Om valgudskrivelsen i Makedonien

Makedoniens dominerende partier bekræfter, at betingelserne for at holde valg nu er opfyldt. Der vil blive udskrevet valg til 11. december. Men hvilke betingelser har egentlig ændret sig?

goce-delcev-640
Der er valg i Makedonien den 11. december, hvis alt går planmæssigt. Det gør det dog ikke nødvendigvis. Her er et billede af Goce Delcev-broen i det centrale Skopje.

Den 20. juli indgik de fire dominerende partier i Republikken Makedonien en aftale. Det er de fire partier bag den misligholdte Przhino-aftale, der igen er på banen: det makedonske, national-konservative og regimebærende parti VMRO-DPMNE, det makedonske, socialdemokratiske SDSM, og de to albanske partier PDSh og BDI. Aftalen blev indgået efter pres fra USA og EU, som også mæglede.

Valget den 11. december er det tredje tidlige valg, der følger af Makedoniens monumentale politiske krise. De to foregående valg, udskrevet til 24. april og 5. juni, blev ikke til noget. De blev aflyst, fordi aftalen om at udskrive valg var en del af et større aftalekompleks – Przhino-aftalen. Valgudskrivelsen var meningsløs, hvis ikke regimet også efterlevede de øvrige dele af Przhino-aftalen. Og det var ifølge oppositionen og civilsamfundet ikke tilfældet. GONGOerne støttede naturligvis regimet.

Med BDI i en afgørende rolle, blev såvel valget den 24. april som valget den 5. juni aflyst.

Igen en valgforberedende regering i Makedonien

20. juli-aftalen forholder sig til netop de knaster, der ad omveje tvang parlamentet til at aflyse, eller formelt set udsætte, 5. juni-valget. Op til udsættelsen var oppositionen især utilfreds med tre forhold. Valglisterne skulle revideres, hvis et valg skulle give mening; der skulle sikres en afbalanceret mediedækning under valgkampen; og der skulle være instrumenter til at forhindre, at regimets bærende parti, VMRO-DPMNE, kunne gøre staten og dens midler til instrument for partiets egen valgkamp.

Parlamentssamlingen, som udsatte 5. juni-valget fandt sted den 18. maj. Her på bloggen kaldte vi det et dødsstød til Przhino-aftalen, da den bredt sammensatte, valgforberedende regering, som var en del af køreplanen i Przhino-aftalen, ved den lejlighed endeligt blev afsat. Eller helt præcist: SDSMs ministre i den valgforberedende regering blev skiftet ud med de oprindelige VMRO-DPMNE-ministre.

Men 20. juli-aftalen opererer også med en valgforberedende regering, hvis sammensætning netop skal følge Przhino-aftalen. Derfor er de SDSM-ministre og vice-ministre, der sad fra 24. april-valget blev udskrevet og formelt set indtil aflysningen af 5. juni-valget den 18. maj, nu tilbage igen. Det drejer sig først og fremmest om Oliver Spasovski, der igen er politi- og indenrigsminister og om Frosina Remenski, der igen er arbejds- og velfærdsminister.

Revision af valglisterne

Valglisterne er en af de helt store knaster, som 20. juli-aftalen forholder sig til.

Valglisterne er fulde af fejl og mangler, som er i regimets favør. Det hænger sammen med, at der ikke findes noget folkeregister, men at valglisterne akkumuleres ved at sammenkøre forskellige offentlige registre med den foregående samlede valgliste. Når der ikke findes noget folkeregister, er det fordi man ikke kan blive enige om, hvem der tæller med i folket.

Af de 1,8 mio. stemmeberettigede vælgere på listen i 2014 regnede oppositionen før aflysningen af 5. juni-valget med, at omkring 600.000 muligvis slet ikke havde stemmeret. Det blev der, ifølge oppositionen, ikke i tilstrækkelig grad ryddet op i, inden regimet udskrev valget den 5. juni. Det var en af grundene til, at SDSM så boykottede valget, og derfor måtte valget i sidste ende aflyses.

Med 20. juli-aftalen er man blevet enige om, at 171.500 personer bliver placeret på en supplerende valgliste. Det er borgere, som man regner med har stemmeret, men som bor udenlands. Ideen med den supplerende valgliste er at undgå, at familiemedlemmer eller andre stemmer på vegne af de 171.500. Formodentlig vil stemmeafgivelse på vegne af disse supplerende vælgere skulle krydscheckes med billeder og billedlegitimation med videre.

Et andet udtræk består af 39.502 vælgere. Det er vælgere, som vil skulle melde sig og bekræfte deres eksistens, hvis de vil på valglisten. En række almindeligt kendte mennesker, der bor i Republikken Makedonien, er havnet på denne anden liste. Det får naturligvis skeptikere til at mene, at allerede denne liste er et svindelnummer, som skal dække over, at ingen seriøs revision har fundet sted. Godt 9.000 har meldt sig.

Der er naturligvis langt fra de 171.500 + 39.502 og så op til de ovenfor omtalte 600.000. Det får folk i Makedonien til at spørge sig, hvad der dog har fået oppositionslederen Zoran Zaev til at give sig? Formand Ziadin Sela fra det lille albanske parti, LR-PDSh, har formuleret det mindre diplomatisk. Zaev skylder opinionen en forklaring på, hvorfor han har løjet om, at valglisterne skulle renses for fiktive stemmer, mener altså Sela. Der er ingen forklaring på, hvorfor Zaev har ædt en manko på cirka 400.000 stemmer.

Regulering af mediedækningen

En anden større knast i forbindelse med aflysning af april og juni-valgene handlede om mediedækningen i forbindelse med valgkampen. De vigtigste massemedier er en del af regimets klientel, hvorfor deres angivelige reportager og nyhedshistorier reelt ofte er PR for regimet selv.

Ifølge de fire partier i 20. juli-aftalen er der med aftalen skabt tilfredsstillende betingelser for, at det giver mening at afholde et valg. Også i forhold til mediedækning.

Der findes allerede en overvågeinstitution, et ”medieråd”, som ifølge sin statut er uafhængig. Men regimet har magten i medierådet. Derfor får institutionen ifølge 20. juli-aftalen tilføjet en ad hoc enhed, som skal overvåge mediedækningen i forbindelse med valget. Ad hoc enheden skal på ugentlig basis vurdere, om medier rapporterer afbalanceret, ligesom man skal overvåge om medierne lever op til valglovens bestemmelser om mediedækning. Medierådet skal så uddele bøder til medierne ifølge ad hoc enhedens anbefalinger.

Fire ud af fem medlemmer af ad hoc enheden vil blive udpeget af de fire Przhino-partier. ”Relevant professional organisations” skal dog konsulteres, siger aftalen. Det femte medlem skal udpeges i enighed af de fire.

Det er dog vanskeligt at forestille sig, at ad hoc enheden kan gøre noget alvorligt ved den udbredte selvcensur blandt journalister og medier. Og fraværet af publicistiske ambitioner blandt medieejerne kan nok heller ikke afhjælpes af tre måneders ekstra monitorering i forbindelse med valget. Og dette er netop, hvad de makedonske journalisters forening (ZNM) påpegede i en pressemeddelelse og på et pressemøde den 21. juli. ZNM ønskede ikke at blåstemple den politiske aftale via sin medvirken som ”relevant professional organisation”.

Det er ikke helt indlysende, hvorfor 20. juli-aftalen er bedre, end det der forelå, da 5. juni-valget blev aflyst i maj. Det er vanskeligt at se, at mediedækningen i forbindelse med valget nu bliver anderledes – og altså i mindre grad favoriserer regimet – sammenlignet med foregående valg. Og en af grundene til aflysningen var jo netop, at oppositionen ikke troede på en fair mediedækning under valgkampen.

Sammenblanding af parti- og statsinteresser

Det tredje forhold, der – ifølge oppositionens udmeldinger i medierne – var en væsentlig anstødssten i forsommeren, var sammenblandingen af parti- og statsinteresser. 20. juli-aftalen forholder sig ikke til denne sammenblanding. Det kan altså ikke være her, der er gjort en væsentlig forskel, siden 5. juni-valget blev aflyst den 18. maj.

Ivanov trækker amnesti tilbage

Præsident Ivanov (VMRO-DPMNE) formåede den 12. april at sejle Przhino-processen på grund. Præsidenten dekreterede et stop for alle retssager, der fulgte af aflytningsskandalen. Det betød, at den særlige anklagers arbejde blev omsonst. Arbejdet ville jo aldrig kunne føre til anklager eller domme. Vi har her på bloggen gjort os til talsmænd for, at det netop er den særlige anklagers arbejde, der bærer alt håb for Makedonien – hvis man altså håber på et NATO- og EU-kompatibelt liberalt demokrati i Makedonien. Det var altså essensen i Przhino-aftalen, der af Ivanov blev fjernet med et pennestrøg.

Det er jo Makedoniens officielle kurs, at man netop ønsker et EU- og NATO-medlemskab, ligesom EU og USA naturligvis også arbejder i den retning. På den baggrund, men uvist med hvilke instrumenter, lykkedes det at presse Ivanov til i løbet af sommeren at trække sit ”amnesti” tilbage.

Ivanov har begrundet amnestiet med, at han var i en situation, hvor der var brug for hæren nede ved grænsen til Grækenland, hvor den skulle bremse flygtningestrømmen. Og samtidigt kunne der blive brug for hæren i Skopje i forbindelse med den politiske krise. Ivanov mener, at den særlige anklager repræsenterer en optrapning af den politiske krise, og derfor mente han med amnestiet at kunne nedtrappe den politiske krise.

Forfatningsdomstolen truer den særlige anklager

Siden præsident Ivanov dekreterede sit amnesti har protestdemonstrationer fyldt gaderne i det centrale Skopje. GONGOerne har parallelt hermed protesteret imod de protesterende. Den kulørte eller farverige revolution, шарена револуција, var på gaderne næsten hver aften i cirka tre måneder.

Et af de hovedkrav, demonstranterne stillede, var rettet imod forfatningsdomstolen. Også dette krav havde at gøre med den særlige anklager, som nærmest har ikon-status blandt de protesterende. Den særlige anklageinstitution under Katica Janeva er blevet til ved lov og som følge af Przhino-aftalen. Men der er tvivl, om denne lov er forfatningsstridig. Det skal forfatningsdomstolen tage stilling, fordi adskillige grupper vil have det prøvet. Forfatningsdomstolen regnes for at være en del af regimet, som altså ikke er adskilt fra magthaverne i toppen af VMRO-DPMNE. Derfor krævede demonstranterne, at forfatningsdomstolen i en fart skulle tage sagen op og erklære, at loven om den særlige anklager ikke er forfatningsstridig.

Forfatningsdomstolen har på sin side fastholdt, at man ikke lader sig presse af noget som helst – heller ikke demonstranter. Forfatningsdomstolen har endnu ikke taget sagen op.

Derimod har 20. juli-aftalen nu et særligt afsnit om den særlige anklager. Aftalens fire parter forpligter sig simpelthen til at finde en lovlig måde at føre institutionen videre på, hvis forfatningsdomstolen på et tidspunkt dømmer den ude.

Desværre for de farverige revolutionære, oppositionen, USA og EU har man dermed ikke nødvendigvis lukket alle smuthuller. Det er nemlig sådan, at hvis forfatningsdomstolen beslutter at tage sagen op, så vil loven om den særlige anklager og institutionen selv blive suspenderet i behandlingsperioden. I Makedonien er det sådan, at når valget udskrives, så opløses parlamentet. Hvis forfatningsdomstolen suspenderer den særlige anklagers virke i denne periode, så vil der ikke være nogen lovgivende forsamling, et parlament, der med lov kan sikre den særlige anklagers videre virke. Således ifølge Professor Besa Arifi, som har forklaret forholdet til Alsat-M.

Den særlige anklager vil så være ude af sagaen. I hvert fald indtil valget har fundet sted og parlamentet samles igen. Og det har regimet naturligvis en interesse i.

Klar i kulissen med grus til maskineriet

Erklæring den 31. august 2016 om valg i MakedonienDen 31. august kom partierne med den erklæring, de havde lovet i 20. juli-aftalen. Den udtrykte enighed om valgdatoen 11. december og at betingelserne nu var på plads. Dernæst skulle overgangsregeringen indsættes den 2. september.

Den 1. september tog den siddende politi- og indenrigsminister Mitko Cavkov til alles overraskelse sin afsked, hvorefter professor Oliver Andonov blev udpeget som hans efterfølger. Andonov fik således en dag som minister. Cavkov blev med det samme ansat i den stilling han kom fra, før han blev minister. Han blev igen chef for ”sikkerhedstjenesten” (BJB).

Der er ikke noget formelt galt i dette træk, men folk flest mener at have lugtet lunten. Der i de forskellige sociale medier faldet mangt en ironisk betragtning om VMRO-DPMNEs gode vilje i forhold til 20. juli-aftalen. SDSMs næstformand Radmila Sekerinska sagde lige ud, at Cavkov skulle tilbage i en position, hvorfra han kunne misbruge sikkerhedstjenestens til at manipulere valget.

Der er særligt én forhistorie, der perspektiverer tvivlen på VMRO-DPMNEs gode vilje.

Cirka en uge før 20. juli-aftalen blev truffet af de fire partier, forsøgte regimet sig med et par nye love, der skulle flytte magt fra politi- og indenrigsministeren til selve regeringen. Det lyder som en ligegyldighed, men på det tidspunkt vidste man, at en overgangsregering var på vej, og at politi- og indenrigsministeriet igen ville blive besat af Oliver Spasovski fra SDSM.

Konkret ønskede forslagsstillerne, at cheferne for ”sikkerhedstjenesten” (BJB) og det hemmelige politi (UBK) nu ikke længere skulle udpeges af politi- og indenrigsministeren men af regeringen. Lovene blev af forskellige grunde ikke vedtaget, men ingen var vist i tvivl om intentionen. Politi- og indenrigsministeriet skulle strippes for magt, inden Spasovski overtog ministeriet.

"Om valgudskrivelsen i Makedonien" blev sidst opdateret: 16. september 2016 af John Petersen

Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien, Medier i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Om valgudskrivelsen i Makedonien

Navigér i Makedoniens revolutionære trikotage

Farverige T-shirts præger Republikken Makedonien denne sommer. Farverne signalerer naturligvis kulørt revolution, men for udenforstående kræver motiverne en forklaring

Det farverige splatterudtryk er som skabt for T-shirts

Makedoniens kulørte revolution, шарена револуција, er naturligt nok kendetegnet ved et farverigt visuelt udtryk. Det farverige udtryk stammer fra sommerens daglige demonstrationer imod regimet. De protesterende gjorde det til en vane at passere regimets symboler – bygninger og monumenter – og beskyde dem med paintballs.

Det farverige splatterudtryk er som skabt for T-shirts, og en række grafikere har da også ladet sig inspirere og stillet motiver til rådighed for T-shirts og anden trikotage.

Den særlige anklager har ikonstatus

De daglige demonstrationer imod regimet begyndte, da præsident Gjorge Ivanov meddelte et masseamnesti i begyndelsen af april. De fortsatte i godt tre måneder. Hver aften klokken 18 startede demonstrationerne foran den særlige anklagers kontorer, som ligger over for parlamentarikernes klub. Den særlige anklager i skikkelse af Katica Janeva repræsenterer håb om forandring efter afsløringerne i aflytningsskandalen.

Den særlige anklager, Katica Janeva, har ikonstatus

Den særlige anklager kommunikerer jævnligt over for pressen og andre. Ved sådanne lejligheder er Katica Janeva flankeret på den ene side af Lence Ristovska og på den anden af Fatime Fetai. Fetai er albaner og mørk, Ristovska er makedoner og lys, og symmetrien i billedet er umiskendelig. Det makedonske akronym for den særlige anklagers kontor er CJO. Grafik: Небојша Гелевски-Бане

Den kulørte revolution i mange byer

Шарена револуција har centrum i Skopje, men også i provinsen har der været daglige manifestationer. Her er motiver, der signalerer medvirken i byerne Krushevo, Negotino og Bitola (Monastir). Grafik: Зоран Кардула

Шарена револуција signalerer Negotinos medvirken.  Grafik: Зоран КардулаШарена револуција signalerer Bitolas medvirken.  Grafik: Зоран Кардула

Шарена револуција signalerer Krushevos medvirken.  Grafik: Зоран Кардула

En snert af gode gamle dage

Шарена револуција T-shirt motiv inspireret af børneudsendelsen бушава азбукаNogle af motiverne benytter sig af et visuelt univers, der stammer fra den lokale Hr. Skæg, kan man sige, nemlig børneprogrammet бушава азбука eller ”det rodede alfabet”. Tv-programmet blev udsendt i ’80erne – altså før Jugoslaviens opløsning. Udsendelsens titel fremstod som bogstaver stablet som en pyramide, netop som Шарена револуција gør her.

Шарена револуција T-shirt motiv inspireret af børneudsendelsen бушава азбукаProgrammet tematiserede de forskellige bogstaver, som havde hver sin grafik. Begyndelsesbogstavet i Шарена револуција, altså Ш, fremstod som de tre små figurer her ved siden af. En af figurerne holder et banner, hvorpå der i oversættelse står:
”Jeg vil have retfærdighed, jeg vil have fred.”

Ико Илиевски  henholdsvis Дафина Џепароска har versioneret de to grafikker.

Femstjerne, Шарена револуција T-shirt motiv. Grafik: Зоран КардулаEndnu en grafik af Зоран Кардула peger givetvis også bagud, om man så må sige, eftersom den femtakkede stjerne jo var Jugoslaviens og Tito-partisanernes symbol. Den femtakkede stjerne er dog blevet benyttet i mange andre sammenhænge.

 

Motiver fra bevægelsens egen historie

#Протестирам (makedonsk) eller #Protestoj (albansk)En række motiver viser tilbage på protestbevægelsens egen historie. #Протестирам eller på albansk #Protestoj var således hashtags og overskrifter over de demonstrationer, der begyndte den 5. maj 2015 i forbindelse med bombe nummer 29 – således kaldet – i aflytningsskandalen. De er tegnet af Гоце Митевски.

Huligane - Læbestiften er en hentydning til et ikonisk fotografi, som fandt vej til alverdens medier: Jasmina Gulubovska benytter lejligheden til at male læber, idet hun spejler sig i et politiskjoldHuliganka - Læbestiften er en hentydning til et ikonisk fotografi, som fandt vej til alverdens medier: Jasmina Gulubovska benytter lejligheden til at male læber, idet hun spejler sig i et politiskjoldRegimets medier omtalte ved den lejlighed demonstranterne som hooligans, hvilket må have inspireret hooligan-motivet her til højre. Det findes i flere varianter, hankøn, hunkøn, albansk, makedonsk, og i en version med læber og læbestift. Læbestiften er en hentydning til et ikonisk fotografi, som fandt vej til alverdens medier: Jasmina Gulubovska benytter lejligheden til at male læber, idet hun spejler sig i et politiskjold.

Nikola Gruevski, beskrev i en tale de demonstrerende som sekteriske. Cекташ betyder sekteriker eller sektmedlem.Regimets leder, VMRO-DPMNE-leder Nikola Gruevski, beskrev i en tale de demonstrerende som sekteriske. Han angav, at et af sektens ritualer bestod i at trampe på VMRO-DPMNEs program. Зоран Кардула samlede bolden op og fabrikerede секташ-motivet her til venstre. секташ betyder sekteriker eller sektmedlem. Det findes også som hunkøn. Кардула er også manden bag hooligan-motiverne.

 

Ord, der fanger

„Пичка ти материна!„ står der under silhuetten af Fatime Fetai. Det betyder omtrent motherfucker, hvis man skal undersætte til almindeligt jysk.„Пичка ти материна!„ står der under silhuetten af Fatime Fetai. Det betyder omtrent motherfucker, hvis man skal oversætte det til almindeligt jysk. Udtrykket stammer fra den brutale arrestation af Ljube Boskoski, som er identisk med indholdet af den tredje bombe – således kaldet – i aflytningsskandalen sidste år. Den særlige anklager efterforsker nu arrestationen, og i forbindelse med annonceringen af efterforskningen nøjedes Fatime Fetai ikke med som sædvanligt at parafrasere sagen, men læste blandt andet de famøse ord op for de tilhørende.  Det er endnu engang Зоран Кардула, der står bag motivet.

Der findes mange flere motiver. 41 er samlet på denne hjemmeside, som 17 forskellige grafikere har leveret til. T-shirts trykkes flere steder i Skopje, blandt andet hos Polyesterday, som praktisk nok ligger meget tæt på den særlige anklagers domicil.

"Navigér i Makedoniens revolutionære trikotage" blev sidst opdateret: 1. september 2016 af John Petersen

Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien, Turist i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Navigér i Makedoniens revolutionære trikotage

Makedonien: Przhino-aftalen er død

Republikken Makedoniens parlament udsatte i går valget og genindsatte VMRO-DPMNE-ministrene. Nok dødsstødet til Przhino-aftalen, blot spundet ind i en positiv nyhed.

I går kunne man på Sobranski Kanal følge en hasteindkaldt samling i Makedoniens parlament. Resultatet af samlingen var, at 5. juni-valget blev udskudt på ubestemt tid. Valget den 5. juni var ellers allerede resultat af en udsættelse. Oprindeligt skulle der have været afholdt valg den 24. april.

Når der skal afholdes valg er det på grund af Przhino-aftalen, som blev indgået som en følge af aflytningsskandalen i 2015. Aflytningsskandalen leverede dokumentation for det, alle tænkende lokale i forvejen mente at vide: at Makedonien er blevet et autoritært kleptokrati, som er uforeneligt med EU- henholdsvis NATO-medlemskab. Przhino-aftalen repræsenterede en vej ud af moradset.

Samlingen blev også benyttet til at genindsætte de nationalkonservative VMRO-DPMNE-ministre, som ellers var blevet afløst af Socialdemokraterne (SDSM) i en regering, som udelukkende skulle være valgforberedende. Også den bredt sammensatte valgforberedende regering var en del af Przhino-aftalen. Mere om det senere.

Operationen lykkedes

Udsættelsen af valget bliver i det store hele udlagt som en sejr for regimets kritikere. Det gælder både for den folkelige kritik, som næsten hver aften i over en måned er kommet til udtryk ved demonstrationer i Skopje og de andre større byer i landet. Og det gælder også den internationale kritik, som EU og USA har stået i spidsen for. Eksempelvis skriver BBC, at udsættelsen af valget kommer efter pres fra ind- og udland.

En af løverne syd for Goce Delčev-broen. Medierne kalder nu demonstrationerne den farverige eller kulørte revolution, fordi de protesterende skyder med farvepatroner på bygninger og monumenter i byerne.
Præsident Gjorge Ivanovs masseamnesti udløste den 12. april de protestdemonstrationer, der siden – næsten hver aften – har gentaget sig. Medierne kalder nu demonstrationerne den farverige eller kulørte revolution, fordi de protesterende skyder med farvepatroner på bygninger og monumenter i byerne. Protesterne bliver i lige måde mødt med moddemonstrationer af regimets støtter.

I lyset af den seneste måneds begivenheder er det da også oplagt at se udsættelsen som en sejr til kritikerne og som udtryk for, at VMRO-DPMNE har bøjet sig. For det er netop VMRO-DPMNE, der hurtigt vil have gennemført et valg, og som hidtil har nægtet at udsætte det.

En udsættelse giver mere tid til at gennemføre de reformer, der var kernen i Przhino-aftalen. Et valg uden reformer vil med stor sandsynlighed blive vundet af VMRO-DPMNE, og det vil ikke blive anerkendt af regimets modstandere – inklusive det største oppositionsparti, SDSM.

VMRO-DPMNE har hidtil hævdet, at det var umuligt at aflyse valget, fordi det ville kræve, at det opløste parlament blev genindkaldt for at omgøre valgloven. Og det er forfatningsstridigt, sagde man. For blot et par dage siden var situationen, at alle partier minus VMRO-DPMNE havde tænkt sig at boykotte valget.

I går morges ændrede forfatningsdomstolen spillet. Domstolen meddelte, at man agtede at tage en sag op, som netop var indklaget af BDI. BDI er den albanske partner i regeringen, der domineres af VMRO-DPMNE. BDI mener, at opløsningen af parlamentet i begyndelsen af april var forfatningsstridig. Det har at gøre med, at valget endnu ikke var udskrevet, da parlamentet opløste sig.

Selvom forfatningsdomstolen endnu ikke har behandlet sagen, så var den blotte meddelelse om, at domstolen ville behandle sagen, nok til at parlamentsformand Trajko Veljanoski (VMRO-DPMNE) i går var nødt til at indkalde parlamentet for at aflyse valget den 5. juni.

BDI, den albanske juniorpartner, har dermed endnu engang bragt sig i en position, hvor partiet eventuelt fremstår som illoyal over for VMRO-DPMNE. Fuldstændig som tilfældet var, da april-valget blev udsat til 5. juni. Det er af mange grunde ingen ønskeposition for BDI.

Men illoyaliteten er netop kun eventuel.

Przhino-aftalen døde

Menduh Thaci, lederen af det albanske oppositionsparti PDSh, var vred i aftes. Han tonede frem på billedmedierne og meddelte, at udsættelsen af valget blot var en BDI-VMRO-DPMNE-leg. Med andre ord: det hele var aftalt spil.

For at forstå, at det ikke er helt usandsynligt, må man gøre sig klart, at flertallet af dommerne i forfatningsdomstolen regnes for at være en del af regimet. Det er ikke grebet ud af luften, når Thaci og andre går ud fra, at domstolen dømmer hvad den får besked på.

I den konkrete sag er det endda sådan, at en identisk sag tidligere har været præsenteret for forfatningsdomstolen, men den sag blev afvist, fordi forfatningsdomstolen dengang mente, at sagen lå uden for domstolens jurisdiktion.

Det er også sådan, at forfatningsdomstolen for ganske nylig udvidede fortolkningen af præsidentens beføjelser til at udstede amnesti. Amnestimuligheden omfatter nu for eksempel valgsvindlere. Ideen om at udvide fortolkningen kom fra tidligere indenrigsminister Gordana Jankuloskas advokat. Jankuloska (VMRO-DPMNE) er en af dem, der i adskillige forhold undersøges af den såkaldte særlige anklager, og som efterfølgende er blevet meddelt amnesti af præsident Ivanov (VMRO-DPMNE).

Men hvad får BDI og VMRO-DPMNE så ud af den eventuelle juleleg? Jo, VMRO-DPMNE-ministrene blev i går indsat igen. De var i en periode afløst af ministre udpeget af SDSM i den valgforberedende regering, hvis eksistens var en del af Przhino-aftalen. Men SDSM-ministrene trak sig ud af regeringen igen, da det gik op for dem, at valget ville blive udskrevet, selvom Przhino-reformerne ikke var gennemført.

De opsigelser, som SDSM-ministrene indleverede kort før parlamentets opløsning blev dog aldrig behandlet. Det er disse opsigelser, parlamentet som det første tog op i går. Man tog altså opsigelserne til efterretning og indsatte igen de oprindelige VMRO-DPMNE-ministre. Det betyder, at den overgangsregering, som er en del af Przhino-aftalen nu er en saga blot. VMRO-DPMNE er naturligvis banemand og med BDI’s stemmer.

Przhino-aftalen er således sat ud af kraft. Og hvis den ikke ligefrem er død, så trækker den i hvert fald ikke vejret. Hvad der således tager sig ud, som om VMRO-DPMNE retter ind efter inden- og udenlandsk pres og lader Przhino-aftalen få endnu en chance, er således muligvis reelt det modsatte.

I tiden omkring valgudskrivelsen – angiveligt relateret til en sexskandale – trak også BDI dets ministre ud af regeringen og indsatte i stedet nogle yngre, ukendte og uprøvede partimedlemmer som ministre. De nye skulle blot sidde indtil valget. Når valget nu er udskudt, kan man gætte på, at også de gamle BDI-ministre vender tilbage. Gættet er kvalificeret, fordi BDI’s leder Ali Ahmeti allerede tidligt sagde, at sådan ville det blive.

Således bliver alt som før – og dog.

Hoyt Yee og Johannes Haindl

To herrers tilstedeværelsen tyder på, at spillet endnu ikke er forbi.

Tyskland har for et par uger siden udpeget Johannes Haindl som særlig udsending. Han skal forsøge at afhjælpe den politiske krise, hedder det. Haindl er Tysklands ambassadør i Østrig. Han har allerede været i Skopje en gang, efter at han først besøgte Haag, Washington, Berlin og Athen. Og han kommer igen i dag.

I går ankom Hoyt Yee fra det amerikanske udenrigsministerium med samme mission.

Der slipper ikke meget ud om de to herrers præcise aktiviteter. Alene dét får lokale til at tro på, at det internationale samfund nu tager andre midler i brug for at få regimet til at rette ind.

"Makedonien: Przhino-aftalen er død" blev sidst opdateret: 2. september 2016 af Sax Strand

Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | En kommentar

Terroristen, martyren Mara Buneva

I det makedonske anekompleks flyder det med personer, hvis heltestatus er omstridt. En af dem er Mara Buneva. Terrorist, martyr eller begge dele, som man nu behager.

Mindeplade for Mara BunevaNede ved 13. november-kajen i det centrale Skopje, lige ud for den irske pub, De ved, finder man for tiden tre mindeplader for Mara Buneva. De bliver med jævne mellemrum udsat for hærværk, så det er muligt, der er færre, når De næste gang passerer stedet.

Mindeplade for Mara BunevaDet er også muligt, at flere er kommet til. Nye mindeplader kommer som regel i forbindelse med Mara Buneva’s dødsdag, den 13. januar. Der er i løbet af de seneste ti-tyve år opstået en tradition for at mindes Buneva blandt Republikken Makedoniens bulgarer – herunder de bulgarske mindretal.

Mindeplade for Mara BunevaHer nedenfor er eksempelvis et klip fra januar 2014. Ingen af de tavler, de forsamlede ved den lejlighed sætter op, er der længere. Tavlen med de røde bogstaver læser, at Mara Buneva døde i kamp mod de ”serbiske besættere”, mens tavlen med Buneva højt til hest udtrykker ønsket, at hendes minde måtte vare evigt. Den er skænket af borgere i Bosilegrad – altså vistnok det bulgarske mindretal i Serbien.

Buneva skød Velimir Prelić

Mara Buneva’s status som bulgarsk martyr og heltinde skyldes, at hun i 1928 skød og dræbte Velimir Prelić. Prelić var juridisk rådgiver for Serbiens guvernør i Skopje. Derpå skød hun sig selv.

Buneva var bulgarofil. Ved sin død tilhørte hun og handlede på vegne af den konstellation af den indre-makedonske revolutionære organisation (VMRO), som ønskede, at Makedonien skulle høre til Bulgarien. Organisationen var på det tidspunkt ledet af Ivan Mihailov alias Vancho Mihailov.

VMRO var en terrororganisation.

Eftersom det område, vi i dag kender som Republikken Makedonien, som følge af Balkankrigene tilfaldt Kongeriget Serbien, var VMRO’s aktiviteter i høj grad vendt imod Serbien. VMRO forstod sig som en modstandsbevægelse vendt imod den serbiske besættelse og serbificering. Serberne kaldte det nys erobrede territorium Sydserbien.

Mihailov’s VMRO blev senere kendt for – sammen med Ante Pavelić og muligvis Mussolini – at stå bag mordet i Marseilles på Kong Alexander I af Serbien. Kongemordet i 1934 kostede også den franske udenrigsminister Louis Barthou og en chauffør livet.

Alexander I og hans kollega Zar Boris i Bulgarien arbejdede på det tidspunkt for en ”normalisering” af det dårlige forhold mellem Bulgarien og det, der nu var blevet til Jugoslavien. VMRO var ikke interesseret i en sådan normalisering, for det var ensbetydende med at Bulgarien skulle opgive Makedonien.

Frihedskæmper viger for terrorist

Efter Anden Verdenskrig blev Sydserbien til den Socialistiske Republik Makedonien, som var en selvstændig politisk enhed og endda en konstitutiv del af Forbundsrepublikken Jugoslavien.

I efterkrigstiden har kommunisternes historikere gjort alt hvad de kunne for at fejre de konstellationer af VMRO, som ønskede et selvstændigt eller i hvert fald autonomt Makedonien. Og Mara Buneva må i den sammenhæng nødvendigvis fremstå som en partykiller – en terrorist. Mara Buneva var på den forkerte, storbulgarske side.

Det blev ikke bedre af, at Bulgarien var på tysk og dermed fascistisk side i Anden Verdenskrig. De bulgarske besættere benyttede lejligheden til at opsætte en mindesten for Mara Buneva, som naturligvis blev fjernet af de kommunistiske myndigheder efter krigen.

Mindeplade for Mara Buneva, 1943
Foto: anonym via www.omda.bg 

Titos kommunister var meget effektive i at udslette sympati for den Storbulgarske idé i den Socialistiske Republik Makedonien. Det er først efter Jugoslaviens opløsning og Republikken Makedoniens selvstændighed, at en karakter som Mara Buneva igen kan trækkes frem af glemslen og gøres til genstand for årlige processioner for en lille bulgarsk ”menighed”. Og så er hun altså fortsat så upopulær, at mindepladerne hurtigt forsvinder eller bliver ødelagt.

Mara Buneva var fra Tetovo

Turist i MakedonienMara Buneva blev født i Tetovo i 1902. På det tidspunkt lå byen i Det osmanniske Rige i provinsen eller Vilayetet Kosovo. Osmannerne kaldte byen for Kalkandelen, mens provinshovedstaden Skopje dengang hed Üsküb.

Balkankrigene i 1912-13 rev Makedonien ud af Det osmanniske Rige og gjorde det, vi i dag kender som Republikken Makedonien, herunder dele af Vilayetet Kosovo, til Sydserbien. I Første Verdenskrig blev området administreret af Bulgarien sammen med kejserens Tyskland og Østrig-Ungarn. I 1915-18 var Bunevas far således borgmester i Tetovo.

Efter verdenskrigen kunne Buneva følge med i, hvordan serberne koloniserede området, og fra 1919 stabiliserede riget mod nord sig endda i SHS-staten –  senere Jugoslavien. Det var i denne håbløse situation, at Buneva lod sig hverve for Mihailovs VMRO, som holdt til i Sofia.

I Sofia blev hun trænet i den terroristvirksomhed, hun den 13. januar 1928 udførte i Skopje.

Litteratur:

  • Misha Glenny: The Balkans, 1804-2012: Nationalism, War and the Great Powers. Penguin 1999/2012
  • Wolfgang Libal: Mazedonien zwischen den Fronten. Junger Staat mit alten Konflikten. 1993
"Terroristen, martyren Mara Buneva" blev sidst opdateret: 2. september 2016 af John Petersen

Udgivet i Makedonien, Turist i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | En kommentar

Uro i Makedonien for fjerde dag i træk

Her til aften demonstrerer borgere i Republikken Makedonien endnu engang imod regimet, mens regimets støtter demonstrerer imod de demonstrerende.

I middags udskrev parlamentsformand Trajko Veljanoski (VMRO-DPMNE) valg i Makedonien. Det var ventet. Men fordi valgudskrivelsen af mange bliver opfattet som det sidste søm i det makedonske demokratis ligkiste, er demonstrationerne i aften ekstra massive.

Skopje 16. april 2016. Protesterende forhindres tidligt på aftenen i at nå frem til præsident Ivanovs kontor og til VMRO-DPMNE's hovedkvarter
Skopje 16. april 2016. Protesterende forhindres tidligt på aftenen i at nå frem til præsident Ivanovs kontor og til VMRO-DPMNE’s hovedkvarter.

Skopje 16. april 2016. Protesterende demonstranter bliver lidt senere forhindret i at nå frem til parlamentsbygningen.
Skopje 16. april 2016. Protesterende demonstranter bliver lidt senere forhindret i at nå frem til parlamentsbygningen.

Skopje 16. april 2016. De protesterende bliver endnu engang stoppet. Denne gang forhindres de i at nå frem til regeringsbygningen. Senere på aftenen får de dog lov at passere.
Skopje 16. april 2016. De protesterende bliver endnu engang stoppet. Denne gang forhindres de i at nå frem til regeringsbygningen. Senere på aftenen får de dog lov at passere.

Hvis valget den 5. juni bliver afholdt, vil det med stor sandsynlighed blive vundet af det nationalkonservative, makedonske VMRO-DPMNE. Der er nemlig ikke ændret på de forhold, som i de seneste mange valg har ført til sikker sejr for partiet.

Det første forhold er, at de medier, der når ud til flest borgere, er en del af regimet selv. Det andet, at valglisterne er fejlbehæftede, hvilket enten giver mulighed for valgsvindel eller simpelthen er udtryk for valgsvindel. Der er mange andre forhold, som regimet har fordel af, men netop disse to har været i fokus i tiden op til valget blev annonceret.

Socialdemokraterne (SDSM) meddelte allerede den 6. april, at oppositionspartiet agter at boykotte valget, fordi forholdene ikke er blevet ændret.

Det var ellers formålet med den såkaldte Przhino-aftale, at der skulle ændres på de ovennævnte forhold, så der kunne afholdes et valg, der af hele befolkningen kunne regnes for legitimt. Valgforberedelsen skulle varetages af en overgangsregering, hvor også oppositionspartiet SDSM fik overdraget et par ministerposter.

Men det lykkedes ikke, mener SDSM og andre af regimets kritikere.

SDSM-ministrene er nu trukket ud af regeringen. De socialdemokratiske ministres opsigelser blev godt nok ikke godkendt af parlamentet, inden det, i overensstemmelse med proceduren for afholdelse af valg, opløste sig selv den 6. april.

Men regeringen har efterfølgende annulleret alle beslutninger, som SDSM-ministrene nåede at tage i deres korte embedsperiode, så opsigelserne er taget til efterretning. Og vice-ministrene fra VMRO-DPMNE har taget over.

Selvom valgudskrivelsen er en god grund til at demonstrere, hvis man tænker som SDSM og de øvrige modstandere af regimet, så blev det præsident Gjorge Ivanov, som allerede tirsdag fremprovokerede protestdemonstrationer, som nu fortsætter for fjerde dag i træk.

Præsident Ivanov giver amnesti til politikere

Hvis Veljanoski hamrede det sidste søm i ligkisten, så stod Præsident Gjorge Ivanov (VMRO-DPMNE) for det næstsidste. Tirsdag dekreterede Ivanov et stop for alle retssager, der er en følge af aflytningsskandalen. Han henviste til sine forfatningsmæssige beføjelser.

Dermed sejlede han for alvor Przhino-processen på grund. Den såkaldte særlige anklagers rolle er nemlig også en del af Przhino-aftalen. Med præsident Ivanovs “amnesti” bliver den særlige anklager reelt sat ud af spillet, fordi hendes funktion er at undersøge netop de forhold, der udspringer af aflytningsskandalen.

Vi har her på bloggen argumenteret for, at det er den særlige anklager, der bærer håbet om forandring til det bedre i Makedonien. Et frit og fair valg gør det ikke. Hvis argumentet holder, så er præsident Ivanovs “amnesti” naturligvis egnet til at slukke håbet for et fremtidigt, demokratisk Makedonien.

I hvert fald, hvis man mener et demokrati, der er foreneligt med de værdier, EU og NATO hævder at stå for.

Det er på den baggrund, at borgerne nu for fjerde aften i træk protesterer i Skopjes centrum. Og det er på samme baggrund, at regimets støtter arrangerer moddemonstrationer uden for SDSMs hovedkvarter.

Den særlige anklager meddelte torsdag, at staben fortsætter arbejdet uagtet Ivanovs “amnesti”. Man anerkender tilsyneladende ikke Ivanovs beslutning. Det er uklart, hvordan den særlige anklager mener at kunne komme uden om præsidentens beslutning og dermed altså vriste Przhino-processen fri af grunden.

"Uro i Makedonien for fjerde dag i træk" blev sidst opdateret: 2. september 2016 af John Petersen

Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien, Medier i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Uro i Makedonien for fjerde dag i træk

Albanske ministre forlader regeringen i Makedonien

Albanske ministre fra partiet BDI har i dag opsagt deres stillinger. Den politiske situation i Makedonien var i forvejen notorisk uklar. Nu er det værre.

Albanske ministre forlader regeringen i Makedonien

Partiet BDI har i dag trukket sine ministre ud af den makedonske regering. BDI har sammen med det dominerende, nationalkonservative, makedonske VMRO-DPMNE et solidt flertal i parlamentet. BDI og VMRO-DPMNE var således grundstammen i regeringen indtil landets politiske krise førte til såkaldte Przhino-aftale.

Med Przhino-aftalen kom en bred ”overgangsregering”, der foruden ministre fra flertalspartierne også tæller ministre fra oppositionspartiet SDSMs rækker. Det politiske situation var således i forvejen kompliceret, og nu har de albanske ministre altså trukket sig.

En anden del af Przhino-aftalen går ud på, at der skal afholdes valg, når en række reformer er gennemført, der kan sandsynliggøre at valgresultatet vil afspejle et informeret folks vilje. Valget er allerede blevet udsat én gang, fra 24. april til 5. juni, fordi reformerne ikke blev ført ud i livet. Og det er sandsynligt, at det sker endnu en gang.

Den gældende valgdato, 5. juni, medfører ifølge valgloven, at parlamentet på onsdag den 6. april opløser sig selv for at gå i valgkamp. Den siddende regering er ”forretningsministerium”, indtil valget. Det er således uklart, hvem der udgør landets overgangsregering indtil onsdag, og således også, hvem der herefter udgør forretningsministeriet.

Forlader BDI regeringen?

De albanske ministres afsked er koordineret af BDI, fremgår det af udtalelser fra partiets talsmænd. Det tyder på, at partiet trækker sig helt ud af regeringen. Men det har partiet strengt taget endnu ikke sagt. Dermed er der mulighed for, at partiet udpeger nye ministre og således forbliver i regeringen.

Hvis BDI trækker sig helt ud af regeringen, så ligner det et brud på Przhino-aftalen. Det ville være yderst mærkeligt, hvis det var tilfældet, for det ville være et svigt over for USA og EU, hvilket ikke er BDIs politik.

I en skriftlig meddelelse har BDI da også ladet vide, at man nu vil tænke sig om i et par dage.

Handler det bare om sex?

Hvis man et øjeblik leger med den tanke, at BDI bliver i regeringen og udpeger nye ministre, så melder spørgsmålet sig naturligvis, hvorfor de gamle ministre skulle udskiftes?

Der er ikke noget, der tyder på, at de gamle albanske ministre er faldet i unåde i partitoppen. Så det er ikke forklaringen.

Den nævnte skriftlige meddelelse peger derimod på en sexskandale, som Makedoniens borgere i den forløbne uge har diverteret sig med. Borgerne kan på en lækket telefonaflytning følge med i, hvordan vice-premierminister Musa Xhaferi og parlamentsmedlem Ermira Mehmeti efter alt at dømme dyrker telefonsex. Begge er fra BDI. Xhaferi er gift, mens Mehmeti er fraskilt.

Telefonaflytningen adskiller sig fra de øvrige lækkede telefonaflytninger i den aflytningsskandale, der har hærget Makedonien siden februar 2015. Den aktuelle aflytning har nemlig ingen afsender, mens alle de øvrige aflytninger er offentliggjort af oppositionspartiet SDSM. Aflytningen adskiller sig også ved, at forholdet mellem Xhaferi og Mehmeti er af privat karakter. Det har ingen politisk relevans.

BDI fæstner sig i meddelelsen ved netop det. At de som ligger inde med aflytningerne nu går over stregen og offentliggør forhold, der intet har at gøre i offentligheden. Offentliggørelsen af sexaflytningen er altså anledning til, at BDI trækker og eventuelt udskifter sine ministre. Men der er ingen forklaring på, hvilken forskel det gør, at BDI indsætter nye ministre. Hvis det altså er det, der kommer til at ske.

Det er på den baggrund ikke overbevisende, at det blot skulle handle om telefonsex. Derfor har BDI i dag bidraget til yderligere at sløre den i forvejen aldeles uklare politiske situation.

Statsministeriet eller ЧК i Skopje, Makedonien
Statsministeriet eller ЧК i Skopje, Makedonien

"Albanske ministre forlader regeringen i Makedonien" blev sidst opdateret: 2. september 2016 af John Petersen

Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , | Kommentarer lukket til Albanske ministre forlader regeringen i Makedonien

Skopje: Symbolpolitisk rundkørsel

I februar indviede Skopjekommunen Cair et monument for UÇK-krigerne i rundkørslen på Lazar Trpovski. Nabokommunen følger nu op med et kæmpekors, og balladen er sikret.

Rundkørslen på Lazar Trpovski med det nye UÇK-monument, Skopje-Cair.
Rundkørslen på Lazar Trpovski med det nye UÇK-monument, Skopje-Cair.

Den 16. februar stimler en menneskemængde sammen, hvor Lazar Trpovski krydser Makedonska Brigada. De er der for at indvie et nyt mindesmærke i rundkørslens midte. Monumentet er en sort dobbeltørn, albaneres fælles symbol. De forsamlede kan under dobbeltørnen læse datoen 16. februar 2001.

De forsamlede skyder et betragteligt antal selfier med dobbeltørnen og Café Baron i baggrunden, og resten af planeten kan herefter dele fornøjelsen med de forsamlede efter behov.

Den 16. februar 2001 er den dag, den væbnede konflikt mellem regeringsstyrker og albanske oprørere begyndte. Med konflikten fik oprørerne i NLA eller UÇK-Makedonien fremtvunget en ny forfatning. Den nye forfatning inkluderer både makedonerne, albanerne og andre, mens den forkastede forfatning ville gøre Makedonien til makedonernes stat alene.

De gamle UÇK -krigere er helte i stort set alle albaneres optik, mens det modsatte gør sig gældende blandt makedonerne. Man kan godt hævde, at både makedonere og albanere rationelt set burde prise UÇK-oprørerne, hvis man altså synes, den eksisterende forfatning er værd at fejre. Men mange makedonere ser sådan på det, at UÇK-krigerne i virkeligheden ønskede et Storalbanien, og at de således udgjorde en trussel for statens integritet, og absolut ikke en redning.

Uanset synet på konflikten i 2001, så er dobbeltørnene under alle omstændigheder et eksklusivt symbol for det albanske befolkningselement. Cair Kommune regeres af det albanske parti BDI, som også står bag monumentet.

Butel opfører et kæmpekors

Turist i MakedonienLørdag den 27. februar stimler endnu en folkemængde sammen. Denne gang i rundkørslen, hvor Butelska møder Boca Ivanovska. Denne anden rundkørsel ligger 700 meter NØ for den første, men denne ligger i nabokommunen Butel.

Butel er i lighed med Cair en blandet kommune, men her har det nationalkonservative, makedonske VMRO-DPMNE magten. VMRO-DPMNE og kommunen Butel har fået en gave af World Macedonian Congress, nemlig et beløb til at opføre et ortodokst kæmpekors i rundkørslen.

De forsamlede er i rundkørslen for at overvære, at grundstenen til korset bliver lagt, og de tilkaldte ortodokse præster hælder sandsynligvis en flaske Rakia ud over grundstenen, som man har for vane på disse kanter. Og den glade giver, Todor Petrov, holder en tale og så videre.

Der bliver igen skudt et betragteligt antal selfier; denne gang med politiopbud, præster og tømmerhandelen i baggrunden, og resten af verden kan herefter dele fornøjelsen med de fremmødte.

Når der er politiopbud, er det fordi også dette symbol opfattes som eksklusivt. Korset symboliserer det makedonske befolkningselement, og politiopbuddet vidner om, at myndighederne forudser utilfredshed blandt albanerne. De fleste albanere i Butel er muslimer.

Todor Petrov får da også et par på skrinet i løbet af aftenen. Øretæverne bliver dog ikke uddelt i rundkørslen, men falder angiveligt nede i midtbyen. Herefter cirkulerer et billede af Todor Petrov på en båre med en beskyttende krave om halsen. Billedet er taget på en skadestue.

Sæsonpatriotisme

Nu mødes enderne i den symbolpolitiske rundkørsel. Landspolitikerne og mange andre kommer på banen. Der er jo snart valg.

Artan Grubi fra BDI siger på TV21, at korset i Butel truer den etniske sameksistens, og han advarer om, at BDI’s tilhængere i kommunen Butel med alle lovlige midler vil søge at forhindre opførelsen af korset.

Borgere i Butel, som ikke føler sig repræsenteret ved korset, og som eventuelt opfatter det som en trussel, har tilsyneladende en ven i Artan Grubi og BDI.

Grubi hævder endda, at Butel Kommune har begået en procedurefejl, idet man ikke har fulgt Badinter-princippet. Det betyder kort fortalt, at det albanske mindretal ikke har bifaldet ideen om et kors i rundkørslen, fordi det ikke er blevet spurgt. Og så er beslutningen ikke lovlig.

I forhold til byggeri og byplanlægning overholder man dog heller ikke love og regler i Cair Kommune, hvor Grubi’s BDI-parti hersker.

Og VMRO-DPMNE-partiformanden Nikola Gruevski aflægger Todor Petrov et besøg på hospitalet, og der cirkulerer igen billeder af det på de sociale medier.

Og Gruevski og VMRO-DPMNE mener at forbrydelsen bør opklares, og at det er politi- og indenrigsminister Oliver Spasovski’s skyld, at det ikke er sket. Korsfareren og voldsofferet Todor Petrov har – ligesom de borgere, der føler sig truet af det albanske mindretal – en ven i Nikola Gruevski, må de forstå.

Og Todor Petrov meddeler, at man også vil forære kors til Skopjes øvrige blandede bydele. Man kan således forudse flere bataljer i tiden fremover, som i hvert fald på overfladen er etnisk betingede.

Er det hele iscenesat?

Det er let at få den tanke, at der nok er en forbindelse mellem aktiviteterne i de to rundkørsler. Det er således nærliggende at tro, at korset i Butel er en reaktion på dobbeltørnene i Cair. Man kan også tænke videre, at aktiviteterne i rundkørslerne er koordinerede med henblik på at skabe den slags problemer, der får folk til at stemme på BDI og VMRO-DPMNE.

Det er under alle omstændigheder sådan, at folk simpelthen går ud fra, at etniske uroligheder bliver iscenesat for at give medvind til de nationalistiske partier. Ja, man har faktisk gået og ventet på det, fordi der snart er valg.

Den socialdemokratiske indenrigs- og politiminister Spasovski mere end antyder, at det er sådan, det hænger sammen. For blot at nævne en enkelt analytiker, der også peger på sammenhængen, kan man tage Alajdin Demiri:

Demiri mener, at korset er en følge af dobbeltørnen, og at det hele er iscenesat for at indhylle de hidtidige regeringspartier, BDI og VMRO-DPMNEs, kriminalitet og korruption i tåge. Og det er et kendt fænomen, siger han, at nationalisterne skaber sig vælgerkapital på denne måde.

Både Spasovski og Demiri vurderer i øvrigt, at vælgerne i Makedonien denne gang ikke er i humør til manipulation og iscenesatte etniske uroligheder.

Hvis de har ret i det første, at det hele blot er udtryk for manipulation og iscenesættelse, så kan man naturligvis kun håbe, at de også har ret i det andet: at folk ikke gider mere vrøvl.


Kommunerne Çair/Čair/Çayır og Butel i det nordlige Skopje

"Skopje: Symbolpolitisk rundkørsel" blev sidst opdateret: 2. september 2016 af Sax Strand

Udgivet i Makedonien, Turist i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , | 6 kommentarer

Makedonien: udsat valg åbner mulighed for demokrati

Udsættelse af parlamentsvalget i Makedonien fornyer håbet om, at et EU- og NATO-kompatibelt demokrati er muligt i Makedonien. Den politiske situation er dog uklar.

Makedonien: udsat valg åbner mulighed for demokrati

Det var ikke med regimets gode vilje, at Makedoniens parlament i aftes stemte for udsættelse af parlamentsvalget til den 5. juni. Valget skulle have været gennemført den 24. april, og denne valgdato var og er en del af den såkaldte Przhino-aftale, som man altså nu fraviger.

VMRO-DPMNE, som er det nationalkonservative, store makedonske regeringsparti ønskede at gennemføre valget som planlagt, og det ønskede regeringspartneren, det albanske BDI, også. BDI skiftede mening søndag. Dermed banede BDI vej for udsættelsen af valget, men man svigtede også regeringspartneren VMRO-DPMNE og bidrog dermed til usikkerhed om den øjeblikkelige politiske situation.

Når valget er udsat, betyder det, at der er tid til at gennemføre flere af de substantielle dele af Przhino-aftalen inden valget. Det er de dele, der eventuelt vil sikre, at valget kan kaldes demokratisk, og at resultatet af alle kan regnes for legitimt.

Krise i MakedonienDet drejer sig helt aktuelt om at rense valglisterne for afdøde, dobbeltgængere og andet i den svindelfremmende sfære, ligesom en aftale om fair mediedækning er alfa omega.

Przhino-aftalen blev presset igennem af EU og USA som en direkte følge af landets politiske krise, hvis dybde blev afsløret med aflytningsskandalen i 2015. Det samme gjorde den aktuelle udsættelse af valget.

Partiernes syn på Przhino-aftalen

Begge regeringspartier har hidtil insisteret på, at man skulle holde sig til aftalen – altså Przhino-aftalen – når det gjaldt valgdatoen. VMRO-DPMNE har slået på, at der ikke er nogen seriøse argumenter for at skubbe valgdatoen. Den eneste grund er, at oppositionen ser ud til at tabe valget, hævder partiet.

Partiet har fået massiv støtte af diverse interessenter eller klienter i de dominerende medier, der i større eller mindre grad er en del af regimet selv. Klienterne optræder med titler som ”ekspert” eller ”programvært”, selvom de naturligvis reelt er parter i konflikten.

Oppositionen med det socialdemokratiske SDSM i spidsen ønskede at udsætte valget, og oppositionens argument var på sæt og vis det samme som regeringspartiernes: man ønskede at holde sig til Przhino-aftalen.

For SDSM var det blot afgørende, at man ønskede at prioritere formålet med Przhino-aftalen, fremfor selve valgdatoen.

I lyset af aflytningsskandalens afsløringer er det indlysende rigtigt, at hvis et valg den 24. april var blevet gennemført, så ville det sandsynligvis have ført til en fortsættelse af alt det, som det var Przhino-aftalens formål at forhindre. Det skyldes, at de substantielle dele af Przhino-aftalen ikke er blevet gennemført eller er blevet gennemført for sent til at virke.

Regimet ville kunne køre videre på et grundlag af svindel, misinformation og magtmisbrug, og det ville fortsat ikke have været foreneligt med de værdier, EU og NATO hævder at forsvare.

Ifølge SDSM er det regeringspartiet VMRO-DPMNE, der har obstrueret eller forsinket gennemførelsen af de substantielle dele af aftalen. Ifølge VMRO-DPMNE er det omvendt. SDSM’s motiv skulle være, at man hele tiden har ønsket at udsætte valget, fordi man ikke står til at vinde det.

Ali Ahmetis tale i Gostivar

USA og EU har ikke gjort nogen hemmelighed af, at de er enige med oppositionen i, at det er VMRO-DPMNE og dets leder Nikola Gruevski, der obstruerer gennemførelsen af de substantielle dele af Przhino-aftalen.

Det er også EU og USA, der har fremtvunget udsættelsen af valget til den 5. juni. Allerede i slutningen af januar meddelte USA og EU, at man den 20. februar ville vurdere, om det ville være muligt at afholde demokratiske valg allerede den 24. april. Altså, om de substantielle dele af Przhino-aftalen kunne siges i tilstrækkelig grad at være ført ud i livet.

Vurderingen kom søndag og den var negativ.

Uanset EU og USA’s synspunkt, så krævede en ændring af valgdatoen et flertal i parlamentet for at omgøre udskrivelsen af valget. Og regeringspartierne VMRO-DPMNE og BDI råder over et solidt flertal i parlamentet.

Et BDI partikonvent i Gostivar søndag kl. 13.00 ændrede spillet. Ali Ahmeti meddelte lige ud, at BDI ikke ville svigte sine partnere i det internationale samfund, og derfor – og det var det helt nye signal – var valgdatoen ikke var det vigtigste.

På den baggrund kunne et parlamentsflertal i aftes beslutte, at valget bliver udsat til den 5. juni.

Men dermed bliver den politiske situation mere uklar. Uklar, fordi regeringspartierne jo gik hver sin vej. Men også uklar på den måde, at Ali Ahmetis BDI nu har bragt sig selv og dermed albanerne ind i centrum af den politiske krise – på vestens side.

Ahmeti har hele tiden forsøgt at få BDI og albanerne til at stå som en del af løsningen, mens det ikke måtte være muligt for anti-albanske røster at fremstille albanerne som en del af problemet, som lakajer for USA og vesten. Det er der nu i princippet åbent for.

Selvom udskydelsen af valget giver ekstra tid til at gennemføre reformer, og dermed i princippet håb om forandring, så er håbet spinkelt. Det er meget muligt, at man når valget nærmer sig står i den samme situation som nu: at alt reformarbejde er blevet obstrueret.

Przhino-grafik

Et samarbejde af NGO’er, MERC 23, har fremstillet en grafik, der viser, om, i hvilken grad, og med hvor stor forsinkelse, de forskellige dele af Przhino-aftalen er blevet gennemført.

Przhino-aftalen hedder sådan, fordi den kom i stand i EU’s villa i kvarteret Przhino (Пржино) den 2. juni 2015.

"Makedonien: udsat valg åbner mulighed for demokrati" blev sidst opdateret: 2. september 2016 af Sax Strand

Udgivet i Krise i Makedonien, Makedonien, Medier i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , | En kommentar

Mother Teresa var fra Üsküb

Mother Teresa er en del af det romersk-katolske religiøse inventar. Naturligvis. Men jordisk set stammer hun fra et Europa, de fleste har glemt – fra byen Üsküb i provinsen Kosovo.

I denne tid er der Mother Teresa her og der og alle vegne, fordi den lille nonne posthumt er på vej mod en helgenkåring. De fleste kender Mother Teresa fra hendes virke i Calcutta. Færre ved, at hun blev født i Skopje i 1910. Skopje eller Üsküb, som osmannerne kaldte byen, var dengang en del af Det Osmanniske Rige.

I dag ligger Skopje i Republikken Makedonien, men dengang var byen provinshovedstad i det osmanniske Kosovo – Kosovo Vilayet. Albanerne, herunder Mother Teresas familie, kalder byen Shkupi.

Bronzetavle med citat af Mother Teresa, som nu om dage pryder betydningsfulde bygninger i Skopje, Shkupi eller Üsküb
Bronzetavler med citater af Mother Teresa pryder nu om dage betydningsfulde bygninger i Skopje, Shkupi eller Üsküb – på makedonsk og engelsk.

Hvilket er så Mother Teresas fødeland? Tja, en faktaboks fra Danmarks Radio hævder for eksempel, at det skulle være Serbien (DR gør det igen den 4. september, red.), og andre vil skrive Makedonien. Men det er henholdsvis forkert og misvisende. Fakta i denne sammenhæng er nok ikke egnet til en faktaboks, fordi faktabokse jo ikke har til hensigt at forvirre læsere.

Men sandheden om Mother Teresas fødeland er dog egnet til noget andet. Den kan minde moderne mennesker om, hvor anderledes Europa var før Den første Verdenskrig, og hvorfor Mother Teresa er både uomgængelig og fremmed for Republikken Makedonien.

Uomgængelige Mother Teresa

Mother Teresa er uden sammenligning Skopjes mest berømte bysbarn, og Republikken Makedonien har i de senere år flashet denne fjer i hatten.

Turister kan dårligt undgå at få øje på det, når de besøger byen, for Mother Teresa-mindebygningen er opført midt på det centrale hovedstrøg. På Makedonienpladsen finder man desuden en mindesten, som er placeret dér, hvor Mother Teresa blev født for godt 100 år siden.


Mother Teresa-mindebygningen på Ulica Makedonija centralt i Skopje.Mother Teresa-mindebygningen på Ulica Makedonija centralt i Skopje.

E65 forbinder Skopje med Tetovo og Gostivar og Ohrid længere mod syd. Det meste af af strækningen er motorvej, og den fik for et par år siden navnet Mother Teresa, eller Мајка Тереза henholdsvis Nënë Terezë på makedonsk og albansk.

Det samme gjorde hospitalet på vejen Vodnjanska, ligesom også Vodnjanska blev omdøbt til Mother Teresa.

Der blev også monteret bronzetavler på betydningsfulde bygninger i byen med citater af Mother Teresa. Også på bygninger, som er led i Republikken Makedoniens nationalkonservative manifestation, projektet Skopje 2014.

Og så videre.

Men selvom Mother Teresa i nutidens Skopje i den grad er hevet frem i lyset, er hendes baggrund repræsentativ for alt andet end dagens Republikken Makedonien.

Født mellem albanske oprør

Mother Teresa blev født den 26. august 1910. Hun blev døbt Anjezë Gonxhe Bojaxhiu og tog først navnet Teresa som voksen i forbindelse med sit nonneløfte. Forældrene var albanske katolikker.

Provinsen Kosovo bestod omtrent af det nuværende nordvestlige Makedonien samt Kosovo og Sandjak-regionen (imellem Montenegro og Serbien), som dog var besat af Østrig-Ungarn. Og 1910 var et begivenhedsrigt år i provinsen Kosovo.

De såkaldte ungtyrkere var på den tid i færd med at overtage resterne af Det Osmanniske Rige. Ungtyrkerne var moderne og tænkte oprindeligt i frihed, lighed og broderskab, hvilket i sammenhængen og med en nutidig sprogbrug ville beløbe sig til multikulturalisme og decentralisering.

Men under indtryk af især Østrig-Ungarns anneksion af Bosnien-Hercegovina i 1908 og bulgarernes selvstændighedserklæring, opgav ungtyrkerne den liberale tankegang og slog ind på en nationalistisk og centralistisk vej. Det skulle være slut med, at riget skallede af i periferien.

Centralismen førte til et oprør med centrum i provinsen Kosovo. En af lederne var Isa Boletini. Han samlede de albanske klanledere, som aflagde den traditionelle ed på, at man ville stå sammen imod ungtyrkernes centralisme. I foråret gik man til angreb på de osmanniske forlægninger i bl.a. Pristina, og man blokerede også jernbaneforbindelsen mellem Skopje og Pristina i Kaçanik-passet.

Osmannerne satte tingene på plads hen over sommeren 1910. Albanske sprogskoler og bøger blev igen lukket og forbudt, og også det ellers nys opfundne albanske alfabet blev forbudt.

Og så blev Mother Teresa født.

Skelsåret 1912

Da Mother Teresa var halvandet år gammel, brød endnu et oprør ud. Det skulle blive det sidste i rækken af albanske oprør, og den osmanniske regering endte med at acceptere oprørernes krav.

Oprøret i 1912 var koordineret af blandt andre Hasan Prishtina og Ismail Qemali. Det startede i januar i det vestlige Kosovo og førte oprørerne helt ned til Mother Teresas Skopje, som de ”befriede” i august, mens Mother Teresa fyldte to år.

Det vigtigste krav var autonomi for i hvert fald fire af de albansk dominerede vilayeter eller provinser, som så skulle forenes i én samlet provins, Vilayet Albanien. Det var vilayetet Scutari eller Shkodër i Nordalbanien, vilayetet Kosovo som jo omfattede Skopje, vilayetet Monastir, som vi idag kender som Bitola i det sydlige Republikken Makedonien, og vilayetet Ioannina i det sydlige Albanien og nordlige Grækenland.

Men den 8. oktober brød den første balkankrig ud. Montenegro, Bulgarien, Serbien og Grækenland smed osmannerne ud af Balkan og delte rovet. Ideen om en stor og samlet autonom albansk provins var død.

Skopje blev sammen med det område, vi i dag kender som Republikken Makedonien, annekteret af Kongeriget Serbien og kaldt Sydserbien, indtil Titos Jugoslavien etablerede den socialistiske delstat Makedonien.

Den 28. november 2012 erklærede Vilayetet Albanien selvstændighed. Dermed erklærede man også, at man ikke ønskede at blive opslugt af de erobrende lande i Balkanalliancen. Det selvstændige Albanien, som vi kender det i dag, kom selvsagt ikke til at omfatte alle ”de albanske lande” i Vilayet Albanien.

Mother Teresa er fremmed for Makedonien

Mother Theresas far var i høj grad en mand af provinsen Kosovo. Han hed Nikollë Bojaxhiu og flyttede til provinshovedstaden Skopje som ung. Han opnåede sæde i byrådet, selvom han var katolik. Han kom vistnok fra den anden store by i provinsen Kosovo, nemlig Prizren, mens fru Dranafile formentlig kom fra Gjakova.

Turist i MakedonienBojaxhiu blev meget velhavende, og var blandt andet med til at bygge og finansiere den ovenfor nævnte jernbane, der forbandt Skopje med Pristina. Og et af hans firmaer opførte Skopjes første teater.

Han var sikkert ikke begejstret for Kongeriget Serbiens landnam. Og de forberedende massakrer, ApisSorte Hånd udførte blandt albanere, inden Serbiens regulære tropper nåede frem i 1912, har han sandsynligvis heller ikke brudt sig om.

I hvert fald blev Bojaxhiu engageret i at arbejde for albanernes rettigheder på de nye serbiske betingelser. Bojaxhius politiske virke kostede ham muligvis livet. Han døde efter et politisk møde i Beograd i 1919 og blev måske forgiftet. Mother Teresa har engang talt om det som et ubekræftet rygte, men et rygte er det i hvert fald.

Det er også kendt, at Bojaxhiu på dagen for den albanske uafhængighedsklæring i 1912 arrangerede et møde, hvor bl.a. Hasan Prishtina deltog. Det var i sådanne sammenhænge Mother Teresa trådte sine barnesko.

Nutidens Skopje er et resultat af Kongeriget Serbiens kolonisering af området, af Titokommunismens gøren og laden, og af de skiftende identitetspolitikker, som den uafhængige republik Makedonien har forsøgt sig med siden 1992. Og den albanske del af befolkningen bekender sig – dengang som nu – fortrinsvis til Islam.

Mother Teresas katolske, osmannisk-albanske baggrund peger i alle andre retninger, og hendes familie udvandrede da også i ’30erne til Tirana i Albanien, mens hun selv allerede som 18-årig forlod Skopje for aldrig siden at vende tilbage.

Mother Teresa var fra Üsküb.

Kuriosum: Om fodbolddronen i Beograd

Oprørene i de albanske dele af Det Osmanniske Rige fra 1909-12 blev blandt andre ledet af Isa Boletini og Ismail Qemali, som beskrevet ovenfor. I de selvsamme oprør blev Kastriotifamiliens flag for første gang brugt som samlingspunkt for alle albanere. Det røde flag med den sorte dobbeltørn blev også staten Albaniens flag.

Det var netop denne symbolverden, der blev benyttet, da fodbolddronen med flag sænkede sig over UEFA-kvalifikationskampen mellem Albanien og Serbien i oktober 2014.

Flaget viste den sorte albanske dobbeltørn på en rød baggrund, som tegnede et “Storalbanien”, og den var flankeret af portrætter af netop Isa Boletini og Ismail Qemali.

Litteratur:

 

"Mother Teresa var fra Üsküb" blev sidst opdateret: 4. september 2016 af John Petersen

Udgivet i Makedonien, Skopje 2014, Turist i Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | 3 kommentarer

Valglister i centrum af Makedoniens politiske krise

Przhino-partierne er nu enige om, hvordan Makedoniens valglister skal føres ajour. Fejlbehæftede og fixede valglister er helt centrale for den politiske krise. Men hvorfor er der ikke i forvejen styr på det?

Valglisterne i Republikken Makedonien er mangelfulde. Det er alle i landet enige om. Men de er også fixede i den siddende regeringskoalitions favør. Hvis nogen var i tvivl om dette, så ophørte tvivlen, da aflytningsskandalen rullede i løbet af 2015.

Aflytningsskandalen var netop baggrunden for, at de fire mest betydningsfulde partier i Makedonien i juni og juli 2015 indgik Przhino-aftalen med henblik på at skabe en overgang fra det nuværende autoritære kleptokrati til et mere EU- og NATO-kompatibelt styre. Aftalen blev tvunget frem af EU og USA. Partierne er VMRO-DPMNE, SDSM, BDI og PDSh.

I udmøntningen af aftalen er man nu – efter megen forhaling og obstruktion – nået til valglisterne. Og Peter Vanhoutte, der som mægler er stillet til rådighed af EU, kunne altså mandag meddele medierne, at man er kommet frem til en aftale om, hvordan revision af valglisterne skal finde sted.  Revisionen af valglisterne er kun et af mange elementer i Przhino-aftalen.

Krise-i-MakedonienAntydninger i medierne gør det sandsynligt, at der er tale om at samkøre forskellige myndigheders eksisterende 11 databaser, hvorefter der vil blive foretaget dør-til-dør stikprøver. Stikprøverne skal vise, om der er sammenfald mellem databasernes oplysninger og den virkelige verden. Vanhoutte har ikke løftet sløret for aftalens præcise indhold. Det bliver offentliggjort på et senere tidspunkt, sagde han til medierne.

Dør-til-dør versus registersamkøring

Hvis aftalen består i en kombination af databasesamkøring og dør-til-dør-opregning, så er der tale om et kompromis.

Oppositionen under ledelse af Socialdemokraterne, SDSM, og Zoran Zaev har i flere år insisteret på, at en samkøring af databaser ikke er nok til at skabe overblik over, hvem der reelt bebor landet. En dør-til-dør opregning er nødvendig, mener SDSM. Det dominerende makedonske, nationalkonservative parti i regeringen, VMRO-DPMNE mener derimod, at det er nok med en samkøring.

Når SDSM ønsker sig en dør-til-dør opregning af borgerne, så er det blandt meget andet, fordi man mener, regeringen køber sig stemmer i Albanien, hvor der er et makedonsktalende mindretal. Det hævdede SDSM allerede før aflytningsskandalen, som uheldigvis – for regeringen – bekræftede påstanden.

De portioner af aflytninger, der i løbet af 2015 blev afspillet offentligt, kaldes “bomber”. Den syvende bombe viste, at de makedonsktalende, albanske statsborgere fra Pustec figurerer på valglisterne, men at myndighederne har problemer med at dække over snyderiet. De falske adresser, som de indkøbte stemmer bliver udstyret med, er tilsyneladende for få, og der bor således utroværdigt mange på samme adresse.

Det er blot ét eksempel på, hvorfor SDSM er skeptisk overfor en revision af valglisten, der alene tager udgangspunkt i samkøring af eksisterende databaser.

Valglister er forældede

Valgkommissionens valgliste stammer i udgangspunktet fra den seneste folketælling i 2001. Når der er valg, bliver der hængt valglister op på valgstederne. Folk checker, om de findes på valglisten, og hvis det ikke er tilfældet, så kan de nå at blive optaget på valglisten inden valget. De skal blot kunne vise et gyldigt ID-kort eller biometrisk, makedonsk pas. Derfor kan der føjes yderligere stemmer til listerne i løbet af et valg.

Ved parlaments- og præsidentvalg kan man stemme udenlands, hvis man i forvejen melder sig på ambassaden. Hvis man er bosat i udlandet, men har en adresse i Makedonien og altså et ID-kort, så kan man også vælge at tage hjem og stemme. Det samme gælder for kommunalvalg. Valg er reguleret af en valglov fra 2008.

Ved valget i 2014 var der knap 1,8 mio. vælgere på valglisten, og godt 1,1 mio. vælgere, der afgav stemme. 1,8 mio. er mange, når man ved, at folketællingen i 2001 kom frem til en befolkning på lige godt 2 mio. og det statistiske kontors estimat for 2014 er omtrent det samme. Eurostat har tal for, hvor mange makedonske statsborgere, der er udvandret til EU-landene. I 1998-2013 var tallet 230.000. Det er dette og lignende tal, der får folk til at anslå, at befolkningstallet i Makedonien reelt er omkring 400.000 lavere.

F.eks. sagde Zoran Zaev for nylig til BIRN, at der er færre end 1,6 mio. mennesker i landet. Herfra skulle trækkes omkring 400.000 ikke-stemmeberettigede mindreårige, sagde Zaev videre. Tror man på disse tal, har Zaev naturligvis ret i, at spændet op til de 1,8 mio. på den seneste valgliste er ganske betydeligt, og han brugte det da også til at underbygge SDSMs krav om, at valglisten skulle revideres inden et valg.

En smule hovedregning fører til, at helt op til en tredjedel af navnene på den eksisterende valgliste, altså op til 600.000, muligvis ikke har stemmeret. Man skal dog fratrække diasporastemmerne, men de kan ikke alene forklare spændet. Spørgsmålet bliver så, om de op til 600.000 mon stemmer? Og hvem de stemmer på?

Frygt for resultatet forhindrer folketælling

Der er rigtig mange makedonske statsborgere, der bor og arbejder i udlandet. Heraf er der også rigtig mange, der fortsat har adresser i Makedonien, hvorfor de har makedonsk pas og eventuelt også et ID-kort.

Det forhold er en væsentlig årsag til, at der ikke siden 2001 er gennemført en folketælling. Det blev forsøgt i efteråret 2011, hvor en hær af frivillige blev sendt ud i landet for at stemme dørklokker og registrere borgere. Forklaringen ligger i forholdet mellem albanere og makedonere, de dominerende befolkningsgrupper i landet.

De frivillige var udpeget af partierne og embedsværket (som i alt væsentligt ikke er uafhængigt af regeringspartierne) og sammensat på en måde, så de også kunne holde øje med hinanden. Således ville der i de blandede områder typisk være en albaner og en makedoner på samme hold. Albanere såvel som makedonere har en interesse i at puste sig op rent antalsmæssigt, så det var snyd i den boldgade, der ikke måtte løbe løbsk.

Albanerne ønsker ikke at blive set som et mindretal. Dertil er de for mange, og de ser sig i øvrigt som et mere oprindeligt befolkningselement i Makedonien. Makedonerne flest ser sig derimod som det naturlige statsbærende folk, og man har i tidens løb gjort sig mange bestræbelser på at fremstille albanerne som en slags gæster.

Albanerne er ikke bange for en folketælling. De tror, at andelen af albanske borgere i Makedonien er større, end ved folketællingen i 2001. Men det er en forudsætning, at alle med pas og ID-kort tæller med – også selvom de bor udenlands. Der er rigtig mange albanere, der bor og arbejder i USA, EU og Schweitz, og som kun kommer hjem om sommeren, og eventuelt når de bliver pensionerede. I hundredtusindvis.

Det forholder sig omvendt med makedonerne eller i hvert fald deres politiske repræsentanter. De mener ikke, det er rimeligt, at albanere, der bor og arbejder udenlands, skal indgå i en folketælling, selvom de har både pas og ID-kort, og selvom de som følge af valgloven i 2008 har stemmeret.

Og det var dette forhold, man ikke kunne blive enige om i 2011. Man var simpelthen ikke enige om, hvem ”folket” var i folketællingen. Derfor blev de frivillige midt i det hele sendt hjem igen.

Ingen har taget ansvar for, at folketællingen i 2011 gik i sort, men valgkommissionsmedlemmerne nedlagde kollektivt deres ombud.

Siden har den albanske regeringspartner, BDI, foreslået, at man i en fremtidig folketælling eventuelt kan registrere, hvem der permanent bebor Makedonien. På den måde ville diasporaen fortsat blive talt med, uden at blive ”administreret” ud af deres fædreland. Forslaget kom i erkendelse af, at der af planlægningshensyn er brug for eksakt viden om landets faktiske demografi.

Przhino-aftalen hedder sådan, fordi den kom i stand i EU’s villa i kvarteret Przhino (Пржино) den 2. juni 2015.

 

"Valglister i centrum af Makedoniens politiske krise" blev sidst opdateret: 28. august 2016 af John Petersen

Udgivet i EU, Krise i Makedonien, Makedonien | Tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , | En kommentar