterer på fortsat kamp, selvom han har mistet både arme og ben.
Gruevski’s moralske integritet er amputeret og hans sidste arguments lødighed fremstår nærmest komisk i de to rapporters lys. Men det er ikke sikkert, det spiller den store rolle i Makedonien.
Priebe-rapporten bekræfter
Priebe-rapporten analyserer Makedoniens politiske krise i lyset af aflytningsskandalen, som har ”afsløret eller bekræftet” en række ”systemiske problemer”.
Systemiske problemer betyder vitterligt, at eksperterne kun forholder sig til institutionernes problemer. Ikke til befolkningens med- eller modvilje overfor regimet, for eksempel. Dernæst giver eksperterne en række anbefalinger.
Hvis man inddamper det synspunkt, der ligger bag eksperterne anbefalinger, så kunne det lyde således:
”Magthaverne bør sætte magt bag at implementere landets love og regler, fremfor at bruge magten til at underminere landets love og regler.”
Love og regler er nemlig ofte i orden, men hverken domstole, anklagemyndighed, efterretningstjeneste, valg, medier eller andre institutioner får lov til at spille efter reglerne. Eftersom Gruevski står i spidsen for magthaverne, kan man omformulere til:
”Gruevski bør opføre sig ordentligt”.
Hahn er informeret
Priebe-rapporten blev overdraget til vice-premierminister Fatmir Besimi i Bryssel den 17. juni. Cirka en uge senere blev den offentliggjort. Det betyder, at offentligheden nu har kendskab til, hvad EU-udvidelseskommissær Johannes Hahn ved og går ud fra.
Hahn spiller en central rolle i forhandlingerne om at bringe Makedonien ud af den politiske krise.
Offentlighedens kendskab til Hahn’s indsigt er vigtigt. Det er vigtigt, fordi folk har været i tvivl, om Hahn egentlig er helt med på, hvad der foregår. En uge efter offentliggørelsen af den første såkaldte ”bombe” i aflytningsskandalen kom Hahn for skade at sige, at han forventede af de makedonske institutioner (domstole), at de blot ville gøre deres pligt i denne anledning. Den misforståede tillid til institutionerne blev taget meget fortrydeligt op – for eksempel i Ana Petruseva’s The ’Proof’ is Around You, Mr Hahn.
Hahn mæglede på et møde den 2. juni en aftale mellem Makedoniens store partier. Denne aftale skal føre Makedonien ud af den politiske krise. Herefter tog han til USA. I USA sagde han til amerikanske medier, at valgobservatørerne, OSCE/ODIHR, i 2014 havde bedømt valghandlingerne i Makedonien som relativt positive.
Det fik en vred leder af oppositionen, Socialdemokraternes (SDSM) Zoran Zaev, til at melde sig ud af processen og det opfølgende møde den 10. juni. Hahn’s udsagn var ifølge Zaev forkert og partisk, og i øvrigt havde aflytningsskandalen jo i mellemtiden vist alt andet, end hvad Hahn sagde i USA. Zaev kom dog på bedre tanker, angiveligt efter at have talt i telefon med Hahn.
Med Priebe-rapporten og Macedonia 2014 Human Rights Report står det klart, at hvis Hahn er partisk, så er det i hvert fald ikke udtryk for uvidenhed. Rapporterne levner ikke plads til at relativere de forbrydelser, som Gruevski tilsyneladende har stået i spidsen for.
Rapporterne ser OSCE/ODIHR, aflytningsskandalen og nu rapportørernes erfaringer i et kontinuum, som ikke levner rum for positive skudsmål. Heller ikke om 2014-valgenes legitimitet.
Nu ved folk, at Hahn ved, hvad der foregår. Eksperterne bekræfter aflytningsskandalen, og aflytningsskandalen bekræfter, hvad borgerne i Makedonien hele tiden har ment at vide. Dermed ikke nødvendigvis være sagt, at de makedonske borgere er imod Gruevski og regimet.
Borgerne, Hahn, EU og så videre ved altså besked: Gruevski er ikke nødvendigvis valgt af folket, som han siger. Valget er ikke foregået efter bogen. Og Gruevski fremstår en smule latterlig, hvis man altså synes, den slags betyder noget.
EU Rådet opfordrer til Priebe-reformer
Den 23. juni havde EU-Rådet Makedonien (fYRoM) på dagsordenen. Rådet opfordrede Makedoniens ledere til at gennemføre de reformer, som bl.a. Priebe-rapporten anbefaler.
Dermed er Makedoniens politiske krise nået til tops i EU-systemet. De makedonske borgere kan nu fuldstændigt udelukke den mulighed, at EU-systemet ikke finder nødvendigheden af reformer dokumenteret. De kan også udelukke, at EU-systemet tror, at der fortsat er behov for at dokumentere problemernes omfang.
Men! Man kan også bemærke, at EU Rådet kun forholder sig til de nødvendige reformer. De forholder sig ikke til forudsætningerne for, at reformerne kan virke, nemlig at:
”Magthaverne bør sætte magt bag at implementere landets love og regler, fremfor at bruge magten til at underminere landets love og regler.”
Optakten til endnu et møde i dag
I dag mødes parterne endnu engang. Nikola Gruevski (VMRO-DPMNE), Zoran Zaev (SDSM), Ali Ahmeti (DUI) og Menduh Thaci (DPA) skal finde ud af, hvad der skal ske i overgangsperioden indtil valget i april 2016. Denne del blev man ikke færdige med på møderne den 2. og den 10. juni.
Leder af EU’s repræsentation i Skopje, Aivo Orav, og USA’s ambassadør Jess L. Baily deltager formentlig også, mens Hahn tilsyneladende ikke deltager denne gang.
Det der deler vandene er, hvornår Gruevski skal gå af? Det er sluppet ud, at Gruevski har tilbudt at slippe tøjlerne tre måneder før valget, mens Socialdemokraterne kræver, at det skal ske tidligere.
Socialdemokraternes argument er, at hvis Gruevski har kontrol over systemet indtil tre måneder før valget, så har han alle chancer for igen at vinde valget. Man vil ikke kunne nå at reformere systemerne, hvilket – kort sagt – vil få systemerne til (igen) at arbejde for partiet VMRO-DPMNE og i nogen grad koalitionspartneren DUI.
Gruevski har siden EU Rådets opfordring spredt det budskab, at han og VMRO-DPMNE er klar med en handlingsplan, der skal gennemføre de reformer, som blev aftalt den 2. juni. Gruevski har også ladet forstå, at dette reformarbejde skal ses som en fortsættelse af alle de andre fremskridt, han mener at have leveret i årenes løb.
Han holder fortsat på, at han er valgt af folket og således ikke har ret til at overdrage magten til en overgangsregering.
Selv, hvis Socialdemokraterne i dag får gennemtrumfet, at Gruevski skal gå af tidligere – måske endda omgående –, så er det langt fra sikkert, at Gruevski taber valget i april af den grund. For som en kommentator sagde i foråret: Hvad nytter det, at kejseren er nøgen, hvis undersåtterne er nudister?
Gruevski kan udmærket ende med at le sidst – uanset, om han slipper tøjlerne i hele overgangsperioden eller kun i en del af overgangsperioden.
2. juni-aftalen kom i stand i EU’s villa i kvarteret Przhino (Пржино). Derfor kaldes aftalen også for Przhino-aftalen (tilføjet 15/9, red.)