Ny regering i Makedonien

Regeringen Zoran Zaev vil bestå af BDI, ”koalitionen albanernes alliance” og den nye regeringschefs egen socialdemokratiske koalition. Det blev klart søndag, da bevægelsen BESA sprang i målet.

Ny regering i Makedonien
Vi har ikke noget billede af Zaev og hans kabinet. Men her er et af en fugl fra Eva Keramik ved Rude Strand. Fuglen gik i tusind stykker i det største af jordskælvene i Skopje, den 11. september 2016. Den kunne ikke flyve. Men nu er skårene klinket, og Fugl Fønix står igen på sin hylde og kigger på de sorte bjerge i nord.

Den socialdemokratisk (SDSM) ledede koalition (Liste 4) med 49 mandater og partiet BDI (Liste 3) med 10 mandater bliver kernen i den nye regering i Makedonien. De får følge af den lille, relativt nye koalition ”albanernes alliance” (Liste 7), som bidrager med afgørende tre mandater. Regeringen Zaev råder således over et knebent parlamentsflertal, nemlig 62 mandater ud af 120 mulige.

Bevægelsen BESA (Liste 10) meddelte på et pressemøde søndag eftermiddag, at man ikke ønskede at træde ind i regeringen. BESA krævede for sin deltagelse en skriftlig aftale om visse principper af de eventuelle regeringspartnere. Det gjaldt en aftale om at påbegynde en diskussion om at ”redefinere” Republikken Makedonien og om konsensusbaseret beslutningstagen i regeringen, sagde formand Bilall Kasami. Det første krav handler om forfatningsændringer i retning af albansk ligestilling.

Regeringsflertallet er på papiret svagt, men det er ikke sikkert, det virkelig forholder sig sådan. Selvom det kun kræver ganske få overløbere at frarøve Zaev det spinkle flertal, så er det vanskeligt at forestille sig, at BESA på et tidspunkt vil tillade den nye regering at vælte.

Uviljen imod alternativet, den nationalkonservative VMRO-DPMNE-koalition, er for stor, må man formode. I BESA er man netop stolte af at have hjulpet Makedonien af med netop det partis regime. Også det sagde Kasemi direkte på pressekonferencen.

BESA har fem mandater. Yderligere et lille albansk parti, PDSh, har to mandater.

Eftersom hver koalition består af mange partier, vil den nye regering gabe over omkring 17 partier. Regeringsdannelsen er resultat af valget den 11. december 2016.

Foreløbig ministerliste

Navnene på de nye ministre bliver omtrent som følger, hvis man skal tro på mediernes mere eller mindre anonyme kilder. Regeringen er regering, når parlamentet (Sobranie) en bloc har bekræftet den. Det forventes at ske meget snart – måske allerede tirsdag.

De individuelle ministerkandidater bliver i øjeblikket tjekket af sikkerhedstjenesterne. Som følge heraf er det sandsynligt, at nogle af navnene bliver trukket tilbage igen.

Zoran Zaev, premier (SDSM-koalitionen)
Hazbi Lika, vice-premier, Ohrid Framework Agreement (BDI)
Bujar Osmani, vice-premier, europæisk integration (BDI)
Oliver Spasovski, politi- og indenrigs (SDSM-koalitionen)
Radmila Sekerinska, forsvar (SDSM-koalitionen)
Bilent Saliu, justits (BDI)
Nikola Dimitrov, udenrigs (SDSM-koalitionen)
Dragan Tevdovski, finans (SDSM-koalitionen)
Kreshnik Bekteshi, økonomi (BDI)
Renata Deskoska, uddannelse (SDSM-koalitionen)
Goran Sugarevski, transport og anlæg (SDSM-koalitionen)
Arben Taravarin, sundhed (albanernes alliance)
Sadula Duraku, miljø (BDI)
Ljupco Nikolovski, landbrug (SDSM-koalitionen)
Mila Carova, social og arbejde (SDSM-koalitionen)
Damjan Mancevski, informationssamfund (SDSM-koalitionen)
Robert Alagjozovski, kultur (SDSM-koalitionen)
Suhejl Fazliu, decentralisering (albanernes alliance)
Edmond Ademi, uden portefølje (SDSM-koalitionen)
Koco Angjushev, uden portefølje (SDSM-koalitionen)
Ramiz Merko, uden portefølje (BDI)

"Ny regering i Makedonien" blev sidst opdateret: 29. maj 2017 af John Petersen
Udgivet i Makedonien, Ohrid Framework Agreement | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Ny regering i Makedonien

Makedonien: Ivanov betror Zaev at danne regering

Efter måneders obstruktion: Makedoniens Præsident Gjorge Ivanov har i dag givet Socialdemokraternes leder Zoran Zaev i opdrag at forsøge at danne regering.

Guns N' Roses II

Republikken Makedoniens kommende regering vil sandsynligvis bestå af BDI og SDSM samt et eller flere små albanske partier. Regeringskonstellationen af Socialdemokrater i SDSM (rosen) og tidligere albanske oprørere i BDI (pistolerne) fandtes også i 2002-2004 og fik øgenavnet “Guns N’ Roses”. Derfor cirkulerer ovenstående grafik i øjeblikket igen på de sociale medier.

Republikken Makedoniens anden ”dronningerunde” er nu effektiv. Ved middagstid blev Zoran Zaev (SDSM) betroet opgaven at forsøge at danne regering. I Makedonien er det præsidenten, Gjorge Ivanov (VMRO-DPMNE), der stiller opgaven, og som siden 1. marts har afvist at give mandat til Zaev.

Før 1. maj var Ivanov meget stejl i sin afvisning af Zaev. Men Ivanov synes at have ændret holdning i forbindelse med Hoyt Yee’s besøg den 30. april til 1. maj. Hoyt Yee er Deputy Assistant Secretary for European and Eurasian Affairs i USA’s udenrigsministerium. Det er ikke første gang, et Hoyt Yee besøg falder sammen med en kursændring i det makedonske regime, men det er uklart, hvad der overbeviser – i dette tilfælde – Ivanov.

Makedonien har været uden regering siden 11. december, hvor valget fandt sted.

Overdragelsesceremonien blev vist på flere tv-kanaler i landet og rummede et noget usædvanligt optrin.

Nationalteater à la Macédonie

Den symbolske overdragelse fandt sted i præsidentboligen og til ceremoniellet hørte denne gang det højst usædvanlige, at både Ivanov og Zaev erklærede, at de to væsentligste forhindringer for overdragelsen af mandatet nu var borte.

Usædvanligt, fordi forhindringerne ifølge Zaevs nye flertal er skabt af regimet selv. Zaev måtte således tage del i, hvad der for ham må være rent skuespil for at få overdraget mandatet.

Tilsvarende måtte Ivanov lade som om, at der var sket en ændring i forhold til de angivelige forhindringer. Men den væsentligste ændring er, at Ivanov er blevet mildere stemt. Og de mildere signaler kom, efter at USA’s Hoyt Yee havde aflagt ham besøg.

Tilbage står, at Ivanov fik gennemtrumfet, at det i offentligheden ser ud som om, præsidenten har beføjelser til at vetoe bestemte politikker. Altså, at Makedonien i nogen grad er overgået fra et rent parlamentarisk til et – i hvert fald delvist – præsidentielt system. Det indtryk i offentligheden er man sandsynligvis nødt til at få gjort op med på et tidspunkt.

Ivanov giver sig, Xhaferi arbejder

Den første forhindring var, at Ivanov skulle modtage et brev fra den nye parlamentsformand, før han kunne udpege en ny mandatar (en ”kongelig undersøger”, som man siger i Danmark). Det var ikke muligt, al den stund den nye parlamentsformand endnu ikke var valgt. Når der ikke var valgt en parlamentsformand skyldtes det, at den fungerende parlamentsformand Trajko Veljanoski (VMRO-DPMNE) aldrig tillod de nyvalgte parlamentsmedlemmer at nå til dette punkt på dagsordenen.

Majoriteten blandt de nyvalgte parlamentsmedlemmer tog den 27. april sagen i egen hånd og valgte en ny parlamentsformand, Talat Xhaferi (BDI). Dette valg førte til, at VMRO-DPMNE-tilhængere stormede parlamentet (Sobranie), hvilket på ingen måde var uventet.

Skridtet, at vælge ny formand uden om den almindelige dagsorden i parlamentet, kom sent. Det gjorde det, netop fordi man i det nye flertal var ret sikre på, at regimet ville benytte lejligheden til at skabe en situation, der kunne føre til eksempelvis undtagelsestilstand. Og fordi man var sikre på, at VMRO-DPMNE-regimet ville fortolke valget af ny parlamentsformand som en ulovlighed, der måtte stoppes.

VMRO-DPMNE og det gamle regime ser fortsat valget af Talat Xhaferi som en ulovlighed, og indtil flere initiativer er i gang for at indklage valget til forfatningsdomstolen. Forfatningsdomstolen regnes for at være en del af regimet selv.

USA, EU, vestlige lande, NATO og så videre var dog hurtige til at anerkende valget af Talat Xhaferi, og man kunne også konstatere, at Xhaferi rent faktisk fik udleveret nøglerne til kabinettet. Xhaferi er således i arbejde.

Og selvom Ivanov er VMRO-DPMNE’s mand, så mener han altså at formaliteten, der forhindrede overdragelsen af mandatat – brevet fra en ny parlamentsformand – nu er på plads. Ivanov anerkender således Xhaferi.

Slør med slør på giver måske arbejdsro

Den anden forhindring bestod i, at Ivanov krævede, at Zaev skulle afsværge den fællesalbanske platform, hvis han ville have mandatet. Efter Hoyt Yee’s besøg blev det bastante krav formuleret i lidt mildere vendinger: Zaev skulle dokumentere, at den nye regering ville holde sig inden for forfatningen og fastholde Republikken Makedoniens unitære karakter.

En sådan, skriftlig, erklæring leverede Zaev så før ceremonien hos præsidenten. For en sikkerheds skyld læste Zaev erklæringen op, før han blev overdraget mandatet. Og derfor er indholdet kendt.

Her på bloggen har vi tidligere forklaret, at der kun er problemer med den fællesalbanske platform, hvis man fortolker mere ind i den, end der rent faktisk står i den. Det mener det nye flertal også, og derfor var det relativt let for Zaev at give den garanti, som præsidenten ønskede sig.

I brevet til præsidenten skrev og sagde Zaev således, at ingen platform, erklæring eller lignende, der udfordrede Republikken Makedoniens unitære karakter, forfatning, suverænitet, uafhængighed eller territorial integritet ville danne basis for den kommende regering.

Dette gjorde det muligt for eksempelvis det makedonske nyhedsbureau, MIA, at udsende et telegram, der hævder at Zaev har afvist (”reject”) den fællesalbanske platform, selvom der reelt ikke er noget i platformen, der udfordrer forfatningen med videre.

Zaev kan altså gå tilbage til de albanske partier, der ønsker at arbejde for punkterne i den fællesalbanske platform, og lade platformen indgå i arbejdet med at udarbejde et regeringsprogram, som der er flertal bag. Der er ikke, og der har sandsynligvis aldrig været et problem af den karakter, som regimet har hævdet.

Og derfor er det nu spændende, om der kommer en ny sproglov i Makedonien, – som tidligere omtalt her på bloggen – og om der vil blive arbejdet seriøst på at gennemføre den såkaldte Ohrid-aftale (Ohrid Framework Agreement).

"Makedonien: Ivanov betror Zaev at danne regering" blev sidst opdateret: 18. maj 2017 af John Petersen
Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien, Ohrid Framework Agreement | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , | En kommentar

Dagbogsblade fra en uge i Makedonien

Fra torsdag den 27. april, hvor regimets tilhængere stormer Republikken Makedoniens parlament til onsdag eftermiddag den 3. maj.

Sobranie
Der er tomt foran parlamentet (Sobranie) fredag den 28. april klokken 19.00. Jeg hører, at regimets tilhængere nu står foran EU-repræsentationen. Skopje, Makedonien.

Torsdag den 27. april

Vi ser nyheder sent om eftermiddagen. Forstår, at parlamentsformand Trajko Veljanoski (VMRO-DPMNE) lukker dagens møde, men at parlamentets ældste vil fortsætte mødet med punkt fire, valg af ny parlamentsformand. Flertallet indstiller og vælger tidligere forsvarsminister og officer Talat Xhaferi (BDI), som aflægger ed.

Tænker, at nu gør de det. Løber risikoen. At de er modige. Siden valget den 11. december har VMRO-DPMNE-parlamentarikerne snik-snakket i parlamentet (Sobranie), for at forhindre, at man skulle kunne nå til punktet om valg af ny formand. Veljanoski har tilladt de endeløse taler. Regimet med partiformand Nikola Gruevski (VMRO-DPMNE) i spidsen har truet med ”alle midler”, hvis parlamentsflertallet får alt for gode ideer.

Xhaferi og Zoran Zaev, SDSM-formand og leder af flertalskoalitionen, går fra planarsalen til presserummet, hvor journalisterne venter. De begynder, vi ser det live. Live-sessionen bliver afbrudt af breaking news: regimets tilhængere fra pladsen foran parlamentet vælter ind via hovedporten. Vi ser porten udefra og ind, live. Der er nu også adskillige live-optagelser fra plenarsalen. Kameraet udenfor følger med regimets ”folk” ind i foyeren, hvor det peger på den store trappe.

Vi ser, at regimets tilhængere med lethed passerer kæden af politifolk på trappen. Jeg tænker, at også politimændene må være regimets folk. Blandt strømmen af mennesker bærer nogle elefanthuer. De passerer med særlig lethed politimændene, både ind og ud.

Ringer til Kirsten fra Flakkebjerg Efterskole, som er på besøg med 25 elever. De skal holde sig inde i aften, siger jeg, og jeg vil komme forbi senere for at forklare situationen.

Tager til sprogundervisning som vanligt. Får en tekstbesked, at jeg ikke skal køre igennem centrum på vej hjem, situationen er endnu ikke under kontrol. Politiet ser ud til at holde sig væk fra parlamentet og lade balladen leve. Omkring 21.45 banker en person på døren til undervisningslokalet. Vi skal tage hjem, siger manden, som har fået besked fra politiet. Der er udgangsforbud fra klokken ti, siger han. Tager hjem og ringer til Kirsten, at jeg alligevel ikke kan komme forbi, men at jeg vil komme næste morgen.

Hjemme kører det hele non-stop på tv. Vi ser Zoran Zaev med blodet løbende fra hovedet, ned over ansigtet og ned på den ellers lyse skjorte. Og vi ser, hvordan SDSMs næstformand Radmila Sekerinska, bliver rykket i de røde krøller af en ældre mand, så hun ligger vandret i luften. Formanden for Reform-PDSh, Ziadin Sela, er kommet alvorligt til skade, hedder det.

Jeg får en BBC-nyhed tilsendt af en ven, læser, og tænker, at end ikke BBC har styr på tingene. Skriver bistert tilbage, at også de danske medier i morgen vil skrive en historie om etniske modsætninger.

Jeg lægger Stop vrøvlet om Makedonien ud på Facebook igen. Det kunne jo være, at nogen fik øje på sagens sammenhæng.

I løbet af natten når Gruevski tilbage fra sit ophold i Wien, og han giver oppositionen, parlamentsflertallet, ansvaret for overfaldet på oppositionen.

Fredag den 28. april

Jeg kører ned til Shanti Hostel, hvor Flakkebjerg Efterskole logerer. Jeg forklarer dem, at der er roligt nu, og at jeg tror, der bliver ved med at være roligt, men at regimet muligvis kan finde på at erklære landet i undtagelsestilstand, og at de vel så vil rulle det militære isenkram ud i gaderne. Fortæller dem, at der er annonceret nye demonstrationer, og at de bare skal holde sig ude af det. Hjælper dem med at købe mad ind. De skal ud til Shutka.

Ævler mig ind på en lokal makedoner og spørger, om det kan blive værre end undtagelsestilstand? Han fortæller, at regimet måske vil opføre et scenario a la det i Kumanovo for et par år siden. Hvis regimet på en eller anden måde kan gøre albanerne vrede og få dem til at overreagere, kan regimet vende det til sin fordel, siger han.

Kører hjem igen.

Præsident Gjorge Ivanov inviterer partiledere til møde, men både Zaev og Ali Ahmeti (BDI) afviser. Zaev svarer hånligt, om Ivanov forestiller sig at holde møde på hospitalet, hvor Sela ligger? Og Ahmeti siger, at Ivanov er en del af problemet, ikke en del af løsningen.

SDSM og Zaev gør det klart, at de regner regimet for at stå bag stormen på parlamentet.

Indenrigsminister Agim Nuhiu (BDI) meddeler, at han ønsker at træde tilbage. Han er kun midlertidig minister, fordi den egentlige minister automatisk træder tilbage, når der har været valg. Herefter passer vice-ministeren, nemlig Nuhiu, biksen, indtil en ny minister træder til. Det er ikke lykkedes Nuhiu at forhindre politisk indblanding i politistyrkens gøren og laden, siger han, med tydelig henvisning til politichefen Mitko Cavkov og navns nævnelse oven i købet.

Jeg tænker, at det er en strategisk tilbagetræden. I forvejen er der vel ingen i Makedonien, der tror på, at politichefen, Cavkov, i sidste ende refererer til Nuhiu. Alle regner jo med, at Cavkov er Gruevskis mand. Det må være en tilbagetræden, der skal få udenlandske medier til at vågne op, tænker jeg.

Cavkov holder også pressemøde og laver en stråmand på Nuhiu. Cavkov synes, det er urimeligt at rette anklager imod politifolkene, som gjorde et godt stykke arbejde torsdag aften, siger han.

Om aftenen skal der være afskedsmiddag med Flakkebjerg-eleverne på Pelister. Jeg diskuterer med Kirsten, om det er en god idé, for parlamentet ligger tæt på Pelister og imellem Pelister og Shanti Hostel, hvor eleverne bor. Vi bliver enige om, at som det ser ud nu, skal det nok gå.

Om aftenen er der ingen demonstranter ved parlamentet. Jeg hører, at regimetilhængerne nu befinder sig foran EU-repræsentationen. Efter middagen spørger eleverne, om jeg vil gå med dem derover. De vil gerne se, hvordan sådan noget ser ud. Der er ingen demonstranter, kun kampklædte betjente. Går forbi bygningen med en gruppe elever, de gyser ved synet af en maskinpistol.

Kører hjem.

Hører sent om aftenen, at såvel EU som USA anerkender valget af den nye parlamentsformand.

Artan Grubi (BDI) og Muhamed Zeqiri (SDSM) fortæller i Click Plus på kanalen tv21, hvad de oplevede torsdag aften i parlamentet. De siger, at nogen inde i parlamentet åbnede hovedporten i parlamentsbygningen for regimets tilhængere. De siger ikke hvem, men henviser til, at overvågningskameraerne har billederne. Og de fortæller, hvem der slog hvem.

De har hørt, at sundhedsministeren Nikola Todorov (VMRO-DPMNE) sørgede for at få smuglet Sela og Sekerinska ud af parlamentsbygningen og videre til hospitalet iført henholdsvis en politiuniform og en sygeplejerskekittel. De håber det passer, siger de.

Og de peger på Vladimir Georgiev, en anden VMRO-DPMNE-parlamentariker, som forsøgte at holde regimetilhængerne og voldsmændene væk fra Zaev.

Måske er der trods alt sprækker i det ellers så fast sammentømrede VMRO-DPMNE-regime, tænker jeg.

Lørdag den 29. april

Vi gør rent, og jeg læser løbende de danske mediers dækning af stormen på parlamentet. De fleste trykker Ritzaus telegram og fortæller altså den sædvanlige etniske historie. Jyllands-Posten har bedre styr på, hvad konflikten egentlig handler om.

Møder Jon og Kasper om eftermiddagen, som er cyklet helt fra Danmark og netop er ankommet fra Prizren i Kosovo. Fortæller lidt om, hvilken situation de er havnet i og får lidt kaffe og Rakija, og de siger, de hellere må cykle videre. De skal til Asien.

Der er roligt på Makedonien-pladsen og alle andre steder, jeg passerer.

Kører hjem klokken 17.00

Læser DRs artikel, hvor Christian Axboe Nielsen hævder, at det hykleriske EU har skiftet kurs til ”nationalisternes”, altså VMRO-DPMNE-regimets, fordel. Må skrive til ham og spørge, om han mon forveksler Kurz og Orban i Østrig og Ungarn med hele EU, og hvor han får øje på kursskiftet?

Søndag den 30. april

Kigger mig omkring i byen med familien. Alt er roligt på de centrale pladser.
Hoyt Yee fra det amerikanske udenrigsministerium er i byen. Venter i spænding, om han kan gøre en forskel.

Mandag den 1. maj

Trækker stikket og kører på rulleskøjter med arvingen ved Trajkovski-hallen.

Ser Præsident Ivanovs ejendommelige pressemeddelelse om aftenen, efter mødet med Hoyt Yee. Ivanov beder tilsyneladende USA om hjælp til at overkomme det juridiske problem, at Xhaferi-valget er ulovligt. Tænker, at det lyder som et tilbagetog. Men Ivanov fastholder også, at Zaev skal levere solid dokumentation for, at hans politiske program vil holde sig inden for forfatningen og statens enhedspræg (unitary state). Det var mere logisk, om regimet og Ivanov kunne dokumentere, at der er et problem, tænker jeg.

Tirsdag den 2. maj

Læser Foueres synspunkt på BalkanInsight, og at han – ligesom jeg – undrer sig over Kurz. Fouere regner det for en selvfølgelighed, at regimet står bag stormen, og at regimetilhængerne er købt og betalt.

TV21 skriver, at VMRO-DPMNE måske vil holde sit eget parlamentsmøde i dag, fortsat med Veljanoski som formand, mens sæsonens første hollandske turister ifølge Alsat lander i Ohrid.

Gruevski fastholder, at valget af Xhaferi er ulovligt. Antonio Milososki siger for VMRO-DPMNE, at den præcedens, der er skabt med valget af Xhaferi, er uacceptabel, og at valget blot vil forlænge den politiske krise.

Onsdag den 3. maj

Hører, at Xhaferi er blevet accepteret i administrationen. Han har tilsyneladende fået nøglen til kabinettet. Han vil nu bede Ivanov overdrage regeringsdannelsen til parlamentets flertal, siger han et sted. Ivanov har i ifølge forfatningen ti dage til formålet.

Tvivler på, at det kommer til at ske. Ved 16.00-tiden kalder Gruevski valget af Xhaferi diktatorisk, på sin Facebook profil.

"Dagbogsblade fra en uge i Makedonien" blev sidst opdateret: 3. maj 2017 af John Petersen
Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Dagbogsblade fra en uge i Makedonien

Flakkebjerg på Balkanruten

Flygtningelejren Tabanovtse på grænsen mellem Serbien og Makedonien fik mandag besøg af elever fra Flakkebjerg Efterskole.

Flakkebjerg Efterskole besøger flygtningelejren i Tabanovtse
Flakkebjerg Efterskole besøger flygtningelejren i Tabanovtse (Табановце) sammen med en træt lyseblå tank. Fotos: John Petersen.

Flakkebjerg-elever med linjefaget ”global” besøger i denne uge Republikken Makedonien, og mandag gik turen til grænsebyen Tabanovtse (Табановце). Byen huser den såkaldte Tabanovtse Transit Camp, som er opstået, hvor jernbanen krydser ingenmandslandet mellem Makedonien og Serbien.

Tabanovtse Transit Camp er trods navnet nu en opholdslejr, efter at landene på Balkanruten lukkede grænserne i foråret 2016. Omkring 40 flygtninge eller andre migranter opholdt sig mandag i lejren.

”Vi er her for at besøge Makedonien, og placeringen på Balkanruten er en af de mange facetter i dette land, som vi gerne vil give vore elever med,” fortæller Kirsten Bruun, som leder globallinjen.

Eleverne skal finde ud af så meget som muligt, når de nu er i lejren, forklarer Kirsten Bruun videre, ”men vi ved, at professionelle interviews er for professionelle”.

Fælles spisning, sport og leg er derfor blandt midlerne, når hun og kollegerne forsøger at skabe rum for uformelle samtaler mellem migranter og elever.

Flakkebjerg Efterskole og migranter spiller Number Kubb
Elever fra Flakkebjerg Efterskole og migranter spiller Number Kubb, Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.

Flakkebjerg Efterskole og migranter spiller volleyball
Elever fra Flakkebjerg Efterskole og migranter spiller volleyball, Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.

Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.
Det blev til en kort painting workshop, før de vagthavende uniformer af uvisse årsager pludselig lukkede programmet. Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.

Fælles spisning i Tabanovtse Transit Camp
Fælles spisning i Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017. Elever fra Flakkebjerg Efterskole og nogle af lejrens yngre beboere.

Efterskoleelever fra Flakkebjerg på rundtur i Tabanovtse Transit Camp
Efterskoleelever fra Flakkebjerg på rundtur i Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.

Tusinder stod af togene lige her, og Tabanovtse Transit Camp opstod.
Da strømmen af migranter toppede, stod tusinder af togene lige her, og Tabanovtse Transit Camp opstod. Siden kom der pigtråd, sanitetsstation, internationale hjælpeorganisationer, beboelsescontainere, legestue til børnene og masser af muskuløse mænd i politi- og andre uniformer. 24. april 2017.

Rundtur i Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.
Efterskoleelever fra Flakkebjerg på rundtur i Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.

Magnus Spodsberg (th) fra Flakkebjerg Efterskole i samtale med Mohammad fra Syrien.
Magnus Spodsberg (th) fra Flakkebjerg Efterskole taler med Mohammad fra Syrien. Mohammad viser sig at være en slags skulptør, og han har, med kone og barn, opholdt sig i lejren i syv måneder. Familien har ingen bestemt destination, de vil bare nordpå. Fælles spisning, Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.

Martin Dinesen (th) fra Flakkebjerg Efterskoler kom hurtigt på talefod med flere migranter.
Martin Dinesen (th) fra Flakkebjerg Efterskoler kommer hurtigt på talefod med flere migranter. Én er fra Vestsahara og vil finde arbejde i Europa. Han er omkring de 50, og har været i lejren i syv måneder. En anden er fra Irak, hvor hans kone og familie er blevet dræbt af en bilbombe. Han er cirka 40 år gammel. Han har en datter med på rejsen og et billede af konen i lommen. Fælles spisning, Tabanovtse Transit Camp, 24. april 2017.

Flakkebjerg Efterskole står i kontakt med NGO’en Legis, som spiller en stor rolle i hjælpearbejdet i forhold til flygtninge og andre migranter. Det er Legis, der har hjulpet med skolens program i Tabanovtse, og ikke mindst har Legis hjulpet med de nødvendige tilladelser i forbindelse med besøgets afvikling.

"Flakkebjerg på Balkanruten" blev sidst opdateret: 28. april 2017 af John Petersen
Udgivet i Makedonien | Tagget , , , , , , , | Kommentarer lukket til Flakkebjerg på Balkanruten

Stop vrøvlet om Makedonien

Republikken Makedonien holdt valg den 11. december. Der var to valgkampstemaer. Det nationalkonservative VMRO-DPMNE tabte på begge distancer, men vil ikke slippe magten. Resten er vrøvl.

Efter næsten to års politisk krise gik borgerne i Makedonien den 11. december til valg. Krisen skyldes, at regeringskoalitionen, som bestod af det nationalkonservative, makedonske VMRO-DPMNE og det albanske BDI, i løbet af 2015 blev afsløret i diverse kriminelle forhold og i reelt set at have afviklet magtens tredeling, domstolenes uafhængighed og meget mere.

For forståelsens skyld kan man med fordel se bort fra BDI og blot regne med, at det er en kreds af topfolk i VMRO-DPMNE under ledelse af Nikola Gruevski, der reelt udgjorde og udgør regimet.

Der er endnu ikke faldet domme i de ovenstående forhold. Eftersom det var tydeligt, at den offentlige anklager ikke var fri af regimets magt, blev der etableret en særlig offentlig anklagemyndighed (Специјално Јавно Обвинителство). Myndigheden kom i stand som følge af pres fra EU og USA. Og det samme gjorde valget. Det hele blev nedfældet i den såkaldte Przhino-aftale.

Valgkampen handlede om den særlige anklager og om albanerne

Afsløringerne af regimet blev naturligvis benyttet i valgkampen. Alternativet til de nationalkonservative er Socialdemokratiet, SDSM. SDSM ønskede selvfølgelig, at valgkampen skulle handle om det ”løbende statskup”, som VMRO-DPMNE havde begået i sine cirka ti år ved magten.

SDSM ville lade den særlige anklager fortsætte arbejdet og eventuelt også oprette en særdomstol, fordi den almindelige offentlige anklager og domstolene står i et afhængighedsforhold til VMRO-DPMNE, beviseligt eller formodentlig. Hvis den særlige anklager får lov at fortsætte arbejdet, så vil VMRO-DPMNE’s topfolk med stor sandsynlighed ende i fængsel.

VMRO-DPMNE ville hverken lade den særlige anklager fortsætte eller oprette en særdomstol.

Det var til at forudse, at SDSM ikke nødvendigvis kunne vinde et valg, blot fordi VMRO-DPMNE stod bag de ovennævnte forbrydelser. Det hænger sammen med klientelismen, de ufrie medier, gammelt nag, monopol på historieforskning og mere endnu.

SDSM fik brug for albanske stemmer, og det var sandsynligvis derfor, man slog ind på en kurs, der i højere grad imødekom de albanske borgere. Det er selvfølgelig også muligt, at SDSM er blevet overbevist om, at albanernes krav er rimelige, retfærdige eller begge dele.

Hvorom alting er, så blev SDSM ved valget det parti, der tiltrækker flest albanske stemmer! Det er en virkelig stor nyhed i makedonsk sammenhæng.

VMRO-DPMNE greb begærligt dette nye valgtema, og forsøgte naturligvis at nedtone al snak om forbrydelser. Zoran Zaev, SDSM’s leder, blev udstillet som landsforræder, fordi han ville give indrømmelser til albanerne. Det handlede især om sprogkrav. Ikke om anerkendelse, for det albanske sprog er allerede anerkendt. Albanernes krav er snarere, at staten skal lade handling følge ord.

VMRO-DPMNE førte kampagner, der gav indtryk af, at albansk skulle indføres overalt, at bøder kunne følge, hvis man ikke kunne sproget, at pensionister ikke ville kunne få udleveret deres medicin, hvis de ikke beherskede albansk osv. Desuden ville Zaev angiveligt føderalisere eller kantonisere landet. Reelt ligger der i den beskyldning, at Zaev vil åbne sluserne for et kommende Storalbanien. Hverken SDSM eller de albanske partier går dog ind for kantonisering endsige Storalbanien. Undtagelsen er ”den albanske alliance”, der har talt for kantonisering og som opnåede tre mandater ved valget – ud af 120.

Fire albanske partier fik mandater ved valget den 11. december. De går alle ind for, at den særlige anklager skal fortsætte sit arbejde. De går selvsagt også ind for, at albanernes krav bør imødekommes. Derfor er der flertal uden om VMRO-DPMNE uanset, hvordan man gør regnebrættet op. Også selv om VMRO-DPMNE fortsat er parlamentets største parti.

Den albanske platform

Valget faldt ud på en måde, der gjorde de albanske mandater afgørende, selvom det største albanske parti, BDI, blev straffet af vælgerne og halveret. De ville dog kunne spilles ud imod hinanden, hvis de stod splittet, hvilket ikke ville tjene de synspunkter, alle albanske partier deler.

Derfor gav de albanske partier hinanden håndslag på, at de alle kompromisløst ville kæmpe for den såkaldte albanske platform, uanset hvilke albanske partier, der måtte danne flertal med enten SDSM eller VMRO-DPMNE.

Den albanske platform indeholder syv punkter og diverse underpunkter.

Det første punkt handler om at implementere Ohrid-aftalen og forfatningen. Det er altså aftaler, der allerede er indgået, og hvor de albanske partier ønsker, at deres kommende regeringspartner skal holde aftalerne. Hvis man ser bort fra formuleringer, der lægger op til et kompromis, et punkt der af albanerne selv er blevet nedtonet, og et underpunkt, der kræver en forfatningsændring – hvilket kræver to tredjedeles flertal i parlamentet, og som således ikke kan være en forudsætning for at indgå i en flertalsregering –, så står nogle underpunkter tilbage, der kun vanskeligt kan fortolkes som alvorligt kontroversielle.

Det mest omdiskuterede er som nævnt det albanske sprogs plads i Republikken Makedonien. Det er allerede sådan, at albansk benyttes på lige fod med makedonsk på kommunalt niveau, når over 20% af borgerne er albanere. Men albanerne ønsker – og her henviser de til forfatningen –, at man også skal kunne benytte albansk i de statslige institutioner.

Det vil i princippet sige, at en albansk-talende borger i den østlige del af landet (hvor der næsten kun tales makedonsk) i en statslig institution, f.eks. en sundhedsklinik, skal kunne benytte albansk. Men det er et meget tænkt eksempel. Det vil også sige, at en albansk-talende borger i den vestlige del af landet (hvor der tales albansk) i en sundhedsklinik skal kunne benytte albansk, og at den statslige sundhedsklinik således skal kunne servicere borgerne på deres eget sprog – og også ansætte albansktalende. Det er et realistisk eksempel på, hvad det er, de albanske partier kræver.

Etnisk splittelse er ikke årsag, men eventuelt konsekvens

I den første ”dronningerunde” efter valget fik VMRO-DPMNE’s leder, Nikola Gruevski, i opdrag at forsøge at danne flertal. Mandatet overdrages i Makedonien af præsidenten, som er VMRO-DPMNE-mand, Gjorge Ivanov. Nikola Gruevski forsøgte nu at danne regering med partneren siden 2008, BDI. BDI mødte naturligvis op med den albanske platform, men man kunne ikke komme til enighed.

Ifølge BDI var det ikke platformens første punkt, der forhindrede en videreførelse af en regering bestående af VMRO-DPMNE og BDI. Det ville også være mærkeligt. Man skal fortolke noget mere ind i det, hvis man vil gøre det til et problem. Men det er præcist, hvad VMRO-DPMNE-regimet siden har gjort – hvilket giver ekko i medier og blandt eksperter i hele verden.

Det egentlige problem, ifølge albanerne, lå i det tredje punkt, hvor den albanske platform indeholder krav om, at den særlige anklagemyndighed skal fortsætte sit virke, og ”Fuld opklaring af spørgsmålene omkring retssager som ”Sopot”, ”Brodec”, ”Monster” (Smilkovci-mordene), og ”Kumanovo”, ved hjælp af en undersøgelseskommission eller en uafhængig international instans.” Det er sager, hvor albanere muligvis er ofre for justitsmord, og hvor regimet regnes for i en eller anden grad at stå bag. De fleste albanere og mange makedonere tager dette for givet.

Det var dette punkt, med den særlige anklagemyndigheds fortsatte virke, der ifølge BDI fik Nikola Gruevski til at opgive mandatet og herefter fortsætte valgkampens antialbanske retorik via klientellet på gader og stræder, medier i ind- og udland og formentlig igen internationale public affairs bureauer.

Den næste ”dronningerunde” er foreløbig ikke blevet til noget. Præsident Gjorge Ivanov nægter at give SDSM’s Zoran Zaev i opdrag at forsøge at finde et flertal, hvis ikke Zoran Zaev først offentligt afsværger den albanske platform. Det er et krav, som er kommet til, imellem første og anden ”dronningerunde”. Ivanov er kommet til at mene, og her flugter han med den øvrige VMRO-DPMNE’s genoptagne retorik, at den albanske platform vil splitte landet.

Det ser således ud til, at regimet er parat til at skabe en varig konflikt mellem albanere og makedonere, med det formål at undgå fængselsstraffe for regimets topfolk. Denne konflikt er således ikke årsagen til noget som helst, som udenlandske eksperter – i forlængelse af VMRO-DPMNE-regimets kommunikationsstrategi – ynder at fremstille sagen. Den er tværtimod konsekvensen!

Vrøvl og endda utidigt vrøvl

Det er meget let at skrive en historie om etniske uroligheder på Balkan, som – kunne man formulere det – ”i århundreder har skabt uro på halvøen,” og et eller andet sted i svadaen bliver en ”krudttønde” nævnt og så videre.

Det er også let at fremstille de balkanske folk som uskyldige ofre, som i århundreder har været legetøj for stormagters og naboers interesser og tilfældige grænsedragninger. Og det er let at gøre forståeligt, at ligegyldigt, hvor store forbrydelser de lokale magtmænd begår, så er det alle mulige andres skyld.

Der er bestemt noget om snakken i bestemte perioder, og hvad angår bestemte Balkan-stater. Men! Makedonien i dag er Makedonien i dag. Hvis man begiver sig ud i ovennævnte standardsvada, når og hvis man vil oplyse om den helt aktuelle situation i Makedonien, så går man regimets ærinde.

Årsagen til den politiske krise i Makedonien er ikke etnisk, og det er det rene kuk at bruge den nuværende politiske situation i Makedonien som eksempel på, at det er dags at diskutere grænseændringer, således som angivelige eksperter (Less) og politikere (Rohrabacher) for tiden gør det. Og det er vildledende, hvis man lader beskrivelsen af den aktuelle situation gå op i, hvem og hvilke stormagter, der forsøger at stabilisere eller destabilisere Makedonien eller dets regime, eller om den Europæiske Union har fejlet ved henholdsvis at være for meget eller for lidt til stede.

Det er ønskeligt, at Republikken Makedonien bliver en stat, der i højere grad matcher de vestlige demokratier. Det er naturligvis det forudsatte mål i denne kommentar.

Det makedonske befolkningselement i Makedonien udgjorde i 2002 omkring 2/3, mens albanerne udgjorde omkring 1/4. Tallene var allerede dengang meget usikre, og der har siden fundet en betydelig udvandring sted.

"Stop vrøvlet om Makedonien" blev sidst opdateret: 12. april 2017 af Sax Strand
Udgivet i EU, Krise i Makedonien, Makedonien, Ohrid Framework Agreement | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Stop vrøvlet om Makedonien

Narrativet om et Storalbanien: hvad siger Makedoniens albanere egentlig selv?

Præsident Ivanov spiller på frygten for et Storalbanien, når han reelt underkender de albanske mandater i makedonsk politik. Men hvad siger albanerne egentlig til frygten?

”Stemmer skal vejes, ikke tælles”, sagde en græsk konge engang, og præsident Gjorge Ivanov i Republikken Makedonien synes at mene det samme. De albanske mandater er fundet for lette, fordi de – ifølge Ivanov – arbejder for en fremmed magt, det vil sige Albanien.

Der er ingen dokumentation for påstanden, men der er nogle forhold, der er egnet til at skabte frygt for, at der kan være noget om snakken. For det første turer russiske propagandamedier som sædvanligt frem med beskyldninger om storalbanske ambitioner og så videre, mens f.eks. skandinaviske og andre regioners medier stort set ikke dækker Makedonien.

Dernæst blev mødet, som konkluderede den albanske platform, holdt i Tirana og havde Albaniens premierminister Edi Rama som vært. Og endelig fører Edi Rama sig frem på Twitter og andetsteds med udsagn, som nok kan være sande, men som blot er egnet til at skabe mistro i verdensopinionen. Edi Ramas fremturen er formentlig baggrunden for en amerikansk pressemeddelelse i går. Hvis man læser indenad står der omtrent: hold din mund!

Hvad siger de makedonske albanere egentlig til det?

Ifølge Izet Mexhiti er det spin

I aftes var Izet Mexhiti på tv. Han er borgmester i Skopje-kommunen Cair og en af næstformændene i det albanske BDI. Han forklarede, at VMRO-DPMNE i den første ”dronningerunde” tilsluttede sig præcis de samme albanske krav, som SDSM nu har tilsluttet sig. Og det kan endda dokumenteres, for det findes på papir, sagde Mexhiti. Og forklaringen var ikke ny. Albanerne har sagt det, siden den første ”dronningerunde” blev opgivet.

Der var en enkelt undtagelse, men den kan ikke på nogen måde kaldes etnisk eller albansk betinget: VMRO-DPMNE ville ikke gå med til at forlænge den særlige anklagers (Специјално Јавно Обвинителство) mandat. Den særlige anklagers virke udspringer af landets politiske krise og den såkaldte Przhino-aftalte, som igen skyldes aflytningsskandalen. Den særlige anklager vil med stor sandsynlighed sende toppen af VMRO-DPMNE-regimet i fængsel, hvis hun får lov at gøre sit arbejde færdigt.

Konklusionen er indlysende. Når Ivanov (VMRO-DPMNE) afviser flertallet med SDSM i spidsen, så er begrundelsen falsk – uagtet at Ivanov efter alt at dømme også er på kant med landets forfatning. Ifølge Mexhiti.

Tirana var tænkt som neutralt område

Men hvorfor blev mødet, hvor den albanske platform blev til, holdt i Tirana? Og hvorfor tog repræsentanter fra Kosovo og Albanien del i mødet? Det har BDI’s formand – ligeledes på tv – forklaret:

Et af de nye albanske partier i Makedonien, BESA, er i den grad modstandere af BDI og formanden Ali Ahmeti. De anerkender ikke BDI og Ali Ahmetis lederskab i den albanske lejr. Og det gik BESA til valg på. Derfor ville BESA ikke acceptere en invitation til et møde, hvis invitationen kom fra BDI. Der skulle andre værter til. Man fik hjælp i Tirana. Initiativet kom, ifølge Ahmeti, fra Ahmeti selv. Han ringede til Edi Rama og bad denne om at invitere og være vært for mødet. Simpelt.

Allerede på det tidspunkt kendte albanerne udmærket til omkostningerne. Man var fuldt ud klar over, at det ville give Rusland og VMRO-DPMNE mulighed for at spinne på ”Tirana”, og det viste sig også at holde stik. Der blev talt åbent om det blandt ganske almindelig borgere.

Makedonien står uden regering efter valget

Den såkaldte albanske platform, som forener de fire albanske partier i Makedonien, blev – som nævnt – til på et møde i Tirana. Når platformen blev til, var det fordi et samlet udspil naturligvis ville stille albanerne stærkere i en forhandlingssituation. Og forhandlingssituationen var netop konteksten, for Makedonien skal have en ny regering efter valget den 11. december.

SDSM, Socialdemokraterne, fik lavet en aftale med albanerne. De albanske partier pegede herefter på Zoran Zaev som mandatar eller “kongelig undersøger”, som man ville sige i Danmark. Men onsdag afviste Præsident Ivanov at give mandatet til SDSMs leder Zoran Zaev.

Ivanovs argument er, at Zaev går en fremmed stats ærinde. Hermed mener han Albanien. I realiteten beskylder Ivanov Zaev og det nye flertal for forræderi. En imødekommelse af den albanske platform vil være et første skridt i retning af en opløsning af Makedonien, mener Ivanov.

Ivanov kan selvfølgelig mene, hvad han vil, men som præsident har han – ifølge samtlige eksperter uden for regimets magt – ikke beføjelser til at vetoe et flertals politik, og han har ikke fremlagt dokumentation for, at Albanien skulle have duttet de albanske partier en bestemt politik på.

"Narrativet om et Storalbanien: hvad siger Makedoniens albanere egentlig selv?" blev sidst opdateret: 11. marts 2017 af John Petersen
Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | 5 kommentarer