Albanske partier vedtager fælles platform for fremtidens Makedonien

Fire albanske partier i Makedonien har givet hinanden håndslag på en fælles politisk platform for det fremtidige regeringssamarbejde – uanset hvilke partier, der ender i regering.

albanske partier

Valget i Republikken Makedonien den 11. december gjorde det makedonske regerings- henholdsvis oppositionsparti nogenlunde lige store. Det er endnu uklart, hvem der kan samle et flertal, men det er klart, at partierne, VMRO-DPMNE og SDSM, må bejle til de øvrige partier, som alle er albanske.

Det er i den sammenhæng, det skal ses, at albanerne nu har spillet ud med en fælles platform. Den fjernere kontekst er begivenhederne i 1912 og 2001, herunder Ohrid-aftalen.

Platformen kan give anledning til et væld af taktiske, historiske og små- og storpolitiske overvejelser. Alt det lader vi ligge i denne omgang.

Man bemærker, at et af de albanske partier ikke er nævnt. Det er PDSh [Liste 2, red], som kun fik to mandater ved valget, hvorefter Hashim Thaci trak sig som formand og overlod det til BESA at spille med PDSh’s mandater i forbindelse med regeringsdannelsen. Derfor står også PDSh bag platformen.

Her er slet og ret en oversættelse af den fælles albanske platform, som den blev offentliggjort lørdag på bl.a. BDI’s hjemmeside. Den oprindelige tekst er uden links:

Fælles erklæring fra de albanske politiske partier i Republikken Makedonien

Vi, repræsentanterne for de albanske politiske partier i Makedonien: ”Bashkimi Demokratik për Integrim” [Liste 3, red], ”Koalicioni Rilindje me Besë” [Liste 10, red] og “Aleanca për Shqiptarët” [Liste 7, red];

Idet vi respekterer de albanske vælgeres frie og demokratiske vilje, som den er kommet til udtryk ved det tidlige parlamentsvalg i Makedonien den 11. december 2016;

I Ohrid-aftalen og konsensusdemokratiets ånd, og i ånden af behovet for at udføre de normative opgaver, der følger af forfatningsændringerne;

Idet vi bekræfter de fælles programmatiske og strategiske rammer for albanerne og alle borgerne i Republikken Makedonien;

Engagerede i Makedoniens langsigtede stabilitet og velstand;

Motiveret af den fælles forpligtelse på fred, stabilitet, sikkerhed, inter-etnisk sameksistens, i lighedens og værdighedens ånd, jævnfør internationale og europæiske konventioner, konfessionel harmoni og samarbejde i landet og i regionen;

I overbevisningen om, at der intet alternativ er til NATO- og EU-integration;

Vi er enige om gensidig støtte til den fælles politiske dagsorden, som forudskikker realiseringen af følgende mål i det fremtidige regeringsmandat og/eller i et hvilket som helst efterfølgende mandat:

  1. Opnåelse af fuld lighed i overensstemmelse med Ohrid-aftalen og forfatningen.
    • Punktlig implementering af multietnicitetsprincippet i Republikken Makedoniens forfatning, hvor albanerne er anerkendt som et for statsdannelsen konstitutivt element. Støtte ethvert forfatnings- og lovinitiativ som styrker den etniske ligestilling for det albanske befolkningselement.
    • Opnåelsen af fuld sprogmæssig lighed, brug af det albanske sprog på alle regeringsniveauer og garanti for dets brug som en fundamental forfatningssikret rettighed. Republikken Makedoniens forfatning skal bestemme, at ”det makedonske sprog med det kyrilliske alfabet og det albanske sprog med dets alfabet er officielle sprog i Republikken Makedonien.”
    • Overordnet debat om Republikken Makedoniens flag, hymne og våbenskjold så statssymbolerne kan reflektere samfundets multietnicitet og etnisk lighed.
    • Vedtagelsen af en beslutning i det makedonske parlament, med hvilken folkedrab på den albanske befolkning i Makedonien i perioden 1912-56 fordømmes.
  2. Opnåelsen af økonomisk lighed og social velfærd, specielt igennem en balanceret regional udvikling.
    • Skabelsen af en ny mekanisme i form af en statslig kommission for kommunernes finanser, for en mere retfærdig beslutningstagning for tildeling af statstilskud til kommunerne.
    • Skabelsen af et Ministerium for kommunernes relationer og politiske system, som et organ, der er ansvarligt for respekt for kommunernes rettigheder og for at promovere den økonomiske og sociale udvikling i dårligt stillede områder.
    • Realiseringen af retfærdig repræsentation i organerne for sikkerhed, militær, efterretning og justits.
    • Realiseringen af retfærdig repræsentation på alle centrale regeringsniveauer såvel som i offentlige styrelser eller offentligt ejede virksomheder.
  3. Styrkelsen af retsstaten som en forudsætning for fremskridt i den Euro-atlantisk integrationsproces.
  4. Skabelsen af en tillidens atmosfære for tilvejebringelsen af gode interetniske relationer, som et essentielt element for landets politiske stabilitet.
    • Skabelsen af støtteforanstaltninger for at sikre de albanske kulturelle institutioners økonomi på centralt og lokalt niveau.
    • Skabelsen af en central institution, som skal sikre forberedelse af oversættere, redaktører og lektører, med henblik på at styrke kommuniteternes sprog,
  5. Løsning af navnestriden, i overensstemmelse med de europæiske værdier og principper i international lov.
    • Vedtagelse af en fælles og bindende resolution i Republikken Makedoniens parlament, som vil forpligte regeringen i Republikken Makedonien til aktivt at engagere sig i løsningen af navnestriden.
    • Inklusion af albanere i arbejdsgruppen for direkte forhandlinger med Grækenland.
  6. Gode naboskabsrelationer
    • Inklusion af albanere i arbejdsgruppen for direkte forhandlinger med Bulgarien.
    • Samarbejde med Kosovo og Albanien for integreret grænsebevogtning.
    • Åbning af nye grænseovergange.
  7. Hurtig integration i NATO og EU.
    • Opfyldelse af ovenstående punkter vil åbne for Makedoniens vej imod fuldt medlemskab af NATO og for forhandlinger om medlemskab af EU.

Opfyldelse af disse mål vil blive overvåget via skabelsen af De Albanske Parlamentariske Partiers Rundbord.

De Albanske Parlamentariske Partiers Rundbord vil fungere ifølge et rotationsprincip og vil tjene som platform for harmonisering af politisk handling og transparent kommunikation med Makedoniens internationale partnere, med særligt henblik på støtte fra EU og internationale institutioner.

Rundbordet vil fastlægge deadlines for realiseringen af de ovenfor nævnte mål, i overensstemmelse med Republikken Makedoniens love og forfatning.

"Albanske partier vedtager fælles platform for fremtidens Makedonien" blev sidst opdateret: 8. januar 2017 af John Petersen
Udgivet i EU, Krise i Makedonien, Makedonien, Ohrid Framework Agreement | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Albanske partier vedtager fælles platform for fremtidens Makedonien

Umulig valgsejr for regimet i Makedonien

Efter dagens parlamentsvalg har regimet i Makedonien fortsat et flertal af vælgerne bag sig. Det viser de foreløbige tal fra landets valgkommission. Det er dog uklart, om regeringskoalitionen kan fortsætte.

Dagens valg i Makedonien er faldet ud som følger: Liste 1 med det nationalkonservative VMRO-DPMNE 51, Liste 4 med socialdemokraterne SDSM 49, Liste 3 eller BDI 10, Liste 10 eller BESA 5, Liste 7 eller ”Albanernes Alliance” 3, og Liste 2 eller PDSh 2. De øvrige lister opnåede ikke valg.

Tre oversøiske mandater ser ikke ud til at give valg, hvorfor det samlede antal mandater bliver 120. Det kræver således 61 mandater at etablere et flertal. Partierne bag det nuværende regime, VMRO-DPMNE og BDI har sammenlagt 61 mandater.

Der er et par dage til at behandle klager over uregelmæssigheder ved valget, inden resultatet formelt anerkendes. Men som det er ud nu, er den knebne valgsejr vanskelig at profitere af for regimet – og BDI står ved et vadested.

Vælgerne har fravalgt EU

Vælgerne kan ikke være i tvivl om, at regimet er kriminelt. Det kunne enhver høre i de optagelser, aflytningsskandalen, som oppositionen i 2015 lod afspille for alverden.

Desuden er regimet autoritært, ser stort på retsstatsprincipper og har reelt afskaffet magtens tredeling. Landet har således under regimet Nikola Gruevski bevæget sig væk fra de værdier, der kendetegner EU og NATO, og som i hvert fald for EU’s vedkommende hører til optagelseskriterierne.

Befolkningen ved det! Befolkningen har stemt sig væk fra EU. De har taget parti for regimet, kunne man konkludere.  Men det er nogle komplicerende mellemregninger.

Ali Ahmetis dilemma nummer et

Som vi flere gange har pointeret her på bloggen, så er det vanskeligt at forestille sig albanerne sidde stille, hvis det bliver officielt, at landet ikke længere stiler mod EU- og NATO-medlemskab.

Albanerne ser EU og NATO som garanten for, at de værste konsekvenser af nationalstatstænkning – Makedonien for makedonere – bliver holdt i ave.

De albanske vælgere har denne gang givet Ali Ahmeti og BDI en ordentlig kindhest. BDI har tabt næsten halvdelen af deres mandater. De er blevet fordelt på nye albanske partier og på Socialdemokratiet (SDSM).

BDI er dog fortsat det største albanske parti, og derfor vil det per tradition gå i regering med det største makedonske parti, VMRO-DPMNE. Ali Ahmeti og BDI har ikke nogen foretrukken samarbejdspartner blandt de makedonske partier, men Ahmeti holder på, at det parti, flest makedonerne viser tillid, er det parti BDI automatisk samarbejder med.

Det er let at forstå. Ahmeti ønsker ikke at bringe albanerne ind i en position, hvor de bliver kongemagere, sådan som Radikale Venstre var det i Danmark i gamle dage. Det vil føre til al mulig fjendtlighed på den makedonske side. Lidt à la det, danskerne oplevede i Slesvig-Holsten for et par år siden.

Men denne ukritiske tagen parti for VMRO-DPMNE har som nævnt den konsekvens, at BDI stiller sig bag fravalget af EU. Det er et dilemma.

Ali Ahmetis dilemma nummer to

BDI har tabt. BDI har tabt, fordi det ikke har leveret på de albanske dagsordener i ti år. I hvert fald ikke i tilstrækkelig grad. Fortsætter regimet, så fortsætter også status quo på de albanske dagsordener.

Og BDI har ikke bare tabt. BDI har tabt vælgere til SDSM – altså et makedonsk parti. Og det har tabt vælgere i kernealbanske regioner.

Til foråret er der kommunalvalg. Hvis BDI vælger at fortsætte koalitionen med VMRO-DPMNE, så løber partiet en betydelig risiko for at blive udraderet ved kommunalvalget.

Det er et så stort dilemma, at det måske slet ikke er noget dilemma. BDI er sandsynligvis færdige til foråret, hvis partiet fortsætter med at støtte Gruevskis regime.

Alternativer

Hvis valgresultatet holder, så er der formentlig kun én mulighed for at danne et alternativt flertal, skulle BDI gå hen og svigte VMRO-DPMNE.

BDI og SDSM kan med yderligere to mandater skabe flertal. Som sagerne står, ville de kun kunne komme fra ”Albanernes Alliance”, fordi BESA og PDSh har udelukket ethvert samarbejde med BDI.

Et flertal bestående af VMRO-DPMNE og de albanske partier uden om BDI synes umuligt, fordi det ville kræve et samarbejde mellem ”Albanernes Alliance” og PDSh. Det er svært at forestille sig. Desuden har BESA fra starten udelukket et samarbejde med VMRO-DPMNE.

Nogle kommentatorer ser dog en mulighed i en stor koalition – formentlig med i hvert fald SDSM, BDI og VMRO-DPMNE.

Har Østrig banet vejen for regimets beståen?

Sammenholdt med det ovenstående, er det interessant, at regimet i Makedonien i valgkampen fik støtte fra en noget uventet kant. Østrigs udenrigsminister Sebastian Kurz optrådte på et VMRO-DPMNE-møde. VMRO-DPMNE var åbenbart ”stuerene”, som man siger, for en EU-udenrigsminister.

I betragtning af, hvor lille et forspring VMRO-DPMNE har i forhold til SDSM, vil det givetvis blive analyseret vidt og bredt, om Kurz med sin støtte til VMRO-DPMNE har frataget SDSM sejren.

Eventuelle tvivlere blandt VMRO-DPMNE-vælgerne kan fint have ræsonneret, af regimets gøren og laden nok alligevel ikke er så stor en forhindring for EU-medlemsskab, når en EU-udenrigsminister kan yde støtte til regimet.

Blandt vælgere, der ønsker forandring, og som ser EU-perspektivet som garanten for forandring, kan Kurz optræden have bidraget til almindelig desillusion. Med Kurz optræden vækkes naturligvis den fornemmelse, at EU med dens københavnerkriterier, retsstatsprincipper, pressefrihed, og hvad det alt sammen hedder, er det rene blår.

Desillusionen kan oversættes til, at EU ikke nødvendigvis betyder positive forandringer, hvilket igen hænger sammen med det store spørgsmål i Europa i dag:

Står EU egentlig fortsat bag sine egne Københavner- og andre dyre kriterier?

"Umulig valgsejr for regimet i Makedonien" blev sidst opdateret: 12. januar 2017 af John Petersen
Udgivet i EU, Krise i Makedonien, Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , | 2 kommentarer

Titanic, tortur og TNT i Makedonien

Den særlige anklager i Republikken Makedonien har en særlig forkærlighed for ord, der begynder med T. Derfor vrimler det med underforståede T-ord i de makedonske medier. Her er en guide.


Den særlige anklager kommunikerer jævnligt over for pressen og andre. Ved sådanne lejligheder er Katica Janeva flankeret på den ene side af Lence Ristovska og på den anden af Fatime Fetai. Deres sammenbragte skikkelser har fået nærmest ikonstatus blandt makedonske borgere, der håber på forandring, hvilket denne grafik af Небојша Гелевски-Бане minder om.

I dag er der parlamentsvalg i Makedonien. Valget er et tidligt valg, udskrevet inden valgperiodens udløb. Valget er en af mange ingredienser i forsøget på at lede landet ud af dets politiske krise. Ingredienserne blev oprindeligt fastlagt i den såkaldte Przhino-aftale i sommeren 2015.

Mediernes valgomtaler, herunder især de sociale, vrimler med ord, der begynder med T. Det skyldes en anden ingrediens i forsøget på at stoppe den politiske krise, nemlig den særlige anklagemyndighed. Den særlige anklagemyndighed blev også til med Przhino-aftalen. Den ledes af Katica Janeva, som uafhængigt af landets almindelige offentlige anklagemyndighed, skal forfølge de sager, der opstod i kølvandet på aflytningsskandalen.

Aflytningsskandalen viste, at regimet under den nationalkonservative VMRO-DPMNE partiformand Nikola Gruevski i Makedonien, har bevæget landet væk fra, hvad man almindeligvis betragter som kerneelementer i et demokrati – retsstatsprincipper, ytringsfrihed, magtens tredeling, og sådan.

Men den viste også, at regimets topfolk og proselytter tilsyneladende har betjent sig af ganske almindelig kriminalitet. Det er de forhold, Katica Janeva undersøger. Hver af undersøgelserne får en arbejdstitel. Derfor kan man jævnligt læse om ”TNT”, ”Tortur”, ”Titanic” og ”Transporter” i Makedoniens medier, for nu blot at nævne dem, der også på dansk begynder med T.

På makedonsk hedder sagerne henholdsvis ”ТНТ”, ”Тортура”, ”Титаник” og ”Транспортер”, mens yderligere fem sager hedder ”Тардина”, ”Тресор”, ”Таргет”, ”Тендер” og ”Топлик”. Det betyder i sammenhængen sådan cirka ”fort”, ”bankboks”, ”mål” og ”udbud”, mens ”Toplik” er et stednavn. I albanske medier bliver de ni titler til henholdsvis ”TNT”, ”Tortura”, ”Titanik”, ”Transporter”, ”Fortesa” eller ”Kaleja”, ”Thesari”, ”Target”, ”Tender” og ”Toplik”.

T-sagerne rejses af den særlige anklager selv, men Katica Janeva har også mandat til at overtage gamle sager, der blev omtalt i aflytningerne. Det gælder f.eks. sagen om mordene ved Smilkovci-søen, som hedder Монструм eller Monstra på henholdsvis makedonsk og albansk, og sagen fra Sopot. Den hedder Сопот henholdsvis Sopoti på makedonsk og albansk.

Katica Janeva og hendes team har også overtaget kup-sagen, Пуч henholdsvis Puç på makedonsk og albansk, som er den sag regimet har rejst imod oppositionsleder Zoran Zaev og tre andre. De blev allerede i begyndelsen af 2015 sigtet for spionage og kupforsøg, da aflytningsskandalen startede.

Endelig er der sagen om mordet på Martin Neskovski og sagen om det planlagte overfald på Andrej Žernovski. Også de sager har Katica Janeva mandat til at kigge nærmere på, fordi indholdet i aflytningerne vitterligt gør sagerne til sager.

Domstolen kigger nu på den første sag

Efter alt at dømme er landets domstole i det store hele en del af regimet. De regnes for at gøre, hvad de får besked på. De modarbejder til ingens overraskelse og til manges bifald Katica Janeva. Derfor er der også tilbagevendende rygter om, at der vil blive etableret en slags særdomstol.

Men det er dog netop lykkes for den særlige anklager at få domstolene til at åbne en enkelt sag. I den sag er en 5-10 ansatte i det hemmelige politi anklaget for at have destrueret bevismaterialer, som viste at de var involveret i de aflytninger, der ad uvisse veje senere blev offentliggjort af regimets opposition.

Når der er en sag, er det fordi det hemmelige politi foretog aflytningerne uden lovhjemmel. Minimum omkring 6.000 personer, men sandsynligvis tre gange så mange, er blevet ulovligt aflyttet. Dokumenter og materiel blev ifølge den særlige anklager destrueret i marts, april og maj 2015.

Det er den sag, der hedder ”Тардина”, ”Fortesa” eller ”Kaleja”.

Chefen for det hemmelige politi hed indtil maj 2015 Saso Mijalkov. Han er fætter til regimets leder, daværende premierminister, nuværende formand for VMRO-DPMNE Nikola Gruevski.

Et vidne er afgået ved døden

I april 2016 blev den fyrreårige Kosta Krpac fundet død i sin lejlighed. Han havde, ifølge politiet, først skudt sin bil på en parkeringsplads i det centrale Skopje, og dernæst sig selv oppe i sin lejlighed. Krpac var leder af anpartsselskabet Finzi, som ikke er et helt ukendt firma i Makedonien.

Krpac samarbejdede med den særlige anklager, som efterfølgende erklærede, at han havde vidnet for anklageren, og at han af samme grund var blevet truet på livet.

Finzi og derfor Krpac er knyttet til den sag, der hedder ”Тресор” eller ”Thesari”. Finzi har ifølge den særlige anklager i en femårig periode købt aflytningsudstyr til telekommunikation hos en leverandør i Storbritannien. Udstyret blev solgt videre til Makedoniens Politi- og Indenrigsministerium for en højere pris. Differencen, må man formode, scorede den gruppe embedsmænd i ministeriet, som den særlige anklager har i kikkerten. Gruppen består af fire embedsmænd.

Nogle af personerne er de samme som dem, der er anklaget i ”Тардина”-sagen ovenfor. Det hemmelige politi hører under indenrigsministeriet.

Finzi er en gammel kending

For år tilbage undersøgte en gruppe journalister ejerforholdene omkring medierne i Makedonien. Også her optrådte anpartsselskabet Finzi. Finzi ejer en af de netportaler, der propagerer for regimet, så derfor var det interessant at se på, hvem der ejer Finzi?

Man fandt ud af, at Finzi var stiftet af et amerikansk selskab af samme navn. Det amerikanske selskab blev drevet af et cypriotisk selskab, men ejeren af selskaberne fandt man ikke. Man fandt dog interessante sammenfald, som bl.a. omfatter Saso Mijalkov og T-Mobile, det allestedsnærværende vagtselskab SGS og flere af de andre propagandamedier. T-Mobile er netop det selskab, som volder vanskeligheder i en af den særlige anklagers andre sager, Target-sagen. T-Mobile har blot skiftet navn til Makedonski Telekom. Ejer er Deutsche Telekom.

Target-sagen kolliderer med Gruevskis valgkamp

For et par uger siden offentliggjorde den særlige anklager sine begrundede formodninger i den såkaldte ”Таргет”– eller “Target”-sag. Sagen handler om aflytningsakten selv. Ifølge den særlige anklager er ti højtrangerende embedsmænd i det hemmelige politi mistænkt for at stå bag aflytningerne.

Den særlige anklager nævner ikke navne, men det er igen Saso Mijalkov, der er på alles læber.

Ifølge den særlige anklager er aflytningerne gennemført af Makedoniens hemmelige politi, eller i hvert fald af dets mandskab og på dets eget apparatur.

Det stiller naturligvis spørgsmålstegn ved det mantra, Mijalkovs fætter, altså formanden for VMRO-DPMNE, den forhenværende (og måske kommende) premierminister Gruevski, i det uendelige har gentaget: at aflytningerne er udtryk for en fremmed tjenestes ønske om at destabilisere Makedonien.

Katica Janeva kunne da også meddele, at hun ikke havde bevis for, at Gruevskis telefon var blevet aflyttet, ligesom hun ikke havde bevis for, at nogen udenlandsk tjeneste var indblandet i aflytningsakten.

Ikke desto mindre har Gruevski i valgkampen fortsat brugen af mantraet.

Det er ikke lykkedes den særlige anklager, at få den tredje af landets relevante telefonoperatører til at udlevere de nødvendige data. Anklageren har ikke sat navn på, hvem dette tredje selskab er, men det har operatøren selv. Deutsche Telekom, som ejer Makedonski Telekom – det tidligere T-Mobile –  har således genmælet, at selskabet skam samarbejder.

Ifølge Alsat-M har kan den særlige anklager end ikke få domstolene til at udstede en ransagningskendelse.

Bitolas skolebusser er pengemaskiner

I en af de mange optagelser, som offentligheden fik at høre i løbet af 2015, taler finansminister Zoran Stavreski med politi- og indenrigsminister Gordana Jankuloska om borgmesteren i Bitola (Monastir). Borgmesteren bliver kaldt korrupt, og blandt andet omtales nogle penge, der officielt bliver brugt til skolebuskørsel.

Borgmesteren Vladimir Taleski er valgt for VMRO-DPMNE. Han og skolebuskørslen er genstand for den undersøgelse, der hedder ”Transporter”. Sagen går ud på, at Taleski betaler busselskaberne en massiv overpris. Pengene er øremærkede penge, der kommer fra staten og altså skatteyderne. Men busselskaberne betaler så formentlig penge tilbage under bordet til borgmesteren eller kommunen.

Det er denne korrupte pengestrøm, som såvel finansminister som indenrigsminister altså er helt bevidste om i en af de lækkede telefonsamtaler. Hverken Jankuloska eller Stavreski er længere ministre. Jankuloska gik af umiddelbart efter skyderierne i Kumanovo, og Stavreski trak sig i sommeren 2016 – angiveligt på grund af sygdom.

Trofæjagten på Boskoski

Den tredje portion af aflyttede samtaler blev offentliggjort den 20. februar 2015. Portionerne blev kaldt ”bomber”, og i bombe nummer tre kunne man høre, hvordan regimets medier og topfolk planlagde arrestationen af Ljube Boskoski i 2011.

Ljube Boskoski var i opposition til Nikola Gruevski, og arrestationen var et set-up.

Under arrestationen blev Boskoski udsat for en meget hårdhændet behandling, tilsyneladende uden anden grund, end at regimets medier skulle have nogle gode billeder fra trofæjagten. Det er igen Saso Mijalkov, der er en af hovedpersonerne i sagen.

Den særlige anklager undersøger sagen under titlen ”Tortur”.

TNT i den politiske værktøjskasse

Forretningsmanden og politikeren Fijat Tsanoski måtte for nogle år siden lide den tort, at se en af ham nybygget boligblok blive nedrevet af myndighederne. Tsanoski havde gjort en fejl. Han havde vendt sig imod imod Nikola Gruevski, som han ellers tidligere havde været politisk allieret med.

I bombe nummer fem, omkring 1. marts 2015, kunne befolkningen i Makedonien høre, hvordan Gruevski og daværende Transportminister Mile Janakieski og borgmesteren i Skopjekommunen Gazi Baba planlagde nedrivningen af Tsanoskis byggeri. Alle valgt for VMRO-DPMNE.

Nedrivningen var efter alt at dømme en straffeaktion. Den særlige anklagemyndighed har annonceret, at man undersøger sagen under overskriften ”TNT”, og at den for myndigheden handler om embedsmisbrug og om illegalt at nedrive en boligblok.

Titanic handler om valgsvindel

Den 6. og 10. marts 2015 sprang de politiske ”bomber” nummer syv og otte. Bomberne var aflytningssekvenser, som oppositionen under ledelse af Zoran Zaev offentliggjorde i løbet af 2015. Bombe syv og otte viste, at regimets topministre koordinerede den valgsvindel, der holdt VMRO-DPMNE-regimet flydende. Aflytningssekvenserne er fra 2013. Og sagen kaldes Titanic.

På valgsvindlernes kommandobro stod efter aflytningerne at dømme både Politi- og indenrigsminister Gordana Jankuloska (VMRO-DPMNE) og Trafikminister Mile Janakieski (VMRO-DPMNE). Svindelmetoderne var mangeartede og opfindsomme.

De hovedmistænkte i sagen er de samme to ministre samt regeringens generalsekretær, Kiril Bozinovski (VMRO-DPMNE). Jankuloska og Janakieski gik af omkring den 12. maj 2015, umiddelbart efter Kumanovo-skyderierne. Adskillige andre er i søgelyset, herunder dommere og tidligere medlemmer af valgkommissionen, som er det organ, der bl.a. behandler klager over valgsvindel.

Den særlige anklagemyndighed fortalte offentligheden om sagen i februar 2016. Ved den lejlighed sagde en af talskvinderne, Fatime Fetai, at sagen for anklagemyndigheden handler om krænkelse af borgeres valgrettigheder, om organiseret kriminalitet, destruktion af valgmateriale, bestikkelse, misbrug af offentlige midler og meget mere. Motivet var både at fastholde magten og at sikre privilegier for de mistænkte selv, sagde Fetai.

Men! På Titanic og andre skibe i internationalt farvand gælder, at kaptajnen er både udøvende og dømmende magt. Kaptajnens magt bliver således ikke forstyrret af uafhængige domstole.

Følger man denne sag i medierne, virker det netop som om domstolene er underordnet de mistænkte. Således begyndte regimet kort efter sagens offentliggørelse at arbejde på at udvide præsidentens beføjelser i forhold til at kunne udstede ”amnesti”. Operationen lykkedes. Forfatningsdomstolen, som netop anses for at være en del af regimet, udvidede præsident Gjorge Ivanovs (VMRO-DPMNE) beføjelser til bl.a. også at omfatte valgsvindlere.

Men da Ivanov meddelte sit ”amnesti” til bl.a. de Titanic-mistænkte, brød den kulørte revolution ud, og Ivanov blev senere tvunget til at trække ”amnestiet” tilbage.

Toplik er et forsvindingsnummer

Republikken Makedonien måtte i 2016 udrede firmaet Sun City’s forgæves investeringer i forbindelse med et byggeri af samme navn som firmaet, Сончев град på makedonsk. Og desuden betale renterne, som alene beløb sig til en million €

Det var nemlig ikke lovligt for staten at sælge det solfyldte sted, ”Toplik”, som firmaet skulle have bygget på. Derfor gik byggeriet aldrig i gang, og handlen måtte gå tilbage.

Ulovligheden har at gøre med, at de mistænkte i Transportministeriet ifølge den særlige anklagemyndighed udmærket vidste, at salget var ulovligt, og at byggeriet aldrig ville kunne gå i gang. Seks personer i Transportministeriet er derfor under mistanke for bevidst at have kanaliseret statslige midler ud af statskassen.

Det er igen aflytningsskandalen, der har kastet denne sag af sig.

Mile Janakieski var Transportminister, indtil han – som nævnt – gik af omkring den 12. maj 2015.

Svindel med statslige byggeudbud

Museet for Kampen om Makedonien, eller i daglig tale VMRO-museet, er en del af projektet Skopje 2014. Det er nybygget og åbnede i 2011. Som et statsligt byggeri var byggeriet omfattet af reglerne om offentlige udbud.


Det ufærdige VMRO-museum i april 2010.

Blandt aflytningerne var også en samtale, der viste, at den offentlige udbudsproces kun var tilsyneladende i forbindelse med færdiggørelsen af VMRO-museet. Entreprenøren Beton Stip havde i realiteten fået opgaven, allerede inden udbudsmaterialet var offentliggjort.

Også den særlige anklagemyndighed fortolker samtalen på den måde, og derfor er en række embedsfolk i kulturministeriet og i den offentlige udbudskommission mistænkt i sagen.

Kulturminister Elizebeta Kanceska-Milevska er iblandt de mistænkte. Hun har bedyret sin uskyld og i øvrigt givet udtryk for sin foragt for den særlige anklagemyndighed.

Anklagemyndigheden arbejder med den eventuelle omgåelse af udbudsreglerne under titlen ”Тендер” eller ”Tender”.

Gangstermetoder i Zernovski-sagen

Den 19. april 2015 sprang bombe nummer 23. Her kunne man høre, hvordan daværende premierminister Nikola Gruevski og daværende transportminister Mile Janakieski planlagde et overfald på borgmesteren i Skopjes centrum-kommune, Andrej Žernovski.

Den særlige anklager præsenterede formelt anklagerne i september 2016. Fjorten personer, herunder Gruevski, skal i retten for at have beordret, planlagt eller forsøgt at udføre overfaldet. Det kræver dog, at dommerne de facto har kompetencen og også viljen til at gennemføre sagen og ikke trække den i langdrag. Foreløbig er sagen udsat.

Toppolitikernes problem var ifølge den særlige anklager, at en lokalplan i 2013 var undervejs i Skopjes byråd, som ville stride imod samme VMRO-DPMNE-toppolitikeres forretningsmæssige interesser. Hvis den altså blev vedtaget. Derfor organiserede partiet en demonstration i forbindelse med det relevante byrådsmøde, og i løbet af denne demonstration var det, at Mile Janakieski skulle organisere et ”scenario”, hvor Zernovski for rullende kameraer ville få tildelt ”en fem-seks slag”, som Gruevski-stemmen anbefaler. Eller ”…tre gange, hårdt,” som stemmen senere siger.

De partitro kadrer demonstrerede da også i juni 2013. De demonstrerede imod, at lokalplanen ifølge dem omfattede lukning eller nedrivning af en ortodoks kirke. Det havde dog ikke noget på sig. Det var et påskud. Det lykkedes ikke at slå borgmesteren, som nåede ud af bygningen, inden det kom så vidt.

Det slørede drab på Martin Neskovski

Den 22-årige Martin Neskovski blev i sommeren 2011 tævet ihjel af Igor Spasov. Spasov var politimand i den specialstyrke, der hedder ”Tigrene”.  Martin var i Skopje centrum den 6. juni for at fejre VMRO-DPMNE’s valgsejr. Spasov var på arbejde og passede på ministrene. Spasov skal i retten have forklaret, at Martin var på vej op på scenen, hvorfra de sejrende talte, og det udløste de dødbringende slag.

Regimet hævdede først, at det ikke kendte noget til sagen. Senere hævdede man blot at have fundet en død narkoman på en bænk. Desværre for politiet og regimet var der vidner, så i længden kunne man ikke opretholde løgnen, og Spasov blev dømt. Det foregik alt sammen før aflytningsskandalen.

Men tirsdag den 5. maj 2015 sprang ”bombe” nummer 29. Enhver kunne høre, hvordan regimets folk i 2011 først forsøgte at dække over drabet på Martin Neskovski. Dernæst, da der ikke var nogen vej uden om, forsøgte man at tørre hele skylden af på politimanden Spasov. Man diskuterede også, hvad man skulle sige til medierne. Et forslag var, at man kunne forsøge at hævde, at politimanden var socialdemokrat, mens Martin jo var tilhænger af VMRO-DPMNE.

Ellers gik øvelsen ud på at holde regimet fri for skyld, mens al skyld skulle falde på Spasov. I sommeren 2011 hævdede premierminister Nikola Gruevski netop over for offentligheden, at Spasov ikke var på arbejde og derfor handlede som privatperson. Men på optagelserne kunne man i 2015 høre, at det ikke passede. Man kunne også høre, at Gruevski bad Jankuloska om at gå ud i offentligheden og sige det samme, som han selv.

Blandt de samtalende stemmer er, foruden Nikola Gruevski og politi- og indenrigsminister Jankuloska, også premierministerens stabschef Martin Protuger, lederen af det hemmelige politi, Saso Mijalkov, og indenrigsministerens talsmand Ivo Kotevski.

Den særlige anklagemyndighed vil gerne kigge nærmere på sagen om at sløre drabet. Katica Janeva har dog ikke lagt skjul på, at Neskovski-sagen vil kræve vidnebeskyttelse. Janeva har dog ikke selv magt til at udløse landets vidnebeskyttelsesprogram. Det kan kun landets almindelige juridiske system, som efter alt at dømme ikke er uafhængigt af de personer, der givetvis ville blive anklaget i en eventuel sag.

Det kræver altså en lovændring, hvis Janeva skal have lov at aktivere vidnebeskyttelsesprogrammet, og den lovændring bad hun om i foråret. Den blev i september 2016 nedstemt i parlamentet.

Sopot og Monster er sager vom Giftschrank

Sagerne “Sopot” og “Monster” har været rejst ved domstolene før aflytningsskandalen, så de er ikke navngivet at den særlige anklagemyndighed. Begge sagerne er sprængfarlige, fordi de dømte i sagerne sandsynligvis er uskyldige. Og ikke mindst, fordi de dømte er albanere.

Som nævnt hedder sagerne retteligen “Монструм” og “Monstra” henholdsvis “Сопот” og “Sopoti” på makedonsk og albansk.

Hvis der er tale om et af regimet orkestreret justitsmord, så ligger der naturligvis et motiv bag, ligesom der må være nogle ansvarlige. Mange frygter, at sandheden om disse sager har potentiale til alt det værste: at de mange fronter i makedonsk politisk, herunder både inter-etniske og intra-etniske, slår om i vold.

Sopot er en lille by i nærheden af Kumanovo. I 2003 kom to NATO-soldater af dage i en mineeksplosion. De afdøde polske soldater var del af en fredsbevarende mission, som kort efter blev overtaget af EU. En retssag fulgte og 12 lokale, etniske albanere, blev dømt for med vilje at have placeret minen.

Der har altid været tvivl, om det nu også var de rette, der blev dømt. Kort efter at dommen faldt i 2010 besluttede man, at sagen skulle gå om, fordi et af vidneudsagnene viste sig ikke have nogen værdi. Sagen er endnu ikke begyndt. Den tenderer til hele tiden at blive udsat.

I en af de offentliggjort aflytninger i 2015 kan man høre daværende politi- og indenrigsminister Jankuloska samt daværende chef for det hemmelige politi, Saso Mijalkov, diskutere Sopot-sagen. Det er tydelig, at de regner sagen for at være følsom, og at også de regner den oprindelige dom for at hvile på et spinkelt grundlag.

Det er denne samtale, der giver den særlige anklagemyndighed kompetencen til at gå ind i sagen. Den særlige anklagemyndighed har i efteråret bedt om at få sagen, hvilket var tæt på at føre til nye lovbrud: Først afviste formanden for ”de offentlige anklageres råd”, Petar Anevski, at overdrage sagen, fordi det efter hans mening betød noget, at sagen lå før 2008. Efter at adskillige eksperter havde doceret, at Anevski tog fejl i sin læsning af den særlige anklagemyndigheds mandat, trak Anevski sin afvisning, men fastholdt alligevel, at ”de offentlig anklageres råd” skulle tage stilling i sagen. Rådsmødet har endnu ikke fundet sted. I mellemtiden havde de to albanske medlemmer af de offentlige anklageres råd, Arbër Isaku og Mexhit Jusufi, nået at tage afstand fra formanden.

Den særlige anklager, Katica Janeva, har gjort det klart, at det vil være nødvendigt at aktivere vidnebeskyttelsesprogrammer, hvis man skal nå til bunds i Sopot-sagen. Her har hun den samme udfordring som i Martin Neskovski-sagen. Hun har ikke selv kompetence til at tilbyde vidnebeskyttelse. Det har derimod det system, som muligvis forsøger at dække over sandheden i Sopot-sagen.

Nøjagtigt det samme gælder i Monster-sagen.

Monster-sagen er identisk med mordene ved Smilkovci-søen, hvor fem lystfiskere måtte lade livet i et massemord, formentlig uden at vide hvorfor. De blev myrdet den 12. april 2012 i Skopjes nordlige udkant. Fire 18-20 årige blev tilsyneladende henrettet, for de var linet op i en række, mens en femte mand i fyrrerne blev skudt et stykke fra de fire. Måske fordi han havde set for meget. Alle de myrdede var makedoner.

Ugerningen fandt sted ved den kunstigt anlagte Smilkovci-sø, som ligger ved siden af Skopjes ringmotorvej på det nordlige stræk.

Fire mænd, etniske albanere, blev i 2014 dømt i sagen. Selvom de dømte formentlig ikke er helt almindelige lovlydige borgere, så er det fortsat et almindeligt synspunkt, at de dømte er uskyldige i monstersagen. Det er fortsat uklart, hvorfor de myrdede blev myrdet. Pårørende til de myrdede tror heller ikke på, at de rette gerningsmænd er dømt.

Der har flere gange været albanske masseprotester i relation til sagen – i anledning af anholdelserne, ved domfældelsen, på årsdage og så videre.

Den særlige anklagemyndighed har hjemmel til at gå ind i sagen, fordi sagen omtales i det aflytningsmateriale, som er overdraget til myndigheden. Offentligheden har ikke hørt optagelserne, men mens aflytningsskandalen rullede i 2015 sagde Zoran Zaev flere gange, at materialet fandtes. Der blev naturligvis spekuleret en del i, hvorfor Zaev ikke kunne, turde eller ville afspille Monster-materialet.

Kup-sagen smuldrer

I weekenden omkring den 1. februar 2015 sigtede regimet fire personer for spionage og for at forberede et kup. Man rejste sigtelse imod SDSMs og den makedonske oppositions leder Zoran Zaev, en embedsmand fra Strumica, hvor Zaev er borgmester, samt den tidligere leder for det hemmelige politi, Zoran Verusevski, og dennes kone.

Det var få dage før den første ”bombe” i aflytningsskandalen sprang.

Regimet, reelt Nikola Gruevski, hævdede at kunne bevise, at han var blevet afpresset af Zaev. Aflytningsmaterialet blev brugt til afpresning, ifølge Gruevski. Det er denne afpresning, som i regimets vokabular bliver til ”kup”, ”kupforsøg” og ”kupforberedelse”, og som herefter fik regimet til at omtale sagen under overskriften ”Пуч”, altså kup, eller på albansk Puç.

Og Gruevski havde tilsyneladende en sag, selv hvis ordet ”kup” ikke er retvisende. ”Nogen” kunne nemlig pege på en YouTube-optagelse af Gruevski og Zaevs samtaler. Optagelserne viser Gruevski, der spørger, hvor Zaev har aflytningsmaterialet fra – altså ”bomben”, som Zaev truede med at udløse – og Zaev bekræfter, at materialet kommer fra udlandet.

Efterfølgende sagde Zaev naturligvis, at det med at tørre den af på udlandet blot var for at dække over den virkelige kilde.

Sagen ligger nu hos den særlige anklager. Target-sagen, som er beskrevet ovenfor, har dog kastet et noget andet lys over sagen. Anklagen om spionage for udlandet og kupforsøg synes at smuldre. Katica Janeva har da også gjort klart, at Target-sagen vil få betydning for Kup-sagen.

 

"Titanic, tortur og TNT i Makedonien" blev sidst opdateret: 28. december 2016 af John Petersen
Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien, Medier i Makedonien, Skopje 2014 | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | 3 kommentarer

Elleve lister stiller op til parlamentsvalget i Makedonien

Et halvt hundrede partier stiller op til parlamentsvalget i Republikken Makedonien den 11. december. De er fordelt på elleve lister og talrige finur- og personligheder.

Valgkamp i Makedonien
Valg i Republikken Makedonien og fede tider for outdoor reklamebranchen. Butel 25. november 2016. Foto: John Petersen

I Makedonien er der seks valgkredse, som hver leverer tyve parlamentsmedlemmer til Sobranie, som parlamentet hedder. Yderligere tre mandater kommer fra henholdsvis Asien-Australien, Nord- og Sydamerika, og Europa-Afrika. Der skal altså fordeles 123 mandater ved valget den 11. december. Omkring 50 partier gemmer sig bag listerne. Det er ikke alle listerne, der stiller op i alle kredse.

Liste 6 stiller endda kun op i kreds 6, som bl.a. rummer byerne Tetovo og Gostivar. Listen består også kun af et parti, nemlig PPD eller Partia për Prosperitet Demokratike. Partiet var indtil 2002 det store albanske parti, men den rolle blev erobret af BDI efter den væbnede konflikt i 2001. Partiet spås ikke mange chancer. Partiet var ikke repræsenteret i det netop opløste parlament.

Det var derimod det lille liberale parti, Либерална Партија, som udgør Liste 8. Partiets ene mandat har Roza Topuzovska-Karovska hidtil siddet på. Hun og partiet var dog en del af den Socialdemokratiske (SDSM) koalition, men nu stiller de liberale altså op for sig selv. Topuzovska-Karovska brød med SDSM i 2014. SDSM nægtede at anerkende valgresultatet i 2014 og boykottede så arbejdet i parlamentet fra den 10. maj. Men Topuzovska-Karovska gik solo og boykottede boykotten, så at sige.

Liste 11 er det venstreorienterede parti Левица, e Majta eller Levitsa, hvilket alt sammen med betyder venstre. Partiet er et nybrud i makedonsk politik. Det har været meget synligt i forbindelse med protestdemonstrationerne i de seneste to år – i 2015 markedsført som bevægelsen ”Jeg protesterer”, Протестирам eller Protestoj, og i 2016 som ”den kulørte revolution”.

Nummer to på listen i Skopje (kreds 1), Mariglen Demiri, har endda skaffet sig en miniberømmelse, eftersom han skal i retten for at have knust ruder i forbindelse med protestdemonstrationerne tidligere i år. Flere af de andre topfolk i bevægelsen har tilbragt tid i detentionen efter protestdemonstrationerne i 2015 og 2016.

Partiets platform ligner nogle af de venstreradikale bevægelser i det øvrige Europa: antinationalister, imod NATO men pro-EU, og man havde sympati for Syriza i Grækenland, indtil Tsipras bøjede sig for kreditorerne.

Przhino-partierne

De fire mest betydningsfulde partier i Makedonien indgik i sommeren 2015 den såkaldte Przhino-aftale. Den skulle vise vej ud af den politiske krise, som opstod med aflytningsskandalen og oppositionens boykot af parlamentsarbejdet. At der afholdes tidligt valg er en reminiscens af Przhino-aftalen.

Det er blevet kutyme, at regeringen dannes af en koalition, der består af partier fra et albansk og et makedonsk parti. Det albanske BDI og det makedonske VMRO-DPMNE har udgjort regeringsflertallet siden 2008, mens det albanske PDSh og makedonske SDSM har udgjort alternativet eller oppositionen. Przhino-partierne stiller alle op igen.

Mandatfordelingen mellem partierne i det netop opløste parlament var VMRO-DPMNE 61, SDSM 34, BDI 19, PDSh 7, mens RDK og GROM sad på de sidste to mandater.

VMRO-DPMNE urokkelig trods afsløringer

Liste 1 er koalitionen, der ledes af den tidligere og sandsynligvis også kommende premierminister Nikola Gruevski, som i øjeblikket formelt blot er formand for det nationalkonservative VMRO-DPMNE. Aflytningsskandalen har i de seneste to år udstillet, hvordan partiet og dets toppolitikere har gjort statens institutioner til instrumenter for egne interesser, og hvordan regimets toppolitikere tyr til kriminelle midler for at opnå deres mål.

Det er derfor ordet ”regime” formentlig er det mest dækkende om Makedoniens nuværende og måske også kommende styre. Regimets toppolitikere, herunder Gruevski, er da også i søgelyset hos den særlige anklager sammen med andre VMRO-DPMNE-topfolk. VMRO-DPMNE er, trods afsløringerne, fortsat associeret medlem af de europæiske kristendemokratiske parti, EPP, hvis eneste danske repræsentant i Europaparlamentet er Bendt Bendtsen.

Foruden VMRO-DPMNE består koalitionen af Socijalisticka Partija na Makedonija, Demokratska Partija na Srbite, Demokratska Partija na Srbite vo Makedoninja, Sojus na Romite od Makedonija, Partija na Pravdata, Graganska opcija za Makedonija (GROM), Stranka na Demokratska Aktsija na Makedonija, Partija na Vlasite od Makedonija, Partija sa Integratsija na Romite, Rabotnitshko Semjodelska Partija na Republika Makedonija, Trajno Makedonsko Radikalno Obedinuvanje, Makedonska Aktsija, Nova Liberalna Partija, Partija na Obedineti Demokrati na Makedonija, Makedonska Alijansa, Demokratska Partija na Turtsite na Makedonija, VMRO Demokratska Partija, Demokratska Bosnjatshka Partija, Demokratska Partija na Romite, Socijaldemokratska Unija, Romi Obedineti od Makedonija, Sojus na Titovi Levi Sili, Obedineta Partijas a Ednakvost na Romite, Dvishenje na Natsionalno Ednistvo na Turtsite, Demokratski Sili na Romite.

Bag det førstnævnte socialistiske parti står Dzingo, som også er en af de såkaldte Gazdas eller mediemoguler, der via massemedierne holder regimet flydende. Partiet er ikke socialistisk i nogen udbredt forstand.

GROM, som undertiden også forkortes COM, sad i det nu opløste parlament med et enkelt mandat, men Stevco Jakimovskis parti stiller nu op sammen med VMRO-DPMNE. Jakimovski er ellers bykonge i Skopje-kommunen Karposh, hvor han med GROM fejer både VMRO-DPMNE og SDSM af banen.

Srbite, Romite, Vlasite, Turtsite og Bosnjatshka er henholdsvis serbere, roma, vlakker, tyrkere og bosnjakker, som således i hvert fald af navn er repræsenteret i koalitionen.

På VMRO-DPMNE’s kandidatliste er den krigsforbryderdømte Johan Tarculovski.

Valgkampagnen begyndte officielt den 21. november. VMRO-DPMNE begyndte per tradition i Ohrid, hvor Gruevski slog tonen an. Oppositionsleder Zoran Zaev er ifølge Gruevski i gang med at skære staten i småstykker. Zaev vil – ifølge Gruevski – føderalisere Makedonien, gå på kompromis i navnestriden med Grækenland og gøre hele Makedonien tosproget. Føderalisering betyder her, at de albanske dele af landet eventuelt får mere at skulle have sagt eller måske endda autonomi. Desuden fastholdt Gruevski, at Zaevs ”bomber” eller aflytningsskandalen, Kumanovo-affæren og protestdemonstrationerne blot var dele af et samlet anslag imod landet.

Således satser Gruevski på den traditionelt sikre konspiration og nationalisme.

SDSM vil leve i Makedonien

Liste 4 er den socialdemokratiske koalition. Socialdemokraterne har akronymerne SDMS og LSDM på henholdsvis makedonsk og albansk.

Foruden SDSM består koalitionen af Nova Socijaldemokratska Partija, Liberalno Demokratska Partija, Partija za Dvishenje na Turtsite vo Makedonija, Nova Alternativa, Demokratski Sojus na Vlasite od Makedonija, Cprska Stranka vo Makedonija, Partija za Ekonomski Promeni, Partija na Obedineti penzioneri i Gragjani na Makedonija, Partija za Evropska Idnina, Alijansa za Pozitivna Makedonija, Demokratska Obnova na Makedonija (DOM), Srpska Napredna Stranka vo Makedonija og Partija za Tselosna Emantsipatsija na Romite.

Som det er tilfældet hos VMRO-DPMNE, så er en række mindretalsbefolkninger repræsenteret i koalitionen. I det mindste af navn. Der er således tyrkere, vlakker, serbere og roma, ligesom bl.a. det lille grønne parti DOM under Liljana Popovska, som tidligere har været i koalition med VMRO-DPMNE. Liljana Popovska er dog blevet presset til at opgive sit eget kandidatur, fordi hendes brud med VMRO-DPMNE anses for at være kommet alt for sent.

Partija za Evropska Idnina er Fijat Tsanoskis parti. Tsanoski optræder som offer i aflytningsskandalen. Han fik på premierminister Nikola Gruevskis foranledning jævnet en nys opført ejendom med jorden af politiske grunde. Sådan lyder det i hvert fald i aflytningsskandalens femte såkaldte ”bombe”, som sprang omkring 1. marts 2015.

SDSM slår i valgkampen naturligvis på, at regimet med VMRO-DPMNE og Nikola Gruevski i spidsen har diskvalificeret sig selv. Det blev tydeligt med aflytningsskandalen. Men SDSM har også vist sig mere imødekommende over for albanernes ønsker – især i forhold til brug af det albanske sprog.

I den forbindelse er det interessant, at SDSM har Muhamed Zeqiri på kandidatlisten. Han var tidligere chefredaktør på den albanske tv-kanal Alsat-M., og han forlod posten, fordi han ikke ville favorisere BDI i nyhedsdækningen.

SDSM’s valgslogan slår et tema an, som bekymrer snart sagt alle i Makedonien, og som givetvis skal få vælgerne til at vælge noget andet end VMRO-DPMNE:”Vi har planer om at leve i Makedonien” lyder ordene. Det henviser til, at i 100.000-vis af især unge er flyttet udenlands. Det kan dårligt bortforklares, at især unge mennesker vælger Makedonien fra. Alle har det tæt inde på livet.

PDSh konkurrerer med BDI

Det albanske PDSh, eller DPA med det makedonske akronym, vil af med BDI, eller DUI med det makedonske akronym. PDSh, som står for Partia Demokratike Shqiptare, er Liste 2. BDI, som står for Bashkimi Demokratik për Integrim, er Liste 3. BDI blev i sin tid dannet af bl.a. UÇK-”kommandanter” fra den væbnede konflikt i 2001. Lederen Ali Ahmeti er en af dem.

De albanske partier varetager albanske interesser. Også i deres selvforståelse. Derfor står den politiske strid i den albanske lejr hovedsageligt om, hvem der bedst varetager albanernes interesser. Det er svært at gennemskue, om og i hvilket omfang, der også er ikke-nationale uoverensstemmelser på spil.

BDI er den albanske partner i den nuværende regering. Det betyder, at de øvrige albanske partier – herunder PDSh – holder BDI fast på det medansvar, der følger med at indgå i regeringen. Det er for eksempel et almindeligt synspunkt blandt albanere – og i øvrigt også blandt mange makedonere-, at en række retssager og domme over albanere har været skueprocesser. Det gælder for eksempel i sagen om mordene ved Smilkovci-søen.

Når og hvis der er tale om skueprocesser, hvor politiministeriet og domstolene blot er en del af teatret, så har BDI i princippet et medansvar, som de øvrige albanske partier holder BDI fast på.

I forbindelse med den årlige markering af Ohrid-aftalen benytter albanerne lejligheden til at dyrke uenighederne. Og eftersom BDI er i regering, så er det BDI, der har ansvaret for – angiveligt – at lade stå til i forhold til albanernes rettigheder.

Nye albanske konstellationer

For de nye albanske partier gælder det samme. De er utilfredse med, at BDI ikke i tilstrækkelig grad varetager albanernes interesser. Men dertil kommer, at de nye partier samler en utilfredshed op, som retter sig mod både PDSh og BDI. De gamle partier bliver simpelthen regnet for at være for korrupte. Eller, hvis man – som mange – fortolker lidt mindre romantisk: der er for få, der får glæde af gevinsten ved korruptionen.

Liste 7 er ”koalitionen albanernes alliance”, som består af Reform-PDSh, Uniteti og dele af RDK. Reform-PDSh er samlet om borgmesteren i Struga, Ziadin Sela, mens Uniteti er samlet om Gezim Ostreni fra Debar, som er UÇK-veteran fra den væbnede konflikt i 2001. RDK, som står for Rilindja Demokratike Kombëtare, havde et enkelt mandat i det netop opløste parlament.

Sela og Reform-PDSh er udbrydere fra PDSh

Sela taler ofte om, at Makedonien må blive en bi-national stat, eller om kantonisering eller om føderalisering. Det er ikke helt klart, hvordan noget sådant i praksis skal foldes ud, og man må da heller ikke forestille sig, at den albanske alliance har en lønnet stab, der sidder og definerer teori og praksis omkring føderalisering. Kritikere af partierne vil netop vide, at der er tale om enmandspartier.

Men de er dog med sikkerhed uenige med Ali Ahmeti (BDI), som højt og tydeligt har opfordret albanere til at glemme alt om føderalisering efter etniske linjer, da det bliver umuligt at fastlægge de territoriale grænser.

Alliancen spås at få plads i parlamentet.

Liste 10 er BESA. Besa betyder noget i nærheden af ed. Det er et begreb i albansk kultur, som er tungt ladet af historie, etik, skik og brug. BESA blev stiftet i 2014 af en gruppe yngre intellektuelle.

BESA rummer alle de allerede nævnte kanter i forhold til de etablerede partier PDSh og BDI. Dertil kommer, at partiet fremstår som et generationsopgør. Især yngre mænd synes at tilslutte sig et opgør, der muligvis afspejler, at man har fået nok af de lidt ældre albanske mænd og deres uigennemtrængelige netværk af gensidige tjenester.

Formand er den kun 31-årige Bilall Kasami fra Tetovo.

BESA har i den politiske krise gjort sig bemærket ved først at afvise at tage del i de etnisk blinde Протестирам/Protestoj-massedemonstrationer i 2015. Tværtimod organiserede man en ren albansk protestdemonstration den 13. juni 2015. De etnisk blinde og brede demonstrationer blev anset for at være en fælde, fordi man fejlagtigt kunne komme til at tro, at albanere havde fælles sag med makedonerne.

BESAs kritikere mener, at de monoetniske, albanske protester er en foræring til makedonske nationalister, som blot bliver bekræftet i deres nationalisme med modsat fortegn.

Senere er BESA blødt noget op. Man erklærede på et tidspunkt, at man nu støttede alle protester imod regimet – altså også de multietniske eller etniske blinde demonstrationer.

BESA støttede også den albanske demonstration den 9. maj 2016 i anledning af ét års dagen for domfældelsen i forbindelse med Smilkovci-mordene. Demonstranterne regner de dømte albanere for at være uskyldige.

BESA går ind for at omdefinere den makedonske stat. Det betyder, at man vil have indlejret albanske rettigheder i forfatningen på lige fod med makedonerne. Det betyder også, at man vil have mere, end albanerne fik med Ohrid-aftalen efter den væbnede konflikt i 2001.

BESA spås et gennembrud ved valget.

BESA bliver beskyldt for at være finansieret af Tyrkiets præsident Erdogan. Kasami har afvist, at det skulle være tilfældet.

Partier, som vil være Gruevski i stedet for Gruevski

Liste 5 er en koalition, der kalder sig ”forandring og retfærdighed”, промени и правда med tilføjelsen трет блок eller ”den tredje blok”. Koalitionen består af fire partier og ønsker at fremstå som et alternativ til de to store makedonske blokke eller koalitioner, der ledes af henholdsvis det nationalkonservative VMRO-DPMNE (Liste 1) og det Socialdemokratiske SDSM (Liste 4). Koalitionen blev til i løbet af efteråret.

De fire partier er Demokratisk Union eller Демократски Сојуз, ФРОДЕМ, ДЕМОС og arbejderpartiet МОРО. Kendte ansigter er lederen Pavle Trajanov, som var politi- og indenrigsminister i 1998-99, Jove Kekenovski, som bl.a. har været borgmester i Skopje i ´90erne – dengang for VMRO-DPMNE – og Slobodan Bogoeski, som er tidligere chef for det hemmelige politi (UBK). Både Bogoeski og Trajanov er i øvrigt involveret i Magyar Telekom-affæren.

Partiet går ind for en særdomstol i et særligt departement, som skal tage sig af den særlige anklagers sager. Den særlige anklager, Katica Janeva, har ansvar for alle de sager, der kom ud af aflytningsskandalen i 2015. Dette antyder den egentlige kant i forhold til regimet under ledelse af VMRO-DPMNE og dets formand, eks-premierminister Gruevski. En særdomstol for området vil gøre det vanskeligere for de ansvarlige, ved hjælp af regimets indflydelse på de eksisterende domstole, at unddrage sig ansvar for deres eventuelle ugerninger.

Tre kendte profilerer Liste 9, som kalder sig ”Koalitionen VMRO for Makedonien”, nemlig Ljubco Georgievski, Stojanche Angelov og Ljube Boshkoski.

Georgievski er Gruevskis forgænger på posten som formand for VMRO-DPMNE. Han var premierminister i perioden fra 1998 til 2002, altså under den væbnede konflikt med de albanske oprørere, mens Tito-veteranen Kiro Gligorov fortsat var præsident.

Georgievskis politi- og indenrigsminister var Ljube Boskoski. Boshkoski blev efter den væbnede opstand i 2001 anklaget for krigsforbrydelser sammen med Johan Tarculovski. Mens Tarculovski blev dømt i Haag, klarede Boskoski frisag. Selvom Boskoski var Tarculovskis overordnede kunne hans ansvar for krigsforbrydelserne ikke bevises.

Boskoski er også manden, hvis brutale anholdelse udgør indholdet i ”bombe 3” i aflytningsskandalen.

Stojanche Angelov gjorde sig i 2015 bemærket med sine kyssende protestdemonstranter foran tv-bygningen. Angelov er veteran fra den væbnede konflikt i 2001, på de makedonske myndigheders side, og har rang af generalmajor i politiets særlige styrker. I 2015 gjorde Angelov sig yderligere bemærket, idet han før Kumanovo-affæren fandt sted, havde spået dens komme, og at det var VMRO-DPMNE-regimet selv, der stod bag.

Det er fortsat gratis at læse med her. Har artiklen værdi for Dem, er selv symbolske bidrag dog særdeles velkomne via MOBILEPAY 21281941.

"Elleve lister stiller op til parlamentsvalget i Makedonien" blev sidst opdateret: 4. december 2016 af John Petersen
Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien, Ohrid Framework Agreement | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Elleve lister stiller op til parlamentsvalget i Makedonien

100 år siden: Sønderjyder i Makedonien for Vaterland og Ferdinand

Tre sønderjyder steg i november 1916 af toget i Gradsko og begav sig videre mod fronten. Den Store Krig krævede deres tilstedeværelse i Makedonien, hvor Ententen var aggressiv, og hvor Bulgarien ville udvide sit territorium.

Kirken i Topolchani - Sønderjyder i Makedonien
I et hus ”lige op ad” denne kirke logerede Hans Hostrup i efteråret 1916. Huset findes formentlig ikke mere. Landsbyen Topolchani og de omliggende højder fungerede som ammunitionsdepot for Centralmagterne fra efteråret 1916. Byen lå cirka tyve kilometer nord for fronten.

Den lille by Topolchani (Тополчани), som ligger en snes kilometer nord for Bitola, fik for nøjagtig 100 år siden besøg af Hans Hostrup fra Høgsbro, Laust Dollerup fra Enderupskov og Magnus Lund fra Normsted.

Hans Hostrup fortæller i en beretning fra 1951 om sin tid som soldat i 1. verdenskrig. Som ung nordslesviger, eller sønderjyde, som vi siger i dag, måtte Hostrup sammen med Dollerup og Lund, gøre tjeneste i den kejserlige tyske hær, selvom de var danske.

Hostrup og de andre blev sendt til Nis i Serbien, hvor de i begyndelsen af november 1916 igen stod på et tog, for denne gang at stige af i Gradsko i Makedonien. Herfra måtte de trave de 70 kilometer til Prilep over Babuna-passet. Det tog et par dage. Og fra Prilep kunne de med en feltbane køre de sidste 18 km til Topolchani, hvor de blev indkvarteret. De boede blandt andet i et hus, som ”laa lige op ad Kirken, saa det har nok været Præsteboligen,” skriver Hostrup.

Monastir eller Bitola i efteråret 1916

I august, september og oktober 1916 er den makedonske front meget aktiv. Også omkring Monastir, som på makedonsk hedder Bitola. Serberne, som er på Ententens side, kæmper fra syd, mens Østrig-Ungarn, Tyskland og Bulgarien kæmper fra nord med bulgarske styrker i front.

September slutter med den serbiske erobring af bjergtoppen Kaimakchalan, og i løbet af oktober passerer de f.eks. ved Brod Den sorte Flod (Cerna eller црна река). Fronten flytter så lidt mod nord. Efter fortsatte hårde kampe omkring Bitola opgiver Centralmagterne den 19. november byen, og man rykker endnu fem kilometer mod nord. Og her falder der nogenlunde ro over fronten ved Bitola, indtil der igen sker noget i 1918.

Serbisk mindelund - Sønderjyder i Makedonien
Serbiske mindelund, tæt ved byen Brod, som er omtalt oven for.

Nord for Bitola forløb fronten nu mellem højene 1248 og 1050, og fra den linje er der endnu cirka tyve kilometer mod nord til Topolchani, hvor danskerne blev indkvarteret. Som det vist fremgår, var de sandsynligvis heldige med ankomsttidspunktet. De må være ankommet kort før den 19. november, for Hostrup beretter om tyskernes tilbagetrækning. Og så blev der ro.

Der havde ellers for nyligt været særdeles blodigt på frontafsnittet. Hostrup beretter selv, hvordan de på færden fra Nis til Gradsko mødte et lazarettog fyldt med hårdtsårede fra det saksiske jægerregiment. Eftersom danskerne tidligere havde mødt raske ”Jægere” på vej sydpå, ”…gjorde [det] dybt Indtryk paa os, da vi saa de raske Jægere i den Forfatning,” skriver Hostrup.

Ferdinand, Vaterland og sønderjyderne

Ententens fremstød i efteråret hang sammen med situationen i Rumænien, som for nyligt havde valgt side til fordel for Ententen. Det fik Centralmagterne til at angribe Rumænien og sætte alt ind for at sikre sig oliefelterne i landet.

Centralmagterne kæmpede fra nord i de transsylvanske Karpater og fra Bulgarien i syd. Ententens mission var nu at sikre, at så mange bulgarer som muligt var travlt optaget på den makedonske front, så de ikke kunne sendes til den bulgarsk-rumænske front.

Når Bulgarien under Zar Ferdinand I var i krig mod serberne og Ententen på den makedonske front, var det fordi man ville sikre sig dele af Makedonien, som man følte, man var blevet snydt for i Balkankrigene i 1912-13. Centralmagterne såvel som Ententen havde forsøgt at lokke Bulgarien med territorium i Makedonien. Centralmagternes tilbud var det bedste til prisen, så det blev den side, Ferdinand valgte.

Den yderst indviklede 1. verdenskrig førte altså danske sønderjyder til et frontafsnit, hvor de både kæmpede for Bulgariens zar Ferdinand og for Kejser Wilhelm II og ”das grosse Vaterland”, som Hostrup skriver.

Kæmpede er nu så meget sagt. Hostrups tjans i Topolchani bestod i at grave granater ned ”i små Kælderrum, der var indhugget i Bjerget med en vis indbyrdes afstand. Der var plads til ca. 200 Granater i hvert Hul”. Det sker stadig, at lokale finder granater fra 1. verdenskrig på de makedonske frontafsnit.

Tysk krigergrav i Bitola (Monastir) - Sønderjyder i Makedonien
3406 tyske soldater hviler under dette mindested lidt uden for Bitola (Monastir). Det er vanskeligt at finde vej til krigergraven. Et Roma-kvarter kravler i dag op ad bjerget, hvor mindestedet ligger. Man skal igennem dette kvarter og blive ved, selvom det ikke ser sådan ud. Der findes også en tysk krigergrav i Prilep.

1917

Efter jul blev Dollerup og Hostrup tildelt 7. Batteris Ammunitionskolonne, hvor de passede heste og om natten kørte ammunition ud til batteristillingerne. De var nu ikke længere ved Bitola. Og om foråret i 1917 blev de sendt til en fremskudt stilling syd for Gevgelija, der hvor E75 i dag krydser grænsen til Grækenland. Her bestod arbejdet i at bygge en kanonunderstand.

I 1917 fik Hostrup malaria og var på lazaret i både Yskyb, eller Skopje, som byen hedder på makedonsk, og i Vranje i Serbien. Han fik bevilget en tre-ugers orlov og i forbindelse hermed deserterede han, gik ”over Grænsen” til Danmark.

Måske tog Hostrup helt fejl

Hostrup reflekterer i sin beretning fra Topolchani over den lokale befolkning. Soldaterne ”mærkede aldrig noget til Had eller Modvilje hos dem,” skriver han. Hostrup mener, at deres tålmodighed måske skyldes, at de så på besætterne på samme måde som danskerne så på tyskerne under 2. verdenskrig. Og videre:
”Der var mange Lighedspunkter. Hele Landet var besat af en overmægtig Fjende; Modstandsbevægelse, Sabotage m.m. og Værnemagere har der vel også været.”

Besætterne var tyskerne og bulgarerne i Hostrups verdensbillede. Men faktisk havde det nordlige Makedonien, altså det område, der i dag udgør Republikken Makedonien, jo kun tilhørt Kongeriget Serbien i tre år – nemlig siden Balkankrigenes afslutning i 1913. Det var ikke indlysende, hvem der var de gode, og hvem der var de onde. Eller blot, hvem der var besættere, modstandsfolk eller værnemagere?

Og netop i Monastir eller Bitola var befolkningen meget sammensat. Der var både jøder, kristne og muslimer, og ingen var i flertal. Blandt muslimerne var der albanere, Roma og tyrkere, mens der blandt de kristne var tilhængere af det bulgarske exarkat og det græske patriarkat – herunder aromuner og formentlig også nogle albanere. Det er ikke selvindlysende, at denne befolkning skulle betragte bulgarerne som besættere frem for serberne.

Det er et særdeles følsomt emne i nu om dages makedonske historieskrivning og -fortælling. Ikke desto mindre er det muligt, at det fraværende ”Had og Modvilje”, som Hostrup beskriver, simpelthen skyldes, at befolkningen var på bulgarsk side, eller at de var ligeglade.

Det er i øvrigt også muligt, at billedet var et helt andet i landbyen Topolchani 20-30 kilometer nord for Bitola. Det var i hvert fald tilfældet i efteråret 2015, hvor en lokal med en rød-gul VMRO-DPMNE T-shirt svarede således på spørgsmålet om befolkningssammensætningen i Topolchani:
”Vi er makedonere, 100%”

Hans Hostrup: Oplevelser i Makedonien 1916-17 i Øjenvidner 1914-1918. Sønderjyske soldaters beretninger, Lindhardt og Ringhof 2014

Det er fortsat gratis at læse med her. Har artiklen værdi for Dem, er selv symbolske bidrag dog særdeles velkomne via MOBILEPAY 21281941.

"100 år siden: Sønderjyder i Makedonien for Vaterland og Ferdinand" blev sidst opdateret: 2. november 2016 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Turist i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til 100 år siden: Sønderjyder i Makedonien for Vaterland og Ferdinand

Valg i Makedonien: klar, parat, etnificér

Allerede søndag fik valgkampen i Makedonien en etnisk drejning, selvom valget først blev udskrevet mandag. Det handler om at flytte stemmer.

Valg i Makedonien: Søndag holdt Nikola Gruevski og VMRO-DPMNE massemøde i Trajkovski-hallen, som sikkert er den i Danmark bedst kendte Skopje-bygning. Det er her de store håndboldkampe spilles.
Søndag klokken 17 holdt Nikola Gruevski og VMRO-DPMNE massemøde i Trajkovski-hallen, som sikkert er den i Danmark bedst kendte Skopje-bygning. Det er her de store håndboldkampe spilles.

Det makedonske regimes centrale person, formanden for det nationalkonservative regeringsparti, VMRO-DPMNE, Nikola Gruevski samlede søndag sine partimedlemmer og –tilhængere til stormøde. De mødtes som sædvanlig i Trajkovski-hallen i Skopje.

Gruevski gjorde ved den lejlighed klart, at VMRO-DPMNE vil bekæmpe Socialdemokratiets (SDSM) – ifølge Gruevski – ambition om at gøre landet tosproget, altså at ligestille albansk og makedonsk. SDSM er det største oppositionsparti og det traditionelle alternativ til VMRO-DPMNE. Således fik valgkampen allerede fra dag minus ét en etnisk dimension.

Inden for landets grænser er der sandsynligvis omkring 2/3 makedonere. De er helt dominerende i landets østlige dele. Tilsvarende er der omkring en fjerdedel albanere, og de har tyngdepunkt i nordvest og vest.

Ideen om at Makedonien er og bør være en nationalstat, der bæres af kun ét folk, er udbredt blandt makedonere. De er bekymrede ved udsigten til, at albanerne ligestilles. Meget kort sagt. Det er den bekymring, Gruevski spiller på.

Gruevski håber naturligvis at kunne samle et par ekstra mandater, så han alene sidder på det absolutte flertal i den lovgivende forsamling. Det makedonsk-nationalistiske VMRO-DPMNE får naturligvis forsvindende få stemmer fra albanerne, så stemmerne skal stort set fiskes blandt bekymrede socialdemokrater.

SDSM mellem Skylla og Charybdis

Gruevskis stemmefiskeri bygger sandsynligvis på et stråmandsargument. SDSM har formentlig ingen ambitioner om at gøre Makedonien tosproget. Men de har givetvis ambitioner om at hente stemmer blandt albanerne. Og det er sandsynligvis derfor, SDSMs formand, Zoran Zaev, ved flere lejligheder har udtalt sig pragmatisk omkring albansk sprogbrug i Makedonien.

Formand Zaev er borgmester i Strumica i det østlige Makedonien. Byen er næsten udelukkende befolket af makedonere. I begyndelsen af september sagde Zaev til tv-kanalen NOVA, at:
”Som borger i Strumica … taber jeg ikke noget, når en ældre dame i Gostivar ønsker at bruge det albanske sprog, når hun søger om offentlige ydelser og når hun modtager et svar på albansk, eller hvis et barn i Kumanovo … lærer musikteori på albansk, … [eller hvis] min datter … vælger at lære albansk…”

Den udtalelse er nok til, at VMRO-DPMNE kan beskylde SDSM for at ville et tosproget Makedonien og således fremstår VMRO-DPMNE som det rigtige valg for rettroende makedonsk nationalister.

SDSM ”… sælger ud af statens interesser,” hævdede Gruevski i søndags.

Ordene blev i især de VMRO-DPMNE-venlige makedonske medier udlagt, som om Zaev ville indføre obligatorisk albansk i skolerne og så videre. Man kan sagtens mene, at det ville være fornuftigt, hvis det var det, han havde sagt. Men det var det ikke. Der ville givetvis være albanske stemmer i sige sådan noget, men Zaev ville sandsynligvis tabe endnu flere makedonske.

Sædvanlige stridsemner supplerer den politiske krise

Man skulle tro, at Zoran Zaev kunne køre en absolut sikker valgsejr hjem, når man kender blot det mindste til Makedoniens politiske krise. Regimet under ledelse af VMRO-DPMNE har efter alle liberalt-demokratiske standarder diskvalificeret sig selv i uhyrlig grad.

Problemet for Zaev er, at for få tror, SDSM ville være hverken værre eller bedre. Af to onder, mener mange fortsat, er VMRO-DPMNE dog det bedste. Det som blandt liberale demokrater i Vesten må se ud som et oplagt, altoverskyggende valgtema for SDSM, altså den politiske krise, er derfor ikke nødvendigvis så favorabelt som alenestående valgtema, når man har SDMS-briller på.

Det er blandt andet derfor, at andre valgkampe kan være interessante: den sædvanlige kamp om, hvem der er de mest troværdige som makedonske nationalister og altså kampen om at fiske albanske stemmer.

Og der er muligvis stemmer at hente blandt albanerne. For selvom VMRO-DPMNEs uhyrligheder måske nok lader makedonere kolde, så er der mange i den albanske lejr, der er trætte af VMRO-DPMNEs regeringspartner, det albanske BDI. De ser sig om efter andre muligheder. Og de albanske alternativer er af forskellige grunde ikke altid lige tillokkende.

SDSMs problem er her, at partiet blandt albanerne ofte fremstår som akkurat lige så nationalistisk som VMRO-DPMNE. Skriftkloge i den Socialdemokratiske lejr vil hævde, at partiet er et liberalt parti, som således principielt mener, at alle borgere bør være lige – makedonere såvel som albanere.

På partiets seneste kongres i begyndelsen af oktober var det da også sådanne toner, der blev slået an af næstformand Radmila Sekerinska. SDSM ville bygge et ét samfund med lige rettigheder for alle og uden segregering, bedyrede Sekerinska.

SDSM har et troværdighedsproblem

Her såvel som i andre lande er ikke-dominerende befolkningsgrupper dygtige til at udpege den dominerende befolkningsgruppes dobbeltmoral. Det der bliver iscenesat som lighed for alle borgere har det med at favorisere den dominerende befolkningsgruppes foretrukne kultur, sprog, historie med videre, hvilket, set fra de ikke-dominerende befolkningsgruppers synspunkt, ikke er til at skelne fra en kollektiv rettighed, der alene bliver den dominerende befolkningsgruppe til del. Det er et kendt og velbeskrevet dilemma i flerkulturelle liberale demokratier.

Men SDSMs dybere problem er, at de blandt albanere også bliver dømt på deres praksis – uanset principprogrammet. Albanere kan eksempelvis sagtens huske, at de nuværende topfolk i SDSM var durk imod oprettelsen af et albansk-sproget universitet i Tetovo eller blot at anvende albansk som instruktionssprog i undervisningssammenhænge. Det gælder for eksempel ovennævnte Sekerinska.

Og alle albanere har slægt eller venner i udlandet, der flygtede fra den undertrykkelse af albanerne, der blev udøvet i Tito og Milosevic’ Jugoslavien – uanset om motiverne var forskellige. Og SDSM er netop efterfølgerpartiet til Tito og Milosevic’ parti.

Og alle ved, at SDSM generelt set var venligt indstillet over for Serbiens fremfærd i det albanske befolkede Kosovo til og med krigene i ’90erne. Man behøver ikke være ret gammel for at huske, præcist hvem der sagde og gjorde hvad.

Og det flugter simpelthen ikke med dagens imødekommende SDSM-sprogbrug over for albanerne.

Topfolk i det nationalkonservative VMRO-DPMNE begyndte deres politiske virke som studenter under slagord og bannere, hvori indgik opfordringer til at anvende kødøkser og gaskamre imod albanerne. Alsat-M var så venlige at minde om det netop i søndags.

Således er VMRO-DPMNE-topfolk kendte for at føre sig frem i en mere jævn stil, men det betyder ikke nødvendigvis, at albanere kan se nogen principiel forskel mellem VMRO-DPMNE og SDSM, når det angår albanerne.

Det er altså usikkert, om SDSM vil kunne tiltrække albanske stemmer ved valget den 11. december.

Det er fortsat gratis at læse med her. Har artiklen værdi for Dem, er selv symbolske bidrag dog særdeles velkomne via MOBILEPAY 21281941.

"Valg i Makedonien: klar, parat, etnificér" blev sidst opdateret: 9. november 2016 af John Petersen
Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Valg i Makedonien: klar, parat, etnificér